Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 38
Offentligt
1690397_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-11-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1606654
Dok. nr.: 227566
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. november stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (L 38) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren redegøre for ministerens overvejelser i forbindelse med udarbejdel-
sen af en bekendtgørelse for selvvalg for håndkøbslægemidler og herunder uddybe,
hvilke lægemidler der skal indgå i selvvalgsordningerne?”
Svar:
Det er i L 38 foreslået, at Lægemiddelnævnet, inden en selvvalgsordning med HF og
HA lægemidler iværksættes, vurderer, hvilke lægemidler der eventuelt skal undtages
ordningen.
Lægemiddelstyrelsen vil i 2017 frem mod ordningens ikrafttræden forelægge oven-
stående for Lægemiddelnævnet, og styrelsen vil herefter beslutte, hvilke lægemidler
der kan være i selvvalg.
Lægemiddelstyrelsen vil desuden før ordningens ikrafttræden udstede en bekendtgø-
relse, der nærmere b.la. fastsætter regler om, hvilke lægemidler der kan være i selv-
valg, og hvordan lægemidlerne placeres.
I forhold til hvilke konkrete lægemidler der kan være i selvvalg, forventes der i be-
kendtgørelsen at være en henvisning til, at Lægemiddelstyrelsen offentliggør dette på
styrelsens hjemmeside løbende.
Derudover vil Lægemiddelstyrelsen løbende på baggrund af bl.a. indberetninger om
bivirkninger monitorere udviklingen. Såfremt der opstår bivirkninger, eksempelvis
som følge af misbrugsproblemer eller andre sikkerhedsproblemer, kan Lægemiddel-
styrelsen beslutte, at et lægemiddel ikke længere skal være i selvvalg. Lægemiddel-
styrelsen kan inddrage Lægemiddelnævnet, hvis styrelsen finder det nødvendigt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Zoheeb Iqbal