L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 39 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om finansiel virk-

somhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhan-

del og forskellige andre love (Forhøjelse

af bødeniveauet for overtræ-

delse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige

finansielle institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøgle-

personer i SIFIer, aflønningsregler for finansielle virksomheder m.v.,

lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns-

og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen for at imø-

degå markedsmisbrug m.v.)

1. Indledning

Lovudkastet gennemfører en række ændringer i den finansielle lovgiv-

ning, der skal medvirke til at sikre en stærk og robust finansiel sektor og

samtidig sikre et effektivt håndhævelsessystem for tilsynsmyndighederne.

Lovudkastet har også til formål at underbygge den finansielle stabilitet

ved bl.a. at stille skærpede krav om god selskabsledelse til systemisk vig-

tige finansielle institutter (SIFI). Lovudkastet skal endvidere sikre offent-

ligheden et retvisende billede af gældende ret på området ved at udvide

Finanstilsynets offentliggørelsesregler således, at Finanstilsynet fremover

kan offentliggøre frifindende domme m.v.

Lovudkastet er sendt i høring i to dele. Første del af lovudkastet blev

sendt i høring den 12. juli 2016 med frist for høringssvar den 15. august

2016. Der er modtaget 26 høringssvar, heraf 17 med bemærkninger. An-

den del af lovudkastet blev sendt i høring den 26. august 2016 med frist

for høringssvar den 23. september 2016. Der er modtaget 24 høringssvar,

heraf 13 med bemærkninger.

2. Generelle bemærkninger

De hørte parter er generelt positive over for lovudkastets forskellige ele-

menter.

Finansrådet og Realkreditforeningen støtter de lovændringer, der lægges

op til med lovudkastet, herunder bl.a. forslaget til en ny bødemodel og

forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksom-

hed. Organisationerne er enige i, at bøderne skal være mærkbare for de

virksomheder, der begår lovovertrædelser. Realkreditrådet og Lokale

Pengeinstitutter (LOPI) støtter også forslaget om en ny bødemodel.

Endvidere finder Finansrådet, Realkreditforeningen, LOPI, Realkreditrå-

det, Dansk Erhverv og Forsikring & Pension ændringerne af offentliggø-

relsesreglerne positive, idet det fremadrettet vil give et klarere billede af

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

2/37

retstilstanden på det finansielle område. Dansk Aktionærforening kan

umiddelbart støtte de intentioner, som indholdet i lovudkastet har.

Dansk Aktionærforening støtter endvidere lovforslagets intentioner om at

skabe bedre konkurrencevilkår for fondsmæglerselskaber ved at nedsætte

kravene til startkapital til EU-lovgivningens minimumskrav. Dansk Akti-

onærforening forudsætter, at det vil medføre større konkurrence mellem

fondsmæglerselskaberne og dermed bedre vilkår for den private investor.

Forbrugerrådet TÆNK giver udtryk for, at den primære forbrugerbeskyt-

telse i relation til de ændrede kapitalkrav til fondsmæglerselskaberne lig-

ger i investorbeskyttelsesreglerne, og at en lempelse af kravene kan gavne

forbrugerne ved at øge konkurrencen og produktudbuddet på markedet,

hvorfor de foreslåede ændringer støttes.

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at den finder det hensigts-

mæssigt, at kapitalkravene til fondsmæglerselskaber nedsættes, og at det-

te kan ske uden at kompromittere investorbeskyttelsen.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel

virksomhed

3.1.1. Bødeniveauet

3.1.2. Beregning af nettoårsomsætning og gerningstids-

punktet

3.1.3. Bøder til fysiske personer

3.1.4. Bøder for overtrædelse af enslydende bestemmelser

3.2. Frist for indsendelse af halvårsrapporter for investeringsforvalt-

ningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde

3.3. Bilag 5, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed

3.4

Investeringsforeningers, SIKAV’ers og værdipapirfondes mulig-

hed for at udarbejde årsrapport på engelsk

3.5

Beslutning om ændring af vedtægter i forbindelse med beslutning

om udarbejdelse af årsrapport på engelsk

3.6. Anvendelse af begrebet selvforvaltende investeringsforeninger

3.7. Udpegning af SIFI

3.8. Krav til nøglepersoner i SIFIer

3.9. Regler om aflønning

3.9.1.

Detailregulering og overimplementering

3.9.2.

Udskydelse på 5 år

3.9.3.

Krav om tilbageholdelse (”retention periods”)

3.9.4.

Koncernregel

3.9.5.

Lønpolitikken

3.10. Tilladelse til fondsmæglerselskaber I

3.11. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolbeføjel-

ser for at imødegå markedsmisbrug m.v.

3.1.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

3/37

3.12. Tilladelse til at besidde finansielle instrumenter for egen regning

til fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at handle for

egen regning

3.13. Offentliggørelse

3.14. Finanstilsynets tavshedspligt

3.15. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber

3.15.1. Begrebet startkapital og reglernes forhold til kapi-

talkravene i selskabsloven

3.15.2. Kapitalkrav ved tilladelse til investeringsrådgivning

3.15.3. Erklæringer til Finanstilsynet vedrørende kundemid-

ler og ansvarsforsikring

3.15.4. Kapitalgrundlagskrav til fondsmæglerselskaber

3.16. Koncernregler for koncerner indeholdende fondsmæglerholding-

virksomheder eller fondsmæglerselskaber

3.17. Tilsyn med revisionsudvalg

3.18. Kravet om anden tilsvarende dokumentation

3.19. Koncernsolvens for gruppe 1 forsikringsselskaber m.v.

3.20. Sammensætningen af Penge- og Pensionspanelet

3.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel

virksomhed

3.1.1. Bødeniveauet

Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at der foreslås en model

til forhøjede bødesanktioner, hvorefter der ved fastsættelse af en bøde-

sanktion skal tages udgangspunkt i den overtrædende virksomheds stør-

relse og alvorligheden af overtrædelsen. Forslaget implementerer det for-

slag, som organisationerne var med til at vedtage i Udvalget om bøde-

sanktioner på det finansielle område. Organisationerne finder, at forslaget

understreger, at der skal være en sammenhæng mellem strafudmålingen

og overtrædelsens grovhed, ligesom organisationerne er enige i, at bøder-

ne skal være mærkbare for de virksomheder, der begår overtrædelserne.

Realkreditrådet bemærker, at forslaget til forhøjelse af bødeniveauet for

overtrædelse af lov om finansiel virksomhed følger anbefalingerne fra

Udvalget om bødesanktioner på det finansielle område, og Realkreditrå-

det støtter udvalgets anbefalinger.

LOPI henviser til Finansrådets høringssvar og bemærker endvidere, at det

er meget tilfredsstillende, at den overtrædende virksomheds størrelse er

central i udmålingen af bødestørrelserne.

Den danske Fondsmæglerforening anfører, at bødeniveauerne i skemaet

skal ændres således, at bøderne gives ”op til” et bestemt beløb. Forenin-

gen finder det endvidere betænkeligt, at der fastsættes et eksakt ni-

veau/interval for bøder for overtrædelse af den finansielle lovgivning, og

at overtrædelser, der ikke skyldes manglende vilje, sjusk, for lav priorite-

ring af området, eller hvor der ikke har været gevinst for øje, bør under-

lægges en efter omstændighederne mildere bedømmelse.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

4/37

Forsikring & Pension finder, at behovet for generel forhøjelse af bødeni-

veauet, når der ikke er tale om bagatelovertrædelser, er spinkelt begrun-

det. Forsikring & Pension henleder på forsikringsområdet specielt op-

mærksomheden på, at Solvens II-direktivet og den tilhørende gennemfø-

relsesforordning, i modsætning til den øvrige lovgivning, ikke indeholder

bestemmelser om forhøjede bødeniveauer.

Kommentar

Den finansielle krise understregede, at der er et stort samfundsmæssigt

behov for en velreguleret, sund og robust finansiel sektor, der er under-

lagt et effektivt tilsyn. I et effektivt tilsyn indgår, at der er et sanktionssy-

stem, som føleligt og proportionalt kan anvendes over for overtrædelser

af den finansielle lovgivning, således at det sikres, at de grundlæggende

regler for finansiel virksomhed overholdes.

Et enigt Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område, med delta-

gelse af repræsentanter fra blandt andet Finansrådet, LOPI, Realkredit-

rådet, Realkreditforening, Forsikring & Pension samt Forbrugerrådet,

fandt i betænkning nr. 1561 af 10. maj 2016, at der er behov for en forhø-

jelse af niveauet for bøderne for overtrædelse af lov om finansiel virk-

somhed med henblik på at skabe en større sammenhæng mellem strafud-

målingen og dels grovheden af overtrædelsen, dels størrelsen af den virk-

somhed, der har begået overtrædelsen.

Endvidere fandt udvalget, at bøderne bør have en størrelse, der gør, at de

virker præventivt, således, at de opleves at afskrække personer og virk-

somheder fra at overtræde den finansielle lovgivning. Bødestørrelserne

bør ligeledes i højere grad tage højde for, hvis virksomhederne eller en

fysisk person har opnået en økonomisk gevinst ved den konstaterede

overtrædelse.

Med den foreslåede bødemodel vil fastsættelsen af straffen fortsat bero

på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-

stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau i bødemodellen vil der-

for kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Det er i

overensstemmelse med de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

I medfør af straffeloven er der ikke noget maksimum for sumbøder, der

udstedes for overtrædelser af særlovgivningen, herunder lov om finansiel

virksomhed. Med den foreslåede bødemodel er det ikke tiltænkt, at der

skal fastsættes et loft for bødeniveauet for overtrædelser af lov om finan-

siel virksomhed, hvilket ville kunne indikeres ved at angive i skemaet, at

bøderne gives ”op til” et bestemt beløb. Med den foreslåede bødemodel

er det hensigten, at bødeniveauet for overtrædelser af lov om finansiel

virksomhed vil skulle gradueres inden for et interval i en given kategori,

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

5/37

bl.a. ud fra overtrædelsens grovhed, herunder om der er formildende

omstændigheder forbundet med overtrædelsen. Som anført ovenfor vil

domstolene altid kunne fravige det angivne bødeniveau i op- eller nedad-

gående retning.

3.1.2. Beregning af nettoårsomsætning og gerningstidspunktet

Den danske Fondsmæglerforening anfører, at bemærkningerne vedrøren-

de beregning af nettoomsætning skal præciseres således, at det udtrykke-

ligt fremgår, at en modtagen provisionsindtægt, der videregives til en

kunde, ikke tæller med i opgørelsen af nettoomsætningen, da der ikke er

tale om en provisionsindtægt.

Den danske Fondsmæglerforening finder endvidere, at anvendelse af ud-

valgets model med inddragelse af nettoomsætningstal ved bødefastsættel-

se for finansielle holdingvirksomheder risikerer at medføre et kunstigt

udgangspunkt for disse virksomheder, medmindre der i det konkrete til-

fælde består en direkte sammenhæng mellem forseelsen og driften i et

datterselskab. Ud over disse tilfælde bør det overlades til domstolene at

fastsætte et passende bødeniveau for finansielle holdingvirksomheder

uafhængigt af sådanne omsætningstal.

Forsikring & Pension anfører, at den foreslåede ordning, hvor en dansk

virksomheds udenlandske filial medregnes i virksomhedens omsætning

ved udmålingen af bøder, men hvor udmåling af en bøde for overtrædel-

ser begået af en filial af et udenlandsk selskab i Danmark alene inddrager

nettoomsætningen for filialen, således at omsætningen i modervirksom-

heden ikke medregnes, hverken er umiddelbar forståelig eller rimelig.

Forsikring & Pension foreslår derfor, at lovudkastet ændres, således at

bødeudmålingen til danske selskaber ikke medregner omsætningen i filia-

ler i udlandet.

Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at det er deres opfattelse, at

virksomhedens nettoomsætning skal opgøres på baggrund af det årsregn-

skab, der dækker gerningstidspunktet, men at dette med fordel kan tyde-

liggøres i bemærkningerne. Organisationerne bemærker hertil, at det med

fordel også kan tilføjes i bemærkningerne til lovudkastet, at der ved ud-

målingen af størrelsen på bøden vil kunne tages hensyn til væsentlige

ændringer i en virksomheds nettoomsætning fra gerningstidspunktet til

tidspunktet for udstedelsen af bøden, da denne kan ændre sig væsentligt

på grund af fusion, spaltning, frasalg og lignende.

Finansrådet og Realkreditforeningen finder, at det bør præciseres, hvilket

gerningstidspunkt der udgør grundlaget for beregningen, hvis der er tale

om en tilstandsforbrydelse.

Kommentar

I overensstemmelse med anbefalingen fra Udvalget om bødesanktioner

på det finansielle område defineres nettoomsætningen for kreditinstitutter

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

6/37

og andre finansielle virksomheder end forsikringsselskaber i lovudkastet

som summen af nettorenteindtægter (indgående renteindtægter modreg-

net udgående renteudgifter) og netto gebyr- og provisionsindtægter (ind-

gående gebyr- og provisionsindtægter modregnet udgående gebyr- og

provisionsindtægter). For forsikringsselskaber defineres nettoomsætning

som værdien af præmieindtægter og medlemsbidrag for egen regning

(indgående medlemsbidrag og bruttopræmieindtægter modregnet afgivne

genforsikringspræmier samt erstatningsudgifter og pensionsydelser for

egen regning).

Udgående provisionsindtægter indgår således ikke ved beregningen af

nettoomsætningen.

På lige fod med andre virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel

virksomhed, bør bødestraf for overtrædelser af lov om finansiel virksom-

hed, der begås af finansielle holdingvirksomheder og forsikringshold-

ningvirksomheder fastsættes under hensyntagen til gerningsvirksomhe-

dens finansielle styrke i henhold til den foreslåede bødemodel.

Finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder har

i modsætning til andre virksomheder som udgangspunkt ikke en omsæt-

ning, da disse virksomheder ikke driver virksomhed med salg af finansiel-

le tjenesteydelser. Bl.a. på baggrund heraf foreslog flertallet i Udvalget

om bødesanktioner på det finansielle område, at virksomhedernes finan-

sielle styrke i stedet opgøres som nettoomsætningen hos den af dens fi-

nansielle koncernvirksomheder, som har den største nettoomsætning.

Dette vurderedes som værende mere retvisende end alternativet i form af

beregning af den finansielle styrke på basis af nettoomsætningen i hele

koncernen.

Et enigt udvalg fandt endvidere, at bøden for overtrædelser begået af

udenlandske filialer her i landet som udgangspunkt skal beregnes på

baggrund af nettoomsætningen i selve filialen, idet disse virksomheder

ofte har en betydelig lighed med tilsvarende virksomhed drevet gennem et

dansketableret datterselskab. Ligeledes fandt et enigt udvalg, at der ved

bødeudmålingen til danske selskaber skal medregnes omsætningen i filia-

ler i udlandet.

En forudsætning for at tage udgangspunkt i filialens nettoomsætning er

dog, at filialens nettoomsætning er umiddelbar tilgængelig for myndighe-

derne, eksempelvis i kraft af virksomhedens offentlige regnskab, og at

omsætningen er udtryk for filialens reelle aktiviteter her i landet. Er disse

forudsætninger ikke opfyldt, vil virksomhedens samlede nettoomsætning

derimod blive medregnet. Er der tale om virksomheder med en nettoom-

sætning, der ligger ud over kategorierne i bødemodellen, vil bøden blive

fastsat ud fra niveauet i den øverste kategori.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

7/37

Det fremgår af forslaget til § 373, stk. 10, 2. pkt., i lov om finansiel virk-

somhed, at der for overtrædelser begået af virksomheder skal lægges

vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. Som

anført i Udvalgets betænkning kan denne i almindelighed opgøres på

grundlag af virksomhedens årsregnskab for det pågældende regnskabsår,

dvs. det regnskabsår, inden for hvilket gerningstidspunktet foreligger.

For at undgå tvivl om opgørelsen af virksomhedens nettoårsomsætning

præciseres dette i lovudkastets bemærkninger for at tydeliggøre, hvilket

årsregnskab, der skal lægges til grund for beregning af nettoårsomsæt-

ningen.

I forlængelse af ovenstående skal det bemærkes, at i forbindelse med sel-

ve bødeudmålingen vil domstolene have mulighed for at tage hensyn til

helt særlige omstændigheder og hermed fravige udgangspunktet om op-

gørelse af virksomhedens størrelse på baggrund af nettoomsætningen på

gerningstidspunktet, såfremt der foreligger omstændigheder, der efter

domstolenes opfattelse gør, at nettoomsætningen ikke giver et retvisende

billede af den finansielle virksomheds styrke.

En tilstandsforbrydelse er en betegnelse for overtrædelser, der består i at

opretholde en nærmere angivet ulovlig tilstand, jf. Delbetænkning IX om

forældelse af stafansvaret for særlovsovertrædelser m.v., Justitsministeri-

ets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet. En sådan over-

trædelse kan potentielt strække sig over en længere tidsperiode på flere

regnskabsår. I dette tilfælde skal der i forhold til udregningen af bøden

tages udgangspunkt i nettoomsætningen på det tidspunkt, hvor den ulov-

lige tilstand ophører, hvilket vil blive præciseret i bemærkningerne til §

373, stk. 10, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Domstolene vil ligele-

des i dette tilfælde have mulighed for at fravige dette udgangspunkt, så-

fremt der foreligger særlige omstændigheder i sagen.

3.1.3. Bøder til fysiske personer

Finansforbundet anfører, at det i bemærkningerne bør fremhæves, at så-

fremt medarbejdere i en finansiel virksomhed i god tro følger interne ret-

ningslinjer og praksis, bør dette ikke medføre personlige bøder eller til-

synsreaktioner, hvis Finanstilsynet efter en nærmere juridisk tolkning

vurderer, at de pågældende retningslinjer og praksis strider mod nogle

måske ganske komplicerede regler. I sådanne tilfælde bør tilsynsreaktio-

nerne alene rettes mod virksomhed og ledelse.

Finansforbundet bemærker endvidere, at lovudkastet lægger op til, at der

med hensyn til bødeberegningen for fysiske personer lægges vægt på den

pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet, men at der i hen-

hold til bemærkningerne bl.a. kan tages højde for, om man, f.eks. som

følge af afskedigelse, har fået forringet sin økonomi væsentligt. Da der er

en overhængende risiko for, at en straffesag mod en ansat vil få ansættel-

sesmæssige konsekvenser, herunder afskedigelse, bør beregningen af

bøden tage afsæt i den ansattes aktuelle indkomstforhold.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

8/37

Kommentar

I overensstemmelse med Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/1999, Strafan-

svar for juridiske personer, pkt. 3.1., vil udgangspunktet være, at der rej-

ses tiltale mod den finansielle virksomhed for en overtrædelse. Dette kan

kombineres med tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til

virksomheden, ofte medlemmer af ledelsen, hvis en eller flere af disse

personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen,

og overtrædelsen ikke er af underordnet karakter. Det bemærkes i den

forbindelse, at der som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordne-

de ansatte.

Omhandler en bestemmelse pligter eller forbud for virksomheder, rettes

en tilsynsreaktion, eksempelvis en påtale eller et påbud, kun mod virk-

somheden.

Udvalget om bødesanktioner på det finansielle område anbefaler i dets

betænkning, at der ved bøder til fysiske personer skal tages udgangspunkt

i den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Af de speciel-

le bemærkninger til lovudkastet er det præciseret, at der i forbindelse

med bødefastsættelsen i overensstemmelse med straffelovens almindelige

regler om straffastsættelse vil kunne lægges vægt på, om den pågældende

på afgørelsestidspunktet, f.eks. som følge af afskedigelse, har fået en væ-

sentligt forringet økonomi i forhold til situationen på gerningstidspunktet.

3.1.4. Bøder for overtrædelse af enslydende bestemmelser

Forbrugerombudsmanden peger på, at lovudkastet og betænkningen ikke

ses at behandle forholdet mellem de foreslåede bødeniveauer for overtræ-

delse af bestemmelser i den finansielle lovgivning og bødepraksis for

overtrædelse af tilsvarende bestemmelser i markedsføringsloven. Mar-

kedsføringsloven finder anvendelse på alle erhvervsdrivende, herunder

finansielle virksomheder.

Forbrugerombudsmanden anfører endvidere, at det bør tilstræbes, at over-

trædelser af lovgivning med samme gerningsindhold sanktioneres ensar-

tet, uanset om overtrædelsen begås af finansielle virksomheder eller ikke-

finansielle virksomheder, og uanset hvilken lovgivning overtrædelsen

sanktioneres efter.

Kommentar

I det omfang, der på det finansielle område og på markedsføringsområdet

findes lovgivning med samme indhold, bør det selvfølgelig tilstræbes, at

overtrædelse heraf sanktioneres ensartet, således at finansielle virksom-

heder ikke sanktioneres anderledes en andre virksomheder. På den bag-

grund præciseres det i bemærkningerne til lovforslaget, at der i de tilfæl-

de, hvor en overtrædelse af den finansielle lovgivning udgør en overtræ-

delse af enslydende krav på markedsføringsområdet, og hvor det traditi-

onelt er overtrædelsen af den finansielle lovgivning, der forfølges, bør

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

9/37

der tages hensyn til praksis på markedsføringsområdet ved bødefastsæt-

telsen. Bødefastsættelsen bør i sådanne tilfælde med enslydende krav

følge den strengere praksis på markedsføringsområdet, således at finan-

sielle virksomheder straffes på lige fod med øvrige virksomheder, hvis

overtrædelsen afgøres efter markedsføringslovgivningen.

3.2. Frist for indsendelse af halvårsrapporter for investeringsforvalt-

ningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde

Investeringsfondsbranchen bemærker i forhold til den foreslåede ændring

af § 195, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at bestemmelsen og lov-

bemærkningerne hertil ønskes ændret og præciseret, da fristen for ind-

sendelse af halvårsrapporter for investeringsforvaltningsselskaber bør

være den samme for alle typer af finansielle virksomheder, dvs. 3 måne-

der. Det bemærkes, at værdipapirfonde skal aflægge selvstændig årsrap-

port i henhold til regnskabsbekendtgørelsen for danske UCITS, og at

værdipapirfondes årsrapport dermed ikke er en integreret del af investe-

ringsforvaltningsselskabets årsrapport.

Kommentar

Investeringsforvaltningsselskaber er finansielle virksomheder omfattet af

lov om finansiel virksomhed. Den gældende § 195 fastsætter frister for

finansielle virksomheders indsendelse af årsrapporter. Med lovudkastet

foreslås ændringer i § 195, hvorefter der i stk. 1 fastættes henholdsvis en

frist på 4 måneder for indsendelse af årsrapporter og en frist på 3 måne-

der for indsendelse af halvårsrapporter. I lovudkastet er endvidere i §

195, stk. 2, foreslået en frist på 2 måneder for indsendelse af halvårsrap-

porter for investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipa-

pirfonde. For andre investeringsforvaltningsselskaber skal hovedreglen

om en frist på 3 måneder finde anvendelse, jf. forslaget til § 195, stk. 1.

Baggrunden for den foreslåede 2 måneders frist i stk. 2, er artikel 68 i

UCITS-direktivet, hvorefter der gælder en 2 måneders frist for indsendel-

se af halvårsberetningen for UCITS, dvs. investeringsforeninger,

SIKAV’er og værdipapirfonde. Værdipapirfonde etableres og administre-

res af investeringsforvaltningsselskaber og er ikke selvstændige juridiske

enheder. Års- og halvårsrapporter for værdipapirfonde aflægges af inve-

steringsforvaltningsselskabets bestyrelse og direktion. Det var på bag-

grund heraf i forbindelse med udarbejdelse af lovudkastet vurderingen, at

en værdipapirfonds års- og halvårsrapporter ville være en integreret del

af investeringsforvaltningsselskabets års- og halvårsrapporter, hvorfor

halvårsrapporten for hele investeringsforvaltningsselskabet, der admini-

strerede værdipapirfonden, ville blive omfattet af 2 måneders fristen for

at værdipapirfonden kunne leve op til artikel 68.

Det er efterfølgende fastslået, at års- og halvårsrapporter for værdipapir-

fonde udgør selvstændige dele af investeringsforvaltningsselskabets rap-

porter, der reguleres af forskellige regelsæt. Års- og halvårsrapporter for

værdipapirfonde udarbejdes således i henhold til reglerne i bekendtgø-

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

10/37

relse om finansielle rapporter for danske UCITS, mens et investerings-

forvaltningsselskab er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om finansiel-

le rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglere m.fl.

Artikel 68 i UCITS-direktivet er implementeret i § 69 i bekendtgørelse om

finansielle rapporter for danske UCITS. Herefter skal halvårsrapporter

for alle danske UCITS indsendes senest den 31. august.

Henset til, at værdipapirfondes års- og halvårsrapporter udgør selvstæn-

dige dele af investeringsforvaltningsselskabets års- og halvårsrapporter,

bør der ikke fastsættes en frist på 2 måneder for investeringsforvaltnings-

selskabets indsendelse af selskabets egne halvårsrapporter, når der er

tale om investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapir-

fonde. Alle investeringsforvaltningsselskaber skal herefter følge 3-

måneders fristen.

Forslaget til § 195, stk. 2, foreslås at udgå af lovudkastet og relevante

konsekvensrettelser foretages.

3.3. Bilag 5, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed

Investeringsfondsbranchen bemærker i forhold til den foreslåede ændring

i bilag 5, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, at det præciseres i be-

mærkningerne, at bestemmelsen gælder, uanset om de alternative investe-

ringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland og udenlandske inve-

steringsinstitutter har opnået markedsføringstilladelse i et EU/EØS-land

eller ikke.

Kommentar

I lovudkastet er der foreslået en ny formulering af bilag 5, nr. 3, i lov om

finansiel virksomhed. Bilag 5 er en opremsning af de forskellige former

for værdipapirer m.v., der anses for finansielle instrumenter. Bilaget er

en implementering af bilag 1 i MiFID-direktivet.

Med den foreslåede formulering skal andele i kollektive investeringsord-

ninger omfattet af regler, der gennemfører henholdsvis FAIF-direktivet

og UCITS-direktivet anses for finansielle instrumenter. I Danmark er

FAIF-direktivet gennemført i lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v., og UCITS-direktivet er gennemført i lov om investerings-

foreninger m.v., og investeringsforeningsbeviser og andele i alternative

investeringsfonde skal dermed anses for finansielle instrumenter.

Efter den gældende formulering af bilag 5, nr. 3, omfatter den andele i

kollektive investeringsordninger omfattet af henholdsvis lov om forvaltere

af alternative investeringsfonde m.v. og lov om investeringsforeninger

m.v. samt andele i andre institutter for kollektiv investering. Hensigten

med den foreslåede nye formulering var derfor at præcisere, at også an-

dele i kollektive investeringsordninger omfattet af FAIF- og UCITS-

regler i andre EU-lande kan anses for finansielle instrumenter. Det sva-

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

11/37

rer til den hidtidige praksis, og det har ikke været tilsigtet at gennemføre

materielle ændringer af retstilstanden med den foreslåede ændring.

Bilag 5 er som nævnt en implementering af bilag 1 i MiFID-direktivet.

Dette bilag videreføres med det kommende MiFID II-direktiv, der forven-

tes implementeret i dansk ret ved fremsættelse af lovforslag primo 2017.

MiFID II’s bilag omfatter ”andele i institutter for kollektiv investering”.

For at sikre en direktivnær praksis vil det være hensigtsmæssigt i stedet

at ændre ordlyden af bilag 5, nr. 3, så denne svarer til ordlyden af bilaget

til MiFID II.

Det foreslås derfor, at den i lovudkastet foreslåede ændring af bilag 5, nr.

3, i lov om finansiel virksomhed udgår af dette lovudkast og i stedet bør

den medtages i det lovforslag, der skal implementere MiFID II i dansk

ret.

3.4. Investeringsforeningers, SIKAV’ers og værdipapirfondes mulig-

hed for at udarbejde årsrapporter på engelsk

Investeringsfondsbranchen finder det positivt, at investeringsforeninger

og SIKAV’er fremover vil kunne træffe beslutning om, at årsrapporter

udelukkende skal udarbejdes på engelsk, og foreslår, at en tilsvarende

mulighed indføres for værdipapirfonde. Investeringsfondsbranchen be-

mærker endvidere, at det i lovudkastet bør præciseres, at det tilsvarende

skal være muligt for en investeringsforening, der tidligere har besluttet at

udarbejde årsrapporter på engelsk, at gå tilbage til danske årsrapporter, at

en sådan beslutning kan træffes med simpelt flertal og træder i kraft på

beslutningstidspunktet. Der foreslås tilsvarende ændringer for SIKAV’er.

Kommentar

Værdipapirfonde er, i modsætning til investeringsforeninger og

SIKAV’er, ikke selvstændige juridiske enheder. Årsrapporten for en vær-

dipapirfond er en selvstændig del af investeringsforvaltningsselskabets

årsrapport, der udarbejdes i henhold til reglerne i bekendtgørelse om

finansielle rapporter for danske UCITS.

Såfremt investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse vælger at udarbejde

og aflægge årsrapporten for værdipapirfonden på engelsk, bør dette

fremgå af værdipapirfondens fondsbestemmelser. Dette svarer til de krav,

der indføres med lovudkastet for henholdsvis investeringsforeninger og

SIKAV’er, hvorefter det skal oplyses i foreningens eller SIKAV’ens ved-

tægter, hvis årsrapporten skal udarbejdes og aflægges på engelsk.

Som konsekvens heraf er det foreslået, at det tilføjes i § 21 i lov om inve-

steringsforeninger m.v., at det skal fremgå af værdipapirfondens fondsbe-

stemmelser, hvorvidt årsrapporten for værdipapirfonden skal udarbejdes

og aflægges på engelsk.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

12/37

Det foreslås at præcisere bestemmelsen i lov om investeringsforeninger

m.v., at såfremt en investeringsforening eller en SIKAV, der tidligere har

besluttet at udarbejde årsrapporter på engelsk, måtte ønske at gå tilbage

til danske årsrapporter, kan dette også ske ved simpelt flertal, samt at en

sådan beslutning træder i kraft på beslutningstidspunktet.

Investeringsfondsbranchen og Finansrådet bemærker, at en ren ordlyds-

fortolkning af de foreslåede bestemmelser kan betyde, at de foreninger,

der fortsat ønsker at udarbejde årsrapporten på dansk, skal optage en be-

stemmelse om, at årsrapporten ikke skal udarbejdes på engelsk. Dette vil

være fremmedartet at optage i vedtægterne for en dansk forening. Det

foreslås, at det i bemærkningerne til bestemmelserne præciseres, at ved-

tægterne kun skal indeholde en bestemmelse om brug af engelsk, såfremt

man ønsker at anvende engelsk.

Kommentar

De foreslåede bestemmelser skal ses i sammenhæng med bestemmelserne

i lovudkastet, der dels giver generalforsamlingen i en investeringsfor-

ening eller Selskaber for investering med kapital, der er variabel

(SIKAV), mulighed for med simpelt flertal at træffe beslutning om, at års-

rapporten skal udarbejdes på engelsk, dels at en beslutning om, at års-

rapporten udarbejdes på engelsk, skal optages i vedtægterne.

Hensigten med bestemmelserne er alene, at det skal fremgå af vedtægter-

ne, hvis det besluttes at udnytte den frivillige mulighed til at udarbejde

årsrapporten på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestemmelser i

vedtægterne om, at årsrapporten udarbejdes på dansk, eller at den ikke

skal udarbejdes på engelsk.

For at undgå nogen tvivl herom, vil det blive præciseret i bemærkninger-

ne til bestemmelserne, at vedtægterne kun skal indeholde bestemmelse om

brug af engelsk, såfremt man agter at anvende engelsk.

3.5. Beslutning om ændring af vedtægter i forbindelse med beslut-

ning om udarbejdelse af årsrapport på engelsk

Finansrådet foreslår, at det i lovforslaget anføres, at en eventuel ændring

af foreningernes vedtægter senest skal være besluttet på den førstkom-

mende ordinære generalforsamling, så det herved undgås, at foreningerne

skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.

Kommentar

Det følger af bemærkningerne til lovudkastet, at det første år, hvor inve-

steringsforeningen (eller SIKAV’en) vælger at aflægge årsrapport ude-

lukkende på engelsk, skal dette senest besluttes på den ordinære general-

forsamling, hvor årsrapporten efterfølgende godkendes. Investeringsfor-

eningen (eller SIKAV’en) behøver ikke at afvente, at vedtægterne ændres

og godkendes af Finanstilsynet, før investeringsforeningen (eller

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

13/37

SIKAV’en) første gang aflægger årsrapport på engelsk. Der er derfor

heller ikke behov for at indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

3.6. Anvendelse af begrebet selvforvaltende investeringsforeninger

Investeringsfondsbranchen bemærker, at der flere steder i bemærkninger-

ne til lovudkastet anvendes begrebet selvforvaltende investeringsforenin-

ger. Det forekommer uklart, hvad der menes med begrebet selvforvalten-

de, og det bør ikke anvendes om danske UCITS.

Kommentar

Investeringsforeninger som vælger ikke at delegere den daglige ledelse til

et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab kaldes

selvadministrerende investeringsforeninger, jf. § 6 i lov om investerings-

foreninger m.v. Dette foreslås tilpasset i lovudkastet.

3.7. Udpegning af SIFI

Finansrådet tilslutter sig de foreslåede ændringer om udpegning af SIFI

under den forudsætning, at erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse

til at fravige den lovbestemte indfasning af SIFI-bufferkravet alene tæn-

kes anvendt i de situationer, hvor et institut tidligere har været underlagt

et SIFI-bufferkrav, og hensynet til en indfasning derfor ikke gør sig gæl-

dende.

Forsikring & Pension bemærker, at de foreslåede ændringer om udpeg-

ning af SIFI skal anvendes ved omstrukturering af bankkoncerner. For-

sikring & Pension spørger i den forbindelse, om en omstrukturering af en

bankkoncern, hvori der indgår et forsikringsselskab, og hvor forsikrings-

selskabet som led i omstruktureringen bevares i Danmark, kan føre til, at

forsikringsselskabet udpeges som SIFI.

Kommentarer

Det fremgår af lov om finansiel virksomhed, at det er pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der kan udpeges som

systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI). Forsikringsselskaber kan

således ikke udpeges som SIFI, og de bliver heller ikke underlagt SIFI-

krav i tilfælde, hvor de indgår i en koncern med et SIFI. Et forsikringssel-

skab, der som led i en omstrukturering af en SIFI-koncern bevares i

Danmark, kan derfor ikke udpeges som SIFI.

Institutter, der udpeges som SIFI, skal opfylde et særligt kapitalbuffer-

krav, som skal sikre, at SIFI’er i højere grad kan absorbere tab, da en

afvikling af et SIFI kan påvirke hele den finansielle sektor og realøkono-

mien. SIFI-bufferkravet skal opfyldes senest ved udgangen af det efterføl-

gende år efter udpegningen. SIFI-bufferkravene finder anvendelse for det

udpegede SIFI og for hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut, der

indgår i en koncern med det udpegede SIFI.

Med lovudkastet foreslås erhvervs- og vækstministeren bemyndiget til at

fravige den lovbestemte indfasning af SIFI-bufferkravet for konkrete in-

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

14/37

stitutter. Som det fremgår af de specielle bemærkninger i lovudkastet, kan

bemyndigelsen alene anvendes i de tilfælde, hvor et institut, der udpeges

som SIFI i Danmark, tidligere har været underlagt et SIFI-bufferkrav

eller et lignende udenlandsk ekstra kapitalkrav, og hvor hensynet bag en

indfasningsperiode således ikke gør sig gældende. Det vil eksempelvis

være tilfældet ved en koncernintern omstrukturering eller fusion, hvor et

institut, der allerede er underlagt et SIFI-bufferkrav, bliver underlagt et

andet SIFI-bufferkrav som følge af omstruktureringen eller fusionen. I

sådanne tilfælde vil hensynet bag indfasningsperioden ikke gøre sig gæl-

dende.

3.8. Krav til nøglepersoner i SIFIer

Finansforbundet støtter forslaget om at indføre skærpede krav til god sel-

skabsledelse i SIFIer, herunder kravet om egnetheds- og hæderligheds-

vurdering af nøglepersoner i SIFIer. Finansforbundet finder denne styr-

kelse af standarderne for god selskabsledelse vigtig for hele den finansiel-

le sektor, og ikke kun for SIFIer, og foreslår på den baggrund, at kravet

skal omfatte nøglepersoner i alle finansielle virksomheder.

Kommentar

Forslaget om at indføre skærpede krav til god selskabsledelse i SIFIer er

en opfølgning på den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem den da-

værende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-

servative Folkeparti om ”Regulering af systemisk vigtige finansielle insti-

tutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og

bedre kapital og højere likviditet” (Bankpakke 6). Det blev i denne aftale

besluttet, at de eksisterende egnethedskrav også skulle gælde for ledende

medarbejdere i SIFIer – og ikke som hidtil kun for bestyrelse og direkti-

on.

Der er særlige risici forbundet med SIFIer, da disse institutter er så sto-

re, at det kan have vidtrækkende negative konsekvenser for husholdnin-

ger, virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis de kommer i

problemer. Det blev i forbindelse med Bankpakke 6 vurderet, at der var

behov for at fastsætte skrappere krav til SIFIer end til andre institutter.

En udvidelse af personkredsen til at omfatte nøglepersoner i alle finan-

sielle virksomheder ligger uden for rammerne af den politiske aftale.

En udbredelse af kravet til at omfatte nøglepersoner i samtlige finansielle

virksomheder vil føre til administrative byrder for sektoren, der ikke nød-

vendigvis står mål med effekten heraf. Det vurderes derfor hensigtsmæs-

sigt at afvente erfaringerne med egnetheds- og hæderlighedsvurdering af

nøglepersoner i SIFIer, før der tages stilling til om et sådant krav skal

udbredes til de øvrige finansielle virksomheder.

3.9. Regler om aflønning

3.9.1. Detailregulering og overimplementering

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

15/37

Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at der allerede gælder om-

fattende og detaljeret regulering af aflønning til finansielle virksomheders

bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere og opfordrer til, at det

overvejes, om de politiske mål, der sigtes efter, kan opfyldes med mindre

indgribende regulering, herunder om det er nødvendigt at fastholde dansk

overimplementering af EU-reglerne, da dette forringer danske virksom-

heders konkurrenceevne.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører endvidere, at det er vigtigt,

at filialer af udenlandske banker opererer på samme vilkår som danske

banker i Danmark, og at filialer af danske banker opererer på samme vil-

kår som udenlandske banker i udlandet.

Forsikring & Pension anfører, at de støtter udskillelse af aflønningsreg-

lerne for forsikringsområdet fra lov om finansiel virksomhed, men at en

videreførelse af gældende nationale aflønningsregler for forsikringsområ-

det er udtryk for klar overimplementering af gældende europæiske regler

(Solvens II-forordningen). Forsikring & Pension har anført, at såfremt

overimplementeringen fastholdes, bør de administrative byrder fremgå af

lovforslaget.

Dansk Aktionærforening fremhæver vigtigheden i, at de indeholdte for-

slag om aflønning kan modvirke en tendens til spekulativ adfærd på ind-

skydernes bekostning, og således generelt set fremmer investorbeskyttel-

se.

Kommentar

De danske aflønningsregler er baseret på en række detaljerede afløn-

ningsregler i det 4. kapitalkravsdirektiv (CRD IV), som suppleres af dan-

ske nationale regler. De danske regler er baseret på den politiske aftale

af 31. august 2010 mellem den daværende regering (Venstre og Det Kon-

servative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkepar-

ti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om forsvarlig aflønningspo-

litik i den finansielle sektor og den politiske aftale af 10. oktober 2013

mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finan-

sielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter

om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6).

Det følger af de politiske aftaler, at aflønningsreglerne på bankområdet

skal finde anvendelse for alle danske virksomheder i den finansielle sek-

tor. Dette gælder, uanset om den pågældende virksomhedstype er omfat-

tet af EU-baserede aflønningsregler. De ensartede regler for aflønning

inden for den finansielle sektor sikrer, at virksomhederne fører en for-

svarlig aflønningspolitik, hvilket medvirker til at sikre en stabil finansiel

sektor.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

16/37

Det foreslås derfor også med lovudkastet at videreføre de gældende nati-

onale aflønningsregler for hele den finansielle sektor, herunder for for-

sikringsområdet.

Filialer i udlandet af danske finansielle virksomheder er underlagt de

danske aflønningsregler, mens det ikke er muligt at pålægge filialer i

Danmark af udenlandske virksomheder at leve op til de danske nationale

regler om aflønning, da disse filialer er omfattet af aflønningsreglerne i

det land, hvor filialens modervirksomhed har hjemsted.

Den nye bekendtgørelse om aflønning for forsikringsområdet vil blive

sendt til Team Effektiv Regulering forud for bekendtgørelsens udstedelse

med henblik på beregning af administrative byrder.

3.9.2. Udskydelse på 5 år

Finanssektorens Arbejdsgiverforening anmoder erhvervs- og vækstmini-

steren om at bekræfte, at EBA Guidelines pkt. 15.2, præmis 239, som

vedrører det gældende udskydelseskrav for bestyrelse, direktion og andre

ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi-

koprofil, i finansielle virksomheder m.fl., der ikke er et SIFI, anses for

opfyldt med nærværende forslag.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører endvidere, at det bør præ-

ciseres i bemærkningerne, at den forlængede udskydelse alene gælder for

bestyrelsen og direktionen i selve SIFI-selskabet.

Kommentar

Det er korrekt, at forslaget til § 312 b i lov om finansiel virksomhed alene

fastsætter krav for bestyrelsen og direktionen i SIFIer. Forslaget regule-

rer ikke aflønning af medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller andre

ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi-

koprofil, i de finansielle virksomheder, som ikke er udpeget som et SIFI.

Det er derfor korrekt, at den foreslåede § 312 b om udskydelse af den

variable løn tildelt bestyrelsen og direktionen i et SIFI ikke finder anven-

delse på variabel løn tildelt som følge af bestyrelses- og direktionsposter i

selvstændige datterselskaber i Danmark og udlandet. Lovudkastets be-

mærkninger vil blive præciseret i overensstemmelse hermed.

3.9.3. Krav om tilbageholdelse (”retention periods”)

Finanssektorens Arbejdsgiverforening anmoder erhvervs- og vækstmini-

steren om at bekræfte, at EBA’s retningslinjer vedrørende krav om tilba-

geholdelse (”retention periods”) er opfyldt med nærværende lovudkast.

Kommentar

CRD IV stiller krav om, at variable løndele tildelt og udbetalt i finansielle

instrumenter ikke må afhændes, men skal tilbageholdes, i en passende

periode. Kravet er implementeret direktivnært i § 77 a, stk. 3, i lov om

finansiel virksomhed.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

17/37

Det er nærmere beskrevet i vejledning nr. 9120 af 4. marts 2015 afsnit

3.10, hvad der skal forstås med en ”passende periode”. Vejledningen vil

blive revideret efter lovudkastets vedtagelse og tilpasset i overensstem-

melse med EBA’s retningslinjer vedrørende krav om tilbageholdelse,

hvorefter tilbageholdelsesperioden som udgangspunkt skal være et år

med visse modifikationer.

3.9.4. Koncernregel

Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at det bør præciseres i

bemærkningerne til koncernreglen, hvordan selskaberne skal forholde sig

til AIFM-reguleringen i udlandet, når moderselskab er et CRD IV-selskab

i Danmark.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører endvidere, at det bør præ-

ciseres i bemærkningerne, hvordan præferenceafkast skal håndteres i for-

hold til koncernreglen.

Kommentar

Det følger af EBA’s retningslinjer om forsvarlige lønpolitikker efter CRD

IV, at de specifikke krav om aflønning i CRD IV finder anvendelse i til-

fælde, hvor der i en koncern med et CRD IV-selskab er identificeret andre

væsentlige risikotagere på koncern-niveau, og hvor forhold vedrørende

variabel løn ikke er reguleret i medfør af anden europæisk lovgivning

(f.eks. loftet for variabel løn).

UCITS V-direktivet og FAIF-direktivet indeholder ikke et loft for den

variable løndel til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre væ-

sentlige risikotagere. Dette betyder, at såfremt f.eks. en forvalter af alter-

native investeringsfonde har ansatte, som er identificeret som væsentlige

risikotagere på koncernniveau i en koncern med et CRD IV-selskab, fin-

der loftet i CRD IV anvendelse ved tildeling af variabel løn til disse an-

satte. Loftet for variabel løn gælder også ved tildeling af variabel løn i

form af præferenceafkast til en ansat, hvis aktiviteter har væsentlig ind-

flydelse på koncernens risikoprofil og hermed er identificeret som væ-

sentlig risikotager på koncernniveau. EBA’s retningslinjer angiver end-

videre betingelser for, hvornår præferenceafkast udgør variabel løn.

Er der identificeret andre væsentlige risikotagere i koncernforbundne

virksomheder, som ikke er omfattet af CRD IV, men derimod er omfattet

af FAIF-direktivet eller af UCITS V-direktivet, og hvor særlige krav til

variabel aflønning i instrumenter efter CRD IV ikke er i overensstemmel-

se med FAIF-direktivets eller UCITS V-direktivets krav til variabel afløn-

ning i instrumenter, er det de særlige krav til variabel løn i instrumenter,

der implementerer FAIF-direktivet og UCITS V-direktivet, der finder

anvendelse.

Lovudkastets bemærkninger vil blive præciseret i overensstemmelse her-

med.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

18/37

3.9.5. Lønpolitikken

Den danske Fondsmæglerforening anfører, at de specielle bemærkninger

til forslagets § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed vedrørende

krav til virksomhedernes lønpolitik indeholder en række skærpelser af

kravene til lønpolitikkens udformning på baggrund af en række specialdi-

rektiver og EBA’s retningslinjer. Fondsmæglerforeningen bemærker end-

videre, at det ikke er hensigtsmæssigt, at disse krav alene er at genfinde i

de specielle bemærkninger til forslagets § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed. Eksempelvis anfører foreningen, at kravet om at lønpolitik-

ken skal omfatte alle ansatte, er en nyskabelse i forhold til gældende krav,

og at beskrivelsen af kravene til lønpolitikkens indhold i relation til virk-

somhedens risikostyring er for uklare og vanskelige at håndtere for virk-

somhederne i praksis.

Kommentar

De specielle bemærkninger til lovudkastet præciserer Finanstilsynets

praksis og EBA’s retningslinjer om forsvarlige lønpolitikker efter CRD

IV. Da bemærkningerne ikke ændrer materielt på kravet om, at et penge-

institut, et realkreditinstitut m.fl. skal have en lønpolitik, som er i over-

ensstemmelse med en sund og effektiv risikostyring, er det således ikke

nødvendigt at ændre i selve lovteksten.

Efter gældende ret skal virksomhederne have en lønpolitik, der er i over-

ensstemmelse med og fremmer sund og effektiv risikostyring. Kravet til

anvendelsesområdet for lønpolitikken er ikke begrænset til alene at om-

fatte bestyrelsen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-

sentlig indflydelse på virksomhedernes risikoprofil, men skal gælde for

alle ansatte. De særlige begrænsninger for brugen af variabel løn, fx lof-

tet for variabel løn og optionsbegrænsninger, gælder imidlertid alene for

bestyrelsen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig

indflydelse på virksomhedernes risikoprofil. Det er et krav, at disse be-

grænsninger skal adresseres i virksomhedens lønpolitik, i det omfang

virksomheden anvender variabel aflønning til denne personskreds, og det

er derfor naturligt, at lønpolitikken har sit fokus på denne personkreds,

men det ændrer ikke ved, at lønpolitikken også efter gældende ret skal

udgøre en ramme for virksomhedens aflønning af samtlige sine ansatte.

Der er således ikke med lovudkastet tale om en nyskabelse på dette om-

råde.

For så vidt angår beskrivelsen af kravene til lønpolitikkens indhold set i

forhold til virksomhedens risikostyring er de specielle bemærkninger ble-

vet forenklet for at tydeliggøre kravene og dermed gøre kravene til lønpo-

litikken mere gennemsigtig for virksomhederne. I den forbindelse er det

blevet præciseret, at lønpolitikken skal understøtte virksomhedens risiko-

styring på en måde, så virksomhedens aflønningsordninger ikke fører til

uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer hos de ansatte.

3.10. Tilladelse til fondsmæglerselskaber I

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

19/37

Den danske Fondsmæglerforening påpeger, at den foreslåede implemen-

tering af CRD IV’s krav til tilladelse til drift af pengeinstitutter, realkre-

ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I kan indebære overimplemente-

ring for så vidt angår fondsmæglerselskaber I. Lovudkastet indeholder

forslag om en tilføjelse til den gældende tilladelsesbestemmelse i lov om

finansiel virksomhed, således at tilladelse til drift af fondsmæglerselska-

ber I fremover vil være betinget af, at medlemmerne af ansøgernes besty-

relse og direktion opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid til at

varetage deres hverv eller stilling, samt at medlemmerne af ansøgerens

bestyrelse opfylder kravene til tilstrækkelige kollektive kompetencer.

Den danske Fondsmæglerforening opfordrer Finanstilsynet til at undersø-

ge, om denne del af lovudkastet indeholder overimplementering.

Kommentar

Det følger af CRD IV, at ledelsen i fondsmæglerselskaber I skal afsætte

tilstrækkelig tid til at varetage deres hverv eller stilling i selskabet. Det er

herudover et krav i CRD IV, at bestyrelsen i fondsmæglerselskaber I sam-

let har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at

drive selskabet på forsvarlig vis. Begge krav er i dag implementeret i lov

om finansiel virksomhed. Det følger herudover af CRD IV, at Finanstil-

synet skal påse overholdelsen af disse krav allerede ved meddelelse af

tilladelse til drift af penge- og realkreditinstitut. Det er ikke et krav i med-

før af CRD IV, at Finanstilsynet skal påse dette ved meddelelse af tilla-

delse som fondsmæglerselskab I. Fondsmæglerselskaber I vil således

udgå af den foreslåede bestemmelse.

3.11. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolbeføjel-

ser for at imødegå markedsmisbrug m.v.

Dansk Erhverv og FSR - danske revisorer bemærker, at de ikke umiddel-

bart kan se, hvorfor adgangen til at foretage kontrolbesøg skal kunne ud-

øves uden retskendelse, og hvorfor den skulle være nødvendig for at leve

op til gennemsigtighedsdirektivet og ESMA’s retningslinjer om regn-

skabskontrol. Dansk Erhverv bemærker, at kontrolbesøg uden retskendel-

se er en voldsom indgrebsbeføjelse og alene skal anvendes som sidste

mulighed. Dansk Erhverv bemærker endvidere, at regnskabskontrol er

byrdefuld for virksomheden, og derfor alene bør foretages, hvis ikke må-

let kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger.

FSR - danske revisorer anfører, at det forekommer retssikkerhedsmæssigt

mere betryggende, at den offentlige regnskabskontrol og lignende foreta-

ges med udgangspunkt i åbenbare overtrædelser og i en dialog med sel-

skabet og – kun hvis det er nødvendigt, hvilket næppe er ofte – at der

indhentes en dommerkendelse forud for iværksættelse af kontrol hos en

børsnoteret ikke-finansiel virksomhed. FSR - danske revisorer finder

endvidere, at regnskabskontrol uden retskendelse naturligvis kun skal

kunne foregå hos selskabet og ikke hos revisor.

Dansk Industri finder, at det er uklart, i hvilket omfang gennemsigtig-

hedsdirektivet og ESMA’s retningslinjer om regnskabskontrol reelt kræ-

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

20/37

ver en adgang for myndighederne til at foretage et kontrolbesøg uden

retskendelse. Dansk Industri bemærker, at myndigheders adgang til privat

ejendom uden retskendelse kan rejse retssikkerhedsmæssige betænke-

ligheder.

Advokatrådet og Danske Advokater finder, at hverken markedsmisbrugs-

forordningen, gennemsigtighedsdirektivet eller ESMA’s retningslinjer

om regnskabskontrol stiller et direkte krav om, at Finanstilsynet og Er-

hvervsstyrelsen skal have adgang til virksomheder, der ikke er underlagt

tilsyn, uden retskendelse. Advokatrådet finder, at der er tale om en væ-

sentlig og retssikkerhedsmæssigt meget betænkelig udvidelse af Finans-

tilsynets og Erhvervsstyrelsens muligheder for at få adgang uden retsken-

delse. Advokatrådet og Danske Advokater bemærker endvidere, at im-

plementeringen er udtryk for en overimplementering af EU-reglerne.

Advokatrådet bemærker endvidere, at der i lovforslaget ikke ses at være

taget højde for, at nogle advokater er pligtsubjekter i forhold til insiderli-

ster. Advokatrådet foreslår på denne baggrund, at det – såfremt forslaget

i det hele opretholdes – i lovforslaget præciseres, at Finanstilsynet ikke

kan gennemføre tilsynsbesøg hos advokater i medfør af den foreslåede

bestemmelse. Danske Advokater henviser til Advokatrådets høringssvar

for så vidt angår adgang til advokatvirksomheder.

Advokatfirmaet Kromann Reumert anfører, at markedsmisbrugsforord-

ningen ikke kræver, at Finanstilsynet uden retskendelse gives adgang til

kontrolbesøg hos alle forordningens pligtsubjekter. Advokatfirmaet Kro-

mann Reumert anfører endvidere, at forslaget går langt videre, end hvad

der er nødvendigt for at sikre, at Finanstilsynet har de nødvendige tilsyns-

og kontrolbeføjelser. Advokatfirmaet Kromann Reumert finder, at det

som minimum bør kræve en retskendelse, hvis Finanstilsynet har mistan-

ke om, at juridiske eller fysiske personer f.eks. ikke har overholdt de plig-

ter, der følger af markedsmisbrugsforordningen, og som led i afdæknin-

gen af disse forhold ønsker adgang til disse personers forretningssteder

eller private bopæle.

Danmarks Rederiforening finder det tilstrækkeligt og i overensstemmelse

med den i lovforslaget nævnte EU-lovgivning, at politiet i tilfælde af

strafbare forhold kan indhente en retskendelse efter kapitel 73 i retspleje-

loven til at foretage en ransagning. Dansk Rederiforening mener det for

vidtgående ud fra et retssikkerhedsmæssigt hensyn, at Finanstilsynet og

Erhvervsstyrelsen får mulighed for adgang uden en dommerkendelse.

Danmarks Rederiforening henstiller, at kontrolbesøg hos de ikke-

tilsynsbelagte virksomheder og hos udstedere af værdipapirer altid fore-

tages på grundlag af varsel og indkaldelse, da det vil give mulighed for at

tilrettelægge et besøg på oplyst grundlag.

Danmarks Rederiforening og Dansk Industri bemærker, at det i udkastet

til lovbemærkninger fremgår, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

21/37

iagttage proportionalitetsprincippet, hvorfor den mindst indgribende befø-

jelse altid skal anvendes.

Kommentar

Finanstilsynet foretager i dag som en integreret del af dets tilsynsaktivite-

ter med jævne mellemrum ordinære tilsyns- og kontrolbesøg i virksomhe-

der under tilsyn. Disse stedlige undersøgelser følger en fast procedure og

indebærer bl.a. gennemgang af specielle områder af relevans for tilsynets

vurdering af den pågældende virksomhed. Kontrolbesøgene muliggør en

direkte dialog med virksomhederne, hvilket sikrer, at der bedre tages

højde for den enkelte virksomheds specifikke forhold. Finanstilsynet fore-

tager endvidere ekstraordinære inspektioner, hvor der kræves umiddel-

bar handling fra Finanstilsynets side.

Både de ordinære og de ekstraordinære inspektioner er næsten uden und-

tagelse varslede og gennemføres via dialog med virksomhederne. Der har

dog været et par enkeltstående eksempler på, at det har været overvejet at

bringe beføjelsen til at gennemføre kontrolbesøg i anvendelse. Dette er

dog undgået i sidste øjeblik ved, at instituttet har givet samtykke til kon-

trolbesøget.

Alle Finanstilsynets hovedlove indeholder bestemmelser om, at Finanstil-

synet kan foretage tilsyn- og kontrolbesøg uden retskendelse hos virk-

somhederne og kan indhente de oplysninger hos virksomhederne, som

tilsynet skønner nødvendige. Det vurderes at svare til hvad der gælder for

tilsyn i andre sammenlignelige lande.

Hidtil har denne adgang ikke omfattet markedsmisbrugsområdet. Som det

fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, følger det af markedsmis-

brugsforordningen og gennemsigtighedsdirektivet, at den nationale kom-

petente myndighed skal have adgang til at foretage kontrolbesøg for at

sikre overholdelse af artikel 24, stk. 4, litra i, i gennemsigtighedsdirekti-

vet og artikel 23, stk. 2, litra d, i markedsmisbrugsforordningen. Direkti-

vet og forordningen omfatter både tilsynsbelagte og ikke tilsynsbelagte

virksomheder, herunder alle udstedere af værdipapirer. Adgangen til

kontrolbesøg må således i medfør af EU-reguleringen ikke være begræn-

set til de udstedere af værdipapirer, der er finansielle virksomheder eller

investeringsforeninger.

Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen er som offentlige myndigheder un-

derlagt et proportionalitetsprincip, der betyder at den mindst indgribende

beføjelse altid skal anvendes, herunder også ved udførelsen af kontrol.

Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen skal eksempelvis altid anvende befø-

jelsen til at indhente oplysninger, før myndighederne anvender deres be-

føjelse til at foretage tilsyns- og kontrolbesøg.

Det vil forinden anvendelsen af beføjelsen til at foretage tilsyns- og kon-

trolbesøg altid blive vurderet, hvorvidt andre og mindre indgribende kon-

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

22/37

trolforanstaltninger er tilstrækkelige. Tilsyns- og kontrolbesøg uden for-

udgående varsel anvendes kun som den allersidste mulighed.

Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har imidlertid behov for at kunne

udøve sin virksomhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måt-

te nægte at afgive de nødvendige oplysninger eller modvirker et tilsyns-

og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor en virksom-

hed undtagelsesvist nægter Finanstilsynet adgang til virksomheden i for-

bindelse med et tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om en

krisesituation, der kræver, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen skrider

til omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til virksomheden

er en forudsætning for at håndtere situationen. Manglende adgang til

virksomheden i disse tilfælde kan have alvorlige konsekvenser for tilsy-

net.

De foreslåede beføjelser er således nødvendige for, at Finanstilsynet og

Erhvervsstyrelsen kan føre en effektiv kontrol med, at de virksomheder,

som har pligter efter reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., reglerne

om finansiel information i års- og delårsrapporter og den nævnte EU-

regulering, opfylder deres forpligtelser. Der er således ikke tale om over-

implementering.

Det er overvejet, om det ønskede formål med bestemmelserne ville kunne

nås gennem mindre indgribende beføjelser som eksempelvis skrivebords-

undersøgelser, dvs. en undersøgelse på baggrund af en skriftlig indkal-

delse af materiale uden kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle

område viser imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjældent

giver Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de tilsynsbelagte virk-

somheders aktiviteter. Dette gælder særligt, hvor Finanstilsynet og Er-

hvervsstyrelsen skal påse overholdelsen af regler på et så komplekst om-

råde som kapitalmarkedsområdet.

Det vurderes på den baggrund, at kontrollen med virksomhedernes over-

holdelse af reglerne mest effektivt føres gennem en kombination af skri-

vebordsundersøgelser og kontrolbesøg. Dertil kommer, at kontrolbesøg

muliggør en direkte dialog med virksomhederne, hvilket sikrer, at der

bedre tages højde for den enkelte virksomheds specifikke forhold.

Det bemærkes, at det som nævnt er Finanstilsynets faste praksis at tilret-

telægge besøg hos virksomheder efter en forudgående aftale med den

konkrete virksomhed. Kontrolbesøg vil dog undtagelsesvist også kunne

finde sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens forhold eller

markedsforholdene i øvrigt tilsiger det.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger har Finanstilsynet i for-

bindelse med tilsyns- og kontrolbesøg som udgangspunkt udelukkende

adgang til virksomheden og således ikke til private boliger. I tilfælde

hvor en virksomhed er af så lille størrelse, at dets forretningslokale be-

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

23/37

finder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i medfør

af den foreslåede bestemmelse.

Det fremgår af lovudkastet, at såfremt der er behov for at foretage til-

syns- og kontrolbesøg, vil det kunne ske uden forudgående indhentelse af

retskendelse. Det er i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder

for Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens håndhævelse af lovgivningen.

Af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, side 39, fremgår det såle-

des også om spørgsmålet om retskendelse i forbindelse med adgang til

privat ejendom at der kan bl.a. henvises til Retssikkerhedskommissionens

betænkning nr. 1428/2003, side 105, hvoraf det bl.a. fremgår, at spørgs-

målet om, hvorvidt der i givet fald skal gælde krav om retskendelse, bl.a.

bør bero på, om der er noget for domstolene at tage stilling til. På den

baggrund bør der i sædvanlige kontrolbestemmelser, der giver hjemmel

til stikprøveundersøgelser mv., normalt ske fravigelse af kravet om rets-

kendelse. En sådan fravigelse bør fremgå udtrykkeligt af lovteksten

(»uden retskendelse«). Af Retssikkerhedskommissionens betænkning nr.

1428/2003, pkt. 7.6.3.2, fremgår:

”Ved

siden af den almindelige be-

grænsning i adgangen til at foretage tvangsindgreb, som følger af det

almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip eller af formule-

ringer i de enkelte lovbestemmelser om, at indgreb kun kan foretages,

»hvis det skønnes nødvendigt« eller lignende, vil der således normalt ikke

være opstillet nærmere materielle betingelser i lovgivningen med hensyn

til adgangen til at gennemføre et tvangsindgreb. Indførelse af et alminde-

ligt krav om forudgående retskendelse ville derfor efter kommissionens

opfattelse ikke være nogen reel retssikkerhedsmæssig gevinst og ville på

den anden side kunne have betydelige ressourcemæssige konsekvenser og

konsekvenser for myndighedernes mulighed for at gennemføre en effektiv

kontrol.”

Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen skal kunne foretage tilsyns- og kon-

trolbesøg i medfør af den foreslåede bemyndigelse med henblik på at sik-

re, at markedsmisbrugsforordningen og de regler, der gennemfører gen-

nemsigtighedsdirektivet, overholdes, og dermed for at kunne sikre en ef-

fektiv håndhævelse af reglerne. Kontrollen vil svare til en stikprøveun-

dersøgelse, og som nævnt som udgangspunkt ske med forudgående var-

sel. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet at tilrettelæggelsen af

kontrolbesøgene desuden vil ske ud fra en risikobaseret tilgang, dvs. med

fokus på større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for overtræ-

delser eller konsekvenser heraf er størst.

Det bemærkes, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen ved begrundet mis-

tanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning skal over-

sende sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK) med henblik på strafferetlig efterforskning. SØIK kan

herefter foretage ransagning efter retsplejelovens regler.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

24/37

Derudover skal Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen ved udførelsen af de

tillagte beføjelser altid sikre på den ene side en tilstrækkelig beskyttelse

af retssikkerhed og på den anden side muligheden for at efterforske og

håndhæve reglerne.

De foreslåede høringssvar har på den baggrund ikke givet anledning til

ændringer.

Det er dog præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at der to år efter

lovens vedtagelse vil blive fulgt op på den foreslåede bestemmelse ved, at

der laves en redegørelse, der viser hvordan bestemmelsen er blevet an-

vendt.

3.12. Tilladelse til at besidde finansielle instrumenter for egen reg-

ning til fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at handle for

egen regning

Fondsmæglerforeningen opfordrer Finanstilsynet til at undersøge, om det

vil være muligt at ændre den foreslåede § 157, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed, så alle fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at udføre

ordrer for investorers regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2, kan meddeles

tilladelse efter § 157, stk. 2, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse for fondsmæglerselskaber

I, og det anføres af Fondsmæglerforeningen, at der ud fra en generel be-

tragtning ikke ses at være noget i vejen for at, at alle fondsmæglerselska-

ber med tilladelse efter bilag 4, afsnit A, nr. 2, omfattes af muligheden for

at få tilladelse efter § 157, stk. 2.

Kommentar

Den foreslåede § 157, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed giver Finans-

tilsynet mulighed for at tillade, at de fondsmæglerselskaber I, der ikke

har tilladelse til at udføre handler for egen regning og som udfører inve-

storers ordrer vedrørende finansielle instrumenter, kan besidde disse

instrumenter for egen regning, hvis en række nærmere angivne betingel-

ser er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 29, stk. 2, i CRD IV,

der finder anvendelse for investeringsselskaber. Definitionen af et inve-

steringsselskab i CRD IV henviser til definitionen af et investeringssel-

skab i CRR. Denne definition svarer til definitionen af et fondsmæglersel-

skab I i lov om finansiel virksomhed.

Startkapitalkravene til investeringsselskaber og dermed fondsmæglersel-

skaber I er fastlagt ii CRD IV, der indeholder ovenfor nævnte mulighed

for, at de kompetente myndigheder kan tillade, at investeringsselskaber,

der ikke har tilladelse til at handle for egen regning, kan besidde finan-

sielle instrumenter for egen regning under visse nærmere angivne betin-

gelser. For de selskaber, der ikke er omfattet af definitionen af et investe-

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

25/37

ringsselskab i CRD IV – og dermed ikke er et fondsmæglerselskab I i

medfør af lov om finansiel virksomhed – indeholder CRD IV ikke samme

mulighed for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at disse selskaber,

der ikke har tilladelse til at handle med finansielle instrumenter for egen

regning, kan besidde finansielle instrumenter for egen regning under

nærmere angivne betingelser.

Som følge heraf finder den foreslåede bestemmelse i § 157, stk. 2, i lov

om finansiel virksomhed kun anvendelse for fondsmæglerselskaber I, og

ikke de øvrige fondsmæglerselskaber, der udfører investorers ordrer.

3.13. Offentliggørelse

Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at det bør præciseres, hvil-

ken konsekvens det har, hvis en fysisk eller juridisk person ønsker en

frifindende dom offentliggjort efter, at Finanstilsynet har fjernet oplys-

ninger om en politianmeldelse. Høringsparterne anfører endvidere, at

muligheden for at offentliggøre en frifindende dom eller fjerne en offent-

liggjort politianmeldelse tillige skal finde anvendelse for virksomheder,

som ikke er under tilsyn.

Fondsmæglerforeningen anfører, at det fremgår af lovudkastet, at Finans-

tilsynet kan fjerne oplysninger om en beslutning om at overgive sagen til

politimæssig efterforskning eller fjerne en dom, som efter anke eller gen-

optagelse har fået et andet resultat end den offentliggjorte dom. Fonds-

mæglerforeningen foreslår, at Finanstilsynet efter anmodning skal være

forpligtet til at fjerne oplysninger om beslutningen om at overgive en sag

til politimæssig efterforskning eller en dom. Dette vil sikre offentligheden

et retvisende billede af retstilstanden.

Forsikring & Pension foreslår, at det udtrykkeligt fremgår af lovteksten,

at Finanstilsynets mulighed for at fjerne oplysningen om beslutningen om

at overgive sagen til politimæssig efterforskning gælder de tilfælde, hvor

virksomheden undlader at begære offentliggørelse af sagsudfaldet.

Kommentar

Det fremgår af lovudkastet, at Finanstilsynet i de sager, hvor Finanstil-

synet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæs-

sig efterforskning, og sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald

eller afsigelse af frifindende dom, skal offentliggøre oplysninger herom

efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører.

Det foreslås i den forbindelse at det præciseres, at hvis påtaleopgivelsen,

tiltalefrafaldet eller dommen ikke er endelig, f.eks. fordi anklagemyndig-

heden har anket dommen, skal dette fremgå af offentliggørelsen.

Efter lovudkastet kan Finanstilsynet endvidere i de tilfælde, hvor virk-

somheden ikke selv anmoder Finanstilsynet om at offentliggøre et ændret

udfald af de oprindeligt offentliggjorte oplysninger, vælge at fjerne alle-

rede offentliggjorte oplysninger fra sin hjemmeside, bl.a. af hensyn til

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

26/37

den, sagen vedrører, og for at sikre offentligheden et mere retvisende

billede af praksis.

I lyset heraf, og i overensstemmelse med høringssvarene, foreslås det at

udbygge bestemmelsen, så Finanstilsynet i de tilfælde, hvor tilsynet mod-

tager dokumentation for, at sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltale-

frafald eller endelig frifindende dom, er forpligtet til at fjerne de allerede

offentliggjorte oplysninger fra sin hjemmeside. Da Finanstilsynet ikke

nødvendigvis vil få besked om dommen eller afgørelsen, vil det blive præ-

ciseret i bemærkningerne, at Finanstilsynets pligt alene opstår i de tilfæl-

de, hvor Finanstilsynet er kommet i besiddelse af dommen eller afgørel-

sen, f.eks. via den berørte virksomhed eller anklagemyndigheden.

Den berørte virksomhed har mulighed for at anmode om, at Finanstilsy-

net – udover at foretage en berigtigelse – tillige kan fjerne allerede of-

fentliggjorte oplysninger, såfremt sagen er endeligt afsluttet.

Det foreslås herudover, at lovudkastets regler om offentliggørelse tillige

skal finde anvendelse for virksomheder, som ikke er under tilsyn.

Det foreslås endelig, at det præciseres i bemærkningerne til bestemmel-

sen, at såfremt en virksomhed ønsker en påtaleopgivelse, et tiltalefrafald

eller en frifindende dom offentliggjort på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet

af egen drift har fjernet de oprindeligt offentliggjorte oplysninger fra

Finanstilsynets hjemmeside, f.eks. på baggrund af en orientering fra an-

klagemyndigheden, så vil Finanstilsynet foretage fornyet offentliggørelse

suppleret med oplysninger om påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den

frifindende dom.

3.14. Finanstilsynets tavshedspligt

Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at der bør anføres kriteri-

er for, i hvilke tilfælde Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-

ger til beskæftigelsesministeren.

Kommentar

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 354, stk. 6, nr. 6, i

lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet efter lov om Arbejdsmar-

kedets Tillægspension efter en inspektion i Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion samtidig med fremsendelse af en rapport til ledelsen m.v. tillige sen-

der rapporten til beskæftigelsesministeren. Tilsvarende fremgår af lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyr-

tidsfond og lov om arbejdsskadesikring indeholder herudover bl.a. be-

stemmelser om, at Finanstilsynet skal afgive årlige beretninger om tilsy-

net til beskæftigelsesministeren og underrette beskæftigelsesministeren

om offentliggørelse af reaktioner m.v.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

27/37

Det præciseres i lovudkastet og de tilhørende bemærkninger, at Finans-

tilsynet kan videregive fortrolige oplysninger om Arbejdsmarkedets Til-

lægspension, Lønmodtagerens Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring til beskæftigelsesministeren i tilfælde af lovbestemt under-

retning i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.

3.15. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber

3.15.1. Begrebet startkapital og reglernes forhold til kapitalkravene i

selskabsloven

Den danske Fondsmæglerforening anfører, at begrebet aktiekapital i den

nuværende § 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed med lovforslaget

ændres til startkapital, hvilket er i overensstemmelse med ordlyden af den

danske version af direktiv 2013/36/EU. Foreningen finder, at det fore-

kommer oplagt, at de to begreber i sammenhængen betyder det samme,

og at det bør fremgå udtrykkeligt af lovbemærkningerne, at lovforslaget

ikke på dette punkt tilsigter en ændring.

Den danske Fondsmæglerforening anfører endvidere, at for så vidt angår

den foreslåede § 9, stk. 8, 3. pkt., kunne det være hensigtsmæssigt, at

lovbemærkningerne behandler forholdet til § 4, stk. 2, i selskabsloven,

hvorefter aktieselskabers selskabskapital som minimum skal være

500.000 kr.

Kommentar

Med lovudkastet foreslås det at ændre kravet til fondsmæglerselskabers

startkapital, således at det ikke længere er et krav til aktiekapitalen, men

i stedet bliver et krav til startkapital. Med startkapital forstås i denne

henseende et krav til kapitalgrundlagets størrelse på tilladelsestidspunk-

tet. Lovforslaget indebærer, at kravene til startkapital for fondsmægler-

selskaber nedsættes til henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro samt

50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af selskabets tilladte

investeringsservice og -aktiviteter. Det præciseres i bemærkningerne til

det foreslåede § 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, hvad der forstås

ved startkapital.

Samtlige fondsmæglerselskaber er dog fortsat omfattet af kravet i § 12,

stk. 1, i lov om finansiel virksomhed om, at finansielle virksomheder skal

være aktieselskaber. Det indebærer, at selskabslovens kapitalkrav til sel-

skabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagttages og er gældende uan-

set ændring af kravene til selskabets kapitalgrundlag, herunder kravene

til startkapitalen. Dette præciseres i bemærkningerne til lovforslaget

3.15.2. Kapitalkrav ved tilladelse til investeringsrådgivning

Den danske Fondsmæglerforening anfører, at det efter den nuværende

formulering af den foreslåede § 9, stk. 8, er uklart, hvilke kapitalkrav der

gælder for et selskab, som ønsker at opbevare kunders midler eller værdi-

papirer, og som søger om tilladelse efter f.eks. bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

28/37

og 5. Det er foreningens vurdering, at tilladelse efter bilag 4, afsnit A, nr.

5, bør tilføjes til § 9, stk. 8, 2. pkt.

Kommentar

For så vidt angår kapitalkrav for et selskab, som ønsker at opbevare kun-

ders midler eller værdipapirer, og som søger om tilladelse efter f.eks.

bilag 4, afsnit A, nr. 1,2 og 5, følger det af § 9, stk. 8, 2. pkt., at et sådant

selskab er omfattet af et krav om en startkapital på 125.000 euro.

Det følger således af § 9, stk. 8, 2. pkt., at et selskab, der søger om tilla-

delse som fondsmæglerselskab efter stk. 1, som ønsker at opbevare kun-

ders midler eller værdipapirer, og som søger tilladelse til at udøve en

eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2 og 4,

skal have en startkapital på et beløb svarende til mindst 125.000 euro.

Startkapitalkravet i § 9, stk. 8, udløses således ved, at et selskab søger om

tilladelse til bare én af de nævnte aktiviteter. For at undgå tvivl herom vil

bemærkningerne til lovudkastet blive præciseret, så det er tydeligt at

startkapitalkravet udløses af bare én af de nævnte aktiviteter. Endvidere

præciseres det, at der i det tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab ønsker

tilladelse til en kombination af aktiviteter, som er omfattet af forskellige

startkapitalkrav, er det det højeste kapitalkrav, som finder anvendelse.

Den danske Fondsmæglerforening har endvidere påpeget, at aktiviteten

investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 5, bør tilføjes i § 9, stk. 8,

2. pkt. Spørgsmålet er relevant i det tilfælde, hvor et selskab ønsker tilla-

delse som fondsmæglerselskab til alene at udføre investeringsrådgivning,

og hvor selskabet samtidig ønsker at opbevare kunders midler eller vær-

dipapirer. I andre tilfælde vil selskabet være omfattet af et startkapital-

krav i medfør af de øvrige aktiviteter, som selskabet måtte søge om tilla-

delse til.

Den umiddelbare ordlyd af artikel 29, stk. 1, i CRD IV, indebærer, at

alene fondsmæglerselskaber, der udøver en eller flere aktiviteter svaren-

de til dem nævnt i bilag 4, afsnit A,

nr. 1, 2 og 4,

og som opbevarer kun-

ders midler eller værdipapirer, skal have et startkapitalkrav på 125.000

euro. Efter artikel 31, stk. 1, i CRD IV skal fondsmæglerselskaber, der

udøver en eller flere aktiviteter svarende til dem nævnt i bilag 4, afsnit A,

nr. 1, 2, 4 og 5,

og som

ikke

opbevarer kunders midler eller værdipapi-

rer, vælge mellem et startkapitalkrav på 50.000 euro og/eller en ansvars-

forsikring. Det har formodningen for sig, at et fondsmæglerselskab, der

udøver aktiviteter svarende til den nævnt i bilag 4, afsnit A,

nr. 5,

og som

opbevarer kunders midler eller værdipapirer, også bør være omfattet af

startkapitalkravet på 125.000 euro. På den måde sikres der den ensartet-

hed i reglerne, at fondsmæglerselskaber, der udøver en eller flere aktivi-

teter nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal have et startkapital-

krav på 125.000 euro, når de opbevarer kunders midler eller værdipapi-

rer, og et startkapitalkrav på 50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring,

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

29/37

når de ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer. Det foreslås, at

lovudkastet tilrettes i overensstemmelse hermed.

3.15.3. Erklæringer til Finanstilsynet vedrørende kundemidler og

ansvarsforsikring

Den danske Fondsmæglerforening foreslår principielt, at lovforslagets §

1, nr. 9, udgår, idet det efter foreningens vurdering er en unødvendig,

fordyrende administrativ byrde. Endvidere anføres det, at der reelt er tale

om overimplementering, selvom lovbemærkningerne angiver, at ”forsla-

get gennemfører artikel 17, stk. 1, i MiFID-direktivet, der fastslår, en

pligt for landene inden for EU til at føre tilsyn med, at investeringssel-

skaber løbende opfylder de driftsbetingelser, der stilles efter lovgivnin-

gen”. Fondsmæglerforeningen finder, at Finanstilsynet vil kunne kontrol-

lere overholdelsen af bestemmelserne i forbindelse med det almindelige

tilsyn med fondsmæglerselskaberne og anfører bl.a., at kravet om indsen-

delse af erklæring efter § 9, stk. 11, 1. pkt., er unødvendigt i de tilfælde,

hvor et fondsmæglerselskab har valgt, at den eksterne revisor skal udar-

bejde et revisionsprotokollat.

Den danske Fondsmæglerforening anfører desuden, at det er uklart efter

formuleringen af det foreslåede § 9, stk. 11, 3. pkt., om der både henvises

til bestemmelsens 1. og 2. pkt., eller kun 2. pkt.

Kommentar

Med lovforslaget nedsættes kapitalkravene til fondsmæglerselskaberne. I

den forbindelse foreslås det, at de fondsmæglerselskaber, der med lov-

forslaget fremover kun får et startkapitalkrav på 50.000 euro og/eller en

ansvarsforsikring, én gang om året skal indsende en erklæring til Finans-

tilsynet om, at selskabet ikke opbevarer kunders midler eller værdipapi-

rer, og, hvis relevant, en erklæring om, at selskabets ansvarsforsikring

opfylder betingelserne i lov om finansiel virksomhed. Begge erklæringer

skal være underskrevet af selskabets bestyrelse og direktion.

Baggrunden for kravet er, at det med lovforslaget bliver afgørende for

kapitalkravets størrelse, om et selskab ønsker at opbevare kunders midler

eller værdipapirer, hvilket Finanstilsynet ikke særskilt skal give forudgå-

ende tilladelse til. Hvis de pågældende selskaber ønsker at opbevare kun-

ders midler eller værdipapirer, skal selskaberne opfylde et startkapital-

krav på 125.000 euro.

Det er vurderingen, at kravet om indsendelse af en erklæring om, at sel-

skabets ansvarsforsikring opfylder betingelserne i lov om finansiel virk-

somhed, ikke er forbundet med uforholdsmæssige byrder og står mål

med, at Finanstilsynet derved kan påse, at kravet om en ansvarsforsikring

er opfyldt. Det skal tillige bemærkes, at tilsvarende krav er gældende for

virksomheder, der har tilladelse som investeringsrådgivere i henhold til

kapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

30/37

Det foreslås endeligt præciseret i bemærkningerne, at begge erklæringer

skal være underskrevet af selskabets bestyrelse og direktion.

3.15.4. Kapitalgrundlagskrav til fondsmæglerselskaber

Den danske Fondsmæglerforening finder det hensigtsmæssigt, at anven-

delsesområdet for bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 42, 44 og 46-

48, indskrænkes. Fondsmæglerforeningen opfordrer i den forbindelse til,

at Finanstilsynet undersøger, i hvilket omfang bestemmelsernes anven-

delsesområde kan indskrænkes yderligere, uden at dette strider mod den

bagvedliggende EU-regulering.

Kommentar

Med lovudkastet indskrænkes anvendelsesområdet for kapitalkravene i §

125 i lov om finansiel virksomhed, så de alene finder anvendelse for

fondsmæglerselskaber I. Dette er i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang

til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber CRD IV.

De dele af den gældende § 125, der omfatter fondsmæglerselskaber, som

ikke er fondsmæglerselskaber I, foreslås således ophævet, jf. lovudkastets

§ 1, nr. 43 og 45.

Baggrunden for lovudkastets ændringer er et ønske om at sænke kapital-

kravene for fondsmæglerselskaber, så de er i overensstemmelse med EU-

lovgivningens minimumskrav. Det er vurderingen, at anvendelsesområdet

ikke kan indskrænkes yderligere henset til direktivets anvendelsesområde.

3.16. Koncernregler for koncerner indeholdende fondsmæglerhol-

dingvirksomheder eller fondsmæglerselskaber

Den danske Fondsmæglerforening anfører til ændringen af § 173, stk. 2, i

lov om finansiel virksomhed, at krav om opgørelse af det individuelle

solvensbehov og begrænsninger til store eksponeringer på koncernniveau

bør fjernes.

Den danske Fondsmæglerforening foreslår endvidere, at henvisningen i §

173, stk. 2, til artikel 395 i CRR ophæves. Hertil anfører foreningen, at

ikke-fondsmæglerselskaber I ikke er omfattet af CRR, Fjerde del, vedrø-

rende store eksponeringer og derved ikke er omfattet af artikel 395 i CRR

vedrørende begrænsninger for store eksponeringer. Dette gælder tilsva-

rende koncerner. Foreningen anfører, at det virker unødvendigt byrde-

fuldt, at koncerner, hvori der ikke indgår et fondsmæglerselskab I, skal

omfattes af regler, som ikke i forvejen omfatter alle fondsmæglerselska-

ber I.

Kommentar

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

31/37

Med lovudkastet indskrænkes anvendelsesområdet for kapitalkravene i §

125 i lov om finansiel virksomhed til at finde anvendelse for fondsmæg-

lerselskaber I. Øvrige dele af den gældende § 125, der omfatter fonds-

mæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, foreslås ophævet,

jf. lovforslaget § 1, nr. 43 og 45.

Det indebærer, at det kun er fondsmæglerselskaber I, der skal opgøre og

opfylde det individuelle solvensbehov, hvor selskabets risici opgøres i

henhold til bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapital-

grundlag og solvensbehov. Da fondsmæglerselskaber, der ikke er fonds-

mæglerselskaber I, ikke skal overholde kravene i § 125 på institutniveau,

er det vurderingen, at de heller ikke skal overholde kravet på konsolide-

ret niveau, medmindre de indgår i en koncern med et fondsmæglerselskab

I. Det samme gør sig gældende for fondsmæglerholdingvirksomheder,

som er øverste modervirksomhed i en koncern, og som ikke har et penge-

institut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I som dattervirk-

somhed. På den baggrund bør henvisningen til § 125, stk. 1-4, i § 173,

stk. 2, i lov om finansiel virksomhed ophæves.

Grænserne for store eksponeringer i artikel 395 i CRR finder ikke anven-

delse for fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I.

Herudover er der ikke i national ret fastsat regler om, hvor store ekspo-

neringer fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, må

have over for en kunde eller en gruppe af kunder. Da fondsmæglersel-

skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, ikke skal overholde grænser

for store eksponeringer på institutniveau, er det vurderingen, at de heller

ikke skal overholde det på konsolideret grundlag, medmindre de indgår i

en koncern med et fondsmæglerselskab I, for hvilket grænserne for store

eksponeringer i artikel 395 i CRR finder anvendelse. Det samme gør sig

gældende for fondsmæglerholdingvirksomheder, som er øverste moder-

virksomhed i en koncern, og som ikke har et pengeinstitut, et realkreditin-

stitut eller et fondsmæglerselskab I som dattervirksomhed. På den bag-

grund vurderes det hensigtsmæssigt at justere lovforslaget i overens-

stemmelse hermed, hvilket også vil indebære en lempelse af byrderne for

selskaberne

3.17. Tilsyn med revisionsudvalg

FSR - danske revisorer anfører, at udkastet til lovforslag lægger op til, at

tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan og revisionsud-

valg overholder de pligter, der følger af den revisorretlige regulering,

deles mellem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet. Finanstilsynet skal

herefter have ansvar for tilsyn i forhold til de virksomheder af offentlig

interesse (PIE-virksomheder), der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

FSR - danske revisorer anbefaler, at tilsynet med, at ledelsen og revisi-

onsudvalget overholder deres forpligtelser efter revisorloven, fortsat skal

ligge i Erhvervsstyrelsen, således som der i dag er lagt op til i de nye reg-

ler i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven, som blev vedtaget i maj/juni 2016.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

32/37

FSR - danske revisorer bemærker, at interesseorganisationen lægger vægt

på ensartethed i tilsynet med de nye regler for revisorer. Reglernes admi-

nistration kræver ikke nogen særlig indsigt i de finansielle virksomheders

forhold, men i de revisorfaglige forhold, og derfor vejer sidstnævnte tun-

gest. FSR - danske revisorer henviser også til, at Erhvervsstyrelsen netop

har nedsat et Revisorråd med en bred sammensætning, der skal rådgive

styrelsen om blandt andet disse regler. Dette råd vil i givet fald ikke spille

nogen rolle i forhold til de finansielle PIE-virksomheder, og der kan ud-

vikle sig en uensartet praksis hos de to myndigheder, hvilket ikke fore-

kommer hensigtsmæssigt. Derfor bør Erhvervsstyrelsen varetage tilsyns-

opgaverne på disse områder både for ikke-finansielle og finansielle virk-

somheder.

Finansrådet anfører, at det fremgår af § 32, stk. 3, i revisorloven, at Er-

hvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med, at PIE-virksomheder og

deres revisionsudvalg overholder deres nye pligter i medfør af revisorlo-

ven, EU-forordningen m.v. Umiddelbart kan der argumenteres for, at det

er naturligt, at denne tilsynsopgave varetages af Finanstilsynet, der i for-

vejen forestår det overordnede tilsyn med finansielle PIE-virksomheder.

Omvendt er det afgørende, at der ikke lægges en anden linje for håndhæ-

velsen af reglerne over for finansielle PIE-virksomheder end for ikke-

finansielle PIE-virksomheder, hvilket der vil kunne være risiko for ved

den foreslåede deling af tilsynsopgaven mellem Erhvervsstyrelsen og

Finanstilsynet. Hertil kommer, at håndhævelsen af de nævnte regler ikke

umiddelbart forudsætter særlig indsigt i forhold vedrørende finansielle

virksomheder, men derimod særlig indsigt i revisionsfaglige forhold. I

den forbindelse bemærkes det, at Erhvervsstyrelsen i medfør af § 32 a i

revisorloven har nedsat et Revisorråd, som skal rådgive styrelsen om

blandt andet disse regler. Finansrådet kan på den baggrund ikke tilslutte

sig, at det nævnte tilsyn flyttes til Finanstilsynet. Fastholdes det imidler-

tid, at Finanstilsynet skal overtage tilsynsopgaven, bør Finanstilsynet

samtidig få pligt til at rådføre sig hos Revisorrådet, så der sikres en ensar-

tet linje for håndhævelsen af reglerne over for finansielle- og ikke-

finansielle PIE-virksomheder.

Realkreditrådet anfører, at det ved en flytning af tilsynet med revisions-

udvalg er væsentligt, at der ikke bliver tale om et forskelligt tilsyn med de

finansielle virksomheder og andre virksomheder af offentlig interesse, og

rådet forudsætter, at der ikke sker materielle ændringer i tilsynet. Real-

kreditrådet finder det betænkeligt, at Revisorrådet, som bl.a. skal rådgive

Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsynsopgaver, ikke får en tilsvaren-

de rådgivende rolle i forhold til Finanstilsynets tilsyn med det øverste

ledelsesorgan eller revisionsudvalg vedrørende pligter efter revisorloven

og EU-reglerne om revision.

Kommentar

Indtil den seneste ændring af revisorloven (lov nr. 631 af 8. juni 2016)

indeholdt revisorloven en hjemmelsbestemmelse, hvorefter Erhvervs- og

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

33/37

vækstministeren kunne fastsætte regler om revisionsudvalg i virksomhe-

der underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Denne hjemmel har siden 2008 og

frem til den nye revisorlov i 2016 været udnyttet til udstedelse af be-

kendtgørelse om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er

underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Efter den nævnte bekendtgørelse om revisionsudvalg skulle virksomheder

under tilsyn af Finanstilsynet, som havde værdipapirer optaget til handel

på et reguleret marked i Danmark, etablere et revisionsudvalg. Endvidere

skulle større virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet, dvs. virksomhe-

der, som havde en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hin-

anden følgende regnskabsår, etablere et revisionsudvalg. Øvrige virk-

somheder under tilsyn af Finanstilsynet skulle mindst én gang årligt tage

stilling til behovet for etablering af et revisionsudvalg, herunder inddrage

virksomhedens kompleksitet.

Finanstilsynet har ført tilsynet med revisionsudvalg i de finansielle virk-

somheder m.fl. siden indførelsen af reglerne herom i 2008. Tilsynet med

revisionsudvalgene har siden reglernes indførelse i 2008 været delt mel-

lem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.

Med ændringen af revisorloven (lov nr. 631 af 8. juni 2016) udgik hjem-

melsbestemmelsen i revisorloven til fastsættelse af regler om revisionsud-

valg i virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Det har ikke i forbindelse med ændringen af revisorloven været hensig-

ten, at Erhvervsstyrelsen skulle overtage tilsynet med revisionsudvalgene

i de virksomheder, som i øvrigt er under tilsyn af Finanstilsynet.

På den baggrund foreslås revisorloven ændret, så Finanstilsynet igen

fører tilsyn med revisionsudvalg i virksomheder under tilsyn af Finanstil-

synet. Forslaget fremsættes efter indstilling fra både Erhvervsstyrelsen og

Finanstilsynet.

Tilsynet med revisionsudvalget er en vigtig del af Finanstilsynets tilsyn

med de finansielle virksomheder m.fl. Dette tilsyn udgør en vigtig kilde til

værdifuld viden om regnskabs- og revisionsforhold i de pågældende virk-

somheder. Denne viden indgår også i det øvrige tilsyn med virksomhe-

derne.

Det er selvfølgelig vigtigt, at tilsynet med revisionsudvalg foregår på en

ensartet måde, uanset om tilsynet forestås af Erhvervsstyrelsen eller Fi-

nanstilsynet. Af bl.a. denne årsag er Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i

løbende dialog om principielle problemstillinger på revisionsområdet.

Dette gælder og vil også fortsat gælde sager vedrørende tilsynet med

revisionsudvalgene. Dialogen mellem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsy-

net på revisionsområdet har hidtil været udbytterig, og dialogen vil også

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

34/37

fremadrettet sikre informationsudveksling på området, herunder sikre en

ensartethed i praksis for tilsynet med revisionsudvalgene.

Som det fremgår af revisorloven har Revisorrådet til formål at rådgive

Erhvervsstyrelsen i forbindelse med bl.a. tilsynet med revisionsudvalg.

Revisorrådet mødes som udgangspunkt fire gange årligt og i øvrigt efter

behov. Revisorrådet rådgiver om generelle forhold og ikke om enkeltsa-

ger. Efter bekendtgørelse om Revisorrådet kan en repræsentant fra Fi-

nanstilsynet deltage som observatør på Revisorrådets møder. Finanstil-

synet har udnævnt en sådan repræsentant som observatør.

For at sikre en ensartet praksis på området vil det desuden blive indført i

lovudkastet, at Revisorrådet også rådgiver Finanstilsynet i forbindelse

med Finanstilsynets tilsyn med revisionsudvalg mv. i de finansielle virk-

somheder m.fl. Det foreslås således, at Revisorrådet yder samme rådgiv-

ning på dette område til både Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet.

Endvidere vil Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyn med revisions-

udvalgene foregå efter samme regelsæt, hvilket også fremgår af lovudka-

stet.

De nævnte forhold vil sikre en ensartethed i praksis for tilsynet med revi-

sionsudvalgene.

Det vil derfor blive præciseret i lovteksten, at Revisorrådet endvidere

rådgiver Finanstilsynet, når Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens

sted i forbindelse med tilsyn med bl.a. revisionsudvalg i de finansielle

virksomheder m.fl.

3.18. Kravet om anden tilsvarende dokumentation

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at den nye revisorlov inde-

bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Finanstilsynets til-

syn, som skal føre en revisionsprotokol, men alene virksomheder af inte-

resse for offentligheden. Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af dette

begreb og følgelig ikke forpligtet til at føre en revisionsprotokol. Med

lovudkastet indføres regler, hvorefter en erklæring eller oplysninger, som

er omfattet af bestemmelserne, skal fremgå af anden dokumentation sva-

rende til en revisionsprotokol, hvis der ikke føres en revisionsprotokol. At

netop begrebet anden tilsvarende dokumentation anvendes risikerer imid-

lertid – efter foreningens vurdering – med en til vished grænsende sand-

synlighed i praksis at indebære en de facto genindførsel af pligten til at

udarbejde revisionsprotokollat på de pågældende områder. Foreningen

foreslår derfor principielt, at de pågældende bestemmelser udgår af lov-

forslaget, og at overholdelsen af bestemmelserne for de virksomheder,

der ikke udarbejder revisionsprotokollat i stedet sker via det almindelige

tilsyn med finansielle virksomheder. Subsidiært anmoder foreningen om,

at det specificeres, hvilke krav der i praksis vil blive stillet til dokumenta-

tionen.

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

35/37

Investeringsfondsbranchen ønsker, at det præciseres, hvad der nærmere

skal forstås ved anden tilsvarende dokumentation.

Kommentar

Der er ikke med begrebet ”anden tilsvarende dokumentation” en risiko

for en genindførsel af pligten til at udarbejde revisionsprotokollat. Med

anden tilsvarende dokumentation forstås således den dokumentation, som

den eksterne revisor allerede udarbejder i overensstemmelse med de in-

ternationale revisionsstandarder (ISA’erne) og afgiver til en virksomheds

ledelse i forbindelse med dennes revision af virksomhedens årsrapport og

i forbindelse med den lovpligtige kommunikation af oplysninger og er-

klæringer.

De internationale revisionsstandarder pålægger revisor at kommunikere

en række oplysninger til den reviderede virksomheds ledelse. De interna-

tionale revisionsstandarder ISA 260 (kommunikation med den øverste

ledelse) og ISA 265 (kommunikation om mangler i intern kontrol til den

øverste ledelse og den daglige ledelse) stiller krav om, at revisor skal

kommunikere en række oplysninger til den reviderede virksomheds øver-

ste og daglige ledelse. Derudover pålægges revisor også en række kom-

munikationsforpligtelser i medfør af øvrige internationale revisionsstan-

darder.

Lovudkastet indebærer, at den hidtidige tilsynspraksis, hvorved Finanstil-

synet kan lade revisorernes oplysninger til den øverste og daglige ledelse

indgå som en væsentlig og uafhængig ekstern kilde til information om

virksomhederne, kan opretholdes. Finanstilsynets nuværende inspektions-

frekvens er bl.a. tilrettelagt efter de krav, der stilles til udførslen af revi-

sionen og til revisors uafhængighed samt de oplysninger, som Finanstil-

synet i øvrigt har om virksomhederne.

3.19. Koncernsolvens for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

Forsikring & Pension anfører, at ændringerne af reglerne om koncernsol-

vens er uklare i deres rækkevidde og opfordrer Finanstilsynet til at indle-

de en dialog med Forsikring & Pension herom.

Kommentar

For at undgå tvivl om ændringerne af reglerne om koncernsolvens fore-

tages der en række justeringer for at tydeliggøre anvendelsesområdet

heraf. Særligt fremhæves det, at det ikke længere er et krav, at de af Sol-

vens II omfattede holdingvirksomheder er øverste modervirksomhed i

koncernen. Det skyldes, at dette efter Solvens II-direktivet ikke er afgø-

rende for, om der skal udøves koncerntilsyn. Det afgørende er derimod

tilstedeværelsen af en koncern, eller gruppe af tilknyttede virksomheder,

hvorigennem der udøves forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-

direktivet. Formuleringen af bestemmelsen i høringsversionen er uhen-

sigtsmæssig, da der kan forekomme tilfælde, hvor eksempelvis en forsik-

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

36/37

ringsholdingvirksomhed ikke er øverste modervirksomhed, og dermed

med den valgte formulering vil kunne undgå at efterleve reglerne, uagtet

at virksomheden er omfattet af anvendelsesområdet, som det er afgrænset

i direktivet. Lovudkastet foreslås præciseret for at afhjælpe dette.

For at sikre, at Finanstilsynet fortsat har mulighed for at fravige be-

stemmelserne i lov om finansiel virksomhed vedrørende koncernsolvens,

hvis det konsoliderede tilsyn med en forsikringskoncern skal udøves af de

kompetente myndigheder i et andet EU/EØS-land, foretages der i forlæn-

gelse af forslaget om ændring af reglerne om koncernsolvens for gruppe

1-forsikringsselskaber m.v. en konsekvensændring af § 344, stk. 11, i lov

om finansiel virksomhed. Ændringen indebærer, at såfremt en kompetent

myndighed i et andet EU/EØS-land udøver tilsynet med en gruppe af for-

sikringsvirksomheder så kan Finanstilsynet fravige reglerne om tilsyn.

Dermed opretholdes samme mulighed som i dag i relation til koncerner.

3.20. Sammensætningen af Penge- og Pensionspanelet

Den danske Fondsmæglerforening anfører, at idet de repræsenterer en

stor del af de danske fondsmæglerselskaber, ønsker de mulighed for at

indstille et medlem til Penge- og Pensionspanelet og ikke blot som hidtil

blive inddraget i panelets arbejde på ad hoc-basis.

Kommentar

Den foreslåede ændring i § 333 a i lov om finansiel virksomhed er alene

en konsekvensrettelse af bestemmelsen som følge af, at InvesteringFor-

eningsRådet har skiftet navn til InvesteringsFondsBranchen, og indebæ-

rer ikke en ændring af, hvilke organisationer, der er indstillingsberettiget

til panelet, ligesom der ikke skønnes at være et behov for at foretage så-

danne ændringer.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

on (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Ventu-

re Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advoka-

ter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv,

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk

Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk

Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den

danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen

for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af Danske Forsik-

ringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i

Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet

– Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forret-

L 39 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

37/37

ningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne

Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Forsikring & Pension,

Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden

for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta,

Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation

(ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA

Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Lands-

forening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau,

Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,

Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),

NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes

Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsrevi-

sionen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminali-

tet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, We-

stern Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færø-

erne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

5. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft be-

mærkninger med indhold

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med

indhold:

Advokatrådet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Danmarks Rederifor-

ening, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske

Advokater, Datatilsynet, Den danske Fondsmæglerforening, Finansfor-

bundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbruger-

ombudsmanden, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Investe-

ringsfondsbranchen, Kromann Reumert, Lokale Pengeinstitutter, Real-

kreditforeningen, Realkreditrådet og Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet.