Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 4 Bilag 1
Offentligt
1671249_0001.png
NOTAT
30. september 2016
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om
aktiv socialpolitik og barselsloven (Præciseringer af
Jobreform fase I og konsekvens for arbejdsgivers ret
til refusion ved for sen anmeldelse af graviditetsbetin-
get sygefravær m.v.)
J.nr. 16/09207
Sociale Ydel-
ser/Arbejdsmarkedsydelser
THM/LJS/NISC
1.
Indledning
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Præciseringer af
Jobreform fase I m.v.) har været sendt i høring i perioden den 11. august 2016 til
den 12. september 2016.
Der er modtaget høringssvar fra følgende:
Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg (DA, LO og FTF), Dansk So-
cialrådgiverforening, Datatilsynet, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Retspoli-
tisk forening, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet
for Socialt Udsatte, SAND - de hjemløses landsorganisation og Udbetaling Dan-
mark.
Ankestyrelsen, DA, FTF, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Foreningen
af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, Rigsrevisionen og Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmar-
kedet har ingen bemærkninger til de dele af lovforslaget, som omhandler præcise-
ring af jobreform fase I.
Udkast til forslag til lov har været sendt i en supplerende høring i perioden fra den
23. september 2016 til den 30. september 2016 som følge af, at der i forslaget efter
den eksterne høring er indsat en ændring til barselsloven, som genindfører en kon-
sekvens for arbejdsgivers ret til refusion ved for sen anmeldelse af graviditetsbe-
tinget sygefravær.
Der er i den supplerende høring modtaget høringssvar fra følgende:
Ankestyrelsen, DA, Dansk Socialrådgiverforening, FOA, KL, Rigsrevisionen, Rå-
det for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet og Udbetaling Danmark.
Derudover er der efter den supplerende høringsfrist modtaget høringssvar fra: Da-
tatilsynet og SAND – de hjemløses landsorganisation.
Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, FOA, KL, Rigsrevisio-
nen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, SAND – de hjemløses lands-
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671249_0002.png
organisation og Udbetaling Danmark har ingen bemærkninger til den del af lov-
forslaget, som omhandler barselsloven.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Forkortelser anvendt i dette høringsnotat:
Udbetaling Danmark - UDK
SAND - de hjemløses landsorganisation - SAND
2.
Generelle bemærkninger til forslag om præciseringer af jobre-
form fase I
LO anfører, at jobreform fase 1 vil bidrage til den stigende ulighed i samfundet,
hvor flere børn vokser op i fattigdom, at forskellige studier viser, at der ikke er
nogen nævneværdig beskæftigelsesgevinst ved at skære i ydelserne, og at de berør-
te bliver markant fattigere med risiko for at komme endnu længere væk fra ar-
bejdsmarkedet.
Kommentar:
Det er regeringens holdning, at en mærkbar forskel mellem arbejdsindkomst ved en
overenskomstmæssig mindsteløn og det man kan modtage i kontanthjælp er nød-
vendigt for et sundt arbejdsmarked.
Retspolitisk forening anfører, at de er stærkt kritiske over for jobreform fase 1 af
retspolitiske, menneskeretlige og social-økonomiske grunde, og at det foreliggende
udkast mest af alt er udtryk for, at lovændringen ved lov nr. 296 af 22. marts 2016
gik vel hurtigt.
Rådet for socialt udsatte anfører, at det er påfaldende, at der allerede er behov for
justeringer i de nye regelsæt, og at Rådet generelt er bekymret for konsekvenserne
af de nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timersregel, som
vil ramme socialt udsatte og øge risikoen for afsavn, social marginalisering og i
værste fald udsættelser.
SAND anfører, at de mange præciseringer, som fremsættes så kort tid efter vedta-
gelse af hovedlovene, er en bekræftelse på, at lovene er hastet igennem.
Kommentar:
Jobreform fase 1 er en udmøntning af regeringens intention om, at det bedre skal
kunne betale sig at arbejde end at være på offentlig forsørgelse. Jobreformen skal
styrke det økonomiske incitament til at vælge et aktivt arbejdsliv med alt det positi-
ve, det bringer med sig - også for børnene. I implementeringsperioden er der i
samarbejdet med kommunerne og Udbetaling Danmark fundet behov for visse
præciseringer i den vedtagne lov nr. 296 af 22. marts 2016, som nu gennemføres.
3. 225-timersreglen
KL anfører, at det er uklart, hvordan ægtepar stilles i forhold til 225-timersreglen,
når den ene ægtefælle er under uddannelse (hvor vedkommende modtager elev-
eller lærlingeløn). KL finder, at det vil være hensigtsmæssigt at sidestille person-
2
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671249_0003.png
gruppen med ægtepar, hvor den ene modtager en anden offentlig forsørgelsesydel-
se, fx SU, og foreslår, at der sker en præcisering heraf i 225-timersreglen.
Kommentar:
Det kan oplyses, at når der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under ud-
dannelse, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen. Dette fremgår af § 12, stk. 4, i lov
om aktiv socialpolitik.
Hjælpen til den ikke-uddannelsessøgende vil blive beregnet som til en enlig. Det
betyder, at den uddannelsessøgende ikke behøver at opgive sin uddannelse for at
stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette gælder, uanset om den uddannel-
sessøgende er berettiget til SU eller anden uddannelsesgodtgørelse.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er af den opfattelse, at et sådant æg-
tepar vil være omfattet af beregningsreglen i § 26, stk. 3, i loven (kombinationsæg-
tepar), og lovens § 30, stk. 2, om fradrag for ægtefællens indtægter, og at parret vil
være omfattet af 225-timersreglen på samme måde som kombinationsægtepar, jf. §
13 f, stk. 8.
Styrelsen vil på sin hjemmeside udarbejde et spørgsmål-svar, der vejleder herom.
LO anfører, at det bør præciseres, hvornår man kan fritages fra at være omfattet af
225-timersreglen, således at ingen aktivitetsparate skal være omfattet af 225-
timersreglen, evt. kombineret med, at personer, der har komplekse og sammensatte
problemer, sindslidelse, alvorlige sygdomme og handicap, ligeledes undtages.
Endvidere foreslår LO, at der gennemføres en undersøgelse af, hvilke konsekven-
ser stramningerne får for de personer, der bliver omfattet af det lavere forsørgel-
sesgrundlag, herunder konsekvenser for børnenes sociale liv og opvækst mv.
Kommentar:
225 timers reglen skal sikre et skærpet krav om rådighed. Alle modtagere af ud-
dannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, der godt kan arbejde, skal
opfylde et krav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for et år, og de
personer, som ikke lever op til kravet, skal mødes med en konsekvens i form af en
reduktion i ydelsen.
225-timersreglen indebærer, at personer, der vurderes at have en så begrænset
arbejdsevne, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked,
ikke skal være omfattet af 225-timers kravet.
Der er i bemærkningerne til lovforslaget til 225-timersreglen angivet eksempler på
grupper, som forventes undtaget, idet det bemærkes, at det i alle situationer er
forudsat, at der er tale om en individuel konkret vurdering af den enkelte persons
arbejdsevne. Personer under forrevalidering, revalidering (kun relevant for inte-
grationsydelsesmodtagere) eller dem, der er påbegyndt udfyldelse af den forbere-
dende del af en rehabiliteringsplan med henblik på forelæggelse for rehabilite-
ringsteamet, er undtaget fra 225-timersreglen. I øvrigt forlænger perioder med
sygdom, barsel eller lignende, der har forhindret den pågældende i at arbejde, den
periode, en person har til at opnå de krævede arbejdstimer.
3
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671249_0004.png
Personer med betydelige komplekse problemer og/eller væsentlige helbredsmæssi-
ge problemer, må formodes ofte at have en så begrænset arbejdsevne, at de vil
blive undtaget fra arbejdskravet.
Når aktivitetsparate ikke generelt undtages fra 225 timers kravet, skyldes det ar-
bejdskravets størrelse. Det kan efter regeringens opfattelse ikke på forhånd ude-
lukkes, at en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager kan arbejde 5-6 timer om ugen
eller 1�½ måned på fuld tid inden for 12 måneder.
Det kan oplyses, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bl.a. har udarbej-
det en guide til 225-timersreglen om forhold, der kan indgå i vurderingen af, om en
borger skal undtages fra 225-timersreglen.
Beskæftigelsesministeriet vil iværksætte en evaluering i 2017, som skal belyse, i
hvilket omfang de udsatte kontanthjælpsmodtagere får afklaret deres arbejdsevne
og forsørgelsesgrundlag, så som fx ressourceforløbsydelse. Evalueringen vil blive
iværksat, når kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er fuldt indfaset.
4. Kontanthjælpsloftet
KL anfører, at det bør præciseres, om kommunen tillige skal træffe afgørelse efter
§ 25 b, stk. 8, om hvorvidt borgeren er enlig.
Kommentar:
Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at der skal træffes afgørelse om, hvorvidt
personer i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp kan anses for samle-
vende eller enlige. Det fremgår således direkte af bestemmelsens ordlyd, at der
tillige skal træffes afgørelse over for borgere, der vurderes at være enlige.
Retspolitisk forening anfører, at lovforslaget allerede skal træde i kraft 1. december
2016 og endvidere med en vis tilbagevirkende kraft fra 1. oktober 2016.
Kommentar:
De ændringer og præciseringer, der skal have virkning fra den 1. oktober 2016, er
tillagt tilbagevirkende kraft af hensyn til de borgere, der berøres af ændringerne,
idet de bliver stillet bedre som følge af ændringerne.
SAND anfører, at kontanthjælpsloftet forringer mulighederne for at undgå ghettoi-
seringer, fordi man indskrænker mulighederne for at anvise lejligheder i boligkvar-
terer med en relativ høj husleje.
Kommentar:
Kontanthjælpsloftet skal sikre en mærkbar økonomisk gevinst ved at tage et arbej-
de frem for at modtage offentlig forsørgelse. Og det skal bidrage til at kontant-
hjælpsmodtagerne kommer i job og får gavn af at være en del af det arbejdende
fællesskab. Det er klart, at bor man i en dyrere lejlighed og derfor har modtaget
mere i boligstøtte og særlig støtte, så vil man som følge af loftet også kunne opleve
en højere reduktion i sin ydelse. Men det er bl.a. også den gruppe af kontant-
4
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671249_0005.png
hjælpsmodtagere, hvor det økonomiske incitament til at arbejde i dag er særligt
lavt, bl.a. fordi den særlige støtte helt falder bort, hvis man kommer i job.
UDK anfører, at lovforslagets virkningsdato må forventes at have en del admini-
strative konsekvenser, herunder tidsmæssige udfordringer i forbindelse med udvik-
ling af it-understøttelse til implementering.
Kommentar:
Den tilbagevirkende kraft af lovforslagets bestemmelser er indført af hensyn til de
borgere, der stilles økonomisk bedre af forslaget. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, KL og UDK har samarbejdet om implementeringen af kontanthjælps-
loftet og har i denne forbindelse drøftet de i lovforslaget indeholdte ændringer,
herunder at de kan administreres til tiden.
5. Genindførelse af en konsekvens for arbejdsgivers ret til refusion
ved for sen anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær
DA bemærker, at ændringen i barselsloven generelt set er til ulempe for arbejdsgi-
verne. Samtidig noterer DA sig, at den forventede merudgift for arbejdsgiverne på
ca. 65 mio. kr. årligt, som følge af, at arbejdsgiverne forventes ikke at overholde
fristen, står i kontrast til, at det angivne formål med forslaget er at undgå, at Udbe-
taling Danmark kan være nødsaget til at give arbejdsgiver afslag på barselsdagpen-
ge eller refusion ved en meget sen anmeldelse.
Kommentar:
Der ændres ikke med lovforslaget på, at en arbejdsgiver skal anmelde lønmodtage-
rens fravær på grund af graviditet før 4 uger før forventet fødsel til Udbetaling
Danmark senest 5 uger efter første fraværsdag. Overholder arbejdsgiveren fristen
for anmeldelse, vil lovforslaget ikke få betydning for arbejdsgiveren. For en ar-
bejdsgiver, som ikke overholder fristen for anmeldelse, vil lovforslaget betyde, at
arbejdsgiverens ret til refusion fra første fraværsdag frem til anmeldelses sker, vil
bortfalde.
DA anfører yderligere, at det bør præciseres i udkast til lovforslaget, at der i for-
bindelse med administrationen af loven bør sørges for, at en arbejdsgiver, der ved
en fejl anmelder graviditetsbetinget sygefravær til kommunen i stedet for Udbeta-
ling Danmark, ikke lider et tab som følge af en sådan misforståelse.
Kommentar:
Da manglende overholdelse af anmeldelsesfristen fremover vil få betydning for
arbejdsgiverens ret til refusion, vil der i bekendtgørelsen blive fastsat regler om, at
Udbetaling Danmark kan udbetale refusion, hvis overskridelsen af fristen for an-
meldelse skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed,
der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt, jf. tilsvarende bestemmel-
se i barselslovens § 40, stk. 4. Udbetaling Danmark vil ligeledes kunne udbetale
refusion, hvis overskridelse af fristen skyldes forhold, som i det væsentligste må
tilskrives lønmodtageren, forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre,
der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstæn-
digheder i øvrigt taler derfor. Det svarer til de dispensationsregler som findes i §
59 i lov om sygedagpenge.
5
 L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1671249_0006.png
Dette vil blive tilføjet i den endelige udgave af lovforslaget.
DA bemærker endeligt, at de finder den korte høringsfrist problematisk.
6