Mange tak, formand.
Jeg vil gerne hæfte mig ved det, ordføreren for Dansk Folkeparti indledte med at sige, nemlig at der åbenbart var begået nogle beklagelige fejl, da man vedtog lovforslaget om kontanthjælp og 225-timersregel.
Jeg vil da gerne takke for den indrømmelse, som jo tyder på, hvad vi er adskillige ordførere i oppositionen – jeg tror, det er alle sammen – der har sagt, nemlig at det er noget f...
hastværk og lastværk, man har lavet med den der lovgivning, hvor man også har sat kommunerne i en meget vanskelig situation.
Så det er da altid noget, at i hvert fald en af de ordførere, der er arkitekterne bag lovforslaget, erkender, at der nok er noget, der er gået lige lovlig stærkt her.
Da jeg først læste det igennem, blev jeg egentlig sådan lidt positivt overrasket, for det er jo rigtigt, at der på fem-seks punkter faktisk er tale om nogle småforbedringer, som har stor betydning for de mennesker, der kan blive omfattet af dem, altså fordi det er mennesker, der ikke har ret mange penge i forvejen, og som i forvejen er dybt frustrerede og dybt ulykkelige over den situation, de er i med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.
Boligselskabernes Landsforening siger, at 13.000 familier kommer i fare for enten at være nødt til at flytte ud af deres bolig eller direkte blive smidt ud af den, fordi de ikke kan betale huslejen efter de nye regler, der er indført.
Så der kunne man jo blive lidt positivt overrasket.
De ændringer, der foreslås her, er ikke nogen, der overhovedet retter op på det kæmpe overgreb, man har begået med den her lovgivning, på fattige mennesker – mennesker, som er arbejdsløse, uforskyldt arbejdsløse, mennesker, som er uforskyldt syge, ramt af et handicap eller kroniske lidelser.
Men man bliver jo glad for lidt med den regering, vi har.
Så selv det mindste lille tegn på, at man kan mildne luften en smule for de klippede får, bliver vi selvfølgelig glade for, og det vil vi gerne støtte.
Men som sædvanlig skal man, når det er noget, der kommer fra den borgerlige fløj og fra en Venstreregering, have den store lup fremme, og det skulle man især med det her lovforslag, som er så snørklet og kringlet skrevet, at vi har måttet bruge rigtig mange timer oppe i vores sekretariat på at finde ud af, hvad det egentlig handler om.
Vi nåede altså frem til, at der er nogle grimme tidsler i det her lovforslag.
De har allerede været nævnt, og det er blevet afklaret, at de er der, selv om Venstres ordfører var lidt usikker på, hvad den ene af dem betyder økonomisk.
Det er jo så det, der gør, at vi må komme med den samme melding, som Socialdemokratiets ordfører kom med, og sige, at vi ikke kan støtte lovforslaget i den form, det har her.
De to forringelser, der ligger i det, bør pilles ud.
Så vil jeg sige til ministeren, som har fremsat lovforslaget, og til de ordførere, der støtter det, at jeg synes, det er meget beklageligt, at man lægger et lovforslag frem, som er så snørklet rent juridisk, uden at man kommer med en redegørelse for, hvordan konkrete mennesker – eller skal vi sige det på en anden måde med det sprog, vi bruger her – forskellige familietyper bliver ramt/ikke ramt eller får det bedre, for så er det jo noget nemmere at tage stilling til.
Det må vi så spørge ind til i lovbehandlingen.
Men vi har jo i hvert fald fået slået klart fast i ministerens fremsættelsestale og bekræftet her af ordføreren for Venstre, at reglen om, at unge under 18 år også skal regnes med, når man skal fastlægge loftet, vil betyde, at en række familier bliver stillet ringere.
Det er jo nok ikke dem, der har en forfærdelig masse penge i forvejen, især ikke hvis der er hjemmeboende børn helt op til 18 år.
Så det er sådan set rigeligt.
Vi synes, der er rigeligt med forringelser i den lovgivning, man har lavet her, om kontanthjælpsloft og 225-timersregel – og integrationsydelse, som jeg måske lige skulle nævne, for jeg mener, at ordføreren for Socialdemokratiet lige nævnte den ydelse.
Det skal vi nok huske at sige hele tiden.
Der er rigelig med forringelser i det.
Vi skal ikke have flere.
Så vi bakker op om, at lovforslaget bliver delt op – eller at de forringelser bliver trukket tilbage, hvad der selvfølgelig også ville være fint, men det kan vi nok ikke have så meget forhåbning om – så vi har mulighed for så bredt som muligt at vedtage de små forbedringer, der ligger i det.