Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 4 Bilag 1
Offentligt
j.nr. 16/09207
Udkast
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og barselsloven
(Præciseringer af Jobreform fase I og konsekvens for arbejdsgivers ret til refusion ved for sen
anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær m.v.)
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1000 af 30. august 2015, § 6 i lov nr. 1569 af 12. december 2015, § 17 i lov nr. 623 af 8. juni
2016, § 2 i lov nr. 625 af 8. juni 2016 og senest ved § 11 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 3, nr. 2,
udgår »eller integrationsloven«.
2.
I
§ 13, stk. 3, nr. 4,
udgår »eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet i
integrationsloven«.
3.
I
§ 13, stk. 3, nr. 5,
indsættes efter »foranstaltninger som led i sygeopfølgning,«: »eller«.
4.
I
§ 13, stk. 3, nr. 6,
ændres »sygeopfølgning eller«: til »sygeopfølgning.«
5.
§ 13, stk. 3, nr. 7,
ophæves.
6.
I
§ 13, stk. 5, 2. pkt.,
udgår », medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter
integrationsloven«.
7.
§ 13, stk. 7, nr. 6,
indsættes efter »handicappet barn«: », handicappet voksen«.
8.
§ 13 f, stk. 4, 2. pkt.,
affattes således:
»Ægtepar, hvor den ene eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, og hvor den ene eller
begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn, får dog ikke beregnet hjælpen efter § 26,
stk. 8, og § 34, stk. 3, når der alene på grund af manglende opfyldelse af betingelsen i § 2, stk. 1, nr.
7, i lov om en børne- og ungeydelse ikke udbetales fuld børne- og ungeydelse.«
9.
§ 13 f, stk. 7, 2. pkt.,
ophæves.
10.
I
§ 13 f, stk. 7,
indsættes efter 3. pkt., der bliver 2. pkt.:
«Hjælpen nedsættes dog ikke efter 1. og 2. pkt. for personer, der alene modtager uddannelseshjælp
beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9, samt for personer, der er samlevende
1
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
med eller bliver gift med en person, der modtager integrationsydelse, og hvis hjælp beregnes efter §
26, stk. 2.«.
.
11.
§ 13 f, stk. 12, nr. 3,
indsættes efter »handicappet barn«: », handicappet voksen«.
12.
I
§ 25 b, stk. 3,
indsættes efter »§§ 22-24, «: »jf. dog stk. 10, «.
13.
I
§ 25 b, stk. 4,
indsættes efter »§ 13 f, stk. 3 og 4,«: »jf. dog stk. 10, «.
14.
I
§ 25 b, stk. 6,
indsættes som
2. pkt.:
»Husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§ 22-24, og husstandsmedlemmer
under 18 år, der modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, betragtes i den forbindelse
som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.«
15.
I
§ 25 b, stk. 8,
udgår: »ugifte«, og efter »personer« indsættes: »i relation til de øvre grænser for
den samlede hjælp«.
16.
I
§ 25 b, stk. 9,
indsættes som
3. pkt.:
»En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal ved indplacering under de
øvre grænser i stk. 1-3, indplaceres som gift.«
17.
I
25 b,
indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10.
Personer, der modtager integrationsydelse efter § 22, jf. § 47, stk. 4, er ikke omfattet af de
øvre grænser for den samlede hjælp. Tilsvarende gælder personer, der har nået efterlønsalderen som
fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af
betingelserne om optjening, og som modtager integrationsydelse efter § 22.«
18.
To steder i
§ 26, stk. 8,
indsættes efter »§ 22, stk. 4-8,« : » og tilsvarende beløb til en ægtefælle,
jf. stk. 2,«.
19.
I
§ 33, stk. 1, nr. 1,
ændres »lov om social pension« til: »lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.«
20.
I
§ 33, stk. 1, nr. 5,
ændres »§ 38 i lov om social service« til: »§ 86 i dagtilbudsloven«.
21.
I
§ 34, stk. 3, nr. 1,
indsættes efter »§ 13 f, stk. 1-4«: », jf. dog stk. 4«.
22.
I
§ 34, stk. 4,
indsættes efter »§ 13 f, stk. 6 og 7,«: »herunder gifte, der endnu ikke har modtaget
hjælp som par i sammenlagt 1 år inden for 3 år,«.
23.
I
§ 85 a, stk. 1,
ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-8«.
24.
I
§ 89, stk. 3, 2. pkt.,
ændres », under forudsætning af« til: »med forbehold for,«.
25.
I
§ 91
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,
1) når en person mod bedre vidende har undladt at give Udbetaling Danmark oplysninger som
krævet efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark, eller
2
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter §§ 6 eller 85 a i denne
lov.«
26.
I
§ 95, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »kommunen«: »eller af Udbetaling Danmark«.
27.
I
§ 106, 2. pkt.,
ændres »refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter« til: »og kommunen
afholder hver 50 pct. af udgifterne«.
28.
I
§ 110 a, stk. 2,
ændres »indhenter« til: »indhentet«.
§2
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april 2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 624 af 8.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
§ 39, stk. 3, 2. pkt.
ophæves.
2.
I
§ 39
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk.
3, herunder om konsekvensen for arbejdsgivers ret til refusion ved manglende overholdelse af
fristen for anmeldelse af sygefraværet.”
§
3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. december 2016 og har virkning fra den 1. oktober 2016, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk.2.
Lovens § 2 træder i kraft den 1. januar 2017 og finder anvendelse for arbejdsgivers
anmeldelse af en lønmodtagers graviditetsbetingede sygefravær, der påbegyndes den 1. januar 2017
eller senere.
Stk. 3.
For de i § 1, nr. 14, nævnte husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§
22-24, har loven dog først virkning fra den 1. december 2016.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.4.
2.4.1.
2.4.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Indledning
Lovforslagets indhold
Kontanthjælpsloft
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
225-timersreglen
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Konsekvensrettelser i lov om aktiv socialpolitik
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Konsekvens ved manglende overholdelse af 5 ugers fristen for anmeldelse af
graviditetsbetinget sygefravær
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik
den 18. november 2015 ”Aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde -
Jobreform fase I”.
Aftalen indeholder en række initiativer, som skal være med til at sikre, at det kan betale sig for
modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp at tage et arbejde og opfylde
deres rådighedsforpligtelse: Et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel og ændrede regler for ferie for
kontanthjælpsmodtagere m.fl.
Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen blev vedtaget af Folketinget den 17. marts 2016
med vedtagelsen af lov nr. 296 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om
individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love (Kontanthjælpsloft, 225-
timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.).
4
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Dette lovforslag indeholder forslag til præciseringer af en række bestemmelser i lov om aktiv
socialpolitik, som blev indført med ovenstående lov, og skal derfor ses i sammenhæng med denne
lov. Derudover indeholder lovforslaget en række øvrige forslag til konsekvensrettelser i lov om
aktiv socialpolitik.
I forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, herunder
udarbejdelsen af bekendtgørelser m.v. om 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, er der
identificeret en række forhold, der medfører behov for ændring eller præcisering. Det drejer sig om
følgende:
Kontanthjælpsloftet:
Integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere og boligstøttemodtagere under 18 år indgår efter
gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ikke i husstandsfordelingen af boligstøtte ved beregning af
kontanthjælpsloftet. Det foreslås, at husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager uddannelseshjælp m.v.
eller boligstøtte, betragtes som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
Samlivsafgrænsningen i relation til kontanthjælpsloftet for ugifte, som efter bemærkningerne til lov nr. 296
af 22. marts 2016 skal følge regler og praksis på børnetilskudsområdet, har vist sig ikke at være helt i
overensstemmelse med praksis, hvorefter man kan være samlevende med en anden end den, man er gift med.
Det foreslås præciseret, at kommunen i en række situationer også for gifte skal træffe afgørelse om, hvorvidt
en person skal anses for enlig eller samlevende i relation til kontanthjælpsloftet, således at retstillingen
kommer i overensstemmelse med praksis på børnetilskudsområdet.
Revalidender er som altovervejende hovedregel ikke omfattet af kontanthjælpsloftet, idet forsørgelsesydelsen
under revalidering typisk ikke er kontanthjælp m.v. Det foreslås, at revalidender, som ikke opfylder
betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for
de seneste 8 år, og som derfor modtager integrationsydelse under revalidering, undtages fra
kontanthjælpsloftet.
Personer, som modtager hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, fordi de har nået efterlønsalderen og
alene pga. optjeningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social pension, er ikke omfattet af
kontanthjælpsloftet. Det foreslås, at personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreglerne
i lov om social pension ikke kan få social pension, men som ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses-
og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og som derfor
modtager integrationsydelse, undtages fra kontanthjælpsloftet.
225-timersreglen:
En ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, der er samlevende med en
integrationsydelsesmodtager (der ikke omfattet af 225 timers kravet), får som følge heraf reduceret sin
uddannelses- eller kontanthjælp, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller
kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i
integrationsydelse. Det foreslås, at modtageren af uddannelses- eller kontanthjælp i denne situation ikke også
skal have uddannelses- eller kontanthjælpen reduceret med 1.000 kr. eller 500 kr. ved manglende opfyldelse
af 225-timersreglen.
Ægtefæller i kontanthjælpssystemet, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, behandles i det første år
efter indgåelse af ægteskab som ugifte i relation til 225-timersreglen. Det foreslås, at ægtepar, hvor den ene
ægtefælle modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og den anden modtager integrationsydelse – og hvor
modtageren af uddannelses- eller kontanthjælp som følge heraf får reduceret sin uddannelses- eller
5
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
kontanthjælp, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller kontanthjælpen,
dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse – ikke kan
få (yderligere) nedsat hjælpen i det første år efter indgåelse af ægteskabet.
Et eventuelt dansktillæg til en ægtefælle på integrationsydelse reduceres ikke som følge af 225-timersreglen.
Det foreslås præciseret, at det beløb svarende til dansktillægget, der beregnes til
integrationsydelsesmodtagerens ægtefælle, hvis denne er modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, heller
ikke berøres af 225-timersreglen.
Ægtepar, hvor hjælpen til en ægtefælle bortfalder eller nedsættes som følge af 225-timersreglen, mister retten
til særlig støtte efter § 34. Ugifte, som får hjælpen nedsat som følge af 225-timersreglen, får særlig støtte
efter § 34 med det beløb, som de fik beregnet før nedsættelsen af ydelsen. Det foreslås, at gifte i det første år
af ægteskabet, hvor de i relation til 225-timersreglen behandles som ugifte, skal have særlig støtte efter § 34
med det beløb, der var beregnet før nedsættelsen af ydelsen.
Der er endvidere foreslået en række tekniske ændringer til lov om aktiv socialpolitik.
Da lovforslaget i overvejende grad indeholder ændringer og præciseringer, der skal udmønte
intentionen i jobreformen, foreslås det, at virkningstidspunktet for denne del af lovforslaget sker
med tilbagevirkende kraft, således at det kan få virkning fra samme tidspunkt som reglerne om
kontanthjælpsloftet har virkning, og fra det tidligste tidspunkt, hvor 225-timersreglen har betydning
for beregningen af ydelser.
For husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik §§ 22-24,
foreslås det, at loven først skal have virkning fra den 1. december 2016, idet tilbagevirkende kraft
for disse personer, vil kunne medføre tilbagebetaling af boligstøtte, som er modtaget i
overensstemmelse med den gældende lovgivning på udbetalingstidspunktet.
Derudover indeholder lovforslaget et forslag om at udvide en hjemmelsbestemmelse i barselslovens
§ 39, stk. 3. Det vil muliggøre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om konsekvensen
for arbejdsgiverens ret til refusion ved graviditetsbetinget sygefravær, hvis arbejdsgiver ikke har
anmeldt sygefraværet til tiden. Forslaget har til formål at rette op på en utilsigtet ændring af
barselsloven i 2012, hvor reglen om, at en arbejdsgiver mister retten til refusion, hvis arbejdsgiver
ikke overholder fristen for anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær, udgik.
Det foreslås, at ændringen i barselsloven træder i kraft den 1. januar 2017 og finder anvendelse for
arbejdsgivers anmeldelse af en lønmodtagers graviditetsbetingede sygefravær, der påbegyndes den
1. januar 2017 eller senere.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kontanthjælpsloft
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 25 b, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at boligstøtten efter lov om individuel
boligstøtte indgår i den samlede hjælp efter stk. 5 med en forholdsmæssig andel af den samlede
støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
Uanset hvem i husstanden boligstøtten udbetales til, indgår boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 6, i
beregningen af den samlede hjælp til en modtager af hjælp efter lovens §§ 22-25, der er medlem af
husstanden, og som er fyldt 18 år. Loftet er individuelt. Boligstøtten indgår derfor med en
6
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
forholdsmæssig andel af den samlede støtte for hvert husstandsmedlem, der er fyldt 18 år. Er der
således to medlemmer af husstanden, der er fyldt 18 år - eksempelvis en modtager af hjælp og
dennes ægtefælle - indgår boligstøtten med �½ af den udbetalte boligstøtte i beregningen af den
samlede hjælp, der indgår under loftet for personen, der modtager hjælp efter lovens §§ 22-25. Hvis
boligstøtten nedsættes som følge af loftet, sker nedsættelsen i den udbetalte boligstøtte, også selvom
boligstøtten udbetales til en anden person i husstanden.
Efter den gældende § 25 b, stk. 8, skal kommunen for at kunne indplacere personer på
loftstørrelserne for gifte og samlevende, alene for ugifte personer træffe afgørelse om, hvorvidt
disse skal anses for enlige eller samlevende efter principperne for tildeling af børnetilskud.
Efter Ankestyrelsens praksis på børnetilskudsområdet tages der ikke hensyn til, om en eller begge
parter er gift med en anden end den, de reelt har fælles husførelse med. Det vil sige, at der kan
træffes afgørelse om, at en person som er gift, men har fælles husførelse med en anden person end
ægtefællen, vil skulle betragtes som samlevende, fordi parterne vil kunne indgå ægteskab efter en
evt. skilsmisse. Samtidig vil en person, der er gift, kunne anses som enlig, hvis personen ikke har
fælles husførelse med en anden.
Med den gældende formulering af § 25 b, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik vil kommunen ikke
over for eksempelvis en separeret mand, der lever med en anden end sin fraseparerede hustru,
kunne træffe afgørelse om at anse manden for samlevende med den person, han reelt har fælles
husførelse med.
Dermed vil kommunen i disse situationer ikke kunne følge praksis på børnetilskudsområdet, som
ellers forudsat i øvrigt i reglerne om kontanthjælpsloftet.
Efter gældende regler er revalidender, som modtager integrationsydelse i stedet for
revalideringsydelse, fordi de ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om
lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, omfattet af
kontanthjælpsloftet.
Tilsvarende er personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreglerne i lov om
social pension ikke kan få social pension, og som modtager integrationsydelse, fordi de ikke
opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet.
Personer, som opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i
riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år og modtager henholdsvis revalideringsydelse,
løntilskud eller lignende, er ikke omfattet af kontanthjælpsloftet. Personer, der opfylder
opholdskravet og derfor kan modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 27, er heller ikke
omfattet af kontanthjælpsloftet.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I bestemmelserne om kontanthjælpsloftet skal der ved beregningen af den samlede hjælp, som skal
indgå under loftet for den enkelte, indgå boligstøtte med en forholdsmæssig andel i forhold til
antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år, jf. § 25 b, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.
7
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det har imidlertid vist sig at være uhensigtsmæssigt, idet bestemmelsen ikke tager højde for, at der
kan være modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller boligstøtte under 18 år. I de
tilfælde, hvor en modtager af hjælp bor sammen med en boligstøttemodtager(den person, der på
husstandens vegne har ansøgt om boligstøtte), der er under 18 år, vil den nuværende retsstilling
bevirke, at hele boligstøtten reduceres under kontanthjælpsloftet, da den ikke kan fordeles på begge
husstandsmedlemmer. I de tilfælde, hvor en person under 18 år, modtager integrationsydelse eller
uddannelseshjælp, vil vedkommende ikke få tildelt en andel af boligstøtten ligesom de øvrige
voksne husstandsmedlemmer.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 25 b, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik ændres således, at i
de tilfælde, hvor der i husstanden er en integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller
boligstøttemodtager, der er under 18 år, fordeles boligstøtten også med en forholdsmæssig andel til
denne person.
Der er på baggrund af Ankestyrelsens praksis om samlivsbegrebet på børnetilskudsområdet og
pensionsområdet behov for at ændre kommunens mulighed for at træffe afgørelse om at anse en
person for enlig eller samlevende i relation til kontanthjælpsloftet, således at retstillingen svarer til
praksis, hvorefter en gift person kan anses for samlevende med den person, han eller hun har reel
fælles husførelse med, uanset at han eller hun er gift med en anden person.
Dette vil tillige sikre, at gifte personer, der bor alene, og som ikke har fælles husførelse med en
anden, kan indplaceres på loftsstørrelserne for enlige.
Det foreslås derfor, at ordet ugift udgår af § 25 b, stk. 8, således at kommunen også skal træffe
afgørelse om, hvorvidt gifte personer kan anses for enlige eller samlevende i relation til
indplacering på de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-3. Samtidig foreslås det
præciseret, at kommunens afgørelser om samlivsstatus efter § 25 b, stk. 8, alene er i relation til de
øvre grænser for den samlede hjælp.
Da ægtefæller, som bor sammen med hinanden, må antages altid at have fælles husførelse, og derfor
hverken vil kunne betragtes som enlige eller samlevende med andre, er der ikke behov for, at
kommunerne skal træffe afgørelse for de gifte personer, der bor sammen med deres ægtefæller, idet
disse personer skal indplaceres på loftsstørrelserne for ægtefæller og samlevende i § 25 b, stk. 1-3.
Det foreslås derfor, at der i § 25 b indsættes en bestemmelse om, at en ægtefælle, der samlever på
fælles bopæl med sin ægtefælle, skal indplaceres som gift ved indplacering under de øvre grænser i
stk. 1-3.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i § 25 b, hvorefter revalidender, som ikke
opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og som derfor modtager integrationsydelse under
revalidering, undtages fra kontanthjælpsloftet. Det foreslås ligeledes, at personer, som har nået
efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social pension,
men som ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i
riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og som derfor modtager integrationsydelse,
undtages fra kontanthjælpsloftet.
8
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Dermed stilles personer under revalidering og personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga.
optjeningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social pension, ens i forhold til
kontanthjælpsloftet uanset hvilken form for forsørgelsesydelse, de modtager.
2.2. 225-timers-reglen
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret bliver en ægtefælle i et ægtepar, hvor en eller begge er berettiget til
integrationsydelse efter lovens § 11, og hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2 på baggrund
af satserne i §§ 22-25, anset for ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6 og § 13
a i lov om aktiv socialpolitik, når ægteparret har modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derover
inden for 3 år, og den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst
225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, hvor begge er berettiget til integrationsydelse, og hvis
hjælp beregnes som summen af de beløb, som hver ægtefælle er berettiget til med fradrag af
indtægter, jf. lovens §§ 30-33, skal opfylde arbejdskravet, for at de kan vedblive med at modtage
fuld hjælp, når de som par har modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derover inden for 3 år. Det
samme gælder, hvis en af ægtefællerne er berettiget til integrationsydelse, og den anden er berettiget
til uddannelses- eller kontanthjælp, og uddannelses- eller kontanthjælpen nedsættes således, at de to
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller kontanthjælpen, dog således at begge
mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse.
Hvis en eller begge ægtefæller i et sådant ægtepar ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer,
nedsættes hjælpen til parret således, at ægteparret tilsammen modtager 14.575 kr. (2016-niveau)
eller 10.968 kr. (2016-niveau) afhængigt af, om de har børn eller ej.
Efter gældende regler er en ugift integrationsydelsesmodtager ikke omfattet af 225-timersreglen. En
ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, der er samlevende med en
integrationsydelsesmodtager, får som følge af samberegningsreglen i lovens § 26, stk. 2, reduceret
sin uddannelses- eller kontanthjælp, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til
uddannelses- eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville
have modtaget i integrationsydelse.
Efter den gældende 225-timersregel vil den person, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp få
nedsat hjælpen med 1.000 kr. eller 500 kr., samtidig med at hjælpen på grund af samlivet med en
integrationsydelsesmodtager eventuelt nedsættes, så de begge modtager et beløb, de hver ville have
fået i integrationsydelse.
Efter gældende regler behandles ægtefæller i kontanthjælpssystemet, der modtager uddannelses-
eller kontanthjælp, i det første år efter indgåelse af ægteskab som ugifte i relation til 225-
timersreglen. En ægtefælle, som modtager integrationsydelse, omfattes af 225-timersreglen, når
ægteparret har modtaget hjælp i sammenlagt et år inden for tre år. En ugift
integrationsydelsesmodtager er ikke omfattet af 225-timersreglen.
En modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, der er gift med en integrationsydelsesmodtager, får
som følge af samberegningsreglen i lovens § 26, stk. 2, reduceret sin uddannelses- eller
kontanthjælp, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller
9
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i
integrationsydelse.
Der er ikke fastsat regler om, at en uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, som gifter sig med en
integrationsydelsesmodtager, og som allerede som følge af samberegningsreglen har fået nedsat sin
uddannelses- eller kontanthjælp til integrationsydelsesniveau, ikke også får reduceret sin ydelse som
følge af manglende opfyldelse af arbejdskravet i 225-timersreglen.
Efter den gældende § 13, stk. 7, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik om rimelige grunde har en person
ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om
uddannelse eller arbejde eller tilbud om andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, hvis den
pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende
nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.
En person, der er omfattet af 225-timers reglen, vil få forlænget perioden på 12 kalendermåneder,
hvori personen skal opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, med perioder, hvor
personen modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende
nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn
Efter lov om social service kan der endvidere ydes hjælp til pasning af handicappede voksne og
pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.
Efter de gældende regler vil en person, som modtager integrationsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp imidlertid ikke have en rimelig grund til ikke at udnytte sin uddannelses- eller
arbejdsmulighed, hvis de modtager hjælp til pasning af handicappet voksen eller nærtstående med
handicap eller alvorlig sygdom.
Efter gældende regler mister ægtepar, hvor hjælpen til en ægtefælle bortfalder eller nedsættes som
følge af 225-timersreglen, retten til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Ugifte, som
får hjælpen nedsat som følge af 225-timersreglen, får særlig støtte efter § 34 med det beløb, som de
fik beregnet før nedsættelsen af ydelsen.
Der er ikke fastsat regler om, hvordan særlig støtte efter § 34 beregnes, når et par bliver gift og efter
225-timers reglen behandles som ugifte, frem til de har været gift i 12 måneder. Efter de gældende
regler, vil de derfor i forhold til § 34 om særlig støtte blive behandlet som gifte fra tidspunktet for
indgåelse af ægteskabet.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at en modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, som er samlevende med en
integrationsydelsesmodtager, ikke samtidig med en eventuel nedsættelse af sin hjælp til
integrationsydelsesniveau, også skal have uddannelses- eller kontanthjælpen reduceret ved
manglende opfyldelse af 225-timersreglen.
Det foreslås endvidere, at en modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, som bliver gift med en
modtager af integrationsydelse, og som allerede som følge af samberegningsreglen i lovens § 26,
stk. 2, får reduceret sin ydelse, i det første år efter indgåelse af ægteskabet ikke også får reduceret
sin ydelse som følge af manglende opfyldelse af arbejdskravet i 225-timersreglen.
10
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at såfremt en modtager af uddannelses- eller kontanthjælp bliver gift med en modtager
af integrationsydelse, vil ægteparret i relation til 225-timersreglen – ligesom andre nygifte ægtepar
– få beregnet hjælpen som ugifte, indtil parret har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden
for 3 år.
Det foreslås, at en person, der modtager integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp
også vil have en rimelig grund til ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at
tage imod tilbud om uddannelse eller arbejde eller tilbud om andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, hvis den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.
Det foreslås videre, at en person, der er omfattet af 225-timers reglen, vil få forlænget perioden på
12 kalendermåneder, hvori personen skal opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde,
med perioder, hvor personen modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet
barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel til pasning af alvorligt sygt barn.
Det foreslås videre, at par, der bliver gift, og som behandles som ugifte i relation til 225-
timersreglen, også behandles som ugifte i relation til retten til særlig støtte til høje boligudgifter
eller stor forsørgerbyrde efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, indtil de har modtaget hjælp som par
i sammenlagt 1 år inden for 3 år.
Det betyder, at de kan modtage særlig støtte med det eller de beløb, der ville have været udbetalt,
hvis de ikke havde været omfattet af nedsættelsen af hjælpen efter § 13 g i lov om aktiv
socialpolitik, indtil de som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år. Herefter
bortfalder retten til særlig støtte, hvis de ikke opfylder 225-timerskravet.
2.3. Konsekvensrettelser i lov om aktiv socialpolitik
2.3.1. Gældende ret
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. §
11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte
uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i
kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, et møde i
rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, undlader at give meddelelse om
sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven, eller udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, jf. §
13, stk. 3, nr. 2, 4 og 7, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler i § 13, stk. 5, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes
ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de
enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af §
21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er
forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse,
er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og
regnetest, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Har
ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp,
11
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for
det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.
En person, som er omfattet af integrationsloven, kan imidlertid alene visiteres som jobparat eller
aktivitetsparat, jf. regler fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Reglerne fremgår af § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
En person, som er omfattet af integrationsloven, kan desuden alene modtage enten
integrationsydelse eller kontanthjælp. Personer omfattet af integrationsloven kan således ikke
modtage uddannelseshjælp.
Ved en fejl blev henvisningerne til integrationsloven i § 13, stk. 3, nr. 2, 4, 6 og 7, og stk. 5, 2. pkt.,
ikke konsekvensrettet i forbindelse med lov nr. 665 nr. 8. juni 2016 om ændring af
integrationsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge
og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.)
Efter de gældende regler i § 33, stk. 1, nr. 1 og 5, fremgår, at der ikke foretages fradrag for
invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension samt
børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter lov
om social service.
Reglerne fremgår imidlertid ikke længere af lov om social pension og lov om social service.
Efter gældende regler i § 85 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik yder Udbetaling Danmark efter
ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-9 til personer, hvis ægtefælle eller samlever er
afgået ved døden.
Ved lov nr. 429 af 28. april 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Kompetencen til at
træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger m.v.) blev § 85 a, stk. 8, ophævet. Der var ifølge forarbejderne til loven tale om
en overflødig bestemmelse, da EU-forordningerne er umiddelbart gældende i hvert medlemsland.
Ved en fejl blev henvisningen i § 85 a, stk. 1, til stk. 2-9 ikke konsekvensrettet til stk. 2-8.
Efter den gældende § 89, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik, udbetaler kommunen
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp med satsen for en person, der forsørger
eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at
Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud. I den situation udbetales hjælpen under forudsætning af at ansøgningen om ekstra
børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af
hjælpen oplyse modtageren om, at den udbetalte hjælp er foreløbig og med hvilken begrundelse
samt tage forbehold for tilbagebetaling.
Efter gældende regler i § 106, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, refunderer staten 50 pct. af en
kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter lovens kapitel 10 a.
12
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler er det Udbetaling Danmark, som yder efterlevelseshjælp efter lovens § 85 a.
Ved Udbetaling Danmarks udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud opkræver
Udbetaling Danmark kommunernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte fra
kommunerne og staten efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i gældende
ydelseslovgivning, jf. § 26 i lov om Udbetaling Danmark. Refusion mellem stat og kommune
gælder således ikke for ydelser, som udbetales af Udbetaling Danmark. Der blev ikke taget højde
for dette i forbindelse med overførslen af myndighedsopgaven med tilkendelse og udbetaling af
efterlevelseshjælp efter § 85 a fra kommunerne til Udbetaling Danmark ved lov nr. 494 af 21. maj
2013 om ændring af lov om Udbetaling Danmark, lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og forskellige andre love
(Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark).
Det fremgår af den gældende § 110 a i lov om aktiv socialpolitik, at i en forsøgsperiode fra den 1.
juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter kommunen, hvis en person, der modtager hjælp
efter kapitel 6 a og 6 b, afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. §
15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om en anden
behandling kan anbefales.
Har kommunen indhentet en udtalelse, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for
kommunens vurdering af ret til ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b, at personen
afviser at modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1, herunder den lægebehandling, som måtte
være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Ønsker personen ikke, at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, træffer kommunen
afgørelse i sagen om ret til ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.
Ved en fejl fremgår det efter de gældende regler, at ”har kommunen indhenter en udtalelse” i stedet
for ”har kommunen indhentet en udtalelse”.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og foreslåede ordning
En person, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, kan ikke modtage
hjælp som uddannelsesparat. Ved en fejl blev dette ikke ændret i § 13, stk. 3 og 5, i lov om aktiv
socialpolitik i forbindelse med lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af integrationsloven.
Det foreslås derfor, at der sker en konsekvensrettelse af § 13, stk. 3, nr. 2, 4 og 7 samt stk. 5, 2. pkt.,
således at det fremover ikke fremgår, at personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter
integrationsloven, er omfattet af rådighedsreglerne for uddannelseshjælpsmodtagere.
Det foreslås, at der sker en ændring af § 33 i lov om aktiv socialpolitik, således at der i stedet for en
henvisning til lov om social pension henvises til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., samt at der henvises til dagtilbudsloven og ikke til lov om social
service i forhold til reglerne om pasning af egne børn.
Ved en fejl er henvisningen i § 85 a, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik, til stk. 2-9 ikke
konsekvensrettet til stk. 2-8. Det foreslås, at § 85 a konsekvensrettes.
13
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at formuleringen i § 89, stk. 3, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, ændres, således at
det tydeliggøres, at hjælpen udbetales med forbehold for, at ansøgningen om ekstra børnetilskud
imødekommes af Udbetaling Danmark.
Det foreslås, at § 106 i lov om aktiv socialpolitik omformuleres, så det fremgår, at staten og
kommunen hver afholder 50 pct. af udgifterne til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.
Det foreslås, at der foretages en sproglig korrektion i § 110 a, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik,
således at det kommer til at fremgå, at hvis kommunen har indhentet en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren, får det ikke betydning for kommunens vurdering af ret til
ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.
2.4. Konsekvens ved manglende overholdelse af 5 ugers fristen for anmeldelse af graviditetsbetinget
sygefravær
2.4.1. Gældende ret
En kvinde har ret til fravær fra arbejdet på grund af sin graviditet, når der skønnes at være 4 uger til
fødslen, jf. barselslovens § 6, stk. 1. Hun er endvidere berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden
før fødslen, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der
ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fostret, jf. barselslovens §
6, stk. 2, nr. 1. Tilsvarende er tilfældet, hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret
eller hvis graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit
arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse, jf. barselslovens §
6, stk. 2, nr. 2.
Opfylder kvinden betingelserne for at modtage barselsdagpenge under fraværet efter § 6, vil disse
blive udbetalt af Udbetaling Danmark, jf. barselslovens § 20.
Det fremgår af barselslovens § 39, stk. 1, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra
arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret
til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til
den udbetalte løn under fraværet.
Det fremgår endvidere af barselslovens § 39, stk. 3, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under
fravær efter § 6, stk. 2, for at kunne gøre et refusionskrav gældende, jf. § 40, stk. 2, skal anmelde
fraværet og dokumentere retten til fravær til Udbetaling Danmark. Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler herom.
Ifølge bemærkningerne til den gældende § 39, stk. 3, er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at
fastsætte regler om indhentning af dokumentation for, at betingelserne for ret til fravær efter
barselslovens § 6, stk. 2, er opfyldt. Endvidere fremgår det, at der vil blive fastsat regler om, at
Udbetaling Danmark via den fraværsmeldte skal indhente lægelig dokumentation, der indeholder
oplysninger om omfanget og varigheden af det anbefalede fravær, samt en erklæring fra
arbejdsgiveren om, at det ikke har været muligt at tilbyde den gravide anden passende
beskæftigelse. Dokumentationen er nødvendig for, at Udbetaling Danmark som led i sin
myndighedsudøvelse kan afgøre, om der efter lovgivningen er et retskrav på ydelsen. Der henvises
til Folketingstidende 2011-12, A, L 87 som fremsat, side 60.
14
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1109 af 26. november 2013 om ret til
barselsdagpenge, at arbejdsgiveren skal anmelde lønmodtagerens fravær på grund af graviditet før 4
uger før forventet fødsel til Udbetaling Danmark senest 5 uger efter første fraværsdag.
Bekendtgørelsens § 18, stk. 1, fastslår, at Udbetaling Danmark skal have oplysning om årsag,
omfang og forventet eller faktisk varighed af fraværet ved fravær efter barselslovens § 6, stk. 2, nr.
1. Bekendtgørelsens § 19, stk. 1, fastslår, at ved fravær efter barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2, skal
Udbetaling Danmark have oplysninger om årsag, omfang og varighed af det berettigede fravær samt
for en beskæftiget lønmodtager en erklæring fra arbejdsgiver om, at der ikke kan tilbydes anden
passende beskæftigelse.
Det fremgår af barselslovens § 40, stk. 2, at arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt
i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption og ved pasning af alvorligt syge
børn efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb.
Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder retten til refusion for denne periode.
Ankestyrelsen har i principafgørelse 72-15 behandlet to sager for at afklare, om der er ret til
refusion af barselsdagpenge ved fravær på grund af graviditet før 4 uger før forventet fødsel, når en
arbejdsgiver ikke har anmeldt fraværet til Udbetaling Danmark inden for fristen på 5 uger efter
første fraværsdag. Arbejdsgiver havde anmodet Udbetaling Danmark om refusion af
barselsdagpenge inden for fristen på 8 uger efter orlovsperiodens udløb. Ankestyrelsen nåede frem
til, at manglende anmeldelse af sygefraværet inden for 5 uger ikke har konsekvens for
arbejdsgiverens ret til refusion.
De gældende regler betyder, at der i tilfælde, hvor en medarbejder sygemeldes tidligt i graviditeten,
er sygemeldt til 4 uger før forventet fødsel, derefter modtager løn i en længere periode efter fødslen,
og hvor arbejdsgiver først anmelder refusionskravet 8 uger efter orlovsperiodens udløb, vil gå
meget lang tid efter sygdommens ophør, før Udbetaling Danmark vil kunne indhente de lægelige
oplysninger.
I sådanne sager er der risiko for, at Udbetaling Danmark ikke kan indhente den nødvendige
dokumentation for fraværet. I disse sager vil det være arbejdsgiver, som risikerer ikke at kunne få
udbetalt refusion for perioden med graviditetsbetinget sygefravær.
Der vurderes ikke med den nuværende hjemmel i barselslovens § 39, stk. 3, at være hjemmel til at
fastsætte bestemmelse om, at arbejdsgiverens ret til refusion bortfalder, indtil anmeldelsen af
sygefraværet sker, hvilket var tilfældet med de tidligere gældende regler.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og foreslåede ordning
Det foreslås, at der sker en udvidelse af hjemmelsbestemmelsen i § 39, stk. 3, i barselsloven, hvilket
vil muliggøre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om konsekvensen for
arbejdsgiverens ret til refusion vedrørende sygefraværet ved manglende overholdelse af pligten til at
anmelde lønmodtagerens graviditetsbetingede sygefravær inden 5 uger. Bemyndigelsen vil blive
brugt til at fastsætte regler svarende til dem, som var gældende inden lovændringen i 2012.
Formålet med forslaget er at undgå, at Udbetaling Danmark kan være nødsaget til at give
arbejdsgiver afslag på barselsdagpenge eller refusion ved en meget sen anmeldelse om
barselsdagpenge for en periode med graviditetsbetinget sygefravær før 4 uger før forventet fødsel,
idet der ikke kan fremskaffes den nødvendige dokumentation. Det skal bemærkes, at den evt.
15
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671251_0016.png
manglende anmeldelse kun vil få betydning for refusionen under sygefraværet og ikke under den
efterfølgende barsel.
Forslaget skal ses i lyset af, at der ved lovændringen i 2012 skete en utilsigtet ophævelse af
konsekvensen for arbejders ret til refusion ved manglende overholdelse af anmeldelsesfristen. Det
skyldes, at man ved lovændringen i 2012 udelod en henvisning til bestemmelserne i kapitel 22 i lov
om sygedagpenge, hvoraf det fremgår, at en arbejdsgiver, der ikke anmelder sygefravær til tiden,
mister retten til refusion, frem til anmeldelsen sker, jf. § 59, stk. 3, i lov om sygedagpenge.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Der skønnes ikke at være økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for den del af
lovforslaget, der omhandler kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager i forbindelse med graviditetsbetinget
sygefravær er berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge, som lønmodtageren ellers ville have
ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold (dog højst med et beløb svarende
til den udbetalte løn under fraværet). Det foreslås, at arbejdsgiverens ret til refusion forudsætter, at
arbejdsgiveren overholder pligten til at anmelde lønmodtagerens graviditetsbetingede sygefravær
inden 5 uger, som beskrevet i pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Lovforslaget vil
hermed rette op på, at der ved lovændringen i 2012 skete en utilsigtet ophævelse af konsekvensen
for arbejdsgivers ret til refusion ved manglende overholdelse af anmeldelsesfristen.
Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter til barselsdagpenge på ca. 65,0 mio. kr. årligt.
Beregningen er baseret på antallet af sager i seneste 35 måneder, hvor anmeldelsesfristen ikke har
været overholdt.
Det foreslås, at denne ændring træder i kraft den 1. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat, regioner og
kommuner.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser (før skat og tilbagebeløb)
Mio. kr. 2017 pl
2017
2018
2019
2020
Stat
-65,0
-65,0
-65,0
-65,0
Barselsdagpenge
-65,0
-65,0
-65,0
-65,0
Regioner
0,0
0,0
0,0
0,0
Kommune
0,0
0,0
0,0
0,0
Heraf
0,0
0,0
0,0
0,0
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
0,0
0,0
0,0
0,0
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
-65,0
-65,0
-65,0
-65,0
Ændringen i barselsloven medfører ingen administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
16
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671251_0017.png
Forslaget indebærer en merudgift for arbejdsgiverne på 65 mio. kr. årligt fra 2017 og frem, som
følge af at arbejdsgivere, som ikke anmelder graviditetsbetinget sygefravær inden for 5 uger fra
første fraværsdag, vil miste retten til refusion frem til anmeldelsen sker.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. august 2016 til den 12. september 2016 været
sendt i høring. Lovforslaget har derudover været sendt i en supplerende høring i perioden fra den
23. september 2016 til den 30. september 2016 som følge af, at der er indsat en ændring til
barselsloven, som genindfører en konsekvens for arbejdsgivers ret til refusion ved for sen
anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådets
Ydelsesudvalg, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Danmarks Lejerforeninger, Danske
Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening,
Danske Revisorer, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det
faglige hus, Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FOA –
Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Huslejenævns- og
Beboerklagenævns forening, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,
Jyske Grundejerforeninger, KL, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
(LAP), Lejernes Landsorganisation i Danmark, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for
Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses
landsorganisation, Udbetaling Danmark, Ungdomsboligrådet og Ældreboligrådet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Staten:
2017: 65,0 mio. kr.
2018: 65,0 mio. kr.
2019: 65,0 mio. kr.
2020: 65,0 mio. kr.
Negative konsekvenser /
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
17
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671251_0018.png
Kommunerne og regioner:
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, Ingen
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Forslaget indebærer en
merudgift for arbejdsgiverne
på 65 mio. kr. årligt fra 2017
og frem, som følge af at
arbejdsgivere, som ikke
anmelder graviditetsbetinget
sygefravær inden for 5 uger
fra første fraværsdag, vil
miste retten til refusion frem
til anmeldelsen sker.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtigelser (sæt kryds)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
JA
Nej
X
18
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, nr. 2, lov om aktiv socialpolitik har kommunen pligt til at
vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder
betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede
indsats, hvis personen udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, et møde i rehabiliteringsteamet eller
en rådighedsvurdering i jobcenteret.
En person, som er omfattet af integrationsloven, kan imidlertid alene visiteres som jobparat eller
aktivitetsparat, jf. § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at § 13, stk. 3, nr. 2, konsekvensrettes, således at henvisningen til
integrationsloven udgår. Det betyder, at der i forhold til integrationsydelsesmodtagere, som er
omfattet af integrationsloven, ikke sker henvisning i rådighedsreglerne for personer, der modtager
uddannelseshjælp, det vil sige personer, der er under 30 år, og som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, til integrationsloven.
Personer, der modtager integrationsydelse, og som er omfattet af integrationsloven, skal således
opfylde samme rådighedsbetingelser som gælder for kontanthjælpsmodtagere.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik har kommunen pligt til at
vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder
betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede
indsats, hvis personen undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den
ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven.
En person, som er omfattet af integrationsloven, kan imidlertid alene visiteres som jobparat eller
aktivitetsparat, jf. § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at § 13, stk. 3, nr. 4, konsekvensrettes, således at henvisningen til tilbud m.v. i
medfør af integrationsprogrammet i integrationsloven udgår. Det betyder, at der i forhold til
integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsloven, ikke sker henvisning i
rådighedsreglerne for personer, der modtager uddannelseshjælp, det vil sige personer, der er under
30 år, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, til integrationsloven.
Personer, der modtager integrationsydelse, og som er omfattet af integrationsloven, skal således
opfylde samme rådighedsbetingelser som gælder for kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at de
19
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
aktivt skal søge at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at deltage i de tilbud, som jobcenteret giver
dem, møde til samtaler samt hvis de er jobparate være aktivt arbejdssøgende.
Til nr. 3
Der er tale om en sproglig konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, hvor § 13, stk. 3, nr. 7, ophæves. Det følger af § 13, stk. 3, nr. 7, at kommunen skal
foretage en rådighedsvurdering, som modtager uddannelseshjælp, hvis personen, som er omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven, udebliver fra en eller flere dele af
integrationsprogrammet. Da personer, der er omfattet af integrationsprogrammet i
integrationsloven, ikke kan være uddannelsesparat. Da denne bestemmelse ophæves, skal der
foretages en konsekvensændring i § 13, stk. 3, nr. 5.
Til nr. 4.
Der er tale om en sproglig konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, hvor § 13, stk. 3, nr. 7, ophæves. Det følger af § 13, stk. 3, nr. 7, at kommunen skal
foretage en rådighedsvurdering, som modtager uddannelseshjælp, hvis personen, som er omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven, udebliver fra en eller flere dele af
integrationsprogrammet. Da personer, der er omfattet af integrationsprogrammet i
integrationsloven, ikke kan være uddannelsesparat. Da denne bestemmelse ophæves, skal der
foretages en konsekvensændring i § 13, stk. 3, nr. 6.
Til nr. 5
Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, nr. 7, har kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved
aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver
fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
En person, som er omfattet af integrationsloven, kan imidlertid alene visiteres som jobparat eller
aktivitetsparat, jf. regler fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Reglerne fremgår af § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Da en person, der deltager i et integrationsprogram efter integrationsloven, ikke kan modtage
uddannelseshjælp og dermed ikke skal være omfattet af bestemmelserne for
uddannelseshjælpsmodtagere, foreslås det derfor, at § 13, stk. 3, nr. 7, konsekvensrettes, således at
udeblivelse fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven udgår. Det betyder, at der i
forhold til integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsloven, ikke sker henvisning
i rådighedsreglerne for personer, der modtager uddannelseshjælp, det vil sige personer, der er under
30 år, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, til integrationsloven.
Personer, der modtager integrationsydelse, og som er omfattet af integrationsloven, skal således
opfylde samme rådighedsbetingelser som gælder for kontanthjælpsmodtagere.
Til nr. 6.
Efter de gældende regler i § 13, stk. 5, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes
ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de
enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af §
21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er
forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse,
20
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og
regnetest, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Har
ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp,
at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for
det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.
En person, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, kan imidlertid ikke
modtage uddannelseshjælp, men kan alene modtage enten integrationsydelse. Personer omfattet af
integrationsloven modtager således ikke uddannelseshjælp, hvorfor det ikke skal fremgå af § 13,
stk. 5, 2. pkt., at en person, der er omfattet af et integrationsprogram i integrationsloven, ikke skal
deltage i en læse-, skrive- og regnetest.
Det foreslås derfor, at § 13, stk. 5, 2. pkt., konsekvensrettes, således at der i rådighedsreglen, der
gælder for uddannelseshjælpsmodtagere, det ikke længere henvises til, at personer, der er omfattet
af et integrationsprogram efter integrationsloven, undtages fra betingelsen om at deltage i en læse-,
skrive- og regnetest.
Til nr. 7
Efter de gældende regler i § 13, stk. 7, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik har en person, der modtager
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp ikke pligt til at udnytte sin uddannelses-
eller arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om uddannelse eller arbejde, tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,
hvis den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn
eller døende nærtstående efter lov om ret til social service eller efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.
Den gældende formulering af bestemmelsen afspejler ikke i tilstrækkelig grad servicelovens
muligheder for at yde støtte i form af tilskud, som kan sidestilles med eller kompenserer for tab af
arbejdsindtægt til forældre eller nærtstående personer i forbindelse af pasning af personer med
handicap eller som er døende, idet det efter de gældende regler i § 13, stk. 7, nr. 6, ikke fremgår, at
en person, der modtager støtte efter lov om social service til pasning af en handicappet voksen, også
er undtaget fra rådighedsforpligtelsen.
Det foreslås derfor, at det i § 13, stk. 7, nr. 6, tydeliggøres, at en person, der modtager
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp endvidere ikke har pligt til at udnytte sine
uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om uddannelse eller arbejde, tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, når personen modtager støtte til pasning et barn med
handicap efter servicelovens § 32 a, stk. 5 eller § 42 eller støtte til pasning af en voksen med
handicap, jf. servicelovens § 95, stk. 3, således at det klart fremgår, hvilke målgrupper, der er
omfattet af bestemmelsen.
Til nr. 8
Efter den gældende § 13 f, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik skal et ægtepar på
integrationsydelse, hvor en eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn, først have
beregnet hjælpen efter § 26, stk. 8, og § 34, stk. 3, når de har opnået ret til fuld børne- ungeydelse,
jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om børne- og ungeydelse.
21
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
De gældende regler i § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse fastsætter, at retten til
børne- og ungeydelse er betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for
barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud
for den periode, udbetalingen vedrører. Hvis kravet ikke er opfyldt, udbetales en forholdsmæssig
andel af ydelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Efter 6 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år udbetales 25 pct. af ydelsen, efter 12 måneders
bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år udbetales 50 pct. af ydelsen, og efter
18 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år udbetales 75 pct. af
ydelsen.
Der er tale om forslag til præcisering, således at det tydeligt fremgår, at for ægtepar, hvor den ene
eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, og hvor den ene eller begge ægtefæller har
forsørgelsespligt over for et barn, bliver hjælpen ikke nedsat som følge af manglende opfyldelse af
arbejdskravet i 225-timersreglen, når der alene på grund af manglende opfyldelse af
optjeningsbetingelsen i § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse ikke udbetales fuld
børne- og ungeydelse.
Til nr. 9 og 10
Efter gældende § 13 f, stk. 6 og 7, i lov om aktiv socialpolitik er en ugift
integrationsydelsesmodtager ikke omfattet af 225-timersreglen. En ugift modtager af uddannelses-
eller kontanthjælp, der er samlevende med en integrationsydelsesmodtager, får som følge af
samberegningsreglen i § 26, stk. 2, i loven reduceret sin uddannelses- eller kontanthjælp, således at
de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller kontanthjælpen, dog således at
begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse.
Efter gældende § 13 f, stk. 7, 3. pkt., behandles ægtefæller i kontanthjælpssystemet, der modtager
uddannelses- eller kontanthjælp, i det første år efter indgåelse af ægteskab som ugifte i relation til
225-timersreglen. En ægtefælle, som modtager integrationsydelse, omfattes af 225-timersreglen, når
ægteparret har modtaget hjælp i sammenlagt et år inden for tre år. En ugift
integrationsydelsesmodtager er ikke omfattet af 225-timersreglen.
Med lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, foreslås det, at en modtager af uddannelses- eller kontanthjælp,
der er samlevende med en integrationsydelsesmodtager, og som derfor eventuelt får reduceret sin
hjælp som følge af samberegningsreglen i § 26, stk. 2, ikke også skal have uddannelses- eller
kontanthjælpen reduceret som følge af manglende opfyldelse af arbejdskravet i 225-timersreglen.
Det foreslås videre, at en modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, som bliver gift med en
modtager af integrationsydelse, og som allerede som følge af samberegningsreglen i § 26, stk. 2, får
reduceret sin ydelse, i det første år efter indgåelse af ægteskabet ikke også får reduceret sin ydelse
som følge af manglende opfyldelse af arbejdskravet i 225-timers reglen.
Det betyder, at såfremt en modtager af uddannelses- eller kontanthjælp bliver gift med en modtager
af integrationsydelse, vil ægteparret i relation til 225-timersreglen – ligesom andre nygifte ægtepar
– få beregnet hjælpen som ugifte, indtil parret har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden
for 3 år.
Til nr. 11
22
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler i § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik forlænges perioden på de
seneste 12 kalender måneder i forhold til optjening af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde med
perioder, hvor en person, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, har
modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående
efter lov om social service eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af
alvorligt sygt barn.
Den gældende formulering af bestemmelsen afspejler ikke i tilstrækkelig grad servicelovens
muligheder for at yde støtte i form af tilskud, som kan sidestilles med eller kompenserer for tab af
arbejdsindtægt til forældre og andre nærtstående personer i forbindelse af pasning af personer med
handicap eller som er døende.
Det foreslås derfor, at § 13 f, stk. 12, tydeliggøres, således at en person, der modtager
integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp endvidere får forlænget perioden på de seneste
12 kalender måneder i forhold til optjening af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde med perioder,
hvor personen har modtaget støtte til pasning af et barn med handicap efter servicelovens § 32 a,
stk. 5, eller § 42 eller støtte til pasning af en voksen med handicap efter servicelovens § 95, stk. 3.
Til nr. 12 og 13
Efter gældende regler er revalidender, som modtager integrationsydelse i stedet for
revalideringsydelse, fordi de ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om
lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, omfattet af
kontanthjælpsloftet, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 3 og 4.
Tilsvarende er personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreglerne i lov om
social pension ikke kan få social pension, og som modtager integrationsydelse, fordi de ikke
opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. lov om aktiv
socialpolitik § 25 b, stk. 3 og 4.
Personer, som opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i
riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år og modtager henholdsvis revalideringsydelse,
løntilskud eller lignende, er ikke omfattet af kontanthjælpsloftet. Personer, der opfylder
opholdskravet og derfor kan modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 27, er heller ikke
omfattet af kontanthjælpsloftet.
Det foreslås, at der i lovens
§ 25 b, stk. 3 og 4,
som vedrører kontanthjælpsloftet for
integrationsydelsesmodtagere, indsættes en henvisning til et nyt stykke 10 i lovens § 25 b, jf.
lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter revalidender, som ikke opfylder betingelsen for ret til
uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8
år, og som derfor modtager integrationsydelse under revalidering, samt personer, som har nået
efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social pension,
men som ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i
riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og som derfor modtager integrationsydelse,
undtages fra kontanthjælpsloftet.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17.
23
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 14
Efter gældende ret skal der ved beregningen af den samlede hjælp, der skal indgå under
kontanthjælpsloftet for den enkelte, indgå boligstøtte med en forholdsmæssig andel i forhold til
antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år, jf. § 25 b, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.
Idet en person under 18 år kan ansøge om og modtage boligstøtte efter lov om individuel
boligstøtte, vil den nuværende retsstilling få den virkning, at boligstøtten ikke kan fordeles med en
forholdsmæssig andel til personen under 18 år, når der skal ske beregning af den samlede hjælp, der
reduceres som følge af kontanthjælpsloftet, jf. § 25 b, stk. 5.
I de tilfælde, hvor en kontanthjælpsmodtager bor sammen med en boligstøttemodtager, der er under
18 år, er den nuværende retsstilling, at hele boligstøtten reduceres, idet den ikke kan fordeles på
begge husstandsmedlemmer efter formuleringen i lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 6.
Den nuværende retsstilling betyder også, at en person under 18 år, der modtager hjælp i
kontanthjælpssystemet, ved beregningen af den samlede hjælp ikke vil få tildelt en andel af
boligstøtten ligesom de øvrige voksne husstandsmedlemmer.
Det foreslås derfor med forslaget til
§ 25 b, stk. 6, 2. pkt.,
at personer under 18 år, der modtager
hjælp efter lovens §§ 22-24, og personer, der har ansøgt om og modtager boligstøtte efter lov om
individuel boligstøtte, betragtes som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
I de tilfælde hvor en person, der ikke er fyldt 18 år, kan modtage selvstændig hjælp til forsørgelse i
kontanthjælpssystemet fx på baggrund af, at personen selv har fået et barn, og/eller selv modtager
boligstøtte, vil personen således også i relation til kontanthjælpsloftet blive sidestillet med
husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år, og en forholdsmæssig andel af husstandens boligstøtte vil
indgå i beregningen af personens samlede hjælp, der reduceres under loftet. For personer under 18
år, der modtager hjælp efter lovens §§ 22-24, har indeværende lovforslag ikke tilbagevirkende kraft,
jf. lovforslagets § 3, stk. 3.
Til nr. 15 og 16
Efter gældende ret skal kommunen for at kunne indplacere personer på loftstørrelserne (det beløb
den samlede hjælp højst kan udgøre inkl. særlig støtte og boligstøtte) for gifte og samlevende efter
den nuværende udformning af lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 8, alene træffe afgørelse om,
hvorvidt ugifte personer skal anses for enlige eller samlevende efter principperne for tildeling af
børnetilskud.
Det fremgår af gældende regler om kontanthjælpsloftet, at kommunen ved afgørelse om, hvorvidt
en person skal anses for enlig eller samlevende i forhold til kontanthjælpsloftet, skal anvende
børnetilskudslovens afgrænsning heraf.
Efter Ankestyrelsens praksis på børnetilskudsområdet tages der ikke hensyn til, om en eller begge
parter er gift med en anden end den, de reelt har fælles husførelse med. Det vil sige, at der kan
træffes afgørelse om, at en person som er gift, men har fælles husførelse med en anden person end
ægtefællen, vil skulle betragtes som samlevende, fordi parterne vil kunne indgå ægteskab efter en
evt. skilsmisse. Samtidig vil en person, der er gift, kunne anses som enlig.
24
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Med den nuværende retsstilling i lov om aktiv socialpolitik vil kommunen ikke over for
eksempelvis en separeret mand, der lever med en anden end sin fraseparerede hustru, kunne træffe
afgørelse om at anse manden for samlevende med den person, han reelt har fælles husførelse med.
Dermed vil kommunen i disse situationer ikke kunne følge praksis på børnetilskudsområdet, som
ellers forudsat i øvrigt i reglerne om kontanthjælpsloftet.
Der er således behov for at ændre kommunens mulighed for at træffe afgørelse om at anse en
person for enlig eller samlevende i relation til kontanthjælpsloftet, således at retstillingen svarer til
praksis på børnetilskudsområdet, hvorefter en gift person kan anses for samlevende med den
person, han har reel fælles husførelse med, uanset at han er gift med en anden person.
Dette vil tillige sikre, at separerede personer, der bor alene, kan indplaceres på loftsstørrelserne for
enlige.
Det foreslås derfor, at ordet ugift udgår i
§ 25 b, stk. 8,
således at kommunen også skal træffe
afgørelse om, hvorvidt gifte personer kan anses for enlige eller samlevende i relation til
indplacering på loftet, dvs. de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-3. Samtidig
foreslås det præciseret, at kommunens afgørelser om samlivsstatus efter § 25 b, stk. 8, alene træffes
i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp.
Da ægtefæller, som bor sammen med hinanden, må antages altid at have fælles husførelse, og derfor
hverken vil kunne betragtes som enlige eller samlevende med andre, er der ikke behov for, at
kommunerne skal træffe afgørelse for de gifte personer, der bor sammen med deres ægtefæller, idet
disse personer skal indplaceres på loftsstørrelserne for ægtefæller og samlevende i § 25 b, stk. 1-3.
Det foreslås derfor, at det i
§ 25 b, stk. 9,indsættes,
at en ægtefælle, der samlever på fælles bopæl
med sin ægtefælle, skal indplaceres som gift ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3.
Til nr. 17
Efter gældende regler er revalidender, som modtager integrationsydelse i stedet for
revalideringsydelse, fordi de ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om
lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, omfattet af
kontanthjælpsloftet.
Tilsvarende er personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreglerne i lov om
social pension ikke kan få social pension, og som modtager integrationsydelse, fordi de ikke
opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet.
Personer, som opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i
riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år og modtager henholdsvis revalideringsydelse,
løntilskud eller lignende, er ikke omfattet af kontanthjælpsloftet. Personer, der opfylder
opholdskravet og derfor kan modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 27, er heller ikke
omfattet af kontanthjælpsloftet.
Det foreslås at indsætte et
stk. 10
i § 25 b, hvorefter revalidender, som ikke opfylder betingelsen for
ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år, og som derfor modtager integrationsydelse under revalidering, undtages fra
25
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
kontanthjælpsloftet. Det foreslås endvidere, at personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga.
optjeningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social pension, men som ikke opfylder
betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år
inden for de seneste 8 år, og som derfor modtager integrationsydelse, undtages fra
kontanthjælpsloftet.
Dermed stilles personer under revalidering og personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga.
optjeningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social pension, ens i forhold til
kontanthjælpsloftet uanset hvilken form for forsørgelsesydelse, de modtager.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.
Til nr. 18
Efter de gældende regler fremgår, at hvis beregningen efter § 26, stk. 1 og 2, af hjælpen til et
ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, resulterer i en samlet hjælp til
ægteparret eksklusive eventuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8, der overstiger 14.575 kr. pr. måned
(2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har
forsørgelsespligt over for børn eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til
ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned
(2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau) eksklusive eventuelt tillæg efter § 22, stk.
4-8, afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.
Med ændringen foreslås det præciseret, at der ved nedsættelsen af hjælpen som følge af manglende
opfyldelse af arbejdskravet i 225-timersreglen for ægtepar, hvor en af ægtefællerne modtager
integrationsydelse og dansktillæg, og den anden ægtefælle modtager uddannelses- eller
kontanthjælp, kan ses bort fra det beløb svarende til dansktillægget, som modtageren af
uddannelses- eller kontanthjælp kan få beregnet, jf. samberegningsreglen i § 26, stk. 2.
Til nr. 19
Der er tale om en teknisk korrektion, idet de beløb, der ikke foretages fradrag i hjælpen for efter
§
33, stk. 1, nr. 1,
ikke længere fremgår af lov om social pension, men rettelig fremgår af lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås derfor, at lovhenvisningen i
§ 33, stk. 1, nr. 1,
ændres til lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Til nr. 20
Der er tale om en teknisk korrektion, idet tilskud til pasning af egne børn ikke længere fremgår af
§ 38 i lov om social service men af § 86 i dagtilbudsloven, hvorfor lovhenvisningen i
§ 33, stk. 1,
nr. 5,
foreslås ændret.
Til nr. 21 og 22
Efter gældende regler mister ægtepar, hvor hjælpen til en ægtefælle bortfalder eller nedsættes som
følge af 225-timersreglen, retten til særlig støtte efter § 34. Ugifte, som får hjælpen nedsat som
følge af 225-timersreglen, får særlig støtte efter § 34 med det beløb, som de fik beregnet før
nedsættelsen af ydelsen.
26
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at par, der bliver gift, og som behandles som ugifte i relation til 225-timersreglen, jf. §
13 f, stk. 7, også behandles som ugifte i relation til retten til særlig støtte til høje boligudgifter eller
stor forsørgerbyrde efter § 34, indtil de har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden for 3
år.
Det betyder, at de kan modtage særlig støtte med det eller de beløb, der ville have været udbetalt,
hvis de ikke havde været omfattet af nedsættelsen af hjælpen efter § 13 g, indtil de som par har
modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år. Herefter bortfalder retten til særlig støtte, jf. § 34,
stk. 3, nr. 1.
Til nr. 23
Efter gældende regler i § 85 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik yder Udbetaling Danmark efter
ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-9 til personer, hvis ægtefælle eller samlever er
afgået ved døden.
Ved lov nr. 429 af 28. april 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Kompetencen til at
træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger m.v.) blev daværende § 85 a, stk. 8, ophævet. Der var ifølge forarbejderne til
loven tale om en overflødig bestemmelse, da EU-forordningerne er umiddelbart gældende i hvert
medlemsland, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 156 som fremsat.
Ved en fejl blev henvisningen i
§ 85 a, stk. 1,
til stk. 2-9 ikke konsekvensrettet til stk. 2-8. Det
foreslås, at bestemmelsen nu konsekvensrettes.
Til nr. 24
Efter den gældende § 89, stk. 3, udbetaler kommunen integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe
afgørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud. I den situation udbetales hjælpen
under forudsætning af, at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling
Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af hjælpen oplyse modtageren om, at den
udbetalte hjælp er foreløbig og med hvilken begrundelse samt tage forbehold for tilbagebetaling.
I
§ 89, stk. 3, 2. pkt.,
foreslås formuleringen ændret, således at det tydeliggøres, at hjælpen udbetales
med forbehold for, at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark.
Til nr. 25
Efter gældende regler i § 91 skal kommunen bl.a. træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person
mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 11, stk. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller når en person mod bedre vidende
uberettiget har modtaget ydelser efter loven.
Efter gældende regler er det Udbetaling Danmark, som varetager administrationen af hjælp til
forsørgelse af danske statsborgere, som har opholdt sig i mange år i udlandet efter lovens § 6, og af
efterlevelseshjælp efter lovens § 85 a.
27
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark skal borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske
tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark, oplyse Udbetaling Danmark om
ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene. Bestemmelsen
svarer til § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som på
tilsvarende måde giver borgeren oplysningspligt over for kommunen i forhold til ydelser, som
borgerne modtager fra kommunen.
§ 91 i lov om aktiv socialpolitik omfatter efter sin ordlyd alene kommunen, men ikke Udbetaling
Danmark. Bestemmelserne i de sociale ydelseslove om tilbagebetaling af ydelser modtaget mod
bedre vidende og med urette bygger på et almindeligt princip inden for den sociale lovgivning, og
Udbetaling Danmark bør derfor også skrives ind i bestemmelsen for så vidt angår efterlevelseshjælp
mv, der administreres af Udbetaling Danmark.
Det foreslås derfor, at det fremgår af § 91, at Udbetaling Danmark kan kræve tilbagebetaling af
ydelser efter lovens §§ 6 eller 85 a, hvis borgeren ikke har overholdt sin oplysningspligt efter § 4 i
lov om Udbetaling Danmark, eller hvis borgeren af andre årsager mod bedre vidende uberettiget har
modtaget ydelser efter §§ 6 eller 85 a.
Det forudsættes, at tilbagebetalingen sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om
kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om
kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 26.
Efter gældende regler i § 95 i lov om aktiv socialpolitik opkræves et tilbagebetalingskrav af
kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav
efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides således, at den omfatter tilbagebetalingskrav, som
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om efter lovforslagets § 1, nr. 25.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.
Til nr. 27
Efter gældende regler i § 106, 2. pkt., refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til
efterlevelseshjælp efter lovens kapitel 10 a.
Efter gældende regler er det Udbetaling Danmark, som yder efterlevelseshjælp efter lovens § 85 a.
Ved Udbetaling Danmarks udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud opkræver
Udbetaling Danmark kommunernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte fra
kommunerne og staten efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i gældende
ydelseslovgivning, jf. § 26 i lov om Udbetaling Danmark. Refusion mellem stat og kommune
gælder således ikke for ydelser, som udbetales af Udbetaling Danmark. Der blev ikke taget højde
for dette i forbindelse med overførslen af myndighedsopgaven med tilkendelse og udbetaling af
28
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
efterlevelseshjælp efter § 85 a fra kommunerne til Udbetaling Danmark ved lov nr. 494 af 21. maj
2013 om ændring af lov om Udbetaling Danmark, lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og forskellige andre love
(Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark).
Det foreslås på den baggrund, at
§ 106
omformuleres, således at det fremgår, at staten og
kommunen hver afholder 50 pct. af udgifterne til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.
Til nr. 28
Der foretages en sproglig korrektion i § 110 a, stk. 2, således at det kommer til at fremgå, at hvis
kommunen har indhentet en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, får det ikke betydning for
kommunen vurdering af ret til ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b. Ved en fejl
fremgår det efter de gældende regler, at ”har kommunen indhenter”.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Det følger af gældende § 39, stk. 3, i barselsloven, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær
efter § 6, stk. 2, for at kunne gøre et refusionskrav gældende, jf. § 40, stk. 2, skal anmelde fraværet
og dokumentere retten til fravær til Udbetaling Danmark. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
herom.
Det fremgår af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1109 af 26. november 2012 om ret til
barselsdagpenge, at arbejdsgiveren skal anmelde lønmodtagerens fravær på grund af graviditet før 4
uger før forventet fødsel til Udbetaling Danmark senest 5 uger efter første fraværsdag. Anmeldelsen
skal ske via Nemrefusion. Bekendtgørelsens § 18, stk. 1, fastslår, at Udbetaling Danmark skal have
oplysning om årsag, omfang og forventet eller faktisk varighed af fraværet ved fravær efter
barselslovens § 6, stk. 2, nr. 1. Bekendtgørelsens § 19, stk. 1, fastslår, at ved fravær efter
barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2, skal Udbetaling Danmark have oplysninger om årsag, omfang og
varighed af den berettigede fravær samt for en beskæftiget lønmodtager en erklæring fra
arbejdsgiver om, at der ikke kan tilbydes anden passende beskæftigelse.
Der er med den nuværende bestemmelse i barselslovens § 39, stk. 3, ikke hjemmel til at fastsætte
bestemmelse om, at arbejdsgiverens ret til refusion bortfalder, indtil anmeldelsen af sygefraværet
sker, hvilket var tilfældet med de tidligere gældende regler på området inden lovændringen i 2012,
jf. lov nr. 326 af 11. april 2012.
Det foreslås, at der sker en udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 39, stk. 3, i barselsloven,
hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om konsekvensen for
arbejdsgiverens ret til refusion ved manglende overholdelse af pligten til at anmelde
lønmodtagerens graviditetsbetingede sygefravær inden 5 uger. Af lovtekniske hensyn flyttes
bemyndigelsesbestemmelsen fra § 39, stk. 3, til et nyt stykke 4.
Formålet med forslaget er at undgå, at Udbetaling Danmark kan være nødsaget til at give
arbejdsgiver afslag på refusion ved en meget sen anmeldelse om barselsdagpenge for en periode
med graviditetsbetinget sygefravær før 4 uger før forventet fødsel, fordi der ikke kan fremskaffes
den nødvendige dokumentation.
29
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Udvidelsen af bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler svarende til dem, som var
gældende inden lovændringen i 2012, således at arbejdsgiverens ret til refusion for løn under fravær
efter barselslovens § 6, stk. 2, bortfalder, indtil anmeldelsen af sygefraværet sker. Det skal
bemærkes, at den evt. manglende anmeldelse kun vil få betydning for refusionen under
sygefraværet og ikke under den efterfølgende barsel. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at
Udbetaling Danmark kan udbetale refusion, hvis overskridelsen af fristen for anmeldelse skyldes
driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra
at anmelde rettidigt, jf. tilsvarende bestemmelse i barselslovens § 40, stk. 4. Udbetaling Danmark
vil ligeledes kunne udbetale refusion, hvis overskridelse af fristen skyldes forhold, som i det
væsentligste må tilskrives lønmodtageren, forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre,
der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt
taler derfor. Det svarer til de dispensationsregler som findes i § 59 i lov om sygedagpenge.
Der henvises til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. december 2016 og har virkning fra den 1. oktober
2016, jf. dog forslaget til stk. 2 og 3.
Da lovforslaget i overvejende grad indeholder ændringer og præciseringer, der skal udmønte
intentionen i jobreformen, foreslås det, at virkningstidspunktet for lovforslaget sker med
tilbagevirkende kraft, således at det kan få virkning fra samme tidspunkt som reglerne om
kontanthjælpsloftet har virkning, og fra det tidligste tidspunkt, hvor 225-timersreglen har betydning
for beregningen af ydelser.
Således vil kommunerne og Udbetaling Danmark efter lovens ikrafttræden skulle give personer, der
er berørt af ændringerne, denne retsstilling med tilbagevirkende kraft og efterbetale eventuelle
beløb for oktober og november måned som følge af personernes ændrede retsstilling.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet for en ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp,
der er samlevende med en integrationsydelsesmodtager, der som følge af samberegningsreglen i
§ 26, stk. 2, i loven får reduceret sin uddannelses- eller kontanthjælp, således at de to
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller kontanthjælpen, dog således at begge
mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 9 og 10 foreslås det, at modtageren af uddannelseshjælp eller
kontanthjælp i denne situation ikke også skal have uddannelses- eller kontanthjælpen reduceret ved
manglende opfyldelse af 225-timersreglen. For disse personer, vil der derfor kunne blive tale om
efterbetaling for månederne oktober og november 2016.
I
stk. 2,
foreslås det, at ændringerne i lovens § 2 (barselsloven) træder i kraft den 1. januar 2017, da
disse ændringer har direkte konsekvenser for erhvervslivet. Endvidere foreslås, at ændringerne
finder anvendelse for arbejdsgiverens anmeldelse af en lønmodtagers graviditetsbetingede
sygefravær, der påbegyndes den 1. januar 2017 eller senere.
30
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671251_0031.png
I
stk. 3,
foreslås det, at for de i § 1, nr. 14, nævnte husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager
hjælp efter §§ 22-24, har loven dog først virkning fra den 1. december 2016.
For husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§ 22-24, skal loven først have
virkning fra den 1. december 2016, idet tilbagevirkende kraft for disse personer, vil kunne medføre
tilbagebetaling af boligstøtte, som er modtaget i overensstemmelse med den gældende lovgivning
på udbetalingstidspunktet.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, idet lov om aktiv socialpolitik og
barselsloven ikke gælder på Færøerne og Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016, som
ændret ved § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af
30.august 2015, § 6 i lov nr. 1569 af 12.
december 2015, § 17 i lov nr. 623 af 8. juni
2016, § 2 i lov nr. 625 af 8. juni 2016 og senest
ved § 11 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 13, stk. 1-3, nr. 1 …
2)
udebliver fra en individuel samtale i
jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en
1.
I
§ 13, stk. 3, nr. 2,
udgår »eller
integrationsloven«.
31
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671251_0032.png
aktiv beskæftigelsesindsats eller
integrationsloven, et møde i
rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering
i jobcenteret,
Stk. 3, nr. 3...
4) undlader at give meddelelse om sygdom til
jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et
tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i
medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt
til en individuel samtale som led i
sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i
sygeopfølgning,
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i
foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller
7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet
efter integrationsloven.
stk. 4…
Stk. 5.
Det er en betingelse for at få hjælp, at
ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et
rimeligt tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte
dele af integrationsprogrammet efter
integrationsloven, medmindre ansøgeren i
medfør af § 21 f i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i
integrationsloven ikke er forpligtet til at tage
imod tilbud. Har ansøgeren om
uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse,
er det endvidere en betingelse for at få
uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-
, skrive- og regnetest, medmindre personen er
omfattet af et integrationsprogram efter
integrationsloven. Har ansøgeren om
kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det
en betingelse for at få kontanthjælp, at personen
deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis
jobcenteret vurderer, at der er behov for det,
medmindre personen er omfattet af et
integrationsprogram efter integrationsloven.
stk. 6-7, nr. 1-5…
6) den pågældende modtager støtte efter lov om
social service til pasning af handicappet barn
2.
I
§ 13, stk. 3, nr. 4,
udgår »eller et tilbud m.v. i
medfør af integrationsprogrammet i
integrationsloven«.
3.
I
§ 13, stk. 3, nr. 5,
indsættes efter »
foranstaltninger som led i sygeopfølgning,«:
»og«.
4.
I
§ 13, stk. 3, nr. 6,
ændres »sygeopfølgning
eller«: til »sygeopfølgning.«
5.
§ 13, stk. 3, nr. 7,
ophæves.
6.
I
§ 13, stk. 5, 2. pkt.,
udgår », medmindre
personen er omfattet af et integrationsprogram
efter integrationsloven«
7.
§ 13, stk. 7, nr. 6,
indsættes efter »handicappet
barn«: », handicappet voksen«.
32
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671251_0033.png
eller døende nærtstående eller efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel til pasning af
alvorligt sygt barn,
stk. 7, nr. 7-10, stk. 8-16…
§ 13 f, stk. 1-3…
Stk. 4.
Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge
ægtefæller ikke anses for at udnytte deres
arbejdsmuligheder efter stk. 3, beregnes efter
reglerne i § 26, stk. 8, og § 34, stk. 3. Ægtepar på
integrationsydelse, hvor den ene eller begge
ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn,
skal dog først have beregnet hjælpen efter § 26,
stk. 8, og § 34, stk. 3, når de har opnået ret til
fuld børne- og ungeydelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i
lov om en børne- og ungeydelse.
stk. 5-6…
Stk. 7.
Hjælpen til en ugift person, der anses for
ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter stk.
6, nedsættes efter reglerne i § 13 g. Hjælpen
nedsættes dog ikke for personer, der alene
modtager uddannelseshjælp beregnet på
baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-
9. Bliver en ugift person gift, beregnes hjælpen
til personen fortsat efter 1. pkt., indtil ægteparret
som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år
inden for 3 år, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1.
Stk. 8-12, nr. 1-2…
3) perioder, hvor den pågældende har modtaget
støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn eller døende nærtstående eller
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
til pasning af alvorligt sygt barn,
Stk. 12, nr. 4-6, stk. 13-17…
§ 25 b, stk. 1-2…
Stk. 3.
For personer, der modtager hjælp efter §§
22-24, eller som får beregnet hjælp efter § 26,
stk. 2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den
samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre
et månedligt beløb på
1) 11.867 kr. (2016-niveau) for gifte og
samlevende personer, som har forsørgelsespligt
over for et barn,
12.
I
§ 25 b, stk. 3,
indsættes efter »§§ 22-24, «:
»jf. dog stk. 10, «.
11.
§ 13 f, stk. 12, nr. 3,
indsættes efter
»handicappet barn«: », handicappet voksen«.
9.
I
§ 13 f, stk. 7, 2. pkt.,
ophæves.
10.
I
§ 13 f, stk. 7,
indsættes efter 3. pkt., der
bliver 2. pkt.: »Hjælpen nedsættes dog ikke efter
1. og 2. pkt. for personer, der alene modtager
uddannelseshjælp beregnet på baggrund af
satserne i § 23, stk. 2, nr. 1,2 og 6-9, samt for
personer, der er samlevende med eller bliver gift
med en person, der modtager integrationsydelse,
og hvis hjælp beregnes efter § 26, stk. 2.«
8.
§ 13 f, stk. 4, 2. pkt.,
affattes således:
»Ægtepar, hvor den ene eller begge ægtefæller
modtager integrationsydelse, og hvor den ene
eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over
for et barn, får dog ikke beregnet hjælpen efter §
26, stk. 8, og § 34, stk. 3, når der alene på grund
af manglende opfyldelse af betingelsen i § 2, stk.
1, nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse ikke
udbetales fuld børne- og ungeydelse.«
33
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671251_0034.png
2) 11.707 kr. (2016-niveau) for gifte og
samlevende personer, som har forsørgelsespligt
over for to eller flere børn,
3) 9.057 kr. (2016-niveau) for gifte og
samlevende personer, som ikke er forsørgere,
4) 14.172 kr. (2016-niveau) for enlige personer,
som har forsørgelsespligt over for et barn,
5) 14.530 kr. (2016-niveau) for enlige personer,
som har forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, og
6) 9.754 kr. (2016-niveau) for enlige personer,
som ikke er forsørgere.
Stk. 4.
For ægtefæller omfattet af § 13 f, stk. 3 og
4, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5,
højst udgøre et månedligt beløb på
1) 9.087 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der
ikke får hjælpen nedsat, og som har
forsørgelsespligt over for et barn,
2) 9.154 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der
ikke får hjælpen nedsat, og som har
forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
3) 6.118 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der
ikke får hjælpen nedsat, og som ikke er
forsørger,
4) 6.865 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der
får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt
over for et barn,
5) 6.932 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der
får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt
over for to eller flere børn,
6) 5.077 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der
får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger.
Stk. 5..
Stk. 6.
Boligstøtten efter lov om individuel
boligstøtte indgår i den samlede hjælp efter stk. 5
med en forholdsmæssig andel af den samlede
støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til
antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18
år.
Stk. 7…
Stk. 8.
Kommunen træffer forud for indplacering
under de øvre grænser for den samlede hjælp i
15.
I
§ 25 b, stk. 8,
udgår: »ugifte«, og efter
»personer« indsættes: »i relation til de øvre
14.
I
§ 25 b, stk. 6,
indsættes som
2. pkt.:
»Husstandsmedlemmer under 18 år, der
modtager hjælp efter kapitel 4, og
husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager
boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte,
betragtes i den forbindelse som
husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.«
13.
I
§ 25 b, stk. 4,
indsættes efter »§ 13 f, stk. 3
og 4,«: »jf. dog stk. 10, «.
34
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671251_0035.png
stk. 1-3 afgørelse om, hvorvidt ugifte personer
kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Stk. 9.
Uanset stk. 8 anses personer, der
modtager ordinært børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, for enlige ved indplacering under
de øvre grænser i stk. 1-3. Personer, der
modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, § 23, stk.
2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, eller får beregnet
hjælp efter § 26, stk. 2, anses for samlevende ved
indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3.
grænser for den samlede hjælp«.
16.
I
§ 25 b, stk. 9,
indsættes som
3. pkt.:
»En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl
med sin ægtefælle, skal ved indplacering under
de øvre grænser i stk. 1-3, indplaceres som gift.«
17.
I
25 b,
indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10.
Personer, der modtager
integrationsydelse efter § 22, jf. § 47, stk. 4, er
ikke omfattet af de øvre grænser for den samlede
hjælp. Tilsvarende gælder personer, der har nået
efterlønsalderen som fastsat i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få
social pension på grund af betingelserne om
optjening, og som modtager integrationsydelse
efter § 22. «
§ 26, stk. 1-7…
Stk. 8.
Resulterer beregningen efter stk. 1 og 2 af
hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge
ægtefæller modtager integrationsydelse, i en
samlet hjælp til ægteparret eksklusive eventuelt
tillæg efter § 22, stk. 4-8, der overstiger 14.575
kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr.
måned (2016-niveau), afhængigt af om
personerne har forsørgelsespligt over for børn
eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke
betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder, nedsættes hjælpen til
ægtefællerne således, at de tilsammen får
beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr.
måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned
(2016-niveau) eksklusive eventuelt tillæg efter §
22, stk. 4-8, afhængigt af om personerne har
forsørgelsespligt over for børn eller ikke.
Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle,
der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært
og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder. Opfylder ingen af
18.
To steder i
§ 26, stk. 8,
indsættes efter
»eventuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8,«: » og
tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever,
jf. stk. 2,«.
35
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671251_0036.png
ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den
ægtefælle, der har mindst tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Stk. 9-11…
§ 33.
Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt
bistands- og plejetillæg efter lov om social
pension.
Stk. 1, nr. 2-4
5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører
børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn
efter § 38 i lov om social service.
Stk. 1, nr. 6-10, stk. 2…
§ 34, stk. 1-2…
Stk. 3.
Følgende personer kan ikke få særlig
støtte:
1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 10, og §
13 f, stk. 1-4.
2) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.
Stk. 4.
Personer, der er omfattet af § 13 f, stk. 6
og 7, får særlig støtte med det beløb, der ville
have været udbetalt, hvis de pågældende ikke
havde været omfattet af nedsættelsen af hjælpen
efter § 13 g.
Stk. 5-8…
§ 85 a.
Udbetaling Danmark yder efter
ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk.
2-9 til personer, hvis ægtefælle eller samlever er
afgået ved døden.
Stk. 2-8…
§ 89, stk. 1-2…
Stk. 3.
Kommunen udbetaler integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp med satsen
for en person, der forsørger eget barn i hjemmet
og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis
det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark
efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en
24.
I
§ 89, stk. 3, 2. pkt.,
ændres », under
forudsætning af« til: »med forbehold for,«.
23.
I
§ 85 a, stk. 1,
ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-
8«.
22.
I
§ 34, stk. 4,
indsættes efter »§ 13 f, stk. 6 og
7,«: » herunder gifte, der endnu ikke har
modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden
for 3 år,«.
21.
I
§ 34, stk. 3, nr. 1,
indsættes efter »§ 13 f,
stk. 1-4«: », jf. dog stk. 4«.
20.
I
§ 33, stk. 1, nr. 5,
ændres »§ 38 i lov om
social service« til: »§ 86 i dagtilbudsloven«.
19.
I
§ 33, stk. 1, nr. 1,
ændres »lov om social
pension« til: »lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.«
36
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671251_0037.png
person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud. I
den situation udbetales hjælpen, under
forudsætning af at ansøgningen om ekstra
børnetilskud imødekommes af Udbetaling
Danmark. Kommunen skal senest ved
udbetalingen af hjælpen oplyse modtageren om,
at den udbetalte hjælp er foreløbig, og med
hvilken begrundelse samt tage forbehold for
tilbagebetaling.
Stk. 4…
§ 91.
Kommunen skal træffe afgørelse om
tilbagebetaling,
1) når en person mod bedre vidende har undladt
at give kommunen oplysninger som krævet efter
§ 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov,
integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område,
2) når en person mod bedre vidende uberettiget
har modtaget ydelser efter denne lov,
3) når en person har modtaget hjælp efter § 12,
stk. 2, og efterfølgende får udbetalt
uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker
samme tidsrum, eller
4) når en person er omfattet af en sanktion efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 95.
Tilbagebetalingskravet opkræves af
kommunen efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren i samråd med
skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at
en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren
trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 2 …
25.
I
§ 91
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Udbetaling Danmark skal træffe
afgørelse om tilbagebetaling,
1) når en person mod bedre vidende har
undladt at give Udbetaling Danmark
oplysninger som krævet efter § 4 i lov
om Udbetaling Danmark, eller
2) når en person mod bedre vidende
uberettiget har modtaget ydelser efter §§
6 eller 85 a i denne lov.«
26.
I
§ 95, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
»kommunen«: »eller af Udbetaling Danmark«.
§ 106.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel
10, jf. dog § 99, stk. 2. Staten refunderer 50 pct.
af en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp
efter kapitel 10 a. Staten refunderer 50 pct. af en
kommunes udgifter til særlig støtte til enlige
27.
I
§ 106, 2. pkt.,
ændres »refunderer 50 pct. af
en kommunes udgifter« til: »og kommunen
afholder hver 50 pct. af udgifterne«.
37
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671251_0038.png
forsørgeres studiestart efter § 34 a. Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til
særlig støtte til deltagerbetaling efter § 34 b.
§ 110 a, stk. 1…
Stk. 2.
Har kommunen indhenter en udtalelse, jf.
stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges
betydning for kommunens vurdering af ret til
ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6
b, at personen afviser at modtage
lægebehandling som nævnt i stk. 1, herunder den
lægebehandling, som måtte være anbefalet af
sundhedskoordinatoren.
Stk. 3…
§2
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af
29. april 2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 624
af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
§ 39.
..
Stk. 3.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under
fravær efter § 6, stk. 2, skal for at kunne gøre et
refusionskrav gældende, jf. § 40, stk. 2, anmelde
fraværet og dokumentere retten til fravær.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
herom.
1.
§ 39, stk. 3, 2. pkt.
ophæves.
2.
I
§ 39
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen
i stk. 3, herunder om konsekvensen for
arbejdsgivers ret til refusion ved manglende
overholdelse af fristen for anmeldelse af
sygefraværet.”
2.
I
§ 110 a, stk. 2,
ændres »indhenter« til:
»indhentet«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. december
2016 og har virkning fra den 1. oktober 2016, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk.2.
Lovens § 2 træder i kraft den 1. januar
2017 og finder anvendelse for arbejdsgivers
anmeldelse af en lønmodtagers
graviditetsbetinget sygefravær, der påbegyndes
den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 3.
For de i § 1, nr. 14, nævnte
husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager
hjælp efter §§ 22-24, har loven dog først
virkning fra den 1. december 2016.
38
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671251_0039.png
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
39