Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40
Offentligt
1713732_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 40 stillet af udvalget den 12. januar
2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S) og Mette Reissmann (S).
Spørgsmål:
I ministerens svar på spørgsmål 2 om de erhvervsdrivendes øgede mulig-
heder for at sende reklamemails til forbrugeren skriver ministeren, at
”Fremover vil det afgørende for reglens anvendelse derfor være, hvilke
forventninger til den fremadrettede markedsføring, den erhvervsdrivende
har skabt hos forbrugeren, når forbrugeren afgiver sin emailadresse i for-
bindelse med et køb hos den forretningsdrivende.” Er ministeren enig i, at
det er vanskeligt at afgøre, hvilke forventninger, der bliver skab hos hver
enkelt forbruger? Herudover bedes ministeren forklare, hvordan afgørel-
sen om forbrugerens forventninger bliver foretaget, herunder hvem der
afgør, hvilke forventninger, der er blevet skabt hos forbrugeren, og hvor-
dan der skelnes mellem forskellige forbrugeres forventninger.
Svar:
På linje med mit svar på Erhvervs-, Vækst- og Erhvervsudvalgets
spørgsmål 13 ad L 40, er jeg ikke enig i, at det nødvendigvis er vanskeligt
at afgøre, hvilke forventninger, der bliver skabt hos forbrugeren, når det
skal vurderes, om den erhvervsdrivendes reklamemails til forbrugeren
lægger sig inden for rammerne i den foreslåede § 10, stk. 2, om, at der må
reklameres for ”egne tilsvarende produkter”. Grunden til dette er, at den
erhvervsdrivende stiller til en mængde oplysninger til rådighed for for-
brugeren, som forbrugeren så kan træffe beslutningen om, at ville modta-
ge markedsføringen ud fra.
Forbrugerens forventninger vil selvsagt være forskellige fra sag til sag
afhængigt af, hvilket produkt forbrugeren har købt, og hvad den er-
hvervsdrivende i den forbindelse har oplyst forbrugeren om.
Har en forbruger fx købt en bil, og har den erhvervsdrivende oplyst for-
brugeren om, at der vil blive sendt reklamemails om fx biltilbehør eller
reparation/vedligeholdelse af bilen, som bilforhandleren udfører, må for-
brugeren forvente, at der kan blive reklameret for sådanne produkter. Re-
klamemails inden for denne produktkategori vil således være i overens-
stemmelse med den foreslåede regel i § 10, stk. 2, så længe forbrugeren
har mulighed for nemt og gebyrfrit at frabede sig disse mails. Enten i for-
bindelse med, at den erhvervsdrivende får emailadressen eller senere.
Det erhvervsdrivende skal, senest på tidspunktet for den erhvervsdriven-
des registrering af emailadressen, gøre det klart for forbrugeren, hvad der
forstås ved ”egne tilsvarende produkter”. Hvis dette ikke sker, må man gå
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvilke forventninger til den fremadrettede markedsføring, den forretningsdrivende har skabt hos forbrugeren, når forbrugeren afgiver sin emailadresse i forbindelse med et køb hos den forretningsdrivende m.v., til erhvervsministeren
2/2
ud fra, at der ikke er skabt en forventning hos forbrugeren i relation til
hvilke andre produkttyper, der kan være omfattet, og begrebet ”egne til-
svarende produkter” skal derfor fortolkes snævert.
Der er også grænser for, hvad der kan skabes forventninger om, da be-
grebet ikke kan udvides til at omfatte andre produktkategorier. Hvis den
erhvervsdrivende i eksemplet med bilen oplyser forbrugeren om, at han
fremover vil sende reklamemails for legetøj, så har den erhvervsdrivende
i princippet skabt en forventning om, at der vil blive sendt reklamemails
om legetøj. Men i modsætning til ovenstående eksempel, vil dette være så
artsfremmed en produktgruppe i forhold til biler, at det ikke kan medreg-
nes i samme produktkategori i overensstemmelse med lovforslagets § 10,
stk. 2.
Dette har jeg præciseret i mit svar på udvalgets spørgsmål 11 ad L 40 og i
en udtalelse til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets betænkning over
lovforslaget, som jeg d. 18. januar 2017 har bedt udvalget om at optage i
betænkningen.
Såfremt en forbruger mener, at en erhvervsdrivende sender markedsfø-
ring, der går ud over, hvad der er blevet skabt af forventninger til ”egne
tilsvarende produkter”, er det i sidste ende Forbrugerombudsmanden og
domstolene, der foretager vurderingen af, om den erhvervsdrivende mar-
kedsføring er i overensstemmelse med markedsføringsloven.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen