Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40 Bilag 1
Offentligt
1675273_0001.png
NOTAT
16. september 2016
Høringsnotat vedrørende forslag til Lov om markedsføring
1. Indledning
Formålet med markedsføringsloven er, at den skal understøtte en effektiv
konkurrence og gode forbrugerforhold. Markedsføringsloven udgør såle-
des en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i
Danmark. Fair konkurrence, og en hensigtsmæssig forbrugerbeskyttelse,
hvor forbrugerne kan være aktive og beskyttes mod vildledning og ag-
gressiv markedsføring, understøtter velfungerende markeder.
Markedsføring er i høj grad reguleret af fælles europæiske regler. Siden
den sidste store revision af markedsføringsloven, der skete i 2005, har der
været en række ændringer af markedsføringsloven i forbindelse med gen-
nemførelse af EU-regler. Disse ændringer har savnet en egentlig integre-
ring med lovens øvrige regler. Det har betydet, at en række af reglerne
overlapper hinanden, og at loven flere steder fremstår fragmenteret. Det
har også i 2014 og 2015 medført åbningsskrivelser fra Europa-
Kommissionen, hvor de gør opmærksom på, at de vurderer, at Danmark
på en række punkter ikke har implementeret direktivet om urimelig han-
delspraksis korrekt
1
.
Den teknologiske udvikling har endvidere givet virksomhederne nye må-
der at markedsføre sig på. Det har dels skabt udfordringer for virksomhe-
derne, der kan være usikre på, om deres kommunikation holder sig inden
for lovens rammer, og dels for forbrugerne i forhold til, hvilke rettigheder
de har.
På baggrund af ovenstående forhold nedsatte den tidligere regering ud-
valget om markedsføringsloven. Efter folketingsvalget i 2015 besluttede
den nuværende regering at fortsætte arbejdet og understregede i den for-
bindelse, at det er vigtigt, at Danmark lever op til sine EU-retlige forplig-
telser, og at udvalget skulle sikre, at lovforslaget som udgangspunkt ikke
går videre, end Danmark er EU-retligt forpligtet til. I juni 2016 afleverede
udvalget et forslag til ny markedsføringslov til erhvervs- og vækstmini-
steren. Regeringens forslag følger udvalgets anbefalinger tæt.
1
Direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over
for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiv 84/450/EØF, 97/7/EF,
98/27/EF og 2002/65/EF og forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig
handelspraksis).
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
Med lovforslaget indføres en forenklet og overskuelig markedsføringslov,
som understøtter gode og ensartede forbrugerforhold i lyset af den tekno-
logiske udvikling inden for kommerciel kommunikation, og som under-
støtter velfungerende markeder og effektiv konkurrence. Det er endvidere
et formål med loven at sikre, at erhvervslivet ikke pålægges unødvendige
byrder, og at reguleringen er i overensstemmelse med EU-reglerne på
markedsføringsområdet.
Lovforslaget er sendt i høring den 11. juli 2016 til i alt 157 organisatio-
ner, foreninger m.v. med høringsfrist den 24. august 2016.
Der er modtaget høringssvar fra 51 organisationer, foreninger m.v. Heraf
har 39 haft bemærkninger til lovforslaget.
Høringen viser, at der generelt er opbakning til lovforslaget. Dog er flere
også kommet med konkrete bemærkninger og ændringsforslag. Bemærk-
ninger fra høringsparterne har primært koncentreret sig om den mere
tekstnære implementering af relevant EU-regulering, de heraf følgende
nye begreber i loven, den ændrede lovstruktur og opdelingen af general-
klausulen om god skik i to adskilte bestemmelser. Der har derudover ho-
vedsagligt været fokus på de mere lempelige regler for uanmodet elektro-
nisk post ml. erhvervsdrivende, den foreslåede mere dynamiske fortolk-
ning af begrebet ”egne tilsvarende produkter”, oplysningsbestemmelsen
vedrørende priser og forslaget om at ophæve vejledningspligten.
På baggrund af høringen indstilles følgende ændringer og præciseringer i
lovforslaget, jf. gennemgangen nedenfor:
Bemærkningerne til definitionsbestemmelsen i § 2, nr. 10, præci-
seres, så det tydeliggøres hvilke elementer, der kan lægges vægt
på i vurderingen af mediets art.
Sammenhængen mellem § 4, stk. 2 og 3, der er afgørende for
hvorvidt gerningsindholdet i §§ 5 og 6 er overtrådt, tydeliggøres
ved, at ordlyden af § 4, stk. 2 og 3, gengives direkte i §§ 5 og 6
fremfor, at der blot henvises til § 4, stk. 2 og 3, i §§ 5 og 6.
Der indsættes ordet ”herunder” i § 4, stk. 3, for at præcisere, at
bestemmelsen ikke indeholder en udtømmende opremsning af de
grunde, der kan bevirke, at en gruppe forbrugere er særligt sårba-
re over for en given praksis eller et givent produkt.
Bemærkningerne til § 9, stk. 3, om uanmodede henvendelser mel-
lem erhvervsdrivende præciseres, så det tydeliggøres, at det efter
bestemmelsen alene er tilladt at sende uanmodede elektroniske
henvendelser til den person i en given virksomhed, som man har
været i konktakt med, og ikke til vedkommendes øvrige kollegaer.
2
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0003.png
Bestemmelsen i § 9, stk. 3, evalueres 2 år efter lovens ikrafttræ-
den med henblik på at vurdere effekterne af lempelsen af spam-
forbuddet mellem erhvervsdrivende.
Bemærkninger til § 9, stk. 5, om spam præciseres, så det tydelige-
re fremgår, at det ikke udgør en overtrædelse af markedsførings-
loven, hvis man husstandsomdeler et omslag til personer på Ro-
binsonlisten, hvor der er påtrykt en adresse men ikke er navn på.
Bemærkningerne til bestemmelserne om børn og unge i § 3, stk.
2, § 4, stk. 2, og § 10 præciseres, så det tydeligere fremgår, at be-
grebet ”børn og unge” i markedsføringsloven generelt dækker
personer op til 18 år, men at markedsføringen vil skulle bedøm-
mes i forhold til den konkrete aldersgruppe, som den henvender
sig til.
Ordlyden i § 18, stk. 2, om de standardoplysninger, der skal gives
ved markedsføring af boligkreditaftaler, ændres i overensstem-
melse med ordlyden i § 17, stk. 2, til
”klart, kort og på en frem-
trædende måde”,
for at tydeliggøre, at der ikke er tiltænkt en ma-
teriel ændring af retstilstanden.
Formuleringen ”hvor det er relevant” i § 18, stk. 1, nr. 6-8, udgår
af bestemmelsen, og det præciseres i bemærkningerne til § 18, stk.
1, nr. 1 og 9, hvorfor formuleringen bevares i de enkelte numre.
I den foreslåede § 31 om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
virksomhed præciseres det, at der med ”den dataansvarlige” me-
nes Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Der er derudover foretaget ændringer af redaktionel og teknisk karakter i
lovforslaget. Disse ændringer omhandler ikke substansen og beskrives
derfor ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Advokatrådet, Bryggeriforeningen, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Byggeri,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Danske Bedemænd, Danske Medier, De
Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, DI, Finansrådet, For-
brugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Forsikring & Pension,
Grakom, Håndværksrådet, Kreativitet & Kommunikation og Realkredit-
foreningen bakker overordnet op om lovforslaget.
AutoBranchen Danmark, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Erhverv, Danske
Medier, De Danske Bilimportører, DI, Håndværksrådet og Kreativitet &
Kommunikation bemærker, at det er meget vigtigt, at danske virksomhe-
der har de samme konkurrencevilkår som deres udenlandske konkurrenter
på det danske marked, samt at der ikke skal laves tilpasninger i markeds-
føringen på grund af danske særregler- eller fortolkninger, når danske
virksomheder markedsfører sig over grænserne i EU. Det er derfor posi-
tivt, at de danske regler nu i højere grad kommer til at svare til reglerne i
de andre EU-lande og fjerner unødvendig overimplementering.
3
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0004.png
FDM finder det beklageligt, at der reelt lægges op til forringelser af for-
brugerbeskyttelsen.
HORESTA foreslår, at der fastsættes regler i markedsføringsloven om,
hvornår der er tale om betalingssurrogater, herunder hvilke forpligtel-
ser/rettigheder dette afstedkommer for hhv. virksomheden og forbruge-
ren, da de finder reglerne om anvendelse af tilbuds- og rabatkuponer på
mobiltelefonen uklare. HORESTA anfører endvidere, at revisionen af
markedsføringsloven ikke er tilstrækkelig, da den ikke løser den generelle
usikkerhed omkring hvilke regler, der er relevante at iagttage udover
markedsføringslovens regler (bl.a. persondataloven, cookiebekendtgørel-
sen og betalingstjenesteloven).
Kreativitet & Kommunikation anbefaler, at regeringen iværksætter en
større grad af koordinering og samarbejde mellem Erhvervs- og Vækst-
ministeriet, Justitsministeriet, Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet,
da de juridiske problemstillinger for markedsføring går på tværs af res-
sortområderne.
Flere høringssvar spørger desuden til, hvad der skal ske med den række
bekendtgørelser, der er udstedt efter den gældende markedsføringslov, i
forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget.
Kommentar
Regeringen har med lovforslaget bestræbt sig på at lave en enkel og
overskuelig lov inden for de rammer, som EU-reguleringen opstiller.
Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at loven er gjort mere let læselig, idet
der i udkastet til en ny markedsføringslov ikke henvises til tidligere be-
mærkninger, men at alle bemærkninger fremgår af selve lovforslaget. Der
er endvidere foretaget ændringer og præciseringer for at tilsikre opdate-
rede, moderniserede og mere overskuelige lovbemærkninger.
For så vidt angår betalingssurrogater, herunder hvornår der er tale om
betalingssurrogater, og hvilke rettigheder og forpligtelser dette afsted-
kommer, bemærkes det, at reguleringen heraf følger af lov om betalings-
tjenester og elektroniske penge. Det er ikke hensigten at ændre på dette
ved nærværende lovforslag.
Regeringen er vel bekendt med, at man som erhvervsdrivende skal leve
op til krav og betingelser i mange forskellige regelsæt. Det er dog ikke
regeringens opfattelse, at det vil skabe øget klarhed at samle al regule-
ring af forskellige konkrete aspekter af virksomheders adfærd på marke-
det i markedsføringsloven, idet der så vil være andre sammenhænge i
forhold til den øvrige særregulering, der vil gå tabt. Der må hertil gøres
4
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0005.png
opmærksom på, at der allerede i dag sker løbende koordinering og sam-
arbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Forbrugerombudsmanden
og andre relevante ministerier og instanser på tværs af ressortområderne
med henblik på at sikre bedst muligt sammenhæng i lovgivningen. Der er
løbende fokus på, at denne koordinering har et hensigtsmæssigt niveau.
I forhold til de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af markedsfø-
ringsloven, vil Erhvervs- og Vækstministeriet i perioden fra lovforslagets
vedtagelse til lovens ikrafttræden foretage en gennemgang af bekendtgø-
relserne med henblik på at vurdere, hvilke af bekendtgørelserne, der bør
ophæves, og hvilke der bør bevares, herunder eventuelt i ændret form.
Markedsføringslovsudvalgets anbefalinger vil blive inddraget i gennem-
gangen. For så vidt angår bekendtgørelse nr. 10004 af 2. februar 1978
om prisskiltning for visse tobaksvarer samt dag- og ugeblade, bekendtgø-
relse nr. 10003 af 1. november 1983 om mærkning og skiltning samt an-
noncering med priser m.v. for øl og mineralvand i returflasker, bekendt-
gørelse nr. 10005 af 24. november 1983 om prisskiltning på hoteller og
bekendtgørelse nr. 1203 af 28. september 2010 om information til for-
brugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser bemærkes det
dog, at disse bekendtgørelser allerede er vurderet til at have begrænset
eller ingen relevans og således vil blive ophævet umiddelbart i forlængel-
se af lovens ikrafttræden. Ændringer i og ophævelser af bekendtgørelser-
ne vil ske efter sædvanlig procedure og vil som led heri blive sendt i of-
fentlig høring. De generelle bemærkninger vurderes ikke at give anled-
ning til ændringer.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i lovforslaget på baggrund
af bemærkningerne.
2.1.Mere tekstnær implementering af relevant EU-regulering
Dansk Detail, Dansk Erhverv, Danske Medier, Forbrugerombudsmanden
og Forbrugerrådet TÆNK ser gerne, at regeringen overvejer det princi-
pielle spørgsmål om, i hvilken udstrækning et lovforslag for at være di-
rektivkonformt kræver en meget tekstnær implementering, eller om der i
højere grad kan være fokus på at opfylde direktivets indhold og krav på
den mest hensigtsmæssige måde.
Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet TÆNK foreslår på den bag-
grund, at loven viderefører de formuleringer, som markedsføringsloven
anvender i dag, i lovforslagets §§ 4-7. De ønsker således, at det afgørende
for, om der er tale om en ulovlig handelspraksis, skal være, at den pågæl-
dende handelspraksis er ”egnet til mærkbart at forvride” forbrugernes
adfærd, og ikke som foreslået, at der i stedet stilles krav om, at forbruger-
nes adfærd ”væsentlig forvrides eller må kunne forventes væsentlig at
forvrides”. Ordet ”væsentligt” stammer fra en dansk oversættelse af di-
5
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
rektivet, som efter Forbrugerombudsmandens og Forbrugerrådet
TÆNK’s opfattelse hverken stemmer overens med direktivets intention
eller ordlyd på originalsproget. Ifølge direktivet er det ikke en forudsæt-
ning for, at en handelspraksis er urimelig, at forbrugerens transaktionsbe-
slutning påvirkes ”væsentligt”, forstået som en kvalificering af påvirk-
ningens omfang. Det er tilstrækkeligt, at den pågældende handelspraksis
kan forventes at påvirke en forbrugers transaktionsbeslutning. Således
anvendes udtrykket ”altére de maniére de substantielle” i den franske
version af artikel 5, stk. 2, litra b), og udtrykket ”materially distorts” i den
engelske oversættelse af bestemmelsen. Det bemærkes i øvrigt, at det
fremgår af pkt. 2.1. i ”Vejledning i gennemførelsen/anvendelsen af direk-
tiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis”, som er udarbejdet af Kom-
missionens tjenestegrene, at den afgørende vurdering er, ”om den pågæl-
dende handelspraksis er egnet til at (”må antages at kunne”) have en så-
dan virkning på gennemsnitsforbrugeren.”
Kommentar
I forhold til implementering af direktiver i national ret, følger det af EU-
domstolens praksis, at hvis et direktiv indeholder rettigheder eller for-
pligtigelser for forbrugere og erhvervsdrivende, så skal disse rettigheder
og forpligtelser fremgå tilstrækkelig klart og tydeligt af den nationale
lovgivning.
Et flertal af medlemmerne i markedsføringslovsudvalget har vurderet, at
formuleringen ”væsentligt forvrider eller kunne forventes væsentlig at
forvride” er mere direktivkonformt end formuleringen ”egnet til mærk-
bart at forvride”.
Regeringen har fulgt flertallets forslag, og det er regeringens vurdering,
at lovforslaget har fundet en god balance mellem at sikre, at den ny mar-
kedsføringslov bliver direktivkonform både i indhold og ordlyd, men sam-
tidig skal kunne forstås i en dansk kontekst. Lovforslaget indebærer en
mere tekstnær implementering af relevant EU-regulering end tidligere.
Det betyder, at der i lovforslaget i et vist omfang er anvendt EU-retlige
begreber og definitioner, som kan virke fremmede i forhold til en dansk,
traditionel markedsføringsretlig sprogbrug, men som efter regeringens
opfattelse sikrer, at loven er EU-konform.
Det er med den mere tekstnære implementering desuden tilstræbt mere
ensartethed i forhold til den fælleseuropæiske regulering, således at dan-
ske virksomheder har samme reguleringsmæssige afsæt og vilkår som
deres udenlandske konkurrenter. Den tekstnære implementering formind-
sker ligeledes usikkerheden omkring fortolkningen af den danske lov i
lyset af EU-reglerne. Bemærkningen vurderes således ikke at give anled-
ning til ændringer lovforslaget.
6
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0007.png
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i lovforslaget på baggrund
af bemærkningerne.
2.2. Ændret lovstruktur og begrebsanvendelse
AutoBranchen Danmark, Bilbranchen og DI støtter lovens nye opbygning
og begrebsanvendelse, som er hensigtsmæssig i forhold til at sikre øget
retlig klarhed og korrekt implementering af EU-direktiverne. DI og Bil-
branchen støtter endvidere indarbejdelsen af markedsføringslovens be-
stemmelser om skjult reklame og købsopfordringer i den nye selvstændi-
ge bestemmelse om vildledende udeladelser i § 6.
Kreativitet & Kommunikation anerkender, at lovforslaget har luget ud i
danske særbestemmelser og blevet mere EU-konformt. Det bemærkes
dog, at lovforslaget er blevet mere lovteknisk og tungt at læse med en del
fremmende begreber, hvilket vil medføre øgede administrative byrder til
erhvervslivet, da mange virksomheder i højere grad må søge juridisk bi-
stand ved udformning af deres markedsføring.
De Samvirkende Købmænd opfordrer til, at der iværksættes en massiv
informationsindsats i perioden mellem lovens vedtagelse og lovens ikraft-
træden.
HORESTA anfører, at det er positivt, at regeringen har forsøgt at lægge
sig op af en EU-nær implementering, men at den ændrede systematik og
brug af EU-retlige begreber ikke gør lovteksten lettere at afkode for virk-
somhederne eller forbrugerne. Det er efter HORESTA’s vurdering fx
sværere at identificere reglerne om skjult reklame og købsopfordringer,
som er integreret i § 6, stk. 7, der blot beskriver, at den erhvervsdrivende
"klart skal oplyse den kommercielle hensigt".
Kommentar
Regeringen har bestræbt sig på, inden for rammerne af EU-reguleringen,
at skrive en enkel og overskuelig lov. De ændringer og præciseringer, der
er foretaget, er efter regeringens opfattelse med til at tilsikre opdaterede,
moderniserede og mere overskuelige lovbemærkninger inden for ram-
merne af de eksisterende EU-regler.
Dertil kommer, at systematikken i udkastet til ny markedsføringslov er
ændret i forhold til den gældende lov, så den i højere grad følger EU-
reguleringen men samtidig også får en mere logisk opbygning ud fra
sammenhængen med de bagvedliggende direktiver. Udkastet er således
bygget op af tematiske kapitler med et kapitel, der implementerer direkti-
vet om urimelig handelspraksis, et andet kapitel, der regulerer særlige
markedsføringsformer, et tredje kapitel, der regulerer oplysningsforplig-
7
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0008.png
tigelser, og et fjerde kapitel, der regulerer forholdet mellem erhvervsdri-
vende. Derudover er der i udkastet også indsat en definitionsbestemmel-
se, der skal gøre det nemmere at læse og forstå de begreber, der anven-
des i loven.
Udkastet til ny markedsføringslov adskiller sig således i opbygning og
sprogbrug fra den gældende lov. Det vil indledningsvist kræve tilvænning
hos brugerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil derfor i forbindel-
se med vedtagelsen af loven iværksætte en bred informationsindsats, der
skal informere om den nye lov, herunder lovens ændrede opbygning og
sprogbrug. Bemærkningerne vurderes ikke at give anledning til ændrin-
ger i lovforslaget.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i lovforslaget på baggrund
af bemærkningerne.
2.3.Teknologisk udvikling
DI, Bilbranchen og Kreativitet & Kommunikation bemærker, at man ger-
ne havde set, at den retlige uklarhed om EU-direktivernes anvendelse på
nye digitale kanaler var blevet afklaret, men anerkender, at dette område
kræver afklaring på EU-niveau.
Forbrugerrådet TÆNK bemærker, at lovforslaget kunne være mere ambi-
tiøst på det digitale område, og havde gerne set et højere fokus på forbru-
gerbeskyttelse med udgangspunkt i de udfordringer med bl.a. spam og
skjult reklame, der gør sig gældende anno 2016, frem for hovedsageligt at
lægge op til lovtekniske justeringer med bl.a. det formål at indføre mere
”tekstnære” bestemmelser i forhold til bagvedliggende EU-direktiver.
Kommentar
Lovforslagets bestemmelser er, i lighed med den gældende markedsfø-
ringslov, teknologineutral og finder anvendelse uanset, hvilket medie
markedsføringen optræder i.
Det af regeringen nedsatte markedsføringsudvalg har haft indgående
drøftelser af, hvordan loven skal anvendes på nye digitale markedsfø-
ringsmåder, som muliggøres i medfør af den teknologiske udvikling, fx på
sociale medier, herunder hvordan forbrugerne beskyttes mest hensigts-
mæssigt.
Den teknologiske udvikling foregår i et hastigt tempo, og det er efter re-
geringens opfattelse vanskeligt at udarbejde en lov, der i enhver sam-
menhæng tager højde for udviklingen. Problemet illustreres af, at den
gældende markedsføringslovs § 6 nævner markedsføring via telefax, mens
hverken ordlyden eller lovforarbejderne omtaler markedsføring via so-
8
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0009.png
ciale medier, såsom fx Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn og Snap-
chat. App's, mobilbank, e-boks m.v. nævnes heller ikke. Også kommunika-
tionsformer via sådanne kanaler – herunder forskellige varianter af en
inbox, en væg, newsfeed, likes, notifikationer, pop- up's etc. - er uomtalt i
markedsføringslovens § 6 eller forarbejderne hertil.
Det fremgår af markedsføringslovsudvalgets rapport, at udvalget har
måttet erkende, at en konsekvens af at sikre overensstemmelse mellem
udkastet til den nye markedsføringslov og EU-reglerne på dette punkt
betyder, at lovteksten i sin sprogbrug lejlighedsvis kan virke ude af trit
med den teknologiske virkelighed, som forbrugerne og virksomhederne
befinder sig i. Fx medfører reglerne i e-databeskyttelsesdirektivet om
uanmodede henvendelser, at der i den danske lov skal refereres til ”tele-
fax” og ”automatiske opkaldssystemer”, selvom det er den gængse opfat-
telse, at disse kommunikationsformer kun anvendes i et meget begrænset
omfang i Danmark i dag.
Regeringen er enig i udvalgets konklusioner. Netop fordi den teknologi-
ske udvikling er hastig og uforudsigelig, bør der ikke angives bestemte
medier eller kommunikationsformer i lovgivningen, i særdeleshed ikke i
en strafsanktioneret bestemmelse som fx bestemmelsen om spam, da så-
danne bestemmelser sædvanligvis ikke fortolkes udover deres ordlyd.
I forlængelse heraf mener regeringen, at der i dette lovforslag som ud-
gangspunkt ikke bør opstilles krav, der er mere restriktive end kravene i
andre EU-lande. Regeringen vil samtidig arbejde for, at reglerne i e-
databeskyttelsesdirektivet og andre relevante regelsæt bliver revideret på
EU-plan. Bemærkningerne vurderes ikke at give anledning til ændringer i
lovforslaget.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i lovforslaget på baggrund
af bemærkningerne.
2.4.Administrative byrder
Dansk Bilbrancheråd, Forsikring & Pension og Håndværksrådet kvitterer
for, at lovforslaget i høj grad letter virksomhederne for administrative
byrder.
DI og Bilbranchen kvitterer for den foreslåede byrdereduktion og fore-
slår, at også særreglen om informationspligt ved forældelse i den foreslå-
ede § 33 fjernes, da denne bestemmelse i praksis er bebyrdende for virk-
somhederne, selvom der formelt set ikke er tale om ”administrative byr-
der”, når pligten kommer fra et pålæg fra Forbrugerombudsmanden og
ikke direkte fra loven.
9
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0010.png
Kommentar
Som led i udarbejdelsen af lovforslaget, er der blevet udarbejdet en rap-
port, der indeholder en ex post måling af de administrative byrder i den
gældende markedsføringslov. Rapporten viser, at en altovervejende del af
loven er bundet op på EU-retlige forpligtelser, og de administrative byr-
der, der følger heraf, kan ikke ophæves ved en national ændring af mar-
kedsføringsloven.
Ifølge rapporten vurderes 98 pct. af reglerne i den gældende lov desuden
at være aktiviteter, som virksomhederne ville gennemføre uanset, om der
stilles krav herom i loven eller ej.
Den gældende regulering medfører således de facto byrder for erhvervs-
livet på 153 mio. kr. årligt, hvoraf ca. 133,5 mio. kr. er en følge af EU-
harmoniserede regler og derfor ikke kan reduceres. Det giver således et
rum for byrdelettelser på 19,5 mio. kr. årligt. Lovforslaget samt ophævel-
se af visse af de underliggende bekendtgørelser skønnes at reducere virk-
somhedernes administrative byrder med 10,5 mio. kr. årligt.
Det af regeringen nedsatte markedsføringslovsudvalg har haft fokus på, i
hvilket omfang den regulering, som medfører administrative byrder, og
som ikke stammer fra EU-regulering, skal ophæves. I udvalgets udkast til
lovforslag, foreslås det at bestemmelsen, som DI og Bilbranchen henviser
til, hvorefter Forbrugerombudsmanden kan påbyde en erhvervsdrivende
at informere deres kunder om, at deres krav kan blive forældede, videre-
føres. Denne bestemmelse er ikke omfattet af byrdemålingen i rapporten,
da der ikke er tale om en pligt, der følger af loven, men derimod følger af
en beslutning truffet af Forbrugerombudsmanden. For de virksomheder,
der bliver pålagt en sådan pligt, vil det dog være forbundet med omkost-
ninger.
Regeringen er enig med udvalget i, at bestemmelsen skal bevares. Reglen
skaber større sikkerhed for, at kunder, der måske ikke har kendskab til
forældelsesreglerne eller er bevidste om, at de har et krav mod en er-
hvervsdrivende, bliver opmærksomme på, at de skal reagere inden foræl-
delsesfristens udløb. Bestemmelsen er indsnævret til kun at finde anven-
delse i de tilfælde, hvor Forbrugerombudsmanden finder det nødvendigt
for at beskytte forbrugere mod retstab. Dette kan være tilfældet, hvis der
ikke ved forhandling kan opnås enighed med den erhvervsdrivende om
enten en aftale om forældelsen (suspensionsaftale) eller en udsendelse af
information om forældelsen til de berørte kunder. Anvendelsen forudsæt-
ter desuden, at den erhvervsdrivende har den fornødne kendskab til sine
kunder, fx på baggrund af et løbende kundeforhold. Det er således rege-
ringens opfattelse, at bestemmelsen balancerer hensynet til både forbru-
gerne og de erhvervsdrivende, og at de potentielle omkostninger, som den
10
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0011.png
erhvervsdrivende kan blive nødt til at afholde, ikke er uproportionale.
Bemærkningerne vurderes ikke at give anledning til ændringer.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i lovforslaget på baggrund
af bemærkningerne.
3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold
3.1. Lovens anvendelsesområde, § 1
Kreativitet & Kommunikation støtter synspunktet om, at det er vigtigt, at
alle udbydere på et marked er underlagt samme grundvilkår, hvad enten
der er tale om offentlige eller private organisationer. Det anføres, at det
fremgår lidt for kategorisk, at hvervning af medlemmer til almennyttige
foreninger ikke er omfattet af loven, da der ved medlemshvervning oftest
gives oplysninger om fordele m.m., hvorved den almennyttige forening
træder ind på et kommercielt marked.
Dansk Erhverv støtter, at almennyttige foreningers hvervning af med-
lemmer også fortsat vil være undtaget markedsføringsloven, eftersom
disse typer af foreninger ikke handler i erhvervsøjemed.
Kommentar
Lovforslaget lægger op til, at det centrale i forhold til, hvornår markeds-
føringsloven finder anvendelse på en given aktivitet fortsat må være ka-
rakteren af den konkrete aktivitet og ikke hvem, der formelt står bag akti-
viteten. Organisationsformen skal alene indgå som et element i vurderin-
gen af, om de konkrete aktiviteter er omfattet af markedsføringsloven.
I forbindelse med markedsføringslovsudvalgets arbejde har Forbruger-
ombudsmanden oplyst, at Forbrugerombudsmanden jævnligt modtager
henvendelser fra foreninger, organisationer og lignende, der ønsker op-
lyst, om deres aktiviteter vil være omfattet af reglerne i markedsførings-
loven, og at det giver anledning til tvivl, præcis hvilke foreninger og akti-
viteter, der er omfattet af eller falder uden for markedsføringsloven. Det
gælder særligt i forhold til fagforeninger, antenneforeninger m.v.
Udvalget overvejede på den baggrund, om anvendelsesområdet for mar-
kedsføringsloven burde præciseres i bemærkningerne til § 2, men kom
frem til, at det ikke var nødvendigt.
Udvalget lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at Højesteret i
U2014.867H slog fast, at en fagforenings traditionelle kernevirksomhed -
indgåelse af kollektive overenskomster om løn og arbejdsvilkår for med-
lemmer inden for et fagområde - ikke kan anses for handlinger i er-
hvervsøjemed og derfor ikke er omfattet af markedsføringsloven, mens en
11
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0012.png
fagforenings levering af tjenesteydelser i form af juridisk og faglig bi-
stand eller salg af forsikringer m.v. som udgangspunkt er erhvervsvirk-
somhed omfattet af markedsføringsloven. Ifølge Højesteret er det afgø-
rende de konkrete aktiviteter, som fagforeningen udøver. Samtidig kon-
staterede Højesteret, at fagforeninger i stigende grad opererer på et
kommercielt marked præget af indbyrdes konkurrence og kamp om med-
lemmerne og derfor i stigende grad gør brug af markedsføring.
Det afgørende er således, om den almennyttige forening træder ind på et
kommercielt marked. Det er karakteren af den konkrete aktivitet, der skal
lægges vægt på, og ikke hvem der formelt set står bag aktiviteten. Orga-
nisationsformen bør alene indgå som et element i vurderingen af, om de
konkrete aktiviteter er omfattet af markedsføringsloven.
Medlemshvervning adskiller sig fra andre aktiviteter, idet medlemshverv-
ning ikke skal vurderes som en selvstændig aktivitet, men skal ses i relati-
on til den pågældende organisation eller forenings hovedformål. Almen-
nyttige foreningers hvervning af medlemmer er ikke omfattet af lovens
anvendelsesområde i dag. Kun i det tilfælde, at foreningen i almindelig-
hed driver virksomhed i erhvervsøjemed, er medlemshvervning omfattet
af markedsføringslovens anvendelsesområde.
Der er tale om en samlet konkret vurdering, hvori de vedtægtsbestemte
formål indgår. Dette fremgår allerede af bemærkningerne til lovforslaget.
Bemærkningerne vurderes således ikke at give anledning til ændringer.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i lovforslaget på baggrund
af bemærkningerne.
3.2. Definitionsbestemmelse, § 2
3.2.1. Forbrugerbegrebet, § 2, nr. 1
Danske Medier anerkender, at det vil være uhensigtsmæssigt at ændre
forbrugerbegrebet alene i markedsføringsloven, selvom begrebet går vi-
dere end direktivet om urimelig handelspraksis.
Forsikring & Pension foreslår en ændring af forbrugerbegrebet, så det
bliver ens i EU.
Danske Medier, DI, Kreativitet & Kommunikation og Realkreditforenin-
gen opfordrer regeringen til at følge anbefalingen fra flertallet i markeds-
føringslovsudvalget om at foretage en nærmere undersøgelse af forbru-
gerbegrebet på tværs af de relevante forbrugerretlige love med henblik på
at vurdere, om det nuværende civilretlige forbrugerbegreb skal bevares
eller ensrettes med det EU-retlige forbrugerbegreb.
12
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
Kommentar
Lovforslaget lægger op til, at det fortsat er det civilretlige forbrugerbe-
greb, der anvendes i markedsføringsloven, og ikke det forbrugerbegreb,
der følger af direktivet om urimelig handelspraksis artikel 2, litra a.
Forbrugerbegrebet i direktivet om urimelig handelspraksis omfatter ale-
ne fysiske personer. Det civilretlige forbrugerbegreb, som hidtil har væ-
ret anvendt i markedsføringsloven og på tværs af den danske forbruger-
retlige regulering, omfatter både fysiske personer og juridiske personer,
der hovedsagelig handler uden for deres erhverv. Det danske civilretlige
forbrugerbegreb går således videre end direktivet om urimelig handels-
praksis’ forbrugerbegreb.
Det af regeringen nedsatte markedsføringslovsudvalg har drøftet, om
forbrugerbegrebet fra direktivet om urimelig handelspraksis skal anven-
des i markedsføringsloven i stedet for det danske civilretlige forbruger-
begreb, som hidtil har været anvendt.
En fordel ved at anvende forbrugerdefinitionen fra direktivet om urimelig
handelspraksis er, at det danske forbrugerbegreb i markedsføringssam-
menhæng herved vil være enslydende med de øvrige medlemsstaters. En
landeundersøgelse mellem 5 øvrige lande viser således, at Danmark står
alene med sit nuværende forbrugerbegreb.
En ulempe ved at anvende forbrugerdefinitionen fra direktivet om urime-
lig handelspraksis er, at der ikke vil være overensstemmelse mellem mar-
kedsføringslovens forbrugerbegreb og anden dansk civilretlig forbruger-
beskyttelseslovgivning.
Det er regeringens vurdering, at der bør være overensstemmelse mellem
forbrugerbegrebet i markedsføringsloven og i anden dansk forbrugerbe-
skyttelseslovgivning. Det bemærkes i den anledning, at man i forbindelse
med gennemførelsen af Forbrugerrettighedsdirektivet i forbrugeraftale-
loven også valgte at bevare den danske civilretlige forbrugerdefinition.
Regeringen vil endvidere – med afsæt i markedsføringslovsudvalget an-
befalinger – gennemføre en nærmere undersøgelse af forbrugerbegrebet
på tværs af de relevante lovgivninger med henblik på at danne grundlag
for en beslutning om, hvorvidt det nuværende danske forbrugerbegreb
skal bevares, eller om begrebet bør ensrettes med det EU-retlige forbru-
gerbegreb, som det bl.a. er defineret i artikel 2, nr. 1 i forbrugerret-
tighedsdirektivet og artikel 2, litra a, i direktivet om urimelig handels-
praksis. Bemærkningerne vurderes således ikke at give anledning til æn-
dringer i lovforslaget.
13
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0014.png
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
3.2.2. God erhvervsskik, § 2, nr. 9
HORESTA anfører, at definitionen af begrebet "god erhvervsskik" i § 2
er uklar, og at det havde været hensigtsmæssigt, hvis § 2 også indeholdt
en definition af "god markedsføringsskik".
Kommentar
Regeringen har modtaget to åbningsskrivelser fra Kommissionen, hvor
Kommissionen anfører, at korrekt gennemførelse af direktivet om urime-
lig handelspraksis indbefatter, at de i direktivet definerede begreber kan
genfindes i den nationale gennemførelseslov (i dette tilfælde markedsfø-
ringsloven). Mange af definitionerne fra artikel 2 i direktivet om urimelig
handelspraksis fremgår i dag af forarbejderne til markedsføringsloven.
Det er imidlertid regeringens vurdering, at markedsføringsloven vil blive
mere overskuelig og i højere grad lever op til de bagvedliggende EU-
regler, hvis definitionerne efter artikel 2 fremgår direkte af lovens ordlyd.
Dette vil gøre det lettere for virksomheder og forbrugere at kende deres
rettigheder og pligter og for Forbrugerombudsmanden at håndhæve reg-
lerne. På baggrund heraf, har regeringen indsat en definitionsbestem-
melse i markedsføringsloven.
I lovforslagets § 2, nr. 9 defineres ”god erhvervsskik”. Begrebet dækker
ifølge bemærkningerne over begrebet ”erhvervsmæssig diligenspligt”,
som er defineret i direktivets artikel 2, litra h, i direktivet om urimelig
handelspraksis.
Begrebet skal ifølge direktivets artikel 2, stk. 1, litra h, forstås som stan-
darden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdriven-
de med rimelighed kan forventes at udvise over for forbrugerne, og som
skal stå i et rimeligt forhold til hæderlig markedspraksis og/eller det ge-
nerelle princip om god tro inden for den erhvervsdrivendes virkefelt.
Det af regeringen nedsatte markedsføringslovsudvalg har drøftet om be-
grebet ”god markedsføringsskik” også skulle defineres i markedsførings-
loven. Udvalget blev enigt om, at da der er tale om en retlig standard, der
udvikler sig dynamisk, er det svært at komme med en meget præcis defini-
tion. Regeringen er enig i denne vurdering og har på den baggrund ikke
defineret ”god markedsføringskik” i lovforslaget. Bemærkningen vurde-
res ikke at give anledning til ændringer i lovforslaget.
14
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0015.png
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
3.2.3. Købsopfordring, § 2, nr. 10
Kreativitet & Kommunikation foreslår, at det præciseres nærmere i be-
mærkningerne til § 2, nr. 10, hvordan kriteriet ”mediets art” indgår i vur-
deringen af, hvorvidt der foreligger en købsopfordring.
Kommentar
Det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 10, at en købsopfordring er en kom-
merciel kommunikation, hvori produktets karakteristika og pris er oplyst
på en måde, som er passende i forhold til det anvendte kommercielle
kommunikationsmiddel, og hvorved forbrugeren sættes i stand til at fore-
tage et køb. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at mediets
art således indgår i den samlede vurdering af, hvorvidt der foreligger en
købsopfordring.
Da der er tale om en konkret vurdering, som ændrer sig over tid, og da
den teknologiske udvikling går meget stærkt, er det regeringens vurde-
ring, at bemærkningerne til loven i videst muligt omfang skal holdes tek-
nologineutrale. Det vil imidlertid efter regeringens opfattelse være hen-
sigtsmæssigt, hvis der i lovforslagets bemærkninger tilføjes hvilke ele-
menter, der kan lægges vægt på i vurderingen af mediets art.
Indstilling
Det indstilles, at det i lovforslagets bemærkninger til definitionen af en
købsopfordring i § 2, nr. 10, præciseres, hvilke elementer, der kan lægges
vægt på i vurderingen af mediets art.
3.2.4. Samtykkebegrebet, § 2, nr. 14
Datatilsynet bemærker, at databeskyttelsesdirektivet (95/46/EF) og den
nuværende persondatalov med virkning fra den 25. maj 2018 ophæves og
erstattes af en general databeskyttelsesforordning (2016/679), hvorefter
definitionen af samtykke ændres.
DI foreslår, at der indsættes ordet ”positiv” i samtykkedefinitionen (”en-
hver, frivillig, specifik og informeret viljetilkendegivelse”), så negative
viljetilkendegivelser ikke omfattes.
Forbrugerrådet TÆNK støtter en præcisering af de krav, der stilles til et
gyldigt samtykke, men anfører, at bemærkningerne i forhold til deltagelse
i konkurrencer er uhensigtsmæssige. Det skyldes, at der lægges op til, at
deltagelse i konkurrencer kan betinges af afgivelse af samtykke til efter-
følgende markedsføring. Forbrugerrådet TÆNK foreslår, at der i stedet
15
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
indføres et forbud mod at betinge deltagelse i konkurrencer med afgivelse
af samtykke.
Kommentar
Den gældende markedsføringslov indeholder ikke en definition af et
”samtykke”.
Det
bagvedliggende
direktiv
2002/58/EF
(e-
databeskyttelsesdirektivet) indeholder i artikel 2, litra f, via en henvisning
til databeskyttelsesdirektivet 95/46/EF artikel 2, litra h, en definition af et
samtykke, der lyder: ”enhver frivillig, specifik viljestilkendegivelse”.
For at sikre korrekt implementering af e-databeskyttelsesdirektivet, har
markedsføringslovsudvalget anbefalet, at indsætte definitionen af et
”samtykke” fra databeskyttelsesdirektivets artikel 2, litra h, direkte i lov-
teksten.
Det bemærkes, at definitionen på ”samtykke” ændres ved den nye data-
beskyttelsesforordning, der er vedtaget i foråret 2016. Markedsførings-
lovsudvalget anbefalede af hensyn til at undgå unødig overimplemente-
ring, at forordningens nye definition af samtykke først bør indsættes i
markedsføringsloven ved forordningens ikrafttræden i 2018. Regeringen
er enig med udvalget i denne vurdering.
Det foreslås endvidere, at der tilføjes ordet ”positiv” i samtykkedefinitio-
nen, så negative viljestilkendegivelser ikke omfattes. Det skal hertil be-
mærkes, at et samtykke efter lovforslaget § 2, nr. 14, defineres som ”en-
hver frivillig, specifik og informeret viljestilkendelse”. Det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, at dette forudsætter, at samtykket er
udtryk for et aktivt tilvalg. Heri ligger efter regeringens opfattelse, at der
stilles krav om en positiv viljestilkendegivelse.
I forhold til forslaget om at indføre et forbud mod at betinge deltagelse i
konkurrencer med afgivelse af samtykke skal regeringen bemærke, at
lovforslaget i bemærkningerne indeholder en præcisering af de generelle
krav til indhentelse af samtykke. Det fremgår heraf, at et samtykke forud-
sætter, at den, der afgiver samtykket, skal være klar over, hvilke virksom-
heder, der afgives samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra.
Bemærkningerne indeholder endvidere en præcisering af, at hvis et sam-
tykke indhentes i forbindelse med fx en konkurrence eller en spørgeske-
maundersøgelse, så skal det være klart og utvetydigt for forbrugerne, at
der samtidig med deltagelsen i konkurrencen m.v. gives samtykke til at
modtage markedsføring. Det er på den baggrund regeringens vurdering,
at lovforslaget indeholder en tilstrækkelig beskyttelse af forbrugerne.
Bemærkningerne vurderes således ikke at give anledning til ændringer i
lovforslaget.
16
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0017.png
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
3.3. God skik-bestemmelserne, §§ 3 og 4
3.3.1. Opdeling af generalklausulen i to adskilte bestem-
melser
DI støtter opdelingen af generalklausulen om god skik i to adskilte be-
stemmelser.
Dansk Ejendomsmæglerforening og HORESTA bemærker, at opdelingen
mellem § 3 (god markedsføringsskik) og § 4 (god erhvervsskik) skaber
forvirring om bestemmelsernes rækkevidde og deres samspil med hinan-
den. Særlig § 3, stk. 3, er efter Dansk Ejendomsmæglerforenings opfattel-
se uklar, da et markedsføringsmæssigt tiltag næsten altid vil påvirke en
forbrugers økonomiske interesse. Dansk Ejendomsmæglerforening fore-
slår, at man samler de to bestemmelser til én samlet bestemmelse igen.
Sø- og Handelsretten bemærker, at den nye opdeling bestemmelserne om
god skik og vildledning letter overblikket og er gavnlig af hensyn til
overskueligheden.
Kommentar
Den gældende markedsføringslov indeholder to god skik-bestemmelser i
§ 1, én i § 1, stk. 1, og én i § 1, stk. 2.
Inden direktivet om urimelig handelspraksis blev implementeret i dansk
ret, var der kun én generalklausul i markedsføringsloven, den gældende §
1, stk. 1. Ved implementeringen af direktivet om urimelig handelspraksis i
2006 blev det besluttet at bevare den eksisterende generalklausul i § 1,
stk. 1, og indføre en ny generalklausul i § 1, stk. 2, der omfatter alle de
forhold, der falder ind under direktivets anvendelsesområde. Det afgø-
rende for om man er inden for eller uden for direktivets anvendelsesom-
råde er, hvorvidt beskyttelseshensynet er forbrugernes økonomiske inte-
resser jf. direktivets artikel 1. Hvis formålet er at beskytte forbrugernes
økonomiske interesser, falder forholdet ind under direktivet og dermed
ind under § 1, stk. 2, i den gældende markedsføringslov.
Baggrunden for at have to generalklausuler og ikke lade direktivets gene-
ralklausul gælde for al markedsføring, var et ønske om at sikre, at den
dagældende anvendelse af § 1 kunne opretholdes fuldt ud på alle forhold,
som ikke ville være omfattet af direktivet. Det blev antaget, at det ville
medføre ændringer i retstilstanden, hvis man fx i forholdet mellem to er-
hvervsdrivende skulle anvende direktivets fremgangsmåde til at fastslå,
om der var handlet i strid med god markedsføringsskik.
17
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0018.png
Det af regeringen nedsatte markedsføringslovsudvalg har drøftet opsplit-
ningen af generalklausulerne, og vurderede, at det ville være uhensigts-
mæssigt at indføre direktivets krav om, at en handelspraksis skal være
egnet til ”væsentligt at forvride modtagerens økonomiske adfærd”, jf.
artikel 5, stk. 2, litra b, på de områder, der falder uden for direktivet. Det
ville i givet fald have som konsekvens, at god skik-kravet kan blive ind-
holdsløst i fx sager, hvor markedsføringen er upassende og strider mod
hensynet til smag og anstændighed, samt sager vedrørende krænkelse af
andre virksomheders rettigheder til navn, design og erhvervshemmelig-
heder, da forbrugernes økonomiske adfærd ikke nødvendigvis påvirkes i
disse situationer.
Resultaterne fra den landeundersøgelse, som udvalget fik foretaget, viser,
at både Norge, Sverige og Nederlandene også har særskilte god skik-
bestemmelser, der regulerer forhold, der falder uden for direktivet om
urimelig handelspraksis’ anvendelsesområde, samt at Tyskland er ved at
vedtage en lignende bestemmelse.
Regeringen er enig i udvalgets betragtninger og har på den baggrund
foreslået, at der fortsat skal være to generalklausuler i markedsføringslo-
ven:
én bestemmelse, der omfatter forhold, der falder uden for direkti-
vet om urimelig handelspraksis, som placeres i lovens kapitel 1,
og
én bestemmelse for forhold, der er omfattet af direktivet om uri-
melig handelspraksis, som placeres i lovens kapitel 2.
Det er regeringens vurdering, at der hermed skabes større klarhed over
retstilstanden i forhold til, hvad der falder hhv. inden for og uden for di-
rektivets anvendelsesområde, og dermed større klarhed over, hvilke krav
de erhvervsdrivende skal leve op til i deres markedsføring. Det er derfor
vurderingen, at de to klausuler ikke bør samles i én bestemmelse.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelserne på bag-
grund af bemærkningerne.
3.3.2. God markedsføringsskik, § 3
Bryggeriforeningen bemærker, at det er positivt, at der er skabt større
klarhed omkring begrebet ”rettet mod børn og unge”, som anvendes i § 3,
stk. 2 og § 10.
Danske Medier ønsker det præciseret i bemærkningerne, at kundehverv-
ning på gaden alene efter omstændighederne kan være i strid med smag
og anstændighed, hvis der er tale om aggressiv eller utilbørlig kunde-
18
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0019.png
hvervning, da kundehvervning på gaden som udgangspunkt er lovligt i
Danmark.
Dansk Energi forholder sig skeptisk til, at Forbrugerombudsmanden efter
lovforslagets § 3, stk. 3, skal kunne tage stilling til, om en erhvervsdriv-
endes handelspraksis strider mod hensyn vedrørende ”smag og anstæn-
dighed”, og at Forbrugerombudsmanden derved gøres til en ”smagsdom-
mer”. Dansk Energi foreslår, at der i § 3, stk. 3, i stedet refereres til den
retlige standard ”almindelig hæderlighed”, som er et juridisk velkendt
begreb fra aftalelovens § 33.
Dansk Energi foreslår, at det i bemærkningerne til § 3, stk. 3, uddybes,
hvad virkningerne af gyldighed i forhold til aftaleretten indebærer, og
hvad virkningerne vil være i særlige situationer, som fx engrosmodellen
på el-området.
Kommentar
I forhold til forslaget om præcisering i bemærkningerne til § 3, stk. 1,
vedrørende kundehvervning på gaden skal det bemærkes, at regeringen
er enig i, at kundehvervning på gaden som udgangspunkt er lovligt. Det
fremgår således alene af bemærkningerne, at kundehvervning på gaden
efter omstændighederne kan være omfattet af begrebet smag og anstæn-
dighed. Dette betyder, at forholdet i de omfattede tilfælde vil skulle be-
dømmes efter god markedsføringsskik-standarden i § 3 og ikke efter god
erhvervsskik-standarden i § 4. Hvorvidt et bestemt forhold er i overens-
stemmelse med god markedsføringsskik vil altid kræve en konkret vurde-
ring i den enkelte sag. Bemærkningen vurderes ikke at give anledning til
ændringer i bemærkningerne til lovforslaget.
I forhold til forslaget om at referere til den retlige standard ”almindelig
hæderlighed” i stedet for hensynet til smag og anstændighed skal det
bemærkes, at ”smag og anstændighed” ikke er noget nyt begreb. Det
stammer fra direktivet om urimelig handelspraksis, som blev gennemført i
markedsføringsloven ved lov nr. 1389 af 21. december 2005, hvor begre-
bet blev anvendt i bemærkningerne. Det nye er alene, at begrebet nu
fremgår direkte af lovteksten. Hensynet til smag og anstændighed kan fx
beskytte mod markedsføring, som anses for at krænke almene samfunds-
interesser. Hensynet omfatter endvidere beskyttelse af forbrugerne mod
markedsføringstiltag, som krænker forbrugerens personlige integritet,
privatlivets fred, eller som er påtrængende, udnyttende, generende eller
på anden måde krænkende.
Begrebet anvendes således i lovforslaget, idet det følger af direktivet om
urimelig handelspraksis. Det er desuden regeringens vurdering, at dette
er relevante hensyn at beskytte i markedsføringssammenhæng.
19
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0020.png
I overensstemmelse med anbefalingen fra Markedsføringslovsudvalget
foreslås det, at begrebet skal fremgå direkte af lovteksten for at ramme en
god balance mellem at sikre, at udkastet til en ny markedsføringslov er
direktivkonform både i indhold og ordlyd. Lovforslaget indebærer derfor
en mere tekstnær implementering af relevant EU-regulering end tidligere.
Bemærkningen vurderes ikke at give anledning til ændringer i bemærk-
ningerne til lovforslaget.
For så vidt angår forslaget om at uddybe bemærkningerne til § 3, stk. 3, i
forhold til aftaleretten, herunder i særlige situationer, som fx i forhold til
engrosmodellen på el-området, bemærkes det, at det fremgår af bemærk-
ningerne, at der gælder de almindelige aftaleretlige principper og henvi-
ses til lovgivningen herom. Markedsføringslovens formål er at understøt-
te effektiv konkurrence samt gode forbrugerforhold, og loven udgør såle-
des en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i
Danmark. Regeringen finder det generelt ikke hensigtsmæssigt at lave
uddybende beskrivelser i bemærkningerne til loven om forholdet til sær-
regulering ved at gengive retsstillingen efter andre regelsæt. Dette kan
især vise sig uhensigtsmæssig og medføre retsuklarhed, hvis der senere
ændres i de gengivne regelsæt. Bemærkningen vurderes således ikke at
give anledning til ændringer i bemærkningerne til lovforslaget.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
3.3.3. God erhvervsskik, § 4
3.3.3.1. Sårbare forbrugere, § 4, stk. 3
Advokatrådet og DI anfører, at det er problematisk, at opremsningen i §
4, stk. 3, om hvem der er omfattet af ”sårbare forbrugere” (handicap, al-
der eller godtroenhed), ifølge bemærkningerne kun er eksempler på sær-
ligt sårbare grupper. Lovbestemmelsen finder derfor også anvendelse på
andre særligt sårbare forbrugergrupper, uden at det dog er klart, hvilke
grupper det er. DI mener, at det er lovgivning i bemærkningerne og finder
det retssikkerhedsmæssigt problematisk, at erhvervsdrivende ikke ved,
hvilke potentielt særligt sårbare grupper, de skal være specielt opmærk-
somme på i deres markedsføring for at undgå potentielt lovbrud.
Børnerådet bemærker, at formuleringen ”et gennemsnitligt medlem af
denne gruppe” i § 4, stk. 3, ikke tager det nødvendige hensyn til svagere
børn. Børnerådet foreslår, at bestemmelsen affattes, så der i stedet skal
vurderes ud fra ”den svageste del” af en given gruppe.
20
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
Kommentar
Det anføres, at det er lovgivning i bemærkningerne og retssikkerheds-
mæssigt problematisk, at opremsningen af sårbare forbrugere ikke er
udtømmende. Det skal hertil bemærkes, at det følger af lovforslaget, at
hvis en handelspraksis må antages kun at føre til en væsentlig forvridning
af den økonomiske adfærd hos en klart identificerbar forbrugergruppe,
der er særligt sårbar over for denne praksis eller produktet på en måde,
som den erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at forudse, skal
den pågældende praksis vurderes med udgangspunkt i et gennemsnits-
medlem af denne gruppe.
Bestemmelsen gennemfører artikel 5, stk. 3 i direktivet om urimelig han-
delspraksis. I artikel 5, stk. 3, nævnes forbrugere, som er særligt sårbare
over for en given handelspraksis eller produkt på grund af deres mentale
eller fysiske handikap, alder eller godtroenhed. Efter præambel 19 med-
fører artikel 5, stk. 3, at hvis visse karaktertræk som alder, fysiske eller
mentale handicap eller godtroenhed gør forbrugere særlig modtagelige
for en handelspraksis eller det underliggende produkt, og hvis det kun er
sådanne forbrugeres økonomiske adfærd, der kan forventes at blive for-
vredet af den pågældende praksis på en måde, som den erhvervsdrivende
med rimelighed kan forudse, er det hensigtsmæssigt at sikre, at de er be-
skyttet på passende vis. Dette sikres ved, at den pågældende handelsprak-
sis vurderes ud fra, hvordan den opleves af et gennemsnitligt medlem af
denne gruppe.
Det er regeringens vurdering, at den ikke udtømmende oplistning i be-
mærkningerne til § 4, stk. 3, er nødvendig for at sikre korrekt direktivim-
plementering. Det følger således af Kommissionens guidelines til fortolk-
ning af direktivet om urimelig handelspraksis, at mens artikel 5, stk. 3,
alene kvalificerer forbrugere som sårbare på grund af deres mentale el-
ler fysiske handicap, alder eller godtroenhed, tilvejebringer præambel 19
en ikke udtømmende liste af de karaktertræk, som gør en forbruger særlig
modtagelig. Det er endvidere regeringens vurdering, at det ikke er lov-
givning i bemærkningerne at omtale eksempler på omfattede persongrup-
per, da der ikke er tale om en udtømmende liste. For at undgå tvivl om,
hvorvidt opremsningen i selve bestemmelsen er udtømmende, vil bestem-
melsen blive præciseret, således at det klart fremgår, at der alene er tale
om eksempler på særligt sårbare forbrugere.
I forhold til forslaget om, at vurderingen efter § 4, stk. 3, skal foretages
ud fra ”den svageste del” af en given gruppe i stedet for ”gennemsnits-
forbrugeren” skal det ligeledes bemærkes, at der er tale om et totalhar-
moniseringsdirektiv. Regeringen kan derfor ikke ændre beskyttelsesni-
veauet på dette punkt. Bemærkningen vurderes ikke at give anledning til
ændringer.
21
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0022.png
Indstilling
Det indstilles, at der i § 4, stk. 3, indsættes ordet ”herunder” for at præci-
sere, at bestemmelsen ikke indeholder en udtømmende opremsning af de
grunde, der kan bevirke, at en gruppe forbrugere er særligt sårbare over
for en given praksis eller et givent produkt.
3.3.4. Vildledningsbestemmelserne, §§ 5, 6, 7, 8 og 20
FDIH opfordrer til, at sammenhængen mellem § 2, nr. 6, og § 4, stk. 2 og
3, der er afgørende for hvorvidt gerningsindholdet i §§ 5 og 6 er over-
trådt, bliver tydeliggjort.
Kommentar
Det af regeringen nedsatte markedsføringslovsudvalg har drøftet fordele
og ulemper ved at indsætte de betingelser, der fremgår af lovforslagets §
4, stk. 2 og 3, direkte i §§ 5 og 6, fremfor at de alene fremgår af § 4. Af
hensyn til lovens læsbarhed og for at undgå for meget gentagelse af de
samme betingelser i lovteksten anbefalede udvalget, at betingelserne ale-
ne fremgår af § 4, stk. 2 og 3. Da det imidlertid er blevet fremført, at
denne opbygning netop skaber uklarhed for virksomhederne, og da der er
tale om strafbelagte bestemmelser, hvorfor det af retssikkerhedsmæssige
grunde er særligt vigtigt at undgå uklarhed, vurderes det hensigtsmæssigt
at indsætte kravene direkte i §§ 5 og 6, som foreslået.
Indstilling
Det indstilles, at sammenhængen mellem § 4, stk. 2 og 3, der er afgøren-
de for hvorvidt gerningsindholdet i §§ 5 og 6 er overtrådt, tydeliggøres
ved, at ordlyden af § 4, stk. 2 og 3, gengives direkte i §§ 5 og 6, fremfor
at der blot henvises til § 4, stk. 2 og 3, i §§ 5 og 6.
3.3.4.1.Vildledende udeladelser, herunder købsopfor-
dringer og skjult reklame, § 6
Dansk Detail, Dansk Erhverv og DI foreslår det tilføjet i § 6 eller i be-
stemmelsens bemærkninger, at en handelspraksis skal vurderes i sin fak-
tuelle sammenhæng.
Dansk Journalistforbund, Danske Medier og De Danske Bilimportører
opfordrer til, at der i bemærkningerne til § 6 gives eksempler på situatio-
ner, hvor der er en redaktionel hensigt og ikke en kommerciel hensigt
med fx en avisartikel, og hvor forholdet derfor ikke kan betragtes som
skjult reklame uanset aktørernes erhvervsmæssige virke. Det kan efter
disses opfattelse fx være bog-, restaurant-, musik- eller bilanmeldelser,
hvor der stilles gratis eksemplarer til rådighed med henblik på at afprøve
produktet til brug for anmeldelsen.
22
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0023.png
HORESTA bemærker, at nogle virksomheder markedsfører sig med pri-
ser ekskl. moms, selvom tilbuddet også kan erhverves af private forbru-
gere. Forbrugerombudsmanden har oplyst, at det af annoncer, hvor der
annonceres med priser ekskl. moms, specifikt skal fremgå, hvis tilbuddet
alene kan erhverves af erhvervsdrivende. Alternativt skal prisen ekskl.
moms anføres på en tydelig måde. HORESTA opfordrer til, at lovbe-
mærkningerne til den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 6, præciseres i overens-
stemmelse hermed.
FDIH anfører, at en regel, der fastslår, at væsentlige oplysninger ikke må
præsenteres på en ”uhensigtsmæssig måde”, skaber stor usikkerhed hos
de erhvervsdrivende, når der ikke er angivet nærmere holdepunkter for
vurderingen, særligt i forhold til almindelig nethandel. FDIH foreslår
desuden, at det præciseres, at det ikke er en transaktionsbeslutning, når
forbrugeren klikker sig videre på en hjemmeside for at få alle væsentlige
oplysninger – forudsat at oplysningerne er afbalancerede i forhold til be-
tingelser og forbehold. FDIH foreslår alternativt, at det anføres, at det
ikke betragtes, som en vildledende udeladelse, når man via et link ledes
videre til uddybende oplysninger på selve websitet (i samme medie), eller
når de krævede oplysninger om fx fortrydelsesretten er let tilgængelige på
websitet, inden man klikker sig videre. FDIH anfører endeligt, at det
fremgår af bemærkningerne til § 6, at en oplysning om, at der vil blive
tillagt omkostninger til fragt, skal fremgå i umiddelbar tilknytning til pri-
sen, hvilket ifølge FDIH er en skærpelse af tidligere praksis fra Forbru-
gerombudsmanden.
Kommentar
Der stilles forslag om, at det skrives ind i selve bestemmelsen eller i be-
mærkningerne til § 6, at en handelspraksis skal vurderes i sin faktuelle
sammenhæng. Det skal i den anledning bemærkes, at det fremgår af be-
mærkningerne til den foreslåede § 6, stk. 1, at den erhvervsdrivende skal
give alle væsentlige oplysninger på en klar, forståelig, utvetydig og i
sammenhængen hensigtsmæssig måde. Det er regeringens vurdering, at
der deri ligger, at vurderingen skal foretages i sin faktuelle sammen-
hæng. Bemærkningen vurderes således ikke at give anledning til ændrin-
ger.
Der stilles også forslag om at tilføje eksempler på situationer med redak-
tionel frem for kommerciel hensigt i bemærkningerne til § 6. Det skal
hertil bemærkes, at de tilfælde, der betragtes som skjult reklame, er af-
grænset i forhold til, om den pågældende handelspraksis har en kommer-
ciel hensigt. Det vil sige, at det afgørende for, om fx en avisartikel inde-
holder skjult reklame, er, om der ligger en kommerciel hensigt bag. Hvis
der ikke ligger en kommerciel hensigt bag en handelspraksis, kan der
ikke være tale om skjult reklame. Det er i den forbindelse vigtigt at være
23
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
opmærksom på, at en redaktionel hensigt med en given handelspraksis
ikke nødvendigvis udelukker, at der samtidig er en kommerciel hensigt.
Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering. Det vurde-
res på den baggrund ikke hensigtsmæssigt at opstille konkrete eksempler
i bemærkningerne til § 6, da sådanne eksempler ikke vil kunne overføres
direkte til andre situationer og i værste fald vil medføre øget forvirring
om retstilstanden på området.
Der kan i den forbindelse gøres opmærksom på, at Forbrugerombuds-
manden har lavet en vejledning ”Gode råd til bloggere om skjult rekla-
me” fra 14. januar 2016, der giver de erhvervsdrivende en opdateret for-
tolkning af reglerne vedrørende skjult reklame i relation til bloggeres
ageren på internettet. Bemærkningen vurderes på den baggrund ikke at
give anledning til ændringer i bemærkningerne.
Der stilles også forslag om, at det i bemærkningerne til den foreslåede §
6, stk. 1, nr. 6, præciseres at det i annoncer, hvor der annonceres med
priser ekskl. moms, specifikt skal fremgå, hvis tilbuddet alene kan erhver-
ves af erhvervsdrivende, alternativt at prisen ekskl. moms skal anføres på
en tydelig måde. Det skal i den anledning bemærkes, at det fremgår af
den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 6, at ved købsopfordringer rettet mod for-
brugere, skal prisen inkl. moms og afgifter fremgå tydeligt af sammen-
hængen. Det vurderes på den baggrund, at det allerede fremgår klart, at
prisen ved handelspraksis rettet mod forbrugere skal oplyses inkl. moms.
Bemærkningen vurderes således ikke at give anledning til ændringer i
bemærkningerne.
I forhold til de af FDIH foreslåede præciseringer i relation til, hvilke
oplysninger forbrugerne skal gives på en hjemmeside, herunder om op-
lysningerne præsenteres på en ”uhensigtsmæssig måde”, fremgår det af
bemærkningerne, at bestemmelsen medfører en forpligtelse for de er-
hvervsdrivende til at give alle væsentlige oplysninger, på en klar, forståe-
lig, utvetydig og i sammenhængen hensigtsmæssig måde. Formålet med
bestemmelsen er at sikre gennemsigtighed. Forbrugeren skal således ha-
ve mulighed for på et reelt og veloplyst grundlag og forud for en eventuel
transaktionsbeslutning at bedømme det markedsførte produkt og de for-
dele, betingelser eller begrænsninger m.v., der måtte være knyttet til den
pågældende handelspraksis. Det fremgår endvidere, at det vil bero på en
konkret vurdering, hvilke oplysninger, der må anses for væsentlige i en
given sammenhæng, og som den erhvervsdrivende derfor er forpligtet til
at give. Efter omstændighederne vil den erhvervsdrivende således kunne
give yderligere oplysninger via et link, såfremt der er overensstemmelse
mellem de først givne oplysninger og de bagvedliggende oplysninger på
den side, der linkes til. Der vurderes på den baggrund ikke at være behov
for yderligere præcisering i bemærkningerne.
24
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0025.png
I forhold til FDIH’s bemærkning om oplysninger vedrørende fragtom-
kostninger, skal det bemærkes, at der ikke med lovforslaget er tilsigtet en
skærpelse af den hidtidige retstilstand på området. Det fremgår ganske
rigtigt af bemærkningerne til § 6, stk. 3, at ved elektronisk handel, hvor
levering alene er mulig ved forsendelse, skal oplysningerne om, at der vil
blive tillagt omkostninger til fragt gives i umiddelbar tilknytning til pri-
sen. Dette krav kan fx overholdes ved, at der lige under oplysningen om
prisen skrives: ”Plus leveringsomkostninger”, og oplyses et link til en
side, hvor det fremgår, hvordan leveringsomkostningerne beregnes. Det
skal i den anledning fremhæves, at der her er tale om et eksempel. Der vil
altid skulle foretages en konkret vurdering. Det afgørende er, at det er
klart og tydeligt for forbrugeren, at der uvægerligt er forsendelsesom-
kostninger forbundet med købet. Det er således regeringens vurdering, at
§ 6, stk. 3, og bemærkningerne ikke skærper retstilstanden i forhold til
hidtidig praksis. Bemærkningen vurderes således ikke at give anledning
til ændringer i bemærkningerne.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
3.3.4.2.Ophævelse af bestemmelsen om salgsfremmen-
de foranstaltninger
DI og Danske Medier støtter inkorporeringen af den eksisterende be-
stemmelse om salgsfremmende foranstaltninger i den foreslående § 6 om
vildledende udeladelser, herunder at de eksisterende lovbemærkninger til
bestemmelsen videreføres.
DI støtter ophævelsen af den nuværende § 9, stk. 2, om tilbud i begrænset
antal, da forholdet allerede er reguleret i en bekendtgørelse, og forslaget
således fjerner unødvendig dobbeltregulering.
Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation bemærker, at trykte
medier bør sidestilles med andre medier med begrænset plads.
HORESTA foreslår, at man i markedsføringsloven fastsætter særlige reg-
ler for spil og konkurrencer, der anvendes som led i markedsføringen,
meget gerne således, at der fastsættes relativt frie rammer for
spil/konkurrencer, hvor præmierne er små, dvs. 50 - 100 kr.
Forbrugerrådet TÆNK støtter ikke en ophævelse af bestemmelsen om
salgsfremmende foranstaltninger, selvom kravene stadig fremgår af be-
mærkninger til den foreslående bestemmelse i § 6, da bestemmelsen var
med til at skabe klarhed og synlighed om kravene til salgsfremmende
foranstaltninger.
25
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
Kommentar
Det er regeringens vurdering, at bestemmelsen om salgsfremmende for-
anstaltninger bør ophæves og inkorporeres i den foreslåede § 6 om vild-
ledende udeladelser. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at
man på EU-plan har valgt, at salgsfremmende foranstaltninger skal være
en del af vildledningsbestemmelsen. Det skal derudover bemærkes, at det
er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det i dag allerede er en for-
udsætning, for at der foreligger en overtrædelse af den gældende lovs §
9, stk. 1, at forholdet samtidig udgør en overtrædelse af den gældende
lovs § 3 om forbud mod vildledning. Ved at ophæve bestemmelsen og
inkorporere den i den foreslåede § 6 om vildledende undladelser, vil de
omfattede tilfælde fremover blive fanget af denne bestemmelse, som lige-
ledes er strafsanktioneret. Indholdet i bestemmelsen om salgsfremmende
foranstaltninger (den nugældende § 9) er således fuldt ud dækket at den
foreslåede § 6, og der ændres ikke med ophævelsen af bestemmelsen på
den gældende retstilstand. Bemærkningerne vurderes på denne baggrund
ikke at give anledning til ændringer.
I relation til forslaget om sidestilling af trykte medier med andre medier
med begrænset plads, jf. den foreslåede § 6, stk. 5, gøres opmærksom på,
at bestemmelsen implementerer art. 7, stk. 3, i direktivet om urimelig
handelspraksis og således skal forstås i denne sammenhæng. Det er ikke i
direktivet fastsat, hvilke typer medier, der alene giver begrænset plads. Af
bemærkningerne til den foreslåede § 6, stk. 5, er det anført, at såfremt det
anvendte medie indeholder begrænsninger i tid eller rum, vil en er-
hvervsdrivende i et vist omfang kunne gøre de nødvendige oplysninger
tilgængelige for forbrugeren på en anden måde. Bemærkningerne giver
som eksempel, at en erhvervsdrivende fx i en bannerannonce kan henvise
forbrugeren til den erhvervsdrivendes hjemmeside. Der kan ikke på bag-
grund af direktivet om urimelig handelspraksis opstilles nærmere rammer
for, hvilke medier, der anses for at have begrænset plads, og dette må
således komme an på en konkret vurdering i forhold til det konkrete me-
die. Bemærkningen vurderes således ikke at give anledning til ændringer.
For så vidt angår forslaget om at fastsætte særlige regler for spil og kon-
kurrencer, der anvendes som led i markedsføring, bemærkes det, at mar-
kedsføringslovens formål er at understøtte effektiv konkurrence samt go-
de forbrugerforhold, og at loven fastsætter mere overordnede og tværgå-
ende rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.
Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler i
loven for fx spil og konkurrencer, da der dermed opstår risiko for, at
sammenhængen med anden relevant særlovgivning fortabes. Der henvi-
ses i stedet til sektorspecifik regulering som fx spilloven. Bemærkningen
vurderes således ikke at give anledning til bemærkninger.
26
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0027.png
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
3.3.5. Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere (spam-
reglen), § 9
En række private borgere har anført, at det er en meget uheldig udvikling,
hvis der indføres en mulighed for at kontakte kunder via mail uden deres
samtykke.
De Danske Bilimportører og Dansk Ejendomsmæglerforening foreslår, at
§ 9 udvides, således at der også kan ske markedsføring af produkter fra
en koncernforbuden virksomhed til den virksomhed, der har indhentet
samtykket.
FDIH anfører, at det er uklart, om bemærkningerne til bestemmelsen skal
erstatte bemærkningerne til den tidligere § 6a. I visse tilfælde er der ikke
overensstemmelse med de tidligere forarbejder, fx stilles der nu krav om,
at der i forbindelse med indhentelse af samtykke skal fremgår, hvilken
erhvervsdrivende man giver samtykke til. Det anføres at være i strid med
U2002.1282 S ”Interessebank Danmark-sagen”. FDIH anfører endvidere,
at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke længere står noget om henvendel-
ser i løbende kundeforhold.
Finansrådet og Realkreditforeningen foreslår, at det bliver muligt at rette
henvendelse til kunder pr. e-mail i første omgang, så man ikke først be-
høver at sende et brev.
Kreativitet & Kommunikation foreslår, at det præciseres i bemærkninger-
ne, at man som erhvervsdrivende må henvende sig ved brug af elektro-
nisk post uden samtykke med henblik på at ajourføre personoplysninger,
såfremt henvendelsen sker uden det samtidig indeholder markedsføring.
Kommentar
Det skal indledningsvist bemærkes, at den udvidede adgang til at sende
elektronisk post i § 9, stk. 3, alene gælder i relationen mellem erhvervs-
drivende og således ikke har indflydelse på erhvervsdrivendes adgang til
at sende uanmodet elektronisk post til forbrugerne.
Da der er tale om en helt ny hovedlov, er der gjort op med tidligere be-
mærkninger, således at det fremover alene er bemærkningerne til denne
lov samt eventuelt fremtidige love, der er gældende.
Der stilles forslag om, at det burde være muligt at rette henvendelse til
kunder pr. e-mail i første omgang, så man ikke først behøver at sende et
brev for at indhente samtykke. Det skal hertil bemærkes, at bestemmelsen
27
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0028.png
i den foreslåede § 9, stk. 1, bygger på e-databeskyttelsesdirektivet, der
indeholder et totalharmoniseret forbud mod uanmodede elektroniske
henvendelser. Det er således ikke muligt, at indføre en national regel,
hvorefter et samtykke kan indhentes via elektronisk post. Bemærkningen
har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Det foreslås endvidere, at § 9 udvides, således at der også kan ske mar-
kedsføring af produkter fra en koncernforbuden virksomhed til den virk-
somhed, der har indhentet samtykket. Det skal hertil bemærkes, at det af
Kommissionens fortolkningsbidrag til e-databeskyttelsesdirektivet frem-
går, at øvrige koncernselskaber ikke er samme virksomhed. Det er på den
baggrund regeringens vurdering, at det ikke vil være muligt at efterkom-
me forslaget. Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændring
i lovforslaget.
Der stilles desuden forslag om, at det i relation til løbende kundeforhold
præciseres i bemærkningerne, at man som erhvervsdrivende må henvende
sig ved brug af elektronisk post uden samtykke med henblik på at ajourfø-
re personoplysninger, såfremt henvendelsen ikke indeholder markedsfø-
ring. Det skal i den anledning bemærkes, at det fremgår af Forbrugerom-
budsmandens spamvejledning, at henvendelser i løbende kundeforhold
alene er omfattet af bestemmelsen, hvis henvendelsen har til formål at
afsætte (flere) varer eller ydelser. I den forbindelse skal man skelne mel-
lem rene servicemeddelelser og markedsføring. Ved vurderingen af, om
en henvendelse er omfattet af forbuddet, må der lægges betydelig vægt
på, om den erhvervsdrivende har en egeninteresse i de dispositioner fra
kundens side, som den erhvervsdrivendes henvendelse vedrører. Hvis det
er spørgsmålet om afsætning af den erhvervsdrivendes egne produkter,
der er i centrum, vil der være tale om markedsføring. Henvendelser, der
er nødvendige for at opfylde forpligtelser i henhold til lovgivning, hen-
vendelser som led i opfyldelsen af et kontraktforhold samt henvendelser
affødt af misligholdelse og praktiske servicemeddelelser, som fx ændrin-
ger i adresseforhold og omlægninger/ændringer i aftale-/policeforhold,
falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Da der således findes
afklarende praksis og fortolkningsbidrag fra den håndhævende myndig-
hed på området, vurderes der ikke at være anledning til at indsætte yder-
ligere i bemærkningerne til bestemmelsen.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
3.3.5.1.
Egne tilsvarende produkter, § 9, stk. 2
AutoBranchen Danmark, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Erhverv, Danske Medier, De Danske Bilimportører, DI, FDIH og
28
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0029.png
Grakom bifalder, at fortolkningen af begrebet ”egne tilsvarende produk-
ter” i § 9, stk. 2, er udvidet i bemærkningerne til lovforslaget.
Forbrugerrådet TÆNK støtter ikke den foreslåede udvidelse af forslagets
§ 9, stk. 2, om ”egne tilsvarende produkter”. Det er efter Forbrugerrådet
TÆNK’s opfattelse uhensigtsmæssigt fremover at lade det være op til den
erhvervsdrivende selv at definere over for modtageren, hvad denne for-
står ved ”egne tilsvarende produkter”, da det i princippet vil kunne med-
føre, at undtagelsen omfatter hvad som helst, så længe der er gjort op-
mærksom på det ved indhentelsen af samtykket. Hvis forslaget gennem-
føres, opfordrer Forbrugerrådet TÆNK til, at det i bestemmelsen præcise-
res, at bestemmelsen skal fortolkes snævert, og at EU-domstolens for-
tolkning af ”egne tilsvarende produkter” sætter grænser for råderummet.
Kommentar
Lovforslaget lægger op til en mere dynamisk fortolkning af begrebet ”eg-
ne tilsvarende produkter” end efter den gældende markedsføringslov.
Det af regeringen nedsatte markedsføringslovsudvalg fandt, at det gæl-
dende danske fortolkning af begrebet ”egne tilsvarende produkter” er så
snæver, at det medfører, at undtagelsen til forbuddet mod spam i den
gældende § 6, stk. 2, ikke har nogen praktisk relevans. Muligheden for at
sende e-mails ud til egne kunder via stk. 2, er således meget begrænset.
Bestemmelsen giver fx mulighed for, at man kan sende en e-mail om en
tilsvarende bil men ikke om vinterdæk til den bil, som kunden har købt.
De e-mails, som den erhvervsdrivende har mulighed for at udsende efter
stk. 2, har derfor sjældent nogen relevans for kunden. For det andet er
bestemmelsens praktiske relevans yderst begrænset, fordi bestemmelsen
er svær at administrere i praksis, da det kræver, at de erhvervsdrivende
foretager en ”hvem har købt hvad”-segmentering af hele deres kundekar-
totek.
Markedsføringslovsudvalget undersøgte desuden andre landes fortolk-
ning af begrebet og fandt, at den danske fortolkning af begrebet var mere
snæver end flere af de lande, vi normalt sammenligner os med. I Neder-
landene er det afgørende for fortolkningen af ”tilsvarende produkter”,
hvad forbrugeren forventer. Forbrugerens forventninger afgøres ud fra,
hvad sælgeren har givet af information i forbindelse med det oprindelige
køb. Hvis sælgeren ikke har givet nogen informationer, skal ”egne tilsva-
rende produkter” fortolkes snævert. I Storbritannien er det ligeledes af-
gørende, hvad forbrugerne forventer. Hvilke produkter, der skal betrag-
tes som ”egne tilsvarende produkter”, afhænger af, hvad det er for et
produkt, forbrugeren har købt. Køber en forbruger fx brød og bananer
hos et stort online supermarked, vil forbrugeren med rimelighed kunne
forvente at modtage mails vedr. en lang række produkter, herunder brød,
frugt og andre dagligvarer, men også bøger, dvd’er, køkkenudstyr og
29
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0030.png
andet, der normalvis sælges i et supermarked. Derimod vil forbrugeren
ikke forvente e-mails vedrørende fx forsikringstilbud, uanset om super-
markedet også udbyder forsikringer.
Et flertal af medlemmerne i udvalget har på den baggrund anbefalet, at
”egne tilsvarende produkter” fremover skal fortolkes således, at det af-
gørende er de forventninger, den erhvervsdrivende har skabt hos forbru-
geren. Hvis den erhvervsdrivende ikke har oplyst noget, skal dette fortol-
kes snævert.
Regeringen er enig med flertallet i udvalgets anbefaling om at anlægge
en bredere fortolkning af begrebet. Regeringen lægger i den forbindelse
vægt på at undgå særlig national regulering, der giver de danske er-
hvervsdrivende andre forhold at operere under end deres udenlandske
konkurrenter. Det vurderes desuden ikke, at der med forslaget sker en
væsentlig forringelse af forbrugerbeskyttelsen. Bemærkningerne vurderes
således ikke at give anledning til ændringer i lovforslaget.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke fortages ændringer i bestemmelsen på baggrund
af bemærkningerne.
3.3.5.2. Mere lempelige regler for uanmodet elektro-
nisk post ml. erhvervsdrivende, § 9, stk. 3
AutoBranchen Danmark, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Byggeri, Dansk
Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Danske Medier,
De Danske Bilimportører, DI, FDIH, Forsikring & Pension, Grakom,
Håndværksrådet, Kreativitet & Kommunikation og TEKNIQ støtter for-
slaget om indførelse af mere lempelige regler for uanmodet elektronisk
post i visse indbyrdes forhold mellem to erhvervsdrivende, jf. § 9, stk. 3.
Forsikring & Pension foreslår, at bestemmelser endvidere bør give mu-
lighed for at benytte generiske mailadresser, hvis den erhvervsdrivende
har et kundeforhold til en erhvervsdrivende virksomhed.
Finansrådet og Realkreditforeningen finder, at § 9, stk. 3, er en forbedring
af loven, men at de mange betingelser, der opstilles som krav for at kunne
benytte undtagelsen i § 9, stk. 3, reelt ikke efterlader meget plads til be-
stemmelsens praktiske anvendelse.
Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet TÆNK kan ikke støtte den
foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3. De anfører, at den foreslåede be-
stemmelse vil indebære, at uanmodet elektronisk markedsføring vil blive
tilladt i langt højere grad end i dag, da en erhvervsdrivende efter forslaget
som udgangspunkt vil kunne sende uanmodede e-mails til alle medarbej-
deres arbejdsmail i en virksomhed, hvis én person inden for virksomhe-
30
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0031.png
den som led i sit arbejde har købt et produkt hos den erhvervsdrivende
inden for det sidste år. Forbrugerombudsmanden anfører endvidere, at det
vanskeliggør håndhævelsen af forbuddet mod uanmodede e-mails med
markedsføring sendt til andre erhvervsdrivende, at det skal vurderes, om
en uanmodet e-mail er lovlig sendt til modtageren som ”erhvervsdriven-
de” (B2B) eller som forbruger (B2C), og om der er et kundeforhold mel-
lem afsenderen og modtageren. Det vil ifølge Forbrugerombudsmanden
og medføre en markant forøgelse af ressourceforbruget ved behandlingen
af disse sager.
Forbrugerombudsmanden bemærker, at der bør foretages en nærmere
vurdering af forslagets forenelighed med direktiv 2002/58/EF om be-
handling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor (som ændret ved direktiv
2009/136/EF), da forslaget tillader uanmodede henvendelser ”til en be-
stemt person”. Den foreslåede bestemmelse tillader således uanmodede
henvendelser til fysiske personer, hvor der efter direktivets artikel 13, stk.
1, stilles krav om, at modtageren forudgående har givet sit samtykke her-
til.
Kommentar
Lovforslaget indeholder en mere lempelig regel for uanmodet elektronisk
markedsføring, når der er tale om b2b-forhold, end tilfældet er i dag.
Bestemmelsen er indsat efter anbefaling fra et flertal i det af regeringen
nedsatte markedsføringslovsudvalg.
I forhold til Forbrugerombudsmandens og Forbrugerrådet TÆNKs be-
mærkninger om, at den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en er-
hvervsdrivende som udgangspunkt vil kunne sende uanmodede e-mails til
alle medarbejderes arbejdsmail i en virksomhed, hvis én person inden for
virksomheden som led i sit arbejde har købt et produkt hos den erhvervs-
drivende inden for det sidste år, skal det bemærkes, at det alene har været
formålet med bestemmelsen at tillade, at en erhvervsdrivende kan sende
uanmodede elektroniske henvendelser til den person i en given virksom-
hed, som man været i konktakt med, og ikke til vedkommendes øvrige
kollegaer. Dette vil blive præciseret i lovbemærkningerne til forslaget.
I forhold til Forbrugerombudsmandens bemærkning om forslagets EU-
forenelighed skal det bemærkes, at udvalget var enigt om, at de nærmere
muligheder for at fastsætte lempeligere regler i b2b-forhold afhænger af
en fortolkning af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 13, stk. 5, som ly-
der:
”Stk. 1 og 3 finder anvendelse på abonnenter, der er fysiske personer.
Medlemsstaterne sikrer endvidere inden for rammerne af gældende fæl-
lesskabsret og national lovgivning, at de legitime interesser for abonnen-
31
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
ter, der ikke er fysiske personer, nyder tilstrækkelig beskyttelse for så vidt
angår uanmodet kommunikation.”
Udvalget var enigt om, at det afgørende er, hvordan ”fysisk person” og
”ikke fysisk person” skal fortolkes i direktivets forstand.
Det fremgår af en landeundersøgelse foretaget af et udvalgsmedlem, at 7
ud af 13 undersøgte EU-lande tillader markedsføring sendt til ansatte hos
andre erhvervsdrivende.
I fortolkningen af ”fysisk person” er man nødt til at se på, hvad der er
formålet med direktivets bestemmelse om uanmodet elektronisk markeds-
føring. Det følger af direktivets præambel 40, at formålet med reglerne er
beskyttelse mod ”krænkelse af privatlivets fred”. Flertallet i udvalget
finder, at e-databeskyttelsesdirektivets beskyttelseshensyn ”krænkelse af
privatlivets fred”, ikke er tiltænkt at finde anvendelse på arbejdsrelateret
elektronisk markedsføring sendt til en ansat, et ledelsesmedlem, en part-
ner m.v. i en virksomhed, der er organiseret som en juridisk person. Føl-
gelig vil sådan markedsføring ikke skulle betragtes som mails sendt til en
”fysisk person” i direktivets forstand. Et flertal af udvalget har således
lagt vægt på, at den sædvanlige formålsfortolkning af den nævnte be-
stemmelse i e-databeskyttelsesdirektivet støtter denne opfattelse.
Flertallet bemærkede endvidere, at den foreslåede lempeligere regel for
visse b2b-forhold yder mere beskyttelse for modtageren, end hvad en
række andre lande har tilladt i b2b-forhold. Det har netop været afgø-
rende for flertallet, at anvendelsesområdet for den foreslåede regel blev
indsnævret til tilfælde, hvor risikoen for spam er særligt lille, og at den
foreslåede regel giver modtageren supplerende værn, der samlet giver en
stærk beskyttelse imod spam. Disse medlemmer fandt, at direktivets krav
om, at modtageren i b2b-forhold mindst skal ydes en ”tilstrækkelig be-
skyttelse”, er mere end opfyldt med den foreslåede bestemmelse.
Regeringen har valgt at følge anbefalingen fra flertallet i udvalget. Rege-
ringen har i den forbindelse lagt vægt på, at bestemmelsen vurderes at
være i overensstemmelse med de bagvedliggende direktiver, og at der har
været bred opbakning i erhvervslivet til indførelsen af en særlig spam-
regel i forholdet mellem de erhvervsdrivende.
I relation til Forbrugerombudsmandens bekymringer i forhold til hånd-
hævelsesmæssige udfordringer ved bestemmelsen skal det bemærkes, at
regeringen har taget bemærkningerne til efterretning, og der gennemfø-
res på den baggrund en evaluering af bestemmelsen 2 år efter lovens
ikrafttræden.
32
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0033.png
Indstilling
Det indstilles, at det præciseres i bemærkningerne, at det efter bestem-
melsen alene er tilladt at sende uanmodet elektroniske henvendelser til
den person i en given virksomhed, som man har været i konktakt med, og
ikke til vedkommendes øvrige kollegaer.
Det indstilles, at lovforslagets § 9, stk. 3, om uanmodede henvendelser
mellem erhvervsdrivende evalueres 2 år efter lovens ikrafttræden.
3.3.5.3.Uanmodet henvendelse ved brug af andre mid-
ler end elektronisk post mv., § 9, stk. 5.
Kreativitet & Kommunikation og FDIH foreslår, at det præciseres, at
adresserede breve, som ikke har påført et navn på en bestemt person, ikke
er direkte markedsføring, fx i forbindelse med eksemplet med kuvertfyld.
DI og Grakom anfører, at Robinsonlisten er utidssvarende. DI foreslår, at
den bør nulstilles og genopbygges ved aktiv tilmelding via NemID, indtil
der kommer fælles regler fra EU. Samtidig anfører DI, at reglerne i CVR-
lovens § 19 bør lempes ved at fjerne kravet om en skriftlig erklæring fra
virksomheden.
FDIH påpeger, at det af bemærkningerne til § 9, stk. 5, fremgår, at det er
vanskeligt at afgrænse, hvad der menes med ”andre midler til fjernkom-
munikation”, idet den teknologiske udvikling hele tiden skaber nye måder
at markedsføre sig på, og at ”den foreslåede bestemmelse opsamler de
tilfælde, der ikke falder under definitionen på elektronisk post mv.” FDIH
foreslår, at der af retssikkerhedsmæssige årsager bør foretages en nærme-
re afgrænsning af bestemmelsens rækkevidde. Ofte vil situationen med
nye teknologier være den, at den erhvervsdrivende ikke har mulighed for
at konsultere Robinsonlisten, fordi forbrugerens navn og fysiske adresse
ikke kendes. Det skyldes, at man ikke kan søge på IP-adresser, facebook-
adresser mv. i Robinsonlisten. Det er på den baggrund FDIH’s opfattelse,
at afgrænsningen af, hvad der er omfattet af formuleringen henvendelser
ved brug af ”andre midler til fjernkommunikation”, bør begrænses til
henvendelser, hvor det er praktisk muligt at konsultere Robinsonlisten.
Kommentar
I forhold til den foreslåede præcisering i bemærkningerne til § 9, stk. 5,
vedrørende adresserede breve, som ikke har påført et navn på en bestemt
person, skal det bemærkes, at det er korrekt, at Højesteret i en sag fra
2011 har fastslået, at det ikke udgør en overtrædelse af markedsførings-
loven, at hustandsomdele et omslag til personer på Robinson-listen med
en påtrykt adresse, men uden navn. Dette vil blive tilføjet i bemærknin-
gerne til bestemmelsen.
33
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
For så vidt angår forslaget om nulstilling og genopbygning af Robinson-
listen via NemID skal det bemærkes, at Robinsonlisten er etableret med
hjemmel i CPR-lovens § 29, stk. 3, og § 40, stk. 4 og 5. Listen giver mu-
lighed for, at fysiske personer generelt kan sige nej til henvendelser med
direkte markedsføring på deres privatadresser. Det sker ved en registre-
ring i CPR-registreret, som den erhvervsdrivende er forpligtet til at un-
dersøge inden fremsendelse af markedsføringsmateriale. Regeringen er
enig i, at Robinsonlisten – som det ser ud i dag - ikke er opdateret. Det
ligger imidlertid uden for dette lovforslag at ændre i CPR-loven og der-
med i Robinsonlisten, og regeringen vil tage stilling til spørgsmålet på et
senere tidspunkt. Bemærkningen vurderes således ikke at give anledning
til ændringer i bestemmelsen.
Endelig foreslås det, at formuleringen om henvendelser ved brug af ”an-
dre midler til fjernkommunikation” afgrænses til alene at gælde i forhold
til henvendelser, hvor det er praktisk muligt at konsultere Robinsonlisten.
Det skal hertil bemærkes, at det i dag alene er muligt at undersøge, om
en person er registreret på Robinsonlisten på baggrund af en persons
CPR-nummer eller navn og adresse. Ens telefonnummer er endvidere
omfattet af beskyttelsen efter Robinsonlisten i forhold til uanmodede tele-
foniske opkald. De digitale medier har imidlertid givet de erhvervsdri-
vende en lang række nye muligheder for at rette henvendelse til konkrete
brugere online. Det gælder fx opslag på facebook-brugeres væg, notifika-
tioner, samt målrettet annoncering som fx digital annoncering, der vises
til en afgrænset gruppe af modtagere, som identificeres via cookies eller
andet elektronisk ID. Disse muligheder for direkte markedsføring kræver
ikke, at den erhvervsdrivende er bekendt med den pågældende persons
navn og/eller adresse, men alene at den erhvervsdrivende har den pågæl-
dende persons e-mailadresse, telefonnummer, brugernavn på et socialt
medie, eller at der er blevet sat en cookie. De erhvervsdrivende vil derfor
ikke kunne undersøge, hvorvidt den pågældende person er registreret på
Robinsonlisten. Det betyder, at fysiske personer alene har mulighed for at
frabede sig denne slags henvendelser ved direkte besked til hver enkelt
erhvervsdrivende. Er markedsføringen sket på baggrund af en cookie,
ligger kontrollen hos den enkelte modtager, som selv kan fjerne cookien.
Det af regeringen nedsatte markedsføringslovsudvalg har drøftet, om der
kan findes løsninger, der svarer til Robinsonlisten for de digitale medier.
Det var imidlertid udvalgets vurdering, at udfordringen ikke kan løses
ved at lave en rent national ordning. Udvalget bemærkede i den forbin-
delse, at e-databeskyttelsesdirektivet, som hjemler bestemmelserne, er
under revision.
Regeringen er enig i udvalgets vurdering, og har i forbindelse med revi-
sionen af e-databeskyttelsesdirektivet anført over for kommissionen, at
der er behov for at imødegå denne udfordring i EU-regi. I relation til
34
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0035.png
lovforslaget mener regeringen således ikke, at det vil være hensigtsmæs-
sigt at opstille en særlig dansk afgrænsning af, hvilke henvendelsesfor-
mer, der skal omfattes af forbuddet mod uanmodet henvendelse ved brug
af andre midler end elektronisk post. Bemærkningerne vurderes således
ikke at give anledning til ændringer i bestemmelsen.
Indstilling
Det indstilles, at bemærkningerne til § 9, stk. 5, om spam præciseres, så
det tydeligere fremgår, at det ikke udgør en overtrædelse af markedsfø-
ringsloven, hvis man husstandsomdeler et omslag til personer på Robin-
sonlisten med en påtrykt adresse, men uden navn på.
3.4.
Handelspraksis rettet mod børn og unge, § 10
Alkohol & Samfund finder lovforslaget utilstrækkeligt i forhold til at
beskytte forbrugerne, særligt de unge, mod markedsføring af alkohol, da
reglerne kun er rettet mod erhvervsdrivende. Det samme gælder for de
frivillige retningslinjer etableret i samspil med alkoholindustrien. Udvik-
lingen af de sociale medier og digitale platforme har medført en udvisk-
ning af skellet mellem at være en uafhængig privat person eller forening
og være enten understøttet af erhvervsdrivende (fx som blogger eller
trendsætter med mange følgere på de sociale medier) eller selv fungere
som erhvervsdrivende (fx et festudvalg på et gymnasium). En del af al-
koholmarkedsføringen på gymnasierne er ifølge Alkohol & Samfund
brugergenereret og foregår på sociale medier, hvor det er gymnasieele-
verne selv (i festudvalg mv.), der har skabt markedsføringen, mens den
spredes gennem ”likes” og andre former for deling af sites. Alkohol &
Samfund foreslår, at markedsføringsloven udvides til at regulere al mar-
kedsføring af alkoholholdige produkter, uanset om man er erhvervsdri-
vende eller ej, herunder særligt inkluderer uddannelsesinstitutioner, samt
at de frivillige retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikke-
varer bliver ophævet, så området alene reguleres i markedsføringsloven.
HORESTA anfører, at det allerede i dag kan være vanskeligt for nogle
virksomheder at vurdere, om en given markedsføringsaktivitet kan anses
for rettet mod (primært) børn og unge, jf. den gældende markedsførings-
lovs § 8, stk. 1., herunder om markedsføringen sker i et medie, som retter
sig mod børn og unge. HORESTA foreslår, at der fastsættes en grænse
for, hvor stor en andel børn og unge, der skal til som brugere af et givent
medie, før markedsføring i det pågældende medie kan anses for at være
rettet mod børn og unge. HORESTA foreslår desuden, at reglerne om-
kring børn og unge samles i én bestemmelse for at gøre reglerne mere
overskuelige. HORESTA foreslår endvidere, at der fastsættes en mere
specifik aldersgrænse for "børn/unge", så det f.eks. fremgår af loven, at
børn og unge er børn/unge under 18 år, i lighed med den i den foreslåede
§ 10 fastsatte aldersgrænse.
35
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0036.png
Forbrugerrådet TÆNK foreslår, at reglerne om reklamering på skoler og i
daginstitutioner ensrettes, så udgangspunktet er et forbud mod reklame-
ring på skoler og i daginstitutioner, fremfor som det er i dag, hvor det
afgøres lokalt.
Kommentar
Der stilles forslag om, at reglerne om børn og unge samles i én bestem-
melse ligesom i den gældende lov. Det skal hertil bemærkes, at den gæl-
dende § 8, stk. 1, blev indsat i forbindelse med revisionen af markedsfø-
ringsloven tilbage i 2005. Bestemmelsen præciserer, at markedsføringen
skal udformes med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige god-
troenhed, manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er
lette at påvirke og nemme at præge. Bestemmelsen blev i forbindelse med
implementeringen af direktivet om urimelig handelspraksis i 2006 anset
for at gennemføre direktivets artikel 5, stk. 3, som indeholder et krav om,
at der skal tages hensyn til forbrugere, der er særligt sårbare som følge
af fx deres alder. § 8, stk. 1, favner således både forhold, der er omfattet
af direktivets anvendelsesområde, og forhold der falder uden for direkti-
vets anvendelsesområde, fx fordi de omfattes af hensynet til beskyttelse af
smag og anstændighed i samfundet.
Det af regeringen nedsatte markedsføringslovsudvalg har anbefalet at
ændre systematikken i den nye markedsføringslov i forhold til den gæl-
dende lov, så den i højere grad følger EU-reguleringen og samtidig også
får en mere logisk opbygning. Lovforslaget er således bygget op af tema-
tiske kapitler med et kapitel, der implementerer direktivet om urimelig
handelspraksis, og et andet kapitel, der regulerer særlige markedsfø-
ringsformer mv. Derudover er der i kapitel 1 indsat generalklausulen om
god markedsføringskik. Direktivets artikel 5, stk. 3, er implementeret i
den foreslåede § 4, stk. 3, om god erhvervsskik. Den foreslåede § 4, stk. 3,
vedrører alene forhold, der falder inden for direktivet om urimelig han-
delspraksis’ anvendelsesområde. Det var udvalgets vurdering, at den
særlige beskyttelse af børn og unge, der er indeholdt i den gældende § 8,
stk. 1, fortsat bør gælde, også uden for direktivets anvendelsesområde.
Det vil fx sige på forhold, der omfattes af hensynet til beskyttelse af smag
og anstændighed i samfundet, eller af aftaleretten. Udvalget anbefalede
på den baggrund, at der i lovens bestemmelse om god markedsføringsskik
indsættes en beskyttelse, der svarer til den gældende § 8, stk. 1, og som
finder anvendelse uden for direktivets anvendelsesområde. Denne be-
stemmelse bliver den foreslåede § 3, stk. 2. Regeringen er enig i udval-
gets anbefaling om denne omstrukturering af loven og har således valgt
at opbygge forslaget til den nye markedsføringslov i overensstemmelse
hermed. Regeringen har i den forbindelse lagt vægt på at sikre, at den
nye markedsføringslov er EU-konform med klare rammer for, hvad der
gælder for de erhvervsdrivende, når de opererer hhv. indenfor og uden
for direktivet om urimelig handelspraksis’ anvendelsesområde. Bemærk-
36
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
ningen vurderes således ikke at give anledning til ændringer i lovforsla-
get.
I forhold til forslaget om at udvide markedsføringslovens anvendelsesom-
råde til at regulere al markedsføring af alkohol skal det bemærkes, at
markedsføringsloven efter den foreslåede § 1 alene finder anvendelse på
privat erhvervsvirksomhed samt på offentlig virksomhed i det omfang, der
udbydes produkter på markedet. Regeringen finder ikke anledning til at
ændre på lovens anvendelsesområde, da formålet med markedsføringslo-
ven alene er at regulere erhvervslivets forhold, og ikke hvad fx privatper-
soner, uddannelsesinstitutioner mv. foretager sig. I forhold til forslaget
om at ophæve de frivillige retningslinjer for markedsføring af alkohol-
holdige drikkevarer, gøres der opmærksom på, at der er tale om en aftale
indgået mellem branchen, forbrugerorganisationer, relevante myndighe-
der mv., herunder Erhvervs- og Vækstministeriet. Ændring, ophævelse
eller annullering af en sådan aftale bør efter regeringens opfattelse ikke
ske ved lovgivning men i givet fald ved en ændring af aftalen. Bemærk-
ningen vurderes således ikke at give anledning til ændringer i lovforsla-
get.
Der stilles endvidere forslag om, at der fastsættes en mere specifik al-
dersgrænse for "børn/unge" så det fremgår af loven, at dette betyder børn
og unge under 18 år, i lighed med den i den foreslåede § 10 fastsatte al-
dersgrænse. Det skal hertil bemærkes, at begrebet ”børn og unge” i mar-
kedsføringsloven generelt dækker personer op til 18 år, men at markeds-
føringen vil skulle bedømmes i forhold til den konkrete aldersgruppe, den
henvender sig til. Det indebærer, at en reklame, der henvender sig til små
børn, skal vurderes anderledes end en reklame, der henvender sig til un-
ge på 15-16 år. Bemærkningerne vil blive præciseret i henhold til dette.
I forhold til forslaget om at fastsætte grænse for, hvor stor en andel børn
og unge, der skal være brugere af et givent medie, før en markedsføring i
det pågældende medie kan anses for at være rettet mod børn og unge
gøres der opmærksom på, at det netop blev drøftet af det af regeringen
nedsatte markedsføringslovsudvalg, hvornår en markedsføring er rettet
mod børn og unge, da det er afgørende for, om et givent forhold er omfat-
tet af bestemmelsen. Af forarbejderne til den gældende markedsførings-
lovs § 8, stk. 3, fremgår det, at ”markedsføring på en hjemmeside vil fx
blive anset for at rette sig mod børn og unge, […] hvis hjemmesiden i sig
selv eller markedsføringen af hjemmesiden eller centrale produkter fra
hjemmesiden særligt henvender sig til børn og unge.” Endvidere fremgår
det, at ”Derimod er det ikke hensigten, at reklamer på fx musik- og filde-
lingstjenester samt andre sociale medier på internettet, der ikke primært
retter sig mod børn og unge, skal være omfattet af bestemmelsen.” Det
følger af Forbrugerombudsmandens vejledning om børn, unge og mar-
kedsføring, at det er afgørende, om markedsføringen appellerer til børn
37
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
og unge, og at der bl.a. kan lægges vægt på markedsføringens udform-
ning, indholdet af markedsføringen, hvor markedsføringen optræder,
hvilket produkt, der bliver markedsført, og om der anvendes børn i mar-
kedsføringen. Det vil f.eks. kunne blive tillagt betydning, hvis markedsfø-
ringen optræder på en hjemmeside, hvor normalt kun børn færdes. På
samme måde vil det kunne tillægges vægt, hvis der reklameres for legetøj,
slik eller andet, som særligt fanger børns interesse. Det var i forlængelse
heraf udvalgets vurdering, at en skarp procentgrænse ikke ville være hen-
sigtsmæssig, da der bør være tale om en konkret helhedsvurdering. Rege-
ringen er enig i denne vurdering. Bemærkningen vurderes således ikke at
give anledning til ændringer i lovforslaget.
Til forslaget om, at reglerne om reklamering på skoler og i daginstitutio-
ner ensrettes, så der som udgangspunkt indføres et forbud mod reklame-
ring på skoler og i daginstitutioner, skal det bemærkes, at markedsfø-
ringslovsudvalget har drøftet, behovet for lovgivning om reklamefri zo-
ner. Det tidligere markedsføringslovsudvalg, der afgav betænkning i
2005, undersøgte ligeledes dengang behovet for reklamefri zoner i dagin-
stitutioner og skoler. Flertallet af det daværende 2005-udvalg vurderede,
at det ikke var hensigtsmæssigt med reklamefri zoner. 2005-udvalget
henviste bl.a. til, at der ikke bør lægges hindringer i vejen for samarbejde
mellem lokale virksomheder og skoler, fx i form af partnerskaber, der
understøtter iværksætteri. 2005-udvalget fandt også, at det bør være til-
ladt at have reklamer i skoleblade for lokale erhvervsdrivende, der finan-
sierer udgivelsen af bladet. Undervisningsministeriet oplyste dengang, at
de kun modtog få henvendelser om reklamering og sponsorering i skoler-
ne, og at sagerne blev løst efter Forbrugerombudsmandens vejledning,
hvorefter markedsføring på skoler og i daginstitutioner kun kan finde
sted, når skolens/institutionens leder har givet tilladelse hertil. 2005-
udvalget fandt det på den baggrund mest hensigtsmæssigt, at der lokalt
blev udarbejdet regler for, i hvilket omfang man ville tillade reklamering
og sponsorering på skoler og i daginstitutioner.
Efter lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løs-
øre til brug for reklamering for andre, som trådte i kraft 1. juli 2006, er
det op til kommunalbestyrelserne og regionsrådene at beslutte, om det
skal være muligt at reklamere på skoler og i daginstitutioner. Dernæst er
det op til de lokale skole-/forældrebestyrelser at beslutte, om der med
udgangspunkt i de overordnede mål og rammer skal fastsættes lokale
regler om markedsføring og sponsorering, og hvordan disse skal udfor-
mes. Den enkelte skoleleder har derudover ansvaret for, at disse princip-
per efterleves i det daglige arbejde. Det er således kun muligt for er-
hvervsdrivende at markedsføre sig på disse steder, hvis skolen eller insti-
tutionen har givet tilladelse hertil. Det bemærkes, at muligheden for at
markedsføre alkohol, usunde fødevarer og læskedrikke over for børn og
38
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0039.png
unge desuden er begrænset i en række branchekodeks, bl.a. Alkoholre-
klamenævnet og Læskedrikreklamenævnet.
Et flertal af medlemmerne i markedsføringslovsudvalget fandt, at det fun-
gerer godt i dag, og det bør være op til skolerne selv, om de vil reklame-
re. Endvidere var det flertallets holdning, at fx sponsoreret skolemateria-
le kan komme flere skolebørn til nytte. De hensyn, som blev fremhævet af
2005-udvalget, gør sig fortsat gældende, og udvalget vurderer det fortsat
mest hensigtsmæssigt, at de nærmere regler for omfanget af reklamer
udarbejdes lokalt. Regeringen er enig i disse betragtninger og finder så-
ledes, at der fortsat ikke er behov for lovgivning om reklamefri zoner.
Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer.
Indstilling
Det indstilles, at bemærkningerne til bestemmelserne om børn og unge i §
3, stk. 2, § 4, sk. 2 og § 10 præciseres, så det tydeligere fremgår, at be-
grebet ”børn og unge” i markedsføringsloven generelt dækker personer
op til 18 år, men at markedsføringen vil skulle bedømmes i forhold til den
konkrete aldersgruppe, den henvender sig til.
3.5.
Oplysningsforpligtelser
3.5.1. Oplysningsforpligtelser vedrørende priser m.v. ,
§ 13
AutoBranchen Danmark og HORESTA bemærker, at forslagets § 13 ved-
rørende priser fremstår uklart, da bestemmelsen henviser til andre be-
kendtgørelser, herunder prismærkningsbekendtgørelsen. Betingelserne
for prisoplysning, fremgår således ikke direkte af den foreslåede bestem-
melse. AutoBranchen Danmark fremfører endvidere, at det ikke ville
skabe dobbelthed, men derimod klarhed, hvis prisoplysningsreglerne også
fremgik af markedsføringsloven.
Dansk Ejendomsmæglerforening støtter ophævelse af kravene i den nu-
værende § 13, stk. 1-3, og ser i den forbindelse gerne generelt lempelige-
re krav til prisoplysninger både hvad angår pligten til annoncering og
lign., men også kravene til prisoplysninger i forretninger.
FDM bemærker, at der i bilbranchen er blevet skabt en praksis om, at
markedsførte bilpriser tillægges yderligere leveringsomkostninger, og at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tilkendegivet, at dette spørgsmål
ville indgå i revisionen af markedsføringsloven. Det bemærkes videre, at
det er vigtigt, at det fremgår tydeligt af markedsføringsloven, at der er
pligt til at oplyse om priser på tjenesteydelser inklusiv moms.
Forbrugerrådet TÆNK bemærker, at den nuværende § 13, stk. 1 og 2, bør
skrives sammen, for dermed at bidrage til mere enkle og teknologineutra-
39
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
le regler om prisoplysninger end de nuværende. De er endvidere enige i
udvalgets vurdering af, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt den nuværen-
de § 13, stk. 2, er forenelig med servicedirektivet. Henset til de eksplicitte
krav til at oplyse om priser efter prismærkningsdirektivet for så vidt angår
varer, samt de nyere regler i forbrugerrettighedsdirektivet om prisoplys-
ninger, der gælder for både varer og tjenesteydelser, anser Forbrugerrådet
TÆNK det for tvivlsomt, om der med servicedirektivet reelt er tilsigtet en
skelnen mellem varer og tjenesteydelser på dette punkt.
Kommentar
Direktivet om urimelig handelspraksis totalharmoniserer reglerne om
virksomheders handelspraksis. Begrebet handelspraksis dækker over
handlinger som fx prisskiltning af varer og tjenesteydelser. Direktivets
artikel 7, stk. 4, pålægger en prisoplysningspligt ved købsopfordringer.
Markedsføringslovens gældende § 13 pålægger en generel prisoplys-
ningspligt – også hvor der ikke er tale om en købsopfordring – og går
således videre end prisoplysningspligten efter direktivets artikel 7, stk. 4.
Udstilling af varerne i en butik - fx mælken i køledisken - er kun en købs-
opfordring, hvis der samtidig er givet en pris.
Markedsføringslovens gældende § 13 blev hverken ophævet eller ændret i
forbindelse med gennemførelsen af direktivet om urimelig handelspraksis
i 2006. Ifølge forarbejderne var begrundelsen herfor, at bestemmelsen
har til formål at varetage generelle samfundsmæssige hensyn, som ikke
harmoniseres ved direktivet om urimelig handelspraksis. Man vurderede
på den baggrund, at § 13 kunne opretholdes. Det fremgår imidlertid ikke
af direktivet, at generelle samfundsmæssige hensyn ikke er harmoniseret
ved direktivet. Det er derfor tvivlsomt om opretholdelsen af den gældende
§ 13 var holdbar.
Da direktivet om urimelig handelspraksis er totalharmoniserende kan
medlemsstaterne ikke vedtage foranstaltninger, der er mere restriktive
end dem, der fremgår af direktivet. Regeringen foreslår på den baggrund,
at § 13, stk. 1, erstattes af en ny bestemmelse, hvorefter en erhvervsdri-
vende i sin handelspraksis klart og tydeligt skal oplyse om prisen efter
regler, der fastsættes nærmere på bekendtgørelsesniveau. Regeringen
lægger i den forbindelse vægt på, at prismærkningsbekendtgørelsens § 3 i
det væsentlige stiller de samme oplysningskrav som den gældende mar-
kedsføringslovs § 13, stk. 1. Der er derfor, efter regeringens vurdering,
tale om dobbeltregulering, som forslaget til den ny § 13 gør op med. Det
vurderes, at den nye affattelse af § 13, stk. 1, vil gøre prisoplysningsreg-
lerne mere enkle og overskuelige. Bemærkningerne vurderes således ikke
at give anledning til ændringer i bestemmelsen.
Markedsføringslovens § 13, stk. 2, indeholder en generel forpligtelse til
at give prisoplysninger ved udbud af tjenesteydelser til forbrugere på
40
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0041.png
tilsvarende måde som for varer. Servicedirektivet fastsætter krav om an-
givelse af salgspris for tjenesteydelser. Grundlæggende finder servicedi-
rektivet anvendelse på alle tjenesteydelser, som ikke udtrykkeligt er ude-
lukket herfra. Den gældende § 13, stk. 2, kan kun opretholdes, i det om-
fang § 13, stk. 2, er i overensstemmelse med servicedirektivets oplys-
ningsforpligtelser for tjenesteydere, der er implementeret i bekendtgørel-
se om oplysningsforpligtelser for tjenesteydere. Det er imidlertid vurde-
ringen, at prisoplysningsforpligtelserne i § 13, stk. 2, går videre end pris-
oplysningsforpligtelsen efter bekendtgørelsen, og at det således ikke er
muligt at opretholde markedsføringslovens § 13, stk. 2, i dens nuværende
form. Regeringen har på den baggrund foreslået, at den gældende § 13,
stk. 2, erstattes af en ny bestemmelse, hvorefter en erhvervsdrivende i sin
handelspraksis klart og tydeligt skal oplyse om prisen efter nærmere fast-
satte regler.
Det bemærkes, at den foreslåede § 13, stk. 1, skal anvendes i sammen-
hæng med den foreslåede § 6, stk. 1 og 2, der bestemmer, at den er-
hvervsdrivende ved købsopfordringer skal give en række oplysninger,
herunder oplysninger om prisen inklusiv moms og afgifter. Da den er-
hvervsdrivende i sin handelspraksis over for forbrugere i langt de fleste
tilfælde vil gøre brug af prisopfordringer, der er omfattede af den fore-
slåede § 6, vurderes det selvstændige anvendelsesområde for den foreslå-
ede § 13, stk. 1, at være snævert.
I forhold til spørgsmålet fra FDM om leveringsomkostninger bemærkes
det, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 6, at en han-
delspraksis er vildledende, hvis den erhvervsdrivende skjuler eller udela-
der væsentlige oplysninger. Den erhvervsdrivendes skal således give alle
væsentlige oplysninger i forbindelse med et salg. Såfremt der er knyttet
betingelser til et tilbud, vil dette som udgangspunkt være en væsentlig
oplysning. Det kan fx være, at forbrugeren skal betale leveringsomkost-
ninger ved udnyttelse af et tilbud. Bemærkningen vurderes ikke at give
anledning til ændringer i lovforslaget.
I forhold til spørgsmålet fra FDM om, at det sikres, at der består en pligt
til at oplyse priser på tjenesteydelser inklusiv moms, og at denne pligt
fremtræder tydeligt i loven, bemærker regeringen, at den foreslåede § 13,
stk. 1, skal anvendes i sammenhæng med den foreslåede § 6, stk. 1 og 2,
der bestemmer, at ved købsopfordringer, skal den erhvervsdrivende give
en række oplysninger, herunder oplysninger om prisen inklusiv moms og
afgifter. Bemærkningen vurderes ikke at give anledning til ændringer i
lovforslaget.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
41
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0042.png
3.5.2. Faktureringspligt for regningsarbejde, § 14
AutoBranchen Danmark og HORESTA har anført, at det i den foreslåede
§ 14, stk. 3, hvorefter forbrugeren kan anmode den erhvervsdrivende om
yderligere oplysninger på fakturaen inden rimelig tid, bør defineres nær-
mere, hvad der er rimelig tid.
Dansk Byggeri har anført, at de er kritiske over for forslaget om, at en
forbruger altid vil kunne anmode om yderligere oplysninger fra den er-
hvervsdrivende, uden at der foreligger en særlig situation, som er kravet
efter den gældende lovs § 13, stk. 6. Dansk Byggeri dog er positiv over
for lovforslagets krav om, at en begæring fra forbrugerens side om yder-
ligere oplysninger, skal fremsættes inden rimelig tid.
Håndværksrådet er tilfredse med den sproglige præcisering af fakture-
ringsreglerne, der vil fjerne de tvivlsspørgsmål, der var i forhold til de
tidligere regler om, hvornår en forbruger kunne kræve yderligere oplys-
ninger, og hvor lang tid efter dette kunne ske.
TEKNIQ har anført, at forslaget om, at en forbruger altid vil kunne an-
mode om yderligere oplysninger er udtryk for en administrativ byrde for
virksomhederne, idet forslaget må forventes at føre til, at virksomhederne
i de fleste tilfælde vil udforme fakturaen således, at de supplerende op-
lysninger fremgår heraf. TEKNIQ foreslår det tilføjet i bemærkningerne
til § 14, at det ikke kan forventes, at en virksomhed registrerer og med
rimelighed kan skaffe oplysninger, der ligger ud over de krav til en faktu-
ra, der fulgte af de dagældende faktureringsbekendtgørelser.
Kommentar
Lovforslaget indeholder, som den gældende lov, en bestemmelse om, at
forbrugeren på begæring kan kræve yderligere oplysninger fra den er-
hvervsdrivende, som sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen
for de produkter, der indgår i ydelsen. Regeringen mener, at der fortsat
bør være adgang for forbrugeren hertil.
TEKNIQ har anført, at forslaget om, at en forbruger altid vil kunne an-
mode om yderligere oplysninger er udtryk for en administrativ byrde for
virksomhederne, idet forslaget må forventes at føre til, at virksomhederne
i de fleste tilfælde vil udforme fakturaen således, at de supplerende op-
lysninger fremgår heraf. Regeringen bemærker hertil, at forslaget ikke
medfører nogen yderligere oplysningsforpligtelser for virksomhederne i
forbindelse med fakturaer.
Det bemærkes videre, at regeringen ikke mener, at adgangen – til forskel
fra de gældende regler – skal være begrænset til at gælde ”i særlige situ-
42
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0043.png
ationer”. Dette skyldes, at det i praksis kan give anledning til tvivl, hvor-
når der er tale om en sådan særlig situation. Regeringen er dog af den
opfattelse, at der for at skabe balance i forhold til den forpligtelse, som
bestemmelsen medfører for de erhvervsdrivende, skal opretholdes en vis
begrænsning i forbrugernes adgang til at kræve yderligere oplysninger.
Det fremgår derfor af lovforslagets § 14, stk. 3, at forbrugerens begæring
om yderligere oplysninger skal gives inden ”rimelig tid” efter, at forbru-
geren har modtaget regningen, medmindre særlige forhold bevirker, at
forbrugeren ikke kan opfylde fristen. Det fremgår også af bemærkninger-
ne til den foreslåede § 14, stk. 3, at en begæring om yderligere oplysnin-
ger skal fremsættes inden for rimelig tid efter, at forbrugeren har modta-
get regningen, hvilket normalt vil være ca. inden for en måned efter, at
forbrugeren har modtaget regningen.
Det bemærkes videre, at forslaget blot præciserer i lovbemærkningerne,
hvilke oplysninger en forbruger kan bede om for at kunne bedømme pri-
sen for en given ydelse. Forslaget medfører dermed ikke yderligere op-
lysningskrav for virksomhederne, og vurderes på den baggrund ikke at
medføre yderligere byrder. Bemærkningerne vurderes på den baggrund
ikke at give anledning til ændringer i lovforslaget.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
3.5.3. Markedsføring af boligkreditaftaler, § 18
Forbrugerombudsmanden støtter en selvstændig bestemmelse for mar-
kedsføring af boligkreditaftaler, der svarer til boligkreditdirektivets regu-
lering, og samtidig sikrer, at ikke-finansielle virksomheder underlægges
den samme regulering som finansielle virksomheder.
Finansrådet, Realkreditforeningen, DI, Bilbranchen, Dansk Detail, Dansk
Erhverv, Kreativitet & Kommunikation, Danske Medier, og DI bemær-
ker, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at standardoplysningerne i for-
bindelse med markedsføring af boligkreditaftaler i den foreslåede § 18,
stk. 2, skal beskrives ”klart,
præcist, og på en fremtrædende plads”,
når
standardoplysningerne i forbindelse med markedsføring af kreditaftaler i
den foreslåede § 17, stk. 2, skal beskrives
”klart, kort og på en fremtræ-
dende måde”.
Det foreslås, at formuleringen i § 18, stk. 2, enten ændres i overensstem-
melse i § 17, stk. 2, eller såfremt det ikke er muligt, at det præciseres i
bemærkningerne til § 18, stk. 2, at den forskellige ordlyd alene skyldes, at
bestemmelserne implementerer to forskellige direktiver, og at der ikke er
tilsigtet en ændring i forhold til de eksisterende krav i § 17.
43
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0044.png
Finansrådet, Realkreditforeningen, og Kreativitet & Kommunikation be-
mærker, at bestemmelsen tillige er implementeret i bekendtgørelse nr.
332 af 7. april 2016 om god skik ved boligkredit, og at bekendtgørelsens
ordlyd bør bringes i overensstemmelse med bestemmelsen i markedsfø-
ringsloven.
Realkreditrådet finder det uhensigtsmæssigt, at artikel 11 i boligkreditdi-
rektivet implementeres to gange i dansk lovgivning under to forskellige
tilsynsmyndigheder. Det skaber en risiko for, at den samme regel fortol-
kes forskelligt, samt at den samme sag forfølges flere gange af forskellige
tilsynsmyndigheder.
Det fremgår af bestemmelsen, at der skal oplyses om løbetiden, ydelser-
nes størrelse og det samlede beløb,
hvor det er relevant.
Realkreditrådet
ønsker i den forbindelse en præcisering i lovbemærkningerne af, om der
er tilfælde, hvor det ikke vil være relevant.
Videre er det efter Realkreditrådets opfattelse uhensigtsmæssigt, at det
repræsentative eksempel skal anvende de af erhvervs- og vækstministeren
fastsatte standardforudsætninger. Standardforudsætningerne giver efter
Realkreditrådets opfattelse kun mening, når man taler om almindelige
prisoplysninger i forretningslokalet eller på hjemmesiden, men ikke ved
almindelig markedsføring.
Endelig anfører Realkreditrådet, at kravet om, at oplysningerne skal gives
på en fremtrædende plads, kan være vanskeligt at forene med den tekno-
logiske udvikling.
Kommentar
Lovforslagets § 18 gennemfører boligkreditdirektivets artikel 11 i mar-
kedsføringsloven. Med boligkreditdirektivets vedtagelse i 2014 blev bo-
ligkreditter særskilt reguleret i EU. Artikel 11 i direktivet, der regulerer
hvilke oplysninger, der skal angives ved markedsføring af boligkreditter,
svarer i vidt omfang til den gældende § 14 a i markedsføringsloven, som i
dag regulerer markedsføring af kreditaftaler – herunder boligkreditafta-
ler. Boligkreditdirektivets krav til, hvilke oplysninger markedsføring af
boligkreditter skal indeholde, afviger dog i et vist omfang fra de oplys-
ninger, der skal gives efter den gældende § 14 a. Blandt andet skal en
række oplysninger kun oplyses, hvor det er relevant.
Regeringen har derfor vurderet, at markedsføring af boligkreditter bør
reguleres i en selvstændig bestemmelse, der svarer til artikel 11 i bolig-
kreditdirektivet.
En sådan bestemmelse findes allerede i § 10 i bekendtgørelse om god skik
for boligkredit. Hensigten med bekendtgørelsen var at samle al regule-
44
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
ring af boligkredit et sted. Det er imidlertid vurderingen, at det er hen-
sigtsmæssigt, at oplysningspligten fortsat bør fremgå af markedsførings-
loven, da der er tale om en helt basal oplysningspligt for de erhvervsdri-
vende over for forbrugerne. Dette var også anbefalingen fra det af rege-
ringen nedsatte markedsføringslovsudvalg.
Regeringen har derfor foreslået, at der indføres en ny bestemmelse, § 18,
i markedsføringsloven, som skal sikre implementering af boligkreditdi-
rektivets artikel 11 på lovniveau. Samtidig indskrænkes anvendelsesom-
rådet for den gældende § 14 a, der videreføres som lovforslagets § 17, til
kun at gælde for kreditaftaler.
Regeringen har lagt vægt på, at bestemmelser, der implementerer EU-
regler vedrørende markedsføring af kreditter, som udgangspunkt bør
fremgå af markedsføringsloven, for at opretholde den hidtidige systema-
tik i dansk lovgivning, hvor markedsføringsregler findes i markedsfø-
ringsloven.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på kompetencefordelingen mel-
lem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet, som beskrevet i lovbe-
mærkningerne om Forbrugerombudsmandens kompetence i relation til
den finansielle sektor.
Regeringen har noteret sig, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at stan-
dardoplysningerne i forbindelse med markedsføring af boligkreditaftaler
i § 18, stk. 2, skal beskrives ”klart, præcist, og på en fremtrædende
plads”, når standardoplysningerne i forbindelse med markedsføring af
kreditaftaler i § 17, stk. 2, skal beskrives ”klart, kort og på en fremtræ-
dende måde”. Årsagen til de forskellige formuleringer skal findes i de
bagvedliggende direktiver, hhv. forbrugerkreditdirektivet og boligkredit-
direktivet. Formuleringerne fra de to direktiver er overført til de danske
bestemmelser for at sikre størst mulig EU-konformitet. Der er ikke til-
tænkt nogen materiel ændring af retstilstanden, og henset til den usikker-
hed om retstilstanden, som de forskellige formuleringer kan medføre,
ensrettes de to bestemmelser således, at standardoplysningerne efter §
18, stk. 2, også skal beskrives ”klart, kort og på en fremtrædende måde”.
Det fremgår af § 18, stk. 1, at i forbindelse med ydelse af boligkreditter
skal forbrugeren gives en række oplysninger. Bestemmelsen er en imple-
mentering af boligkreditdirektivet. I boligkreditdirektivet skal visse af
oplysningerne kun gives, ”hvor det er relevant”. Da formuleringen vil
kunne skabe unødig usikkerhed om, hvornår oplysningerne skal gives, er
formuleringen ikke medtaget ved gennemførelse af boligkreditdirektivet i
§ 18, stk. 1, nr. 6-8. Samtidig præciseres i bemærkningerne til § 18, stk.
1, nr. 1 og 9, hvorfor formuleringen bevares.
45
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0046.png
Indstilling
Det indstilles, at formuleringen i § 18, stk. 2, ændres i overensstemmelse
med ordlyden i § 17, stk. 2, til ”klart, kort og på en fremtrædende måde”
da der ikke er tiltænkt nogen materiel ændring af retstilstanden.
Det indstilles endvidere, at formuleringen ”hvor det er relevant” i § 18,
stk. 1, nr. 6-8, udgår af bestemmelsen, og det præciseres i bemærkninger-
ne til § 18, stk. 1, nr. 1 og 9, hvorfor formuleringen bevares.
3.6. Forbrugerombudsmandens virksomhed
3.6.1. Forbrugerombudsmanden, § 25
Bilbranchen, Bryggeriforeningen, Dansk Detail, Dansk Erhverv, De
Samvirkende Købmænd, DI og HORESTA mener, at Forbrugerombuds-
mandens udsendelse af pressemeddelelser i forbindelse med sager rejst
over for erhvervsdrivende bør reguleres direkte i markedsføringsloven,
således at den nuværende § 2 i bekendtgørelsen om Forbrugerombuds-
mandens virksomhed indsættes som en tilføjelse til lovforslagets § 25.
Derved vil det være muligt i bemærkningerne til bestemmelsen at fastsæt-
te kriterier for, hvordan og hvornår Forbrugerombudsmanden skal orien-
tere offentligheden om sager vedrørende erhvervsdrivende.
Disse interessenter mener, at Forbrugerombudsmanden forud for enhver
orientering af offentligheden, hvori involverede virksomheders identitet
offentliggøres, nøje bør overveje sagens grovhed samt formålet med of-
fentliggørelse af virksomhedens navn, således at det i ethvert tilfælde
sikres, at omtalen er proportional med den potentielle overtrædelse og det
eventuelle behov for at oplyse forbrugere og andre erhvervsdrivende om
sagen. Herudover skal reglerne for Forbrugerombudsmandens orientering
af offentligheden udformes, således at erhvervsdrivende behandles ens
uanset virksomhedsform, hvilket ikke er tilfældet i dag. Forbrugerom-
budsmanden sondrer således mellem enkeltmandsvirksomheder og sel-
skaber i forhold til, om den involverede erhvervsdrivende anonymiseres i
omtalen af sagen.
FDIH henstiller til, at muligheden for at udsende (to) pressemeddelelser
begrænses til tilfælde, hvor der er et særligt behov for at orientere offent-
ligheden om en politianmeldelse, og uden nødvendigvis at oplyse virk-
somhedens navn. Det får således mange gange de erhvervsdrivende til at
vedtage den bøde, som Forbrugeombudsmanden foreslår, i stedet for at få
sagen prøvet ved retten, idet man som erhvervsdrivende typisk ønsker
sagen afsluttet hurtigst muligt.
Kommentar
Ifølge § 2 i bekendtgørelse nr. 1249 af 25. november 2014 skal Forbru-
gerombudsmanden orientere offentligheden om sager, som er behandlet
46
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0047.png
af Forbrugerombudsmanden, anklagemyndigheden eller domstolene, og
som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af bestemmel-
serne i den lovgivning, som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med.
Forbrugerombudsmanden har oplyst, at Forbrugerombudsmanden, inden
der udsendes en pressemeddelelse, foretager en afvejning af behovet for
at informere offentligheden om sagen over for de betænkeligheder, her-
under af retssikkerhedsmæssig karakter, som udleveringen af oplysnin-
gerne giver anledning til.
I både civile retssager og straffesager udsender Forbrugerombudsman-
den en pressemeddelelse, når sagen er endeligt afsluttet ved dom eller
bødevedtagelse. Det skyldes, at disse sager sædvanligvis er af almen inte-
resse både for forbrugere, herunder særligt de forbrugere, der måtte væ-
re blevet påvirket af markedsføring, men også for andre erhvervsdriven-
de, der herigennem kan blive opmærksomme på reglerne i markedsfø-
ringsloven og forståelsen heraf.
Afsluttes en sag med en indskærpelse af reglerne over for den erhvervs-
drivende, foretager Forbrugerombudsmanden ligeledes en konkret afvej-
ning og udsender en pressemeddelelse, hvis dette findes relevant ud fra
de ovennævnte kriterier mv.
Det af regeringen nedsatte markedsføringslovsudvalg har drøftet, om
Forbrugerombudsmandens forpligtelser til at orientere offentligheden
skal fremgå af markedsføringsloven, således at § 2 i bekendtgørelsen om
forbrugerombudsmandens virksomhed indsættes som en tilføjelse til mar-
kedsføringslovens § 22. Udvalgets flertal fandt det imidlertid ikke hen-
sigtsmæssigt at indsætte regler om Forbrugerombudsmandens oriente-
ring af offentligheden i markedsføringsloven, da udmøntning af Forbru-
gerombudsmandens virksomhed bør reguleres på bekendtgørelsesniveau.
Regeringen følger flertallets vurdering, idet regeringen desuden finder, at
virksomhederne er ydet den samme tilstrækkelige beskyttelse under den
gældende regulering i bekendtgørelse, som hvis spørgsmålet blev regule-
ret direkte i markedsføringsloven. Bemærkningerne vurderes således ikke
at give anledning til ændringer i lovforslaget.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
3.6.2. Kontrolundersøgelser på stedet, § 27
Forbrugerombudsmanden er positiv over for forslaget om, at Forbruger-
ombudsmanden skal kunne kopiere dataindhold fra elektroniske medier
under kontrolundersøgelser med henblik på efterfølgende at kunne gen-
47
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0048.png
nemgå kopien. Forslaget vil medføre, at kontrolundersøgelser vil kunne
afvikles mere effektivt og på kortere tid og dermed også til mindre gene
for den undersøgte virksomhed.
Danske Bedemænd udtrykker en generel bekymring i forhold til myndig-
hedernes mulighed for indgriben over for borgerne og erhvervslivet, men
bemærker i forhold til Forbrugerombudsmandens kontrolfunktion og mu-
ligheden for indgriben over for de ansatte, at det er tilfredsstillende, at der
forinden skal foreligge en retskendelse.
Bilbranchen, Dansk Detail, Danske Medier, Dansk Erhverv, Dansk Jour-
nalistforbund, DI og Kreativitet & Kommunikation kan ikke støtte forsla-
get om at udvide Forbrugerombudsmandens adgang til at foretage kon-
trolundersøgelser på stedet til at omfatte fx spejling af dataindhold på
elektroniske medier.
Forbrugerombudsmandens adgang til at udføre kontrolundersøgelser på
stedet er bundet op på Danmarks forpligtelser i henhold til CPC-
forordningen (forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde). Det er
disse interessenters opfattelse, at da denne forordning på nuværende tids-
punkt er under revision, bør en ændring af bestemmelsen afvente revisio-
nen af forordningen, så Forbrugerombudsmanden ikke får tillagt videre
beføjelser, end hvad der følger af forordningen.
Bestemmelsen savner under alle omstændigheder den fornødne proporti-
onalitet i forhold til overtrædelser af markedsføringsloven. Efterforsk-
ningsbeføjelser som spejlinger er alvorlige tvangsindgreb, der skal stå i
rimeligt forhold til formålet. Dette kan under visse omstændigheder være
tilfældet ved alvorlige konkurrenceretlige overtrædelser, som ved fx ulov-
lige karteller, der har vidtrækkende konsekvenser for det pågældende
marked. Tilsvarende kan imidlertid ikke med rimelighed anføres om
markedsføringsretlige overtrædelser.
Danske Medier og Dansk Journalistforbund har videre bemærket, at den
foreslåede kontrolbeføjelse findes for vidtgående og principielt betænke-
lig i relation til mediernes behov for og ret til at beskytte deres kilder i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om kildebeskyttelse og vid-
nefritagelse jf. § 172. Det bemærkes i den forbindelse, at adgangen til fx
at foretage spejlinger af dataindholdet af elektroniske medier efter disse
interessenters opfattelse i praksis indebærer, at myndigheden får en meget
bred adgang til at søge indsigt i og medtage fortroligt materiale, herunder
også fortrolige oplysninger som ikke er omfattet af den retskendelse, som
er blevet indhentet til brug for en konkret kontrolundersøgelse.
Hensynet til kildebeskyttelsen skal tillægges betydelig vægt ved indgreb
hos medievirksomheder, og det foreslås, at en eventuel adgang til spejling
48
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0049.png
som minimum skal kvalificeres til særligt alvorlige overtrædelser og om-
fatte en udtrykkelig henvisning til retsplejelovens § 172, som det fx sker i
retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse og edition m.v. Det vurde-
res i den forbindelse ikke, at den foreslåede henvisning i § 27, stk. 10, til
kapitel 2 og 3 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter er tilstrækkelig, da dette ikke omfatter
retsplejelovens § 172 og de ovenfor anførte betragtninger.
Kommentar
Forbrugerombudsmandens adgang til at udføre kontrolundersøgelser på
stedet efter lovforslagets § 27, foreslås for at sikre, at Danmark overhol-
der sine forpligtelser i henhold til CPC-forordningen.
CPC-forordningen stiller ikke et eksplicit krav om, at Forbrugerombuds-
manden skal kunne medtage en komplet kopi af alt elektronisk materiale i
forbindelse med kontrolundersøgelser. Forordningen omtaler blot ”retten
til at gennemføre nødvendige kontrolundersøgelser på stedet”. Den nu-
gældende bestemmelse i markedsføringsloven giver alene adgang til at
undersøge materiale på stedet for derefter at kunne medtage relevant
materiale. Medmindre virksomheden samtykker, har Forbrugerombuds-
manden derfor i dag ikke mulighed for at medtage en komplet kopi af
elektroniske medier, men er nødt til på stedet at foretage søgninger og
analysere de data, der fremkommer ved søgningerne, for herefter at ud-
vælge relevant materiale. Da kontrolundersøgelser sjældent udstrækkes
til mere end én dag af hensyn til de berørte virksomheder, kan det i prak-
sis være umuligt at nå at gennemføre de fornødne søgninger og analyser
af data, herunder særligt i bl.a. slettet materiale.
Forslaget muliggør, at man kan kopiere alle de relevante data for at gen-
nemgå indholdet efter selve kontrolbesøget. Dette betyder samtidig, at
den periode, hvor den erhvervsdrivende berøres af kontrolundersøgelsen
og muligvis afskæres fra at udøve sit erhverv, mindskes mest muligt.
Forslaget giver ikke Forbrugerombudsmanden adgang til flere oplysnin-
ger end tidligere, men alene en adgang til, at gennemgangen af materia-
let kan ske efterfølgende hos Forbrugerombudsmanden frem for hos virk-
somheden.
Det er på den baggrund foreslået, at Forbrugerombudsmanden kan tage
komplette kopier af dataindholdet af elektroniske medier for at gennemgå
indholdet efterfølgende med en 40-dages frist.
Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden får adgang til at
besigtige indholdet af ansattes lommer, tasker og lignende. Adgangen
hertil foreslås ud fra den betragtning, at mobiltelefoner, usb-nøgler og
lignende er små elektroniske medier, der kan indeholde store mængder af
49
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0050.png
information. Under en kontrolundersøgelse kan der således opstå situati-
oner, hvor det vil være relevant at undersøge, om en person, der er om-
fattet af kontrolundersøgelsen, fx opbevarer en usb-nøgle i en lomme,
taske eller lignende.
Da det ikke er praktisk muligt at gennemføre en kontrolundersøgelse på
én dag (maksimalt 72 timer), og da adgangen til kontrolundersøgelser
ellers risikerer at blive illusorisk, er det regeringens opfattelse, at den
gældende markedsføringslovs § 22 a, om kontrolundersøgelser bør opda-
teres. Det er regeringens opfattelse, at de erhvervsdrivendes retssikker-
hed er sikret, uanset denne nye mulighed for at kopiere data. Adgangen
til at foretage kontrolundersøgelsen kræver fortsat forudgående retsken-
delse, og de indsamlede data skal efter forslaget forsegles eller sikres på
anden måde mod læsning, når Forbrugerombudsmanden forlader virk-
somhedens eller sammenslutningens lokaliteter. De indsamlede og sikre-
de data gøres først tilgængelige for læsning, når dataindholdet skal gen-
nemgås i forlængelse af kontrolundersøgelsen. Den, der er genstand for
kontrolundersøgelsen, har krav på, at denne selv eller en af denne udpe-
get repræsentant kan overvære gennemgangen af de indsamlede og sik-
rede data. Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, har efter be-
stemmelsen endvidere krav på, at de indsamlede og sikrede data slettes
senest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsen, såfremt Forbrugerom-
budsmanden vurderer, at dataindholdet ikke indeholder beviser for en
overtrædelse af de i stk. 1 nævnte regler.
Forslaget ændrer ikke på, at retsplejelovens bestemmelser om kildebe-
skyttelse og vidnefritagelse fortsat finder anvendelse, såfremt der under
en gennemgang af materialet fremkommer oplysninger omfattet heraf.
Bemærkningerne vurderes på den baggrund ikke at give anledning til
ændringer i lovforslaget.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
3.6.3. Forhåndsbesked, § 30
Bilbranchen og DI er enige i, at Forbrugerombudsmanden ud over de i
lovteksten nævnte betingelser, altid skal have mulighed for at prioritere
sine ressourcer, men at det er uhensigtsmæssigt, hvis de nye lovbemærk-
ninger skal forstås således, at forhåndsbeskeder ikke længere skal være en
opgave, som erhvervsdrivende kan forvente prioriteret af Forbrugerom-
budsmanden. Disse interessenter anfører, at såfremt lovbemærkningerne
tilsigter en reel ændring i den gældende retstilstand trods den ordrette
videreførelse af selve lovteksten, bør det fremgå tydeligt. Det bemærkes i
den forbindelse, at lovbemærkningerne allerede har strammet formulerin-
50
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0051.png
gerne om, hvordan det påtænkte markedsføringstiltag skal være beskrevet
klart, tydeligt og konkretiseret, for at Forbrugerombudsmanden kan afgi-
ve en forhåndsbesked. Bilbranchen og DI støtter disse præciseringer, som
ikke anses for at indebære ændring i retstilstanden.
Kommentar
Lovforslaget indeholder enkelte sproglige ændringer af bestemmelsen om
forhåndsbesked og bemærkningerne hertil. Der er ikke hermed tilsigtet
realitetsændringer af retstilstanden. Bemærkningerne vurderes således
ikke at give anledning til ændringer i lovforslaget.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
3.7. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed, § 31
Datatilsynet bemærker, at det ikke er klart, hvem der menes med ”den
dataansvarlige eller dennes repræsentant” i bemærkningerne til lovforsla-
get. Såfremt der menes Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, finder tilsy-
net, at dette bør fremgå.
Kommentar
I bemærkningerne til lovforslaget anvendes betegnelsen ”den dataan-
svarlige”, hvormed menes Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Dette
præciseres i bemærkningerne til § 31.
Indstilling
Det indstilles, at det i den foreslåede § 31 om Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsens virksomhed præciseres, at der med ”den dataansvarlige”
menes Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
3.8. Retsforfølgning, forbud, påbud og erstatning
3.8.1. Informationspligt om forældelse, § 33
Bilbranchen, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Danske Medier, DI, Finans-
rådet, Kreativitet & Kommunikation, Realkreditforeningen, og TEKNIQ,
kan ikke tilslutte sig forslaget om at opretholde bestemmelsen om infor-
mationspligt ved forældelse. Der er tale om en national særregel, som i
øvrigt er ganske vidtgående i og med, at erhvervsdrivende kan forpligtes
til at rådgive kunder om muligheden for at gøre et krav gældende mod
virksomheden selv. Bestemmelsen kan desuden medføre betydelige om-
kostninger for den enkelte virksomhed. Endelig anføres det, at en opret-
holdelse af bestemmelsen vil være at gå længere end krævet efter EU-
retten.
51
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
Kommentar
Lovforslagets bestemmelse om informationspligt om forældelse blev ind-
ført i markedsføringsloven ved lov nr. 378 af 17. april 2013. Før bestem-
melsen blev indført i loven havde det vist sig, at en del forbrugere ikke
var opmærksomme på forældelsesreglerne, og fejlagtigt troede, at de
automatisk ville få gavn af et forlig eller en dom i en prøvesag anlagt af
Forbrugerombudsmanden eller en anden forbruger.
Det af regeringen nedsatte markedsføringslovsudvalg har drøftet, hvor-
vidt bestemmelsen om informationspligt om forældelse bør opretholdes.
Formålet med bestemmelsen er at beskytte forbrugerne mod retstab. I
tilfælde, hvor mange forbrugere har ensartede krav mod den samme er-
hvervsdrivende, men hvor det kun er et mindretal, der fx har klaget, kan
der være behov for, at kunderne bliver gjort opmærksom på, at de har
mulighed for at gøre et krav gældende. I modsat fald er der risiko for, at
et betydeligt antal kunder misforstår deres retsstilling og måske står med
et forældet krav på det tidspunkt, hvor der fx indgås forlig eller falder
dom i en konkret sag. Udenforstående kunder vil da ikke have mulighed
for at rejse tilsvarende krav mod den erhvervsdrivende. Et flertal i udval-
get kom frem til, at bestemmelsen bør videreføres i den nye markedsfø-
ringslov.
Regeringen vurderer i overensstemmelse med flertallet i markedsførings-
lovsudvalget, at Forbrugerombudsmandens mulighed for at meddele på-
bud til en erhvervsdrivende om at informere sine kunder om retsstillingen
i relation til forældelse i de tilfælde, hvor Forbrugerombudsmanden
skønner det nødvendigt for at beskytte forbrugerne mod retstab, og hvor
der ikke kan opnås enighed med den erhvervsdrivende om enten en aftale
om udskydelse af forældelsen (suspensionsaftale) eller en udsendelse af
information om forældelsen til de berørte kunder, skal opretholdes i lo-
ven.
Regeringen lægger i sin vurdering vægt på, at formålet ved bestemmel-
sens indførelse i 2013 var at øge forbrugerbeskyttelsen. Bestemmelsen
har således til formål at skabe større sikkerhed for, at forbrugerne i kon-
krete sager bliver bevidste om, at de har et retskrav, og at de skal reagere
inden forældelsesfristens udløb. Videre er det regeringens opfattelse, at
bestemmelsens signalværdi kan have en positiv effekt, således at de er-
hvervsdrivende på forhånd selv giver forbrugerne tilstrækkelig informati-
on. Endelig lægger regeringen vægt på, at bestemmelsen – uagtet at de
erhvervsdrivende kan opleve omkostninger i forbindelse med et konkret
påbud fra Forbrugerombudsmanden – ikke medfører administrative byr-
der for erhvervslivet, da der ikke er tale om en lovmæssig pligt for de
erhvervsdrivende men alene en påbudshjemmel for Forbrugerombuds-
manden.
52
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0053.png
Regeringen ønsker på baggrund af ovenstående, at bestemmelsen om
informationspligt om forældelse opretholdes i markedsføringsloven. Be-
mærkningerne vurderes således ikke at give anledning til ændringer i
bestemmelsen.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i bestemmelsen på bag-
grund af bemærkningerne.
3.9. Bestemmelser, der foreslås ophævet, § 7, § 12, stk. 1, §
14, og § 16
Dansk Ejendomsmæglerforening er enig i, at § 16 om organiseret rabat
bør ophæves, da bestemmelsen er uhensigtsmæssig og problematisk.
DI støtter en ophævelse af §§ 7, 12, stk. 1, § 14 og § 16.
FDM støtter ikke en ophævelse af § 12, stk. 1, om indholdsløse garantier
og anfører, at netop inden for bilområdet, er ”garantier” ofte anvendt af
de erhvervsdrivende. Henset til bilers høje anskaffelsespriser finder FDM
det særdeles vigtigt, at der består et mindstekrav ift. garantiernes indhold.
FDM mener ikke, at der i bilag 1 til den foreslåede lov eller i lovbemærk-
ningerne findes reelle tiltag, der sikrer samme beskyttelse som den nuvæ-
rende § 12, stk. 1.
Forbrugerrådet TÆNK støtter ikke en ophævelse af § 7 om vejledning og
anfører, at bestemmelsen er med til at sikre, at forbrugeren får de relevan-
te oplysninger, som de har krav på og som er nødvendige for at betjene
produktet korrekt. Forbrugerrådet TÆNK har endvidere anført, at be-
stemmelsen tjener et samfundsmæssigt hensyn, idet det er vigtigt, at der
gives forsvarlig vejledning i relation til produktets farlighed.
Forbrugerrådet TÆNK kan ikke støtte en ophævelse af § 12, stk. 1, om
indholdsløse garantier, og anfører, at de ikke mener, at bestemmelsen er i
strid med direktivet om urimelig handelspraksis. Derudover har Forbru-
gerrådet TÆNK anført, at anvendelsen af ordet ”garanti” er et effektivt
salgsmiddel i markedsføringen, og det er derfor afgørende, at en erklæ-
ring om garanti ikke er indholdsløs. Forbrugerrådet TÆNK har endelig
anført, at bestemmelsen har en pædagogisk effekt.
Forbrugerrådet TÆNK kan ikke støtte en ophævelse af § 14 om kredit-
køb, idet de ikke mener, at anvendelsesområdet for § 14 og 14a er sam-
menfaldende.
Forbrugerrådet TÆNK kan ikke støtte en ophævelse af § 16 om organise-
ret rabat og har anført, at bestemmelsen er med til at sikre prisgennemsig-
tighed på markedet og en effektiv konkurrence. Forbrugerrådet TÆNK
53
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0054.png
mener endvidere, at bestemmelsen er forenelig med direktivet om urime-
lig handelspraksis, idet bestemmelsen blot bidrager til, at forbrugeren får
alle relevante informationer. Forbrugerrådet TÆNK mener dog, at der er
behov for at justere bestemmelsen ift. pligten til at skilte ved indgangsdø-
re, idet dette krav er utidssvarende og bør ændres til, at oplysningen blot
skal være tydelig i forbindelse med øvrige prisoplysninger.
HORESTA har anført, at ophævelsen af § 7 om vejledning bør genover-
vejes, da det ellers kan opfattes som om, at der ikke eksisterer en pligt til
at vejlede.
Kommentar
I forhold til forslaget om at bevare den gældende § 7 om vejledningspligt
skal det bemærkes, at en af hensigterne med lovforslaget har været at
sikre, at loven er i overensstemmelse med relevant EU-regulering på om-
rådet. Direktivet om urimelig handelspraksis, der er implementeret ved
markedsføringsloven, finder anvendelse på alle former for urimelig han-
delspraksis over for forbrugerne, før, under og efter et køb. EU-
Domstolen har endvidere fasslået, at direktivet har et meget bredt anven-
delsesområde på grund af den meget brede definition af begrebet ”han-
delspraksis”. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at er-
hvervsdrivendes vejledningspligt også er omfattet er direktivets anvendel-
sesområde, og da direktivet er udtryk for totalharmonisering, kan § 7
alene opretholdes, i det omfang bestemmelsen er i overensstemmelse med
direktivets regler.
Det følger af direktivet, at der alene kan opretholdes generelle forbud, i
det omfang de findes på listen i bilag I til direktivet, der angiver hvilke
former for handelspraksis, der under alle omstændigheder anses for at
være urimelige. Listen indeholder ikke en pligt til at give forsvarlig
vejledning. Hvorvidt en erhvervsdrivende har givet en tilstrækkelig vej-
ledning, skal derfor efter direktivet om urimelig handelspraksis vurderes
konkret fra sag til sag efter bestemmelsen om god erhvervsskik (”er-
hvervsmæssig diligenspligt”) i artikel 5, samt bestemmelserne om vildle-
dende handlinger i artikel 6 hhv. vildledende udeladelser i artikel 7.
Et flertal i Markedsføringslovsudvalget har vurderet, at der kan rejses
tvivl om, hvorvidt vejledningspligten kan opretholdes i sin nuværende
ordlyd. Regeringen er enig i denne vurdering.
Derudover skal det bemærkes, at det efter en konkret vurdering vil kunne
være i strid med markedsføringslovens generalklausul og markedsfø-
ringslovens bestemmelser om vildledning, såfremt der ikke gives en for-
svarlig vejledning, ligesom der af den civilretlige lovgivning også følger
en pligt til at vejlede. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at
54
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
konsekvenserne af at ophæve § 7 ikke er betydelige. Bemærkningen vur-
deres således ikke at give anledning til ændringer i lovforslaget.
I forhold til forslaget om at bevare den gældende § 12, stk. 1, om forbud
mod indholdsløse garantier bemærkes det, at et flertal i markedsførings-
lovsudvalget har vurderet, at den gældende § 12, stk. 1, går videre, end
direktivet om urimelig handelspraksis, idet det efter § 12, stk. 1, er en
betingelse for brugen af en garantierklæring, at forbrugeren får en væ-
sentlig bedre retsstilling, hvilket vil sige, at garantien skal indebære reel-
le forbedringer for modtageren. Dette væsentlighedskriterium kan ikke
genfindes i direktivet om urimelig handelspraksis. Regeringen er enig i
denne vurdering. Det bemærkes videre, at anvendelsen af indholdsløse
garantier ud fra en konkret vurdering vil kunne være omfattet af vildled-
ningsbestemmelserne i de foreslåede §§ 5-6. Regeringen fastholder på
denne baggrund, at bestemmelsen ophæves. Bemærkningen vurderes så-
ledes ikke at give anledning til ændringer i lovforslaget.
Forbrugerrådet TÆNK foreslår, at § 14 om kreditkøb bevares. Hertil
bemærkes, at den gældende § 14 om kreditkøb er en implementering af
forbrugerkreditdirektivet fra 1987, som er blevet ophævet og erstattet af
et nyt, totalharmoniserende forbrugerkreditdirektiv. Det nye forbruger-
kreditdirektiv indeholder i artikel 4, en bestemmelse om markedsføring af
kreditaftaler, som er implementeret i den gældende lovs § 14 a. I forbin-
delse med implementeringen af det nye forbrugerkreditdirektiv, blev der
ikke taget stilling til, hvilken betydning direktivets artikel 4 (og markeds-
føringslovens § 14 a om kreditaftaler) har for § 14 om kreditkøb, som
gennemfører forbrugerkreditdirektivet fra 1987.
Det fremgår af bemærkningerne til § 14 a, at alle kreditaftaler, herunder
kreditkøb, som en konsekvens af indsættelsen af § 14 a i markedsførings-
loven, er underlagt de samme regler om markedsføring. Det følger imid-
lertid også af bemærkningerne til § 14 a, at bestemmelsen ikke omfatter
de prisoplysninger, som erhvervsdrivende, der udbyder egne eller andre
erhvervsdrivendes lån, skal give til forbrugerne. Ifølge bemærkningerne
indebærer det, at markedsføringslovens § 14 regulerer, hvilke oplysnin-
ger, der skal skiltes med ved kreditkøb.
Markedsføringslovsudvalget har vurderet, at det dermed ikke fremgår
klart af bemærkningerne, om § 14 a om kreditaftaler erstatter § 14 om
kreditkøb eller supplerer denne. Regeringen er enig i denne vurdering.
I 2011 blev der gennemført en ændring i markedsføringslovens § 13, stk.
3, om krav til prisoplysninger ved annoncering. Ændringen betød, at når
der i markedsføringsmaterialet skal oplyses om prisen, skal oplysninger-
ne ikke længere opfylde kravene i § 14.
55
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675273_0056.png
Ifølge bemærkningerne til 2011-lovændringen, er ændringen i § 13, stk.
3, en konsekvens af indførelsen af § 14 a. Efter udvalgets vurdering, er-
statter § 14 a om kreditaftaler § 14 om kreditkøb. Udvalget har lagt vægt
på bemærkningerne til 2011-lovændringen. Udvalget har endvidere lagt
vægt på, at § 14 er en gennemførsel af forbrugerkreditdirektivet fra 1987,
der blev ophævet og erstattet af forbrugerkreditdirektivet fra 2008, som
bl.a. er implementeret i markedsføringslovens § 14 a.
Det var endelig udvalgets vurdering, at § 14 ikke har noget selvstændigt
anvendelsesområde i forhold til markedsføringslovens § 14 a. Udvalget
lagde i sin vurdering vægt på, at oplysningskravene i § 14, stk. 1, nr. 1-3,
svarer til oplysningskravene efter § 14 a, stk. 2, nr. 2, 3 og 5. Endvidere
lagde udvalget vægt på, at Forbrugerombudsmanden over for udvalget
har oplyst, at Forbrugerombudsmanden tidligere har fortolket §§ 14 og
14 a således, at § 14 havde et selvstændigt anvendelsesområde, men at
Forbrugerombudsmanden i dag udelukkende anvender § 14 a. Det var på
den baggrund et flertal i udvalgets anbefaling, at markedsføringslovens §
14 bør ophæves. Regeringen kan tilslutte sig denne anbefaling. Bemærk-
ningen vurderes således ikke at give anledning til ændringer i lovforsla-
get.
I forhold til Forbrugerrådet TÆNKs forslag om at bevare § 16 om orga-
niseret rabat skal det bemærkes, at det tilbage i 2007 for første gang i to
domme fra EU-domstolen blev fastslået, at direktivet om urimelig han-
delspraksis er til hinder for generelle forbud, som ikke er opremset i di-
rektivets bilag 1. Der er siden dommene fra 2007 kommet mere EU-
domspraksis til, som helt i tråd med dommene fra 2007 fastslår, at de
eneste former for handelspraksis, der efter national ret kan blive anset
for at være urimelige, uden at der først skal foretages en konkret vurde-
ring i det enkelte tilfælde efter bestemmelserne i artikel 5-9, er de forbud,
der er oplistet i direktivets bilag I.
Et flertal i udvalget har på den baggrund vurderet, at markedsføringslo-
vens § 16, ikke er forenelig med direktivet om urimelig handelspraksis.
Bestemmelsen indeholder en ufravigelig pligt til at skilte, og der foreta-
ges således ikke en konkret vurdering af, om det vil være foreneligt med
vildledningsbestemmelserne ikke at skilte med organiseret rabat. Rege-
ringen er enig i denne vurdering. Bemærkningen vurderes således ikke at
give anledning til ændringer i lovforslaget.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i lovforslaget vedrørende
ophævelsen af de pågældende bestemmelser.
56
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
4. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder m.v.
3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes central-
organisation, Alkohol og Samfund, Amagerforbrænding, AMGROS, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustrien, Autobran-
chen Danmark, Banedanmark, Begravelse Danmark, Bilbranchen, Bryg-
geriforeningen, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Børnerådet, CAD –
Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Clean Clothes
Campaign, CO-Industri, DAF - Danmarks Automobilforhandler For-
ening, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boliger, Dan-
marks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fotohandler
Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skohandler
Forening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Affaldsforening,
Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbran-
cheråd, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandør Forening, Dansk
Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Gas,
Dansk Fagpresse, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Inkasso-
Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Magasinpresse Udgiverforening, Dansk,
Marketing Forum, Dansk Postordre handel, Dansk Skovforening, Dansk
Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk
Tekstil & Beklædning, Dansk Textil Union, Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater, Danske Andelsselskaber, Danske Arkitektvirksomhe-
der, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd,
Danske Dagblades Forening, Danske Distriktsblade ApS, Danske Fysio-
terapeuter, Danske Malermestre, Danske Mediers Forum, Danske Regio-
ner, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske
Revisorer, Danske Spil, De Danske Bilimportører, Den Almindelige Dan-
ske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlæge-
forening, Den Danske Fondsmæglerforening, DLF - Dagligvareleveran-
dørerne, DSK - De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd, DONG
Energy, DSB, Ecolabel, Fair Trade, Falck, FDB, FDM - Forenede Dan-
ske Motorejere, FEHA, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans og
Leasing, Finansrådet, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægti-
ge, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Danske Inkasso-
advokater, FDIM - Foreningen af Danske InternetMedier, Foreningen af
Danske Lokale Ugeaviser, Foreningen af Offentlige Anklagere Forenin-
gen af Politidirektører i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FDIH – Foreningen for Di-
stance og Internethandel, Forsikring og Pension, HORESTA, Huset Mar-
kedsføring, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Investeringsfondsbran-
chen, IT-Brancheforeningen, ITEK, Kreativitet og Kommunikation,
Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af statsautorise-
57
L 40 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
rede Fodterapeuter, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Liberale
Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Metroselskabet, Midttrafik, Mø-
belhandlernes Centralforening, Nærbutikkernes Landsforening, Parcel-
husejernes Landsforening, Praktiserende Tandlægers Organisation, Præ-
sidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsi-
denten for Retten i Roskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsiden-
ten for Retten i Århus, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten
for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Radio- og tv-
nævnet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfonden,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Samfundsansvar, Sex og
Samfund, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Sydtrafik, Søspor-
tens Brancheforening, Telekommunikationsindustrien i Danmark, TEK-
NIQ, TV 2 DANMARK A/S, TV Danmark A/S og Vin og Spiritus Orga-
nisationen I Danmark (V.S.O.D.)
5. Følgende organisationer, foreninger m.v. har haft bemærk-
ninger til lovforslaget (40)
Advokatsamfundet, Alkohol & Samfund, Autobranchen Danmark, Bil-
branchen, Bryggeriforeningen, Børnerådet, Dansk Bilbrancheråd, Dansk
Byggeri, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Danske Bedemænd, Dansk Journalistforbund, Danske
Medier, De Danske Bilimportører, Datatilsynet, DI, DSK, Erhvervssty-
relsens Team Effektiv Regulering, FDIH, FDM, Finans & Leasing, Fi-
nansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet
TÆNK, Forsikring & Pension, Grakom, HORESTA, Håndværksrådet,
Kreativitet & Kommunikation, Morten Kristiansen (privatperson), Poul
G. Hansen (privatperson), Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Stefan
Rosquist (privatperson), Sø- og Handelsretten, Søren (privatperson),
TEKNIQ.
6. Følgende organisationer, foreninger m.v. har afgivet hørings-
svar uden bemærkninger (13)
CO-industri, DSB, Falck, Fødevarestyrelsen, Københavns Byret, Læge-
foreningen, Skatteministeriet, Spillemyndigheden, Sydtrafik, Søfartssty-
relsen, TV2, Vestre Landsret, Østre Landsret.
58