L 38 - 2016-17 - Bilag 8: Materialet, som blev gennemgået ved ekspertmøde om selvvalg den 23. november 2016

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 38 Bilag 8
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 21-11-2016

Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-

politik

Sagsbeh.: DEPZIQ

Sagsnr.: 1606654

Dok. nr.: 230628

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. november 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 4 (L 38) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 4:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. november 2016 fra Danmarks

Apotekerforening, jf. L 38 - bilag 3.”

Svar:

Jeg er selvfølgelig meget opmærksom på, at en selvvalgsordning skal iagttage patien-

ternes sikkerhed. Derfor vil Lægemiddelstyrelsen nøje vurdere, hvilke produkter der

kan være i selvvalg, ligesom patientsikkerheden også iagttages ved, at forbrugerne

kan få faglig rådgivning, hvor det er nødvendigt. Med forslaget ændres der således ik-

ke på skellet mellem, hvilke håndkøbslægemidler der må sælges på apoteket, og hvil-

ke der må sælges i detailhandlen, og for disse produkter gælder, at der allerede i dag

er taget stilling til, hvilke lægemidler der sundhedsmæssigt forsvarligt kan sælges i

detailhandlen i forbindelse med valg af udleveringsgruppe.

Danmarks Apotekerforening skriver i deres henvendelse, at ”Over halvdelen af dem,

der bruger nikotinprodukter i Danmark, bruger midlerne markant længere end anbe-

falet. Hver fjerde mener selv, de er afhængige”. Lægemiddelstyrelsen oplyser, at sty-

relsen i 2015 forespurgte Lægemiddelnævnet om denne problemstilling, og om det

gav anledning til overvejelser om ændring af klassificeringen HF (salg i fri handel). Et

flertal i Lægemiddelnævnet anbefalede, at nikotinholdige lægemidler til rygeafvæn-

ning fortsat klassificeres til salg i fri handel, da lægemidlerne skal være let tilgængeli-

ge for de mennesker, som gerne vil stoppe med at ryge. Der sås ikke alvorlige indbe-

retninger af bivirkninger, og afhængigheden af nikotin findes allerede hos de menne-

sker, der ønsker at stoppe med at ryge.

Danmarks Apotekerforeningen skriver også, at ”Det øgede salg af næsespray mod

forkølelse har fået flere danske øre-, næse-, halslæger til at advare mod overdreven

langvarig brug, der skader slimhinderne.”

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der over den sidste 5 årige periode ikke ses tegn på,

at det samlede salg af næsespray til forkølelse er stigende, og at der således skulle

være et voksende pres for at købe denne type lægemidler, selvom de allerede er i fri

handel.

I perioden 2011 – 2015 har der været følgende salg af næsespray til forkølelse, jf.

medstat.dk (Medstat indeholder informationer om al salg af lægemidler i Danmark).

Næsespray er i udleveringsgruppe (HF), og kan købes i håndkøb, men kan også fås på

recept hvis patienten ønsker det, eller købes på apoteket.

Salget er opgjort i DDD = defineret døgn doser:

L 38 - 2016-17 - Bilag 8: Materialet, som blev gennemgået ved ekspertmøde om selvvalg den 23. november 2016

Salg næsespray til forkølelse på recept: Er uændret over årene, ca. 340.000

DDD.

Salg af næsespray til forkølelse på apotek: Her ses en tendens til et fald over

de sidste fem år med et salg i 2011 på godt 15.800.000 DDD og i 2015 på ca.

13.200.000 DDD

Salg af næsespray til forkølelse i butik: Her sås et salg mellem 13.200.000

DDD og knap 18.000.000 DDD. Salget i 2015 var omkring 17.000.000 DDD.

Samlet salg af næsespray til forkølelse i perioden 2011-2015 i DDD:

2011: 29.426.800

2012: 31.031.600

2013: 31.427.200

2014: 27.920.900

2015: 30.816.900

Erfaring fra liberalisering af håndkøbsmedicin i Danmark viser også, at det ikke har

medført øget forbrug. I Lægemiddelstyrelsens evaluering i 2005 af det liberaliserede

håndkøbssalg konkluderede styrelsen bl.a., at liberaliseringen af håndkøbslægemidler

ikke havde ført til markante stigninger i salget af de frigivne lægemidler med

undtagelse af antirygemidlerne. For langt hovedparten af produkterne var der tale

om et næsten uændret salg og endda et mindre fald lige efter liberaliseringen i salget

af de svagere smertestillende midler. På baggrund heraf forventer jeg ikke, at selvvalg

af håndkøbslægemidler vil medføre et betydeligt mersalg.

Vedrørende Apotekerforeningens overvejelser om placeringen af håndkøbslægemid-

ler blandt butikkens øvrige varer er det, som oplyst i mit svar på SUU 954, min vurde-

ring, at patienterne let kan genkende, hvorvidt der er tale om et håndkøbslægemid-

del. Et lægemiddels emballage må bl.a. ikke give anledning til forveksling af lægemid-

let med et andet produkt, eksempelvis fødevare, og mærkning af et lægemiddel skal

være let forståeligt, jf. bekendtgørelse nr. 869 af 21. juli 2011 om mærkning m.m. af

lægemidler.

Derfor har det været udgangspunktet for lovforslaget, at der ikke blev påtænkt at

fastsætte nærmere regler for, hvordan håndkøbslægemidlerne skal placeres i butiks-

arealet. Henset til vores debat om nærværende lovforslag og de bekymringer, der er

givet udtryk for, vil jeg dog foreslå, at der fastsættes nærmere regler om, at butikkens

placering af håndkøbslægemidler skal ske således, at lægemidlerne placeres i marke-

rede områder, således at der kan ses en adskillelse fra butikkens øvrige varer. Hertil

kommer, at lægemidlerne skal placeres således, at personalet kan have opsyn med

lægemidlerne. For at mindske risikoen for at børn umiddelbart kan tilgå lægemidler-

ne i selvvalg, foreslås det fortsat,at lægemidlerne placeres over gribehøjde for små

børn.

I forhold til Apotekerforeningens betragtninger om diskretion vil jeg bemærke, at pa-

tienternes oplevelse heraf først og fremmest afhænger af apotekets og butikkernes

indretning. Der er ikke med lovforslaget foreslået særlige regler om indretning af apo-

teker eller detailhandel.

Selvvalg giver efter min opfattelse borgerne mulighed for at tage stilling til, hvor bor-

gerne bedst selv oplever diskretion ved køb af pågældende lægemidler – om det måt-

te være i en almindelig butik eller på et apotek. Muligheden for selvvalg udelukker ik-

ke, at borgerne køber det pågældende lægemiddel ved skranken på et apotek frem-

for i selvvalg i en detailbutik. Det er min vurdering, at mange borgere vil opleve større

diskretion ved selv at se på lægemidlet, end ved at man skal bede om det ved skran-

ken.

Side 2

L 38 - 2016-17 - Bilag 8: Materialet, som blev gennemgået ved ekspertmøde om selvvalg den 23. november 2016

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at jeg stiller mig undrende over for, hvorfor Apote-

kerforeningen henviser til, at Läkemedelsverket i Sverige i 2015 har trukket salget af

paracetamoltabletter tilbage fra den svenske detailhandel med henvisning til en stig-

ning i antallet af forgiftningstilfælde og selvmordsforsøg med paracetamol, efter at

det i 2009 var blevet frigivet til salg med selvvalg i detailhandlen.

Som det fremgår klart af lovforslaget, er håndkøbslægemidler med paracetamol (ud-

leveringsgruppe HX 18)

ikke

omfattet af selvvalgsordningen i detailhandlen, jf. afsnit

3.2.3.1.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Zoheeb Iqbal

Side 3