Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 40:

Forslag til lov om markedsføring.

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 12.10.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er først fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tilliden mellem erhverv og forbrugere er alfa og omega. Danske forbrugere har en høj grad af tillid til forretninger, både fysisk og på internettet, og det er den tillid, erhvervet i bund og grund lever af.

Reklamer er kommet for at blive, og erhvervslivet har naturligvis brug for at kunne markedsføre sig. Jeg vil gerne understrege, at Socialdemokratiet ikke har noget som helst imod reklamer, så længe rammerne for reklame understøtter tilliden mellem forbrugere og handel. Der er ikke nogen modsætning mellem forbrugernes interesse og erhvervslivet, og det er helt forkert at sige, at flere byrder for erhvervslivet er lig med mere forbrugerbeskyttelse. Tværtimod er det en fælles sag at forbedre og beskytte forbrugertilliden, fordi det er helt afgørende, at forbrugerne er trygge og sikrede, når de handler.

Socialdemokratiet mener, at det er godt at få justeret markedsføringsloven, men lovforslaget lægger hovedsagelig op til lovtekniske ændringer. Vi mener, at det er et lidt for lavt ambitionsniveau, der er i forslaget. Forbedringerne for forbrugere og erhverv er små.

Den tidligere S-ledede regering nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle komme med anbefalinger til ændringer i markedsføringsloven. Ved overgangen til den nuværende regering blev der udformet et tillæg til kommissoriet, som indskærpede, at der ikke skulle fremlægges ideer, der gik ud over, hvad EU havde besluttet, og at der ikke måtte foreslås regler, som var til byrde for erhvervslivet. Det er ærgerligt og også lidt uambitiøst, for der er behov for tilpasninger og indgreb, når markedsføringen ændrer så meget karakter, som den gør i disse år, hvor alle søger over imod den digitale reklame. Vi lægger derfor fra socialdemokratisk side op til, at en række delemner skal bearbejdes og foldes mere ud under udvalgsarbejdet.

Problem nr. 1: Spam er ekstremt irriterende og tidsrøvende. Det bliver nu tilladt at sende mere spam til forbrugerne. Man må fortsat ikke sende uden tilladelse til forbrugerne, men den smalle sti, hvor man har lov til at sende reklamer, udvides nu til om ikke en motorvej så i hvert fald en hovedvej. Et eksempel: Hvis du har købt en fladskærm, må forretningen i dag sende dig relaterede reklamer. I fremtiden må forretningen sende dig reklamer om alt, hvad der relaterer sig til dit indbo – hundefoder, cykler, våddragter, bleer, hårgelé, havregryn osv. Forbrugerrådet modtager flere og flere klager over spam, og derfor bør lovgivningen ikke give lov til mere spam, men derimod sørge for, at vi bekæmper det.

Problem nr. 2 er business to business-reklamer. Vi har modtaget et fælles høringssvar fra DI, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Kreativitet & Kommunikation og Danske Medier, altså fra såvel sælgers som købers side, og de lægger stor vægt på, at bestemmelsen omkring business to business-reklamer bliver ændret, så det er den rette person i virksomheden, der modtager målrettede reklamemails. Jeg mener, at vi skal imødekomme deres opfordring og få rettet denne del til, så vi undgår, at medarbejderne i en virksomhed modtager reklamemails, som de skal bruge tid på at sende videre i eget system, fordi lovgivningen spænder ben for den direkte vej.

Problem nr. 3 er konkurrencer på nettet. Vi mener, at det er lidt uambitiøst, at regeringen ikke tager tyren ved hornene og får afskaffet, at forbrugerne skal sige ja til reklamemails for at få lov til at deltage i en konkurrence på nettet.

Problem nr. 4: Rabatordninger til bestemte forbrugergrupper skal i dag skiltes i forretninger. I fremtiden fjernes denne regel, og det betyder, at man som forbruger ikke får denne oplysning, og at man dermed kan få sværere ved at fravælge de butikker, der giver rabatter til særlige grupper. Reglen er god, som den er i dag, og Socialdemokratiet foretrækker at bibeholde reglen.

Socialdemokratiet støtter alle forbedringer af tilliden mellem forbrugere og erhvervsliv og ønsker respektfulde forhold for begge parter. Vi er tilhængere af en modernisering af markedsføringsloven og håber, at udvalgsarbejdet kan få lovforslaget til at lande på det rigtige sted.

Tak til fru Karin Gaardsted. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Indledningsvis vil jeg jo gerne sige, at vi da deler en del af de bekymringer, der kommer fra den socialdemokratiske ordfører. Vi vil også gerne være med til at se på, om der er nogle steder, hvor man kan tilrettelægge den danske lovgivning bedre i forhold til spam og business to business og alle de her ting. Det, vi så bare samtidig også skal have med, er, at vi må acceptere, at mange af de udfordringer, vi har med det her – hvor folk køber noget over nettet osv. og deltager i konkurrencer og alt mulig andet – er, at det meget ofte er vanskeligt at se, hvor de kommer fra. Ofte er det jo fra udenlandske servere, fra udlandet i det hele taget, og det betyder jo, at vi i princippet kan vedtage nok så megen lovgivning i Danmark, men hvis det kommer fra andre lande, eventuelt uden for EU, hvor det er uden for EU-lovgivningen, som ellers giver os fælles regler vedrørende en lang række af delelementerne, så vil det alligevel medføre, at forbrugerne vil stå lidt forpjuskede og lidt forvirrede. Og det kan man jo sådan set godt forstå, for det er jo meget irriterende, at man, fordi man vælger at købe et eller andet, så skal belemres med alle mulige andre såkaldt rigtig gode tilbud.

Men overordnet set er vi i Dansk Folkeparti egentlig glade for, at vi nu efter flere års tilløb kan se frem til, at vi i det mindste får sammensat en lovgivning, som er bedre på området, set i forhold til, at den også både bliver mere forenklet og overskuelig, set i forhold til den markedsføringslovgivning, vi har haft indtil nu, som vi kan se ofte har været præget af spredt fægtning og dermed også en mere uhåndgribelig lovgivning, hvor nogle ting decideret talte imod hinanden rent forbrugermæssigt.

Den forrige regering nedsatte jo udvalget, som det blev sagt tidligere, og den nuværende har så valgt at følge op på det, dog med de præciseringer, som også blev nævnt af Socialdemokratiets ordfører – dem anerkender vi selvfølgelig også. Vi vil meget gerne i Dansk Folkeparti have, at der bliver en høj grad af minimumsimplementering af de her EU-standarder i Danmark. Vi vil kun støtte dem, hvis de er mere til gavn for danske forbrugere og danske interesser i øvrigt end minimum.

Men overordnet set synes vi faktisk at lovforslaget her indeholder rigtig mange gode præmisser. Vi synes, det er godt, at vi får revideret loven og får en mere overskuelig og forenklet lov, men vi vil selvfølgelig også gerne være med til at se på nogle af de eksempler, der blev rejst fra Socialdemokratiets side. Og jeg håber selvfølgelig, at vi får stillet de spørgsmål i udvalgsarbejdet. Men på nuværende tidspunkt er vi positive over for lovforslaget og ser frem til den videre behandling.

Tak for det. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Markedsføring er vigtigt. Det er vigtigt for virksomhederne, at de har mulighed for at præsentere deres produkter, services og ydelser for potentielle kunder. Men det er sådan set også vigtigt for os som forbrugere, at der er adgang til oplysninger om, hvad man dog kan købe. Og der skal der jo også være en tillid til, at de oplysninger, man bliver præsenteret for, er i orden. Det er derfor, vi regulerer det her, altså så man ikke som forbruger bliver mødt med vildledende markedsføring. For hvis man pynter sig med lånte fjer og forsøger at sælge noget, som ikke lever op til løfterne, så snyder man forbrugerne, men man tiltager sig sådan set også en konkurrencefordel i forhold til de virksomheder, der opfører sig ordentligt.

Så derfor giver det god mening, at vi har nogle klare regler for markedsføring – det er som sagt med til at sikre ordnede forhold for både virksomheder og forbrugere. Og siden 2005, hvor den sidste store sammenskrivning af markedsføringsloven fandt sted, tror jeg, at der er lavet ikke færre end ni ændringer af markedsføringsloven – bl.a. som følge af en række ændringer i nogle af de EU-direktiver, der ligger bag vores forbrugerbeskyttelse. Vi kan også se, at der er nogle enkelte steder, hvor vi måske ikke er helt på linje med direktiverne – der er i hvert fald rejst nogle flag – og det skal vi selvfølgelig have styr på.

Som det tidligere blev sagt af en af mine kollegaer, har der været et markedsføringsudvalg, der blev nedsat af den tidligere regering til at kigge på, hvordan vi kunne sørge for, hvordan markedsføringsloven blev mere sammenskrevet og afspejlede den virkelighed, vi reelt er i, og ikke bare fremstod som et sammensurium af forskellige sammenskrivninger. Og derfor giver det rigtig god mening, at der kommer en ny opbygning, en ny struktur. Det skulle gerne skabe mere klarhed.

Det er som sagt med udgangspunkt i de anbefalinger, at erhvervs- og vækstministeren har fremsat lovforslaget, og det ser vi selvfølgelig positivt på fra Venstres side. Vi synes, det giver god mening, at vi kigger på, om vores tolkning af direktiverne nu også er helt på sporet. Er der ting, vi kan lempe til gavn for både forbrugere og virksomheder, synes vi, det giver rigtig god mening at gøre det. Og man må bare konstatere, at lovforslaget bl.a. letter erhvervslivets administrative byrder med 10,5 mio. kr. Så der er ting, vi får ryddet op i, og det giver god mening.

Der er selvfølgelig også nogle ting, der måske er lidt mere kontroversielle, f.eks. omkring såkaldt spam, som også særlig Socialdemokratiets ordfører var inde på. Der må jeg bare for god ordens skyld sige, at jeg måske synes, det er lidt snævert tolket, som det er i dag, og det var jo også det, som Markedsføringsudvalget lagde op til at ændre på. Hvis man eksempelvis har købt en bil og udleveret sin mailadresse og dermed accepteret, at man må kontaktes pr. mail i reklameøjemed, så kan man blive informeret om et tilsvarende produkt, altså blive informeret om, at der nu er kommet en ny bil, et nyt bilmærke, og så kan man købe den. Men man kan faktisk ikke som bilsælger få lov at sende information om, at nu står vinteren for døren og der er et tilbud på vinterdæk. Det er noget mere snævert, end hvad vores nabolande tolker, og det er såmænd bare den ændring, der ligger. Og det er vigtigt at slå fast: Man skal aktivt have givet sin mailadresse. Med hensyn til beskrivelserne af uønsket spam kan jeg sige, at vi sådan set er fuldstændig enige i, at det naturligvis skal bekæmpes. Men når man som forbruger har givet sin tilladelse, skal rammerne være lidt bredere, og det kræver selvfølgelig også en klar mulighed for at melde fra, hvis man modtager noget, man ikke vil, og det skal naturligvis respekteres.

Der gives også lidt friere rammer, i forhold til at erhvervsdrivende kan kontakte hinanden. Jeg må i forhold til den problemstilling, som fru Karin Gaardsted rejser, sige, at det ikke er sådan, at fordi en virksomhed har haft kontakt med en anden virksomhed, så kan den masserundsende til den pågældende virksomheds medarbejdere; det skal være i forlængelse af en direkte relation. Og jeg tror også, at erhvervslivet i høj grad vil selvregulere det her. Jeg tror ikke, at man får mange kunder ud af at spamme potentielle aftagere.

Endelig bliver der fulgt op på et direktiv om Forbrugerombudsmandens mulighed for at foretage kontrolundersøgelser, så der er en klar hjemmel til det.

Så grundlæggende synes vi, det er en god idé at få sammenskrevet og finpudset lovgivningen, så den hænger bedre sammen og vi ikke har sådan noget, der er brudstykker af en lang række ændringer i løbet af de sidste 10-11 år. Der er administrative lettelser for erhvervslivet. Så grundlæggende synes vi, det er et ganske fornuftigt lovforslag. Der er ting, vi selvfølgelig gerne medvirker til at få belyst under udvalgsarbejdet, men vi er positive. Og jeg skulle hilse at sige, at det samme gælder for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget, sådan som det foreligger, og det kan vi ikke, fordi det, som vi ser det, indebærer en række elementer, som svækker beskyttelsen af forbrugerne i forhold til aggressiv markedsføring fra erhvervslivets side.

Vi deler sådan set helt de kritikpunkter, som rejses af dels Forbrugerombudsmanden, dels Forbrugerrådet TÆNK, og som man jo kan læse i høringssvarene. Det drejer sig bl.a. om nogle af de spørgsmål, som tidligere ordførere også har været inde på, altså om den her såkaldt uanmodede henvendelse til forbrugere, for med forslaget åbnes der jo op for større muligheder for at bombardere forbrugerne med markedsføring i mailboksen. Og når man ligesom kender til udviklingen over de seneste år og ikke kan sige, at der er blevet mindre af den slags eller færre af den slags henvendelser, så er det nok ikke den rigtige vej at gå at udvide erhvervslivets muligheder for at sende os den her type tilbud, som for mange er en stor irritationskilde; man kan jo, hvis man ønsker nye vinterdæk, selv søge oplysninger om dem.

Det drejer sig også om ophævelsen af den her selvstændige bestemmelse om salgsfremmende foranstaltninger som f.eks. konkurrence, om ophævelsen af bestemmelsen om organiseret rabat, der ifølge Forbrugerrådet vil svække prisgennemsigtigheden, og om ophævelsen af det nuværende forbud mod indholdsløse garantier, altså at virksomhederne skal have lettere ved at oversælge garantier, som de sælger med et produkt, selv om forbrugeren i virkeligheden allerede er sikret af den almindelige købslovgivning. Og der en række andre elementer, som jeg synes fremgår af de meget grundige og fine høringssvar fra forbrugerorganisationerne.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at regeringen langt hen af vejen har siddet den her kritik overhørig og ikke har taget højde for de her organisationers mindretalsudtalelser og for deres høringssvar, særlig fordi man selv inden for implementeringen, eller hvad kan man sige, af de her EU-regler havde kunnet fastholde mange af de her elementer. Man har med andre ord brugt den her tilpasning eller implementering af EU-regler som en slags undskyldning for at svække beskyttelsen af forbrugerne. Vi synes sådan set slet ikke, EU skulle bestemme det her, men i det her tilfælde er det så ikke EU, der bestemmer det. Man bruger sådan set EU-regler som en undskyldning for at lempe nogle regler og på den måde svække forbrugerbeskyttelsen. Og det synes jeg peger på en regering, som igen er mere optaget af erhvervslivets rettigheder til i det her tilfælde at markedsføre aggressivt end af brugernes rettigheder til at være i fred for spam og reklamer.

Derfor kan vi ikke fra Enhedslisten side støtte forslaget, som det ligger, men vi vil selvfølgelig med interesse forholde os til eventuelle ændringsforslag, som måtte komme.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Jeg skal gøre det ganske kort og sige, at vi kan støtte L 40. Vi ser det som en forenkling af den eksisterende lovgivning. Det er et resultat af et grundigt arbejde i det udvalg, som den tidligere regering nedsatte, og det vil sige, at relevante parter har været inddraget. Der er tale om administrative lettelser for erhvervslivet. Det mener vi i den grad der er brug for. Vi synes også, der er god balance i forhold til de rettigheder, eller jeg vil hellere sige muligheder, som erhvervslivet har, og i forhold til den forbrugerbeskyttelse, som vi også finder rimelig.

Derfor kan vi som sagt støtte det her lovforslag.

Tak for det. Hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg beklager forsinkelsen. I Alternativet er vi meget skeptiske over for den her ændring af markedsføringsloven, fordi vi ser nogle elementer, der skal implementeres fra EU, nogle direktiver, der skal gøres up to date, og det er vi meget enige om er på sin plads. Det kommer til at skabe bl.a. øget gennemsigtighed og sikkert også en fornuftig vægt på konkurrenceskålen i forhold til danske virksomheders muligheder. Så den første del af forslaget er vi helt med på.

Så er der elementet af, som der også er tidligere ordførere, der har været inde på, at man vil gøre noget lettere for virksomhederne i forhold til at markedsføre sig. Det ligger mig meget på sinde at imødekomme virksomhedernes muligheder for at gøre det godt, men jeg har selv arbejdet intenst med både permission-tildeling og markedsføring og reklame, og jeg må bare sige, at det ofte er sådan, at når man laver sådan nogle lempelser her, er det ikke nødvendigvis til gavn for dem, der laver de bedste produkter. Så er det ofte for dem, der har den bedste kanal og den bedste markedsføringsplatform at gøre det ud fra. Man giver mulighed for, at folk kan krydssælge, som der bliver lagt op til her, altså at du kan gå ind med en produktpalet, hvor du eksempelvis, som det er blevet fremført, har en bil, du har solgt, og så også kan gøre det med vinterdæk. Og hvis du har en meget stor organisation eller en koncern, kan du også gøre det på helt andre produkter, kunne jeg forstå af den tekniske gennemgang, vi fik. Altså helt andre produkter end det, du egentlig har at gøre med, kan du henvende dig om til andre business to business-virksomheder.

Det kan jeg ikke se bliver til gavn for dem, der sidder i positioner, hvor de ikke har den samme kapacitet og ikke er lige så store som de andre virksomheder. Så der kommer til at være et skred i retning af, at dem, der har den allerstørste platform at arbejde ud fra, dem, der har de største produktsortimenter, kommer til at blive begunstiget markant af det her, fordi man simpelt hen på baggrund af meget brede produktkataloger kan gå ind og tilbyde varer meget bredmasket til mange forskellige mennesker, en mulighed, som ikke er de mindre forundt. Og der kan man jo sige: Jamen hvad nu, hvis det her bare giver bedre produkter til alle og bedre priser, så er det måske ikke så slemt endda. Det kunne da godt være, men det er ikke sådan, jeg læser lovforslaget.

Jeg synes, at det i høj grad er en imødekommenhed af nogle meget store virksomheders interesser, der kan udnytte den her reklameplatform på en måde, der ikke er hensigtsmæssig for forbrugerne, og som jeg også tror vil kvæle nogle af mulighederne for mindre virksomheder, der har mere nichebaserede produkter og produktkategorier.

Derudover er der blevet sagt flere ting i forhold til den vejledning, man modtager som forbruger i supermarkederne, eller hvor man nu måtte være, i forhold til grupperede rabatordninger. Det synes jeg heller ikke er hensigtsmæssigt, at man går væk fra den ordning med at være så transparent som overhovedet muligt. Ved at indføre de direktiver, der kommer fra EU, synes jeg, at vi imødekommer ønsket om at skabe bedst mulige konkurrencevilkår, men den anden del af lovforslaget kan vi ikke gå med til i Alternativet, og derfor bliver vi også nødt til at sige nej tak, medmindre man splitter lovforslaget op i to.

Så vil jeg beklage igen, at jeg kom for sent på talerstolen.

Tak for det. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Fra Radikale Venstres side synes vi, at det er rigtig positivt, at man nu forsøger at forenkle lovgivningen på markedsføringsområdet. Det bygger jo også på arbejdet fra en arbejdsgruppe, som vi selv har været med til at nedsætte. Der er en række gode ting, såsom at man stadig skal undgå skjult reklame, at man opretholder god markedsføringsskik som noget, der er bredt kendt i en dansk sammenhæng, men der er også en række spørgsmål, som vi gerne vil have boret ud under lovarbejdet, som både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har peget på. Altså, vil det her føre til yderligere spam, både forskellige virksomheder imellem, men også sådan set også i forhold til kunderne, til borgerne? Vil der være det, som Forbrugerombudsmanden peger på, altså om det er nødvendigt at have ordet væsentlig med ind i diskussionen om, hvorvidt der sker en væsentlig forvridning af forbrugernes økonomiske adfærd? Har man oversat direktivet helt rigtigt her? Det synes jeg også er værd at komme lidt længere ned i.

Jeg synes også, at de andre ting er vigtige at få rejst spørgsmål om her: Konkurrence på nettet, og rabatordninger, som man tidligere skulle skilte med, der nu bliver fjernet. Så det vil vi følge med i, inden vi tager endelig stilling til, om vi kan støtte den her lov.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

SF stiller sig på forbrugernes side. Der er rigtig mange gode ting i det her lovforslag, L 40. Man kan sige, at det er rigtig snusfornuftigt at modernisere en lovtekst, at få nogle af de nye medier med, hele den digitale dagsorden, at kigge på ord som faxmaskiner osv. Det er der jo ingen af os herinde som er uenige i, det er bare snusfornuftigt. Men som mange af mine kollegaer også har været inde på, er jeg jo selvfølgelig også meget optaget af det her omkring spam, som Forbrugerrådet Tænk og Forbrugerombudsmanden også er inde på, og hvor der jo klokkeklart bliver sagt, at der simpelt hen sker, jeg var lige ved at sige, en overimplementering af EU-lovgivning. Der er i hvert fald sket en meget væsentlig ændring af oversættelsen i forhold til det her ord væsentlig, som flere af mine kollegaer også har været inde på. Det siger både Forbrugerrådet Tænk og Forbrugerombudsmanden. Det er ikke bare et ord, det ændrer markant på forbrugernes retsstilling, i forhold til hvad man må sende ud.

Der er, som jeg startede ud med at sige, nogle helt snusfornuftige forbedringer i det her forslag. Der er rigtig mange gode ting. Men vi kan altså ikke leve med, at regeringen, som ellers prøver at lægge op til, at man bare implementerer noget EU-lovgivning på det her specifikke område, ikke bruger en mere tekstnær version, som det også er blevet nævnt. Derfor vil vi stille et konkret ændringsforslag lige præcis på det her område, som handler om, at man laver en tekstnær oversættelse af, hvad der står i direktivet, så vi ikke går længere i forhold til at give nogle rettigheder til erhvervslivet, som til gengæld kan gå rigtig meget ud over forbrugerne og retten til ikke at blive spammet.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere ordførere, der har bedt om ordet, er det nu erhvervs- og vækstministeren.

Tak for bemærkningerne til det lovforslag, der bliver diskuteret her i dag. Der er jo indtil flere ordførere, der meget fint har redegjort for en lang række af de elementer, som lovforslaget indeholder. Det er jo også rigtigt, som det er blevet sagt, at det her lovforslag tager afsæt i et udvalgsarbejde, som den tidligere regering iværksatte, og så er det også rigtigt, at den nuværende regering har valgt at give nogle præciserende bemærkninger til det udvalgsarbejde, der har fundet sted. Men når det er sagt, synes jeg, det er vigtigt overordnet at starte med at sige, at lovforslaget, som vi behandler her i dag, på den ene side skal være med til at understøtte en effektiv konkurrence, men jo selvfølgelig også på den anden side nogle gode forbrugerforhold. Jeg mener ikke, at man kan sige, at der er en modsætning mellem de to ting.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere her i Danmark. Den skal sikre, at vi som forbrugere ikke bliver vildledt, at vi får de relevante oplysninger, når vi f.eks. køber en bil eller en bakke æg, og at vores postkasse ikke drukner i reklamer. Den skal også give de erhvervsdrivende de spilleregler, som de kan agere efter, og beskytte dem mod unfair konkurrence fra andre erhvervsdrivende. Når vi sikrer effektiv og fair konkurrence og en hensigtsmæssig forbrugerbeskyttelse, hvor forbrugerne kan være aktive og beskyttet imod vildledning og aggressiv markedsføring, understøtter vi også velfungerende markeder.

Man må sige, at der også har vist sig en del udfordringer ved den gældende lovgivning, og regeringen foreslår jo så også at lave en ny og opdateret hovedlov. Siden den sidste store revision af loven i 2005 er loven blevet ændret drypvis i forbindelse med implementeringen af ikke mindre end ni EU-direktiver. Resultatet er blevet en fragmenteret markedsføringslov, hvor visse af reglerne overlapper hinanden. Samtidig mener Europa-Kommissionen heller ikke, at loven har været tilstrækkelig EU-konform, som det hedder på politikersprog; at den ikke lever op til de EU-forpligtelser, som vi har – det er mere dansk at sige det på den måde.

Den teknologiske udvikling med nye markedsføringsmetoder på bl.a. Facebook, Instagram og andre sociale medier gør jo også, at virksomhederne kan være usikre på, om deres markedsføring holder sig inden for lovens rammer, og at forbrugerne kan være usikre på, hvilke rettigheder de har. Derfor er der jo så også behov for et nyt lovforslag.

Markedsføringsudvalget har igennem mere end et år arbejdet på bedst muligt at løse de her udfordringer, og regeringens lovforslag lægger sig tæt op ad udvalgets anbefalinger. Jeg vil også gerne her i dag fra Folketingets talerstol sige tak til de medlemmer, der har deltaget i arbejdet. Jeg har selv haft lejlighed til at mødes med dem, og jeg synes, der er grund til at kvittere for et meget flot og et meget ambitiøst arbejde med en relativt detaljeret lovgivning.

Lovforslaget her er jo et forsøg på at få en mere overskuelig lov inden for rammerne af EU-direktiverne. Det sikrer, at vi lever op til vores EU-retlige forpligtelser, samtidig med at reglerne som udgangspunkt ikke går videre, end vi EU-retligt er forpligtet til. Det kan man selvfølgelig være enig eller uenig i, men det er jo en mere politisk diskussion. Derudover letter vi også de administrative byrder for virksomhederne med ca. 10,5 mia. kr. om året. Det gøres jo ved at ophæve virksomhedernes pligt til at skilte med organiseret rabat og ved at ophæve en række bekendtgørelser, som udviklingen har overhalet indenom.

Af væsentlige ændringer i forhold til den gældende lov kan nævnes, at vi efter ønske fra erhvervslivet foreslår, at de erhvervsdrivendes adgang til at sende e-mailmarkedsføring til andre erhvervsdrivende udvides. Der lægges også op til en lettere udvidet adgang til at sende e-mailreklamer til forbrugere, der har givet samtykke til at modtage markedsføring. Visse af bestemmelserne i den gældende lov foreslås ophævet, da de ikke vurderes at være forenelige med EU-reguleringen på området, f.eks. erhvervsdrivendes forpligtigelse til at skilte med organiseret rabat og erhvervsdrivendes pligt til at give en vejledning i forbindelse med køb af et produkt.

Til sidst vil jeg gerne fremhæve, at det er min klare opfattelse, at vi med det her lovforslag både understøtter et mere velfungerende marked og en fair konkurrence, men også sikrer et højt niveau af forbrugerbeskyttelse her i Danmark. Og så er jeg selvfølgelig også med på, at der har været en lang række bemærkninger her under behandlingen, som jo helt sikkert også kræver svar. Der kan selvfølgelig også være svar, der i den forbindelse kan sikre, at der er partier, der får en anden og en mere nuanceret holdning eller en anderledes holdning end den, de har givet udtryk for her i salen i dag.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Hvad siger ministeren til Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådets bemærkninger om, at den her oversættelse, hvor man bruger ordet væsentligt, hverken stemmer overens med direktivets oprindelige ordlyd eller intentionen i det? Jeg er sikker på, ministeren er bekendt med den del af kritikken, som Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet er kommet med.

Ministeren.

Det er en kritik, som jeg er bekendt med, og som man også kan læse i høringssvaret. Og der er jo kommet relativt mange høringssvar i den her forbindelse. Når vi har fremsat det her lovforslag, som vi har, så er det, fordi vi mener, det holder sig inden for de EU-retlige regler, der er gældende. Men jeg synes da, det giver god mening at uddybe det i en udvalgsbehandling, og det vil jeg også gerne gøre. Jeg tror ikke, det giver mening at tage en længere EU-juridisk diskussion her i dag fra talerstolen – det er jeg i hvert fald ikke i stand til – men jeg vil meget gerne gå ned i de skriftlige kilder, og så kan vi jo tage en diskussion ud fra det.

Spørgeren.

Men det er jo tit, vi har den store diskussion her ved førstebehandlingen, og derfor vil jeg bare gerne kvittere for, at ministeren virker imødekommende, i forhold til det som vi er flere partier der har sagt, nemlig at det her altså er noget, vi er lorne ved. Ministeren kunne måske få en meget bredere opbakning til lovforslaget, ved at der kom et ændringsforslag, der f.eks. lagde op til det, som Forbrugerrådet Tænk og Forbrugerombudsmanden taler om, nemlig en mere tekstnær version, hvor man holder sig til de oprindelige paragraffer. Jeg mener, det er paragraf 4-8 i den oprindelige tekst, som de siger handler om, om man forvrider, ikke om man væsentligt forringer. Altså, der er en substansmæssig forskel.

Ministeren.

Jeg vil gerne også i dag sige – og nu har vi jo som ofte rig lejlighed til at diskutere ting her i Folketingssalen – at ministeren altid er lydhør over for gode forslag fra SF og ikke mindst fra fru Lisbeth Bech Poulsen, specielt hvis de giver god mening.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.