Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love. (Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFI'er, aflønningsregler for finansielle virksomheder m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 13.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Er der noget, der står tilbage som en central lærdom fra den seneste – og jeg understreger seneste – finansielle krise, så er det nødvendigheden af, at vi fra politisk hold kontinuerligt regulerer den finansielle sektor; at vi sikrer, at sektoren er robust, at den er polstret, og at den er stormsikret, og at den for alt i verden ikke er stormvejrsskabende.

Helt elementært skal de grundlæggende finansielle spilleregler overholdes. Der skal være et effektivt tilsyn, og er der nogen, der spekulerer i at forbryde sig mod den finansielle lovgivning, så skal vi sørge for, at der er sanktionsmuligheder af en så mærkbar karakter, at sanktionerne står mål med forbrydelsens grovhed. Sanktionerne skal med andre ord have en reel præventiv karakter, der afskrækker personer og virksomheder fra at overtræde den finansielle lovgivning.

Den seneste finanskrise gav verdenssamfundet en hård medfart, men vi ved alle, hvem der lider de største tab, når den finansielle krise raser. Det er almindelige lønmodtagere, der mister deres job; det er familier, der må gå fra hus og hjem; og det er små og mellemstore virksomheder, der må dreje nøglen om og lukke ned. Socialdemokratiet er derfor positiv over for, at man med det her omfangsrige – 488 sider lange – komplekse lovforslag ønsker at gennemføre en række ændringer på det finansielle område med det formål at gøre den finansielle sektor endnu mere robust.

Jeg skal nok lade være med at gennemgå alle 488 sider minutiøst, men jeg vil fremhæve tre overordnede ting fra lovforslaget.

For det første foreslås et nyt bødesystem, der øger bødesanktioner på det finansielle område. Den nye model bygger på forslaget fra udvalget om bødesanktioner på det finansielle område, og modellen giver en større sammenhæng mellem forbrydelsens grovhed, instituttets størrelse og bødernes niveau. Bødestørrelsen øges markant. Det synes jeg og Socialdemokratiet er et skridt i den rigtige retning, som forhåbentlig vil have en præventiv effekt.

For det andet foreslås ændrede regler for de systemisk vigtige finansielle institutter – det, vi i daglig tale forkorter SIFI'er – og der foreslås skærpede krav til egnethed til at sidde i selskabsledelser, og der foreslås indfasning af kapitalbufferkrav. Det er tiltag, der skal underbygge den finansielle stabilitet og sikre en ansvarlig drift af institutterne og følge op på bankpakke VI. I dag kan man kun udpege systemisk vigtige finansielle institutter en gang om året, men med forslaget bliver det muligt at udpege SIFI'er ekstraordinært i løbet af året. Der indføres skærpede krav til god selskabsledelse i SIFI'er, så egnetheds- og hæderlighedsreglerne også omfatter nøglepersoner. Forslaget skal bidrage til at sikre, at alle ansatte, der er nøglepersoner, enten som en del af den daglige ledelse eller som ansvarlige for en nøglefunktion, er tilstrækkeligt kvalificerede til at varetage stillingen. Med forslaget sikres det også, at finansielle virksomheder fører en mere forsvarlig aflønningspolitik, der ikke ansporer til spekulation i form af kortsigtede gevinster med stor risikotagning. Det er alle sammen fornuftige tiltag.

For det tredje foreslås der udvidede tilsyns- og kontrolbeføjelser, der skal give Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen nye muligheder for at imødegå markedsmisbrug. Det er alle tiltag, der styrker sektorens robusthed og soliditet, og som strammer mærkbart op over for personer og institutter, der skulle finde på at forbryde sig imod den finansielle lovgivning.

Afsluttende vil jeg sige, at med forslagets ændringer styrkes reguleringen af det finansielle område, og det er ubetinget godt. Det er ændringer, der kan være med til at skabe en mere robust sektor. Jeg vil også sende det klare signal, at oven på den seneste finansielle krise følger vi fra politisk hold nøje udviklingen i den finansielle sektor, især SIFI'erne, som har en sådan størrelse, at de kan have vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis et sådant institut bliver nødlidende. Hvis vi ser samfundsskadelige aktiviteter, skal vi ikke tøve med øget politisk regulering.

Det er også værd at bemærke, at lovforslaget overordnet set er blevet taget godt imod i høringssvarene, og med det omfangsrige forslag synes jeg også, vi skal se frem til et grundigt udvalgsarbejde. Mange af forslagets elementer bygger jo på tidligere indgåede aftaler, som Socialdemokratiet er en del af, og derfor kan Socialdemokratiet selvfølgelig også støtte det samlede forslag.

Jeg skal igen hilse fra Det Radikale Venstres ordfører, som desværre ikke kunne være i salen under lovbehandlingen i dag, og sige, at Det Radikale Venstre også støtter lovforslaget.

Tak til hr. Thomas Jensen. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det her lovforslag er uhyre principielt og vigtigt set i forhold til, at det, vi har interesse i i Danmark, jo er, at der er en stor grad af tiltro til den danske finansielle sektor. Vi har jo bevist igennem finanskrisen siden 2008, at der faktisk er stor tiltro til den danske måde at håndtere udfordringer på inden for den finansielle sektor. Der er stor tiltro til vores bankdrift, og der er i særdeleshed stor tiltro til vores realkredit- og andre beslægtede institutter.

Derfor er det selvfølgelig også godt, at vi har haft de mange bankpakker, som har fulgt op og har prøvet på at optimere den situation, som jo har været, at vi også fra det politiske Danmark har haft en interesse i at stimulere til, at den her investortiltro forbliver på et meget højt niveau. Det har vi jo kunnet se at den har været, og det har betydet, at Danmark igennem hele finanskrisen var et af de steder, hvor man gik hen og sagde, at her er et finanshelle, her er et sted, hvor man måske nok får en meget, meget lav forrentning, men til gengæld får man da en lille, men sikker forrentning, og det var måske bedre end at gå ud på de mere spektakulære finansielle markeder.

Derfor er det også vigtigt, at vi med det her lovforslag følger op på de allerede indgåede aftaler omkring bankpakker og bankdrift i det hele taget.

Som ordføreren før mig har sagt, indeholder det en række forskellige stramninger. Bl.a. indføres det nye, forbedrede bødesystem, hvor man har en større grad af sammenhæng mellem bødens størrelse set i forhold til den grad af grovhed, der har været i den eventuelle skade, og ligeledes en vurdering af det enkelte instituts størrelse. Det betyder egentlig med andre ord, at bødestørrelsen vil stå i et bedre forhold til forseelsens beskaffenhed samlet set.

Noget andet, som ligger i det, er, at vi i forhold til de systemisk vigtige finansielle institutter – altså dem, der er under SIFI-reguleringen – laver nogle skærpede krav til både egnethed og ikke mindst hæderlighed over for de mennesker, som sidder som nøglepersoner i de pågældende institutter.

Derfor er Dansk Folkeparti positivt indstillet over for det samlede lovforslag. Vi har som Socialdemokraterne også selv været med i mange af de her delaftaler, som det i bund og grund hænger sammen med, og derfor kan vi også støtte det. Men vi synes også, der er grund til at hejse flaget lidt for, at vi med det her lovforslag vidner om, at der arbejdes intenst på, at vi skal forblive et land, hvor der er en stor grad af tillid til at gå ind, også med udenlandsk kapital, og investere på de danske finansielle markeder. Så på den baggrund kan Dansk Folkeparti støtte det her lovforslag.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Jeg kan starte med den overraskende konklusion, at Venstre faktisk også synes, at det her er et ganske fornuftigt lovforslag, som vi har tænkt os at støtte. Og det gør vi i og for sig med nogle af de samme begrundelser, som ordførerne før mig har redegjort for. For det er afgørende, at der er tillid til den finansielle sektor. Og det er ikke, fordi vi skal være særlig bekymrede for banker og realkreditinstitutter, fordi det er synd for dem, nej, det er sådan set, fordi vi alle sammen er dybt afhængige af, at vi har en velfungerende finansiel sektor, som kan formidle lån til både borgere og virksomheder, og som kan investere og sætte gang i noget og sørge for, at de penge, der er i samfundet, forvaltes på en ordentlig og tryg måde, og at vi kan have tillid til det og tillid til, at den lovgivning, der er, det tilsyn, der er, med vores finansielle aktører, fungerer effektivt og ordentligt, for uden tillid til den finansielle sektor er det uhyre vanskeligt at skabe vækst i et samfund. Og det er derfor, at vi igennem årene har taget en lang række initiativer – for at sikre ro på de finansielle markeder, ved at vi har skabt den fornødne stabilitet, og også sikre, at den regulering, som vi har ansvaret for, er effektiv, og at nogle af de fejl, der tidligere er begået, ikke gentages.

Det er sådan set hele hovedformålet med lovforslaget. Andre har redegjort for indholdet, så lad mig bare kort sige, at det giver god mening, at de bøder, man kan idømmes, selvfølgelig i højere grad afspejler alvoren af den overtrædelse, der har været, og selvfølgelig også hvilken betydning overtræderen har i forhold til den finansielle stabilitet. Det er anbefalinger, som bygger på nogle af de aftaler, vi har lavet tidligere, både i 2010 og i 2013, så det giver god mening.

Det samme gælder muligheden for, at der ikke bare kan udpeges SIFI'er, altså systemisk vigtige finansielle institutter, én gang om året, men også hvis der opstår behov for det, eksempelvis i forbindelse med fusioner og spaltninger og alt muligt andet. I den situation, hvor der er nogle, der ændrer deres selskabskonstruktion, skal det, der har været det væsentlige i forhold til at være et SIFI-institut, også kunne være gældende og iværksættes med det samme, så man ikke venter til en bestemt dato, bare fordi det sker uden for de frister, der normalt er. Så skal det selvfølgelig være muligt at sørge for, at de betingelser, vi stiller til de vigtigste spillere, kan håndhæves fra dag et.

Jeg vil også sige et par ord om de ændrede tilsyns- og kontrolbeføjelser, som Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen får, i forhold til at leve op til at sikre os mod markedsmisbrug. Der er der jo en klar bestemmelse om, at det selvfølgelig skal kunne håndhæves effektivt. Og bare for at rydde en misforståelse af vejen vil jeg sige, at det altså ikke bliver sådan, at der er mulighed for, at man kan lave kontrolbesøg uden retskendelse hos medarbejdere eller andre fra virksomheden. Det er ude på virksomhederne, og det er også understreget, at man skal tilstræbe at gøre brug af andre mindre indgribende foranstaltninger først, men måtte det blive nødvendigt, kan man altså med det her lovforslag foretage den kontrol, der er nødvendig for at sikre, at reglerne bliver overholdt.

Så grundlæggende synes vi, at det giver rigtig god mening. Det giver faktisk også rigtig god mening, i forhold til det, der vel var et stort problem på et tidspunkt under finanskrisen, altså at nogle af de afgørelser, som Finanstilsynet kom med, ikke blev offentliggjort, at det gør de i dag. Men det er således, at der i dag ikke er hjemmel til at offentliggøre det, hvis et institut, der har været mistænkt for eller er under anklage for at have brudt reglerne, efterfølgende bliver frifundet – det har man så ikke haft mulighed for at offentliggøre. Det er ikke lovpligtigt, at det skal offentliggøres, men man har i hvert fald nu muligheden for det, for det synes jeg jo også er lige så væsentligt, altså at hvis nogle er blevet anmeldt for en sag og efterfølgende er blevet frifundet, så skal de selvfølgelig også have mulighed for at få det frem, når der er gjort rent bord.

Det giver rigtig god mening, at vi sørger for, at vores regulering af de finansielle markeder er up to date, og at vi har styr på, at der ikke er huller og steder, hvor vi ikke sørger for at gøre brug af de erfaringer, vi har betalt dyrt for. Og derfor er det et lovforslag, som vi fra Venstres side støtter, som jeg indledte med at sige. Og jeg skal så afslutningsvis sige, at også Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Som flere andre ordførere også har været inde på, er den finansielle sektor jo noget af det allerfarligste og -vigtigste i forhold til vores økonomi. Vi har jo uddelt en enorm magt til nogle private virksomheder, som, hvis de har en adfærd, som er uansvarlig, som er egoistisk, præget af manglende hensyn til samfundet, jo faktisk kan rive hele samfund fra hinanden og forårsage økonomiske jordskælv, som får konsekvenser for millioner af mennesker.

Derfor er det jo uhyre vigtigt, når og hvis vi altså overlader den her enorme magt til nogle private banker, at vi har en benhård regulering af deres virksomhed, for vi har jo gang på gang set, at det altså ikke er noget, man kan forvente de gør af sig selv. Derfor ser vi også overordnet positivt på mange af elementerne i det her forslag. Der er også et par stykker, vi er lidt mere skeptiske over for. Det er lidt problemet med de her store bunkeforslag, nemlig hvordan stiller man sig så, når nu meget er godt, men der også er nogle hjørner, som ikke er så gode.

Det første element omhandler jo, som flere andre har været inde på, det her med, at man sætter bøderne op for finansielle virksomheder, der overtræder loven om finansiel virksomhed, og det synes vi er positivt. Det er vigtigt, at bøderne faktisk har et omfang, der gør, at de virker, ellers kan man jo spekulere i at få bøder, og sådan skal det selvfølgelig ikke være. Derfor er det også positivt, at bøderne altså gradueres efter forseelsen.

I forhold til den her justering af, hvordan man udpeger de her systemisk vigtige finansielle institutter, altså SIFI'er, er vi jo som udgangspunkt ret kritiske over for hele SIFI-konstruktionen. Vi synes sådan set, at når finansielle virksomheder bliver så store, at de truer samfundssikkerheden og økonomien, burde de deles op i mindre virksomheder, f.eks. opdele realkredit fra bankvirksomhed og andre dele. Sådan er det jo ikke i dag. Uanset hvad vi synes om det, er SIFI et faktum, og derfor synes vi sådan set, at det er en fornuftig justering, man laver, hvor man altså, hvis der f.eks. er en fusion eller andet, hurtigt kan tildele en virksomhed SIFI-certifikat.

Vi synes også, at det er positivt, at man nu vil stille krav til nøglepersoner, der er ansat i en SIFI, om f.eks. tilstrækkelig godt omdømme, hæderlighed eller integritet. Nogle vil måske mene, at det kan skabe nogle rekrutteringsproblemer i den finansielle sektor, men med de løse formuleringer, som der er brugt, går det jo nok – mon ikke de finder nogle at ansætte – og det er i hvert fald positivt, at man ikke må være pålagt strafansvar, f.eks. være under konkursbegæring eller gældssanering eller lignende. Så mere ros til regeringen her. Det er ved at blive en dårlig vane i dag.

Så er der reglerne om aflønning i finansielle virksomheder. Der er jo allerede nogle regler, der gælder i dag. Vi synes sådan set, at det er positivt, hvis det, man her lægger op til, er at stramme de regler. Vi vil gerne kigge lidt på nogle af formuleringerne, f.eks. når man skriver i lovforslaget på side 29, at en væsentlig del af den variable løn fremover skal tildeles i instrumenter. Hvad ligger der så i begrebet en væsentlig del? Det vil vi gerne have udboret, men som udgangspunkt synes vi, at jo mindre man udbetaler som variabel løn, jo bedre, for vi har set, hvad den her form for aflønning kan medføre af problemer. Så langt, så godt.

Så er der et par ting, vi er skeptiske over for. Vi er i tvivl om det her forslag om at nedsætte kapitalkravet for fondsmæglerselskaber. Det er lidt uklart for os, hvilke konsekvenser det kan have, og det vil vi gerne prøve at få undersøgt videre i lovbehandlingen i udvalget, for man kan sige, at det jo lidt går imod ambitionerne om mere stabilitet i det finansielle marked, hvis man nu lemper nogle kapitalkrav.

Så er vi også skeptiske over for, at Vækstfondens penge nu skal kunne investeres i udenlandske selskaber, der investerer i danske virksomheder. Der har vi i hvert fald brug for en mere grundig gennemgang for at sikre os, at Vækstfondens penge bruges på fornuftig vis. Som det fremgår nu, står der, at Vækstfonden fremadrettet har hjemmel til at investere i udenlandske udviklingsselskaber, der forventes at investere i virksomheder i Danmark. Der kan man godt spørge sig selv: At man forventer en investering i danske virksomheder, er det nu nok? altså det, at man synes, at man skal sende Vækstfondens penge i den retning.

Tiden er gået. Vi forholder os afventende til, hvordan vi vil stille os til forslaget.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Som andre har været inde på, er L 39 et ganske omfattende lovforslag. Det indeholder en lang række elementer, hvoraf vi er positivt stemt over for en del af dem og mindre positivt stemt over for andre.

Forslaget om, at man kan udpege SIFI'er mere end en gang om året, synes vi er sund fornuft. Det er vi enige i.

Så er der hele elementet med aflønning af nøglemedarbejdere og fit and proper osv. Principielt synes vi, at løn og arbejdsforhold er noget, der kun vedkommer arbejdsgiverne og arbejdstagerne. Det synes de fleste partier, når det gælder alle andre områder, også, men på det finansielle område har man altså valgt at regulere det ganske nøje. Det fører selvfølgelig til, må man formode, højere lønninger generelt. Der er så nogle partier, der i andre sammenhænge brokker sig over, at folk i den finansielle sektor har høje lønninger.

Så er der det nye bødesystem. Det kan vi sådan set også bakke op om.

Så er der elementet om mulighed for offentliggørelse af frifindelser, som vi synes er positivt.

Vi synes også, det er positivt, at kapitalkravene til fondsmæglerselskaber sænkes, så de kommer på niveau med det, der er gældende i reglerne i EU.

Vi er til gengæld negativt stemt over for, at Erhvervsstyrelsen får mulighed for uden dommerkendelse at komme på kontrolbesøg. Jeg ved godt, at Finanstilsynet allerede har den mulighed i dag, men da vi generelt er skeptiske over for, at myndighederne gennem de seneste mange årtier har fået flere og flere muligheder for at omgå grundlovens § 72, er det ikke et element i lovforslaget, vi er begejstrede for. Når især borgerlige partier debatterer det her spørgsmål, bliver de meget principfaste. Men når det kommer til konkret lovgivning, ryger principperne lidt, og det har de i stigende grad gjort gennem mange år. Vi mener selvfølgelig, at myndighederne skal have mulighed for at komme på kontrolbesøg, men det kan ikke være svært at lave et system, der gør, at man kan få en dommerkendelse, når man ønsker det. Derfor er vi som sagt skeptiske over for den del af lovforslaget.

Vi har ikke besluttet os endeligt for, hvordan vi vil stemme, når lovforslaget kommer til tredje behandling, men det kan være, det ender med gult. Nu må vi se. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. René Gade fra Alternativet. Værsgo.

De sidste par lovforslag i dag har vi været overvejende positive over for. Dog er det umuligt for mig at sige endegyldigt ja. Altså, her er vi så tæt på et klart ja, som vi nu kan være. Der er ikke noget negativt i det her lovforslag set fra vores side. Jeg drøftede det med vores tidligere erhvervsordfører, hr. Rasmus Nordqvist, tidligere på morgenen på vores åbne gruppemøde, hvor vi debatterer de her indstillinger, inden vi går i salen. Det er et ret omfangsrigt samleforslag, og vi kunne simpelt hen ikke erindre noget fra tidligere, heller ikke fra nu, der gør, at vi ikke kan bakke op om det. Det er mest nogle enkelte ord – ordføreren fra Liberal Alliance var inde på det før – altså nogle begrænsninger af nogle rettigheder hist og her, der blev nævnt i en overskrift, som man kan være lidt ængstelig over for.

Faktisk er vi meget positive over for det her forslag. Vi synes, at man i bedste fald gør præcis det, vi ønsker, altså at regeringen ønsker at sætte en stopper for, at den finansielle sektor kan lave nogle krumspring, som ikke er ønskelige for andre end nogle enkelte personer. Jeg har egentlig stor tiltro til, at det også er regeringens ønske, og derfor er vi meget positive over for det. Der er nogle enkelte ord, jeg lige skal hjem og studse over, fordi jeg måske en gang imellem har oplevet, at vi alligevel er ret uenige med regeringen på de her områder. Så det kan jo være, jeg har overset noget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og herefter giver jeg ordet til erhvervs- og vækstministeren, hvis erhvervs- og vækstministeren ønsker det. Undskyld, der var lige SF. Jeg beklager det meget, jeg var lidt for hurtig i teksten, men det er, fordi der er nogle ordførere i dag, som har overladt ordet til andre. Men hjertelig velkommen til Lisbeth Bech Poulsen fra SF. Værsgo.

Tak til formanden. Man skulle håbe på lidt søstersolidaritet nu, hvor vi er så få herinde. Men tak for ordet.

Det var egentlig ikke for at starte alt for muntert, for det er jo på en meget alvorlig baggrund, vi skal behandle det her lovforslag fra regeringen, hvilket jeg også gerne vil rose ministeren for i dag – hvis han har tid til at tage imod den ros. For der er mange gode ting på tapetet i dag. Og det her er jo også ud fra de vilkår, der nu er givet os, et fremskridt, f.eks. i forhold til bødeniveauet. Selvfølgelig giver det mening, at et bødeniveau skal afspejle både virksomhedens størrelse, så det kan mærkes, og grovhedens størrelse så at sige.

Jeg synes ellers, de andre ordførere er kommet godt ind på de forskellige elementer af det her lovforslag. Dog vil jeg lige tilføje, at SF jo er medlem af forligskredsen bag Finansiel Stabilitet og har været involveret i rigtig meget lovgivning om det her. Men jeg vil da gerne sige ligesom min kollega fra Enhedslisten, at vi jo agerer på baggrund af det muliges kunst, når vi laver den her type lovgivning, fordi det optimale jo ville være, at vi ikke havde SIFI'er, at vi ikke havde banker, der var too big to fail, og at vi på den måde bliver låst som politikere. Hvis det værste skulle ske, bliver vi sat i en fuldstændig urimelig situation. Vi så det også efter finanskrisen. Vi har ikke andre muligheder end at sætte hele den danske økonomi på spil.

Så i den bedste af alle verdener ville vi også have et helt andet system end det, vi har her. Men det er, hvad vi har at gøre godt med, og derfor er det også positivt, at man med det her forslag hurtigere end i dag kan få et stempel som SIFI-bank, altså af systemisk vigtig betydning, og at de forhøjede bøder forhåbentlig også kan være med til at lægge en dæmper på – hvad skal man sige – lysten til at begå kriminalitet.

Hele diskussionen om hæderlighed vil jeg ikke kaste mig så meget ude i. Jeg tror også, der kan være meget forskellig opfattelse af, hvad hæderlighed er, men i hvert fald skal man overholde loven, og der er konsekvenserne blevet markant større med det her lovforslag. Så ros til ministeren for det.

Tak til SF's ordfører. Og så giver vi ordet til erhvervs- og vækstministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak for de mange positive bemærkninger, der er til det lovforslag, som vi nu behandler. Som det også er blevet nævnt et par gange, har lovforslaget, som vi behandler her i dag, til formål at medvirke til en mere robust og dermed også stærkere finansiel sektor, som underbygger den finansielle stabilitet. Lovforslaget skal samtidig styrke mulighederne for at håndhæve den finansielle regulering både effektivt og troværdigt.

Jeg er også opmærksom på, som en del ordførere har været inde på, at det er et rimelig omfangsrigt lovforslag. Derfor har jeg tilbudt, at der kan ske en teknisk gennemgang af lovforslaget, hvor en lang række af de bemærkninger, der er kommet i dag, så også kan fremføres. Men lad mig prøve at gennemgå et par af de væsentligste elementer i lovforslaget.

Det første, jeg vil nævne, er den del af lovforslaget, der handler om at indføre et nyt bødesystem for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed. Det skal sikre en større sammenhæng mellem overtrædelsernes grovhed, instituttets størrelse og bødernes niveau, alt sammen noget, der er sund fornuft. Forslaget bygger jo på anbefalingerne fra et enigt udvalg om bødesanktioner, der afgav betænkning her tidligere i år. Udvalget blev nedsat som opfølgning på bankpakke VI, som et par ordførere har været inde på. Det er vigtigt at holde sig for øje, at et effektivt sanktionssystem er et centralt led i at sikre en velreguleret og dermed også sund og robust finansiel sektor.

Et andet element, som jeg vil fremhæve, er den øgede fleksibilitet i mulighederne for at udpege systemisk vigtige finansielle institutter, altså SIFI'er. I dag er det kun muligt at udpege SIFI'er én gang årligt. Det foreslås, at der fremover bliver mulighed for at foretage en løbende udpegning. Det skal være med til at sikre den finansielle stabilitet ved at forhindre, at der i en længere periode er et institut, der opfylder betingelserne, men som ikke bliver udpeget som SIFI.

Lovforslaget indeholder også et andet forslag i relation til SIFI'er. For at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFI'er foreslås det at indføre skærpede krav til egnethed og hæderlighed for ledende medarbejdere, såkaldte nøglepersoner, i SIFI'er. Det er også en del af opfølgningen på den aftale, der var i forbindelse med bankpakke VI.

Derudover nedsætter vi desuden med lovforslaget her startkapitalen i fondsmæglerselskaber. Disse selskaber vil herefter være underlagt krav til startkapital, der svarer til EU-reguleringens minimumskrav, også noget, der er helt sund fornuft. Det vil netop være med til at skabe bedre konkurrencevilkår og vækstmuligheder for de danske fondsmæglerselskaber.

Det sidste element, som jeg vil nævne, er, at vi foreslår at udvide offentliggørelsesreglerne, således at Finanstilsynet fremover skal offentliggøre bl.a. frifindende domme. Herved er vi også med til at give mulighed for, at offentligheden får et mere retvisende billede af gældende ret.

Så kvitterer jeg for de mange positive bemærkninger, der er kommet, og ikke mindst for de rosende ord, der kom fra SF – som jo får en til måske at tro, at der er noget i lovforslaget, som er forkert, når SF på den måde omklamrer regeringen. Men det var en humoristisk bemærkning til SF's ordfører. Tak for opbakningen.

Tak til ministeren.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.