L 38 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 11/11-16 fra Danmarks Apotekerforening

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 38 Bilag 3
Offentligt

Danmarks Apotekerforening

11-11-2016

Risici ved selvvalg af lægemidler (lovforslag L38)

Lovforslag L38 vil tillade, at medicin står frit fremme på hylderne i supermarkeder,

kiosker og på tankstationer. Debatten om lovforslaget kan give det indtryk, at selv-

valg er uproblematisk, henset til erfaringer fra Norge og Sverige. En gennemgang af

fakta viser imidlertid, at selvvalg af lægemidler er behæftet med en række risici:



Selvvalg kan føre til mersalg af lægemidler



Selvvalg kan skade patientsikkerheden og reducere rådgivningen



Selvvalg øger reklamens magt og understøtter dyrere mærkevarer



Selvvalg styrker næppe diskretionen

Selvvalg kan føre til mersalg af lægemidler



Det er velkendt i detailhandlen, at varers fremtrædende placering øger salget.



En norsk evaluering udført af ECON for det norske sundhedsministerium i 2004

konkluderede, at "selvvalg sandsynligvis virker salgsfremmende."



Registreringsnævnet konkluderede i 2012:

"Der synes således udelukkende at

være salgsfremmende overvejelser, der ville kunne argumentere for selvbetje-

ning." "Det må forudses, at selvvalg vil lede til impulskøb og dermed et unødigt

højere forbrug af lægemidler med fare for både misbrug og forgiftning."



Lovforslagets bemærkninger om, at det totale norske salg af receptfrie lægemid-

ler gik ned med 3,6 % fra 2013 til 2014 er ikke dækkende for at belyse selvvalg.



Norske tal viser, at detailhandlens salg af de tre mest solgte lægemidler, der fra

2011 måtte placeres i selvvalg i detailhandlen, er tredoblet fra 2010 til 2015. Det

samlede salg (inkl. apotekernes) af disse lægemidler steg med 28 procent.



I Sverige er det samlede salg af håndkøbslægemidler (inkl. apotekernes) steget

med 42 procent fra 2008 til 2015.

Selvvalg kan skade patientsikkerheden og reducere rådgivningen



Hverken norske eller svenske myndigheder har foretaget nogen systematisk un-

dersøgelse af konsekvenserne af at tillade selvvalg af lægemidler.



I Sverige har Läkemedelsverket med virkning fra 1. november 2015 trukket sal-

get af paracetamoltabletter tilbage fra den svenske detailhandel med henvisning

til en stigning i antallet af forgiftningstilfælde og selvmordsforsøg med paraceta-

mol, efter at det i 2009 var blevet frigivet til salg med selvvalg i detailhandlen.



I Danmark og Tyskland, der ikke tillader selvvalg af lægemidler, viser undersø-

gelser, at hver femte håndkøbskunde efterspørger et forkert produkt, ikke bruger

medicinen rigtigt eller har andre problemer med at anvende medicinen.



Efter forslaget må danske butikker gerne blande medicin med slik og andre varer

– modsat de norske og svenske regler om klar adskillelse fra andre varer.



Både i Norge og Sverige sælges en større andel af håndkøbslægemidlerne uden

rådgivning i detailhandlen, efter at detailhandlen fik adgang til at sælge lægemid-

ler i selvvalg i henholdsvis 2011 og 2009.



En række liberaliserede lægemidler har risiko for problematisk overforbrug.



Over halvdelen af dem, der bruger nikotinprodukter i Danmark, bruger midlerne

markant længere end anbefalet. Hver fjerde mener selv, de er afhængige.



Det øgede salg af næsespray mod forkølelse har fået flere danske øre-, næse-,

halslæger til at advare mod overdreven langvarig brug, der skader slimhinderne.

L 38 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 11/11-16 fra Danmarks Apotekerforening

2 af 2

Selvvalg øger reklamens magt og understøtter dyrere mærkevarer



Det anføres i lovforslagets bemærkninger, at selvvalg sikrer, at forbrugerne kan

sammenligne forskellige produkters anvendelsesområde og priser.



I Lægemiddelstyrelsens rapport blev det nævnt, at det inden indførelsen af selv-

valg i detailhandlen i Norge var lægemiddelmyndighedernes opfattelse, at ordnin-

gen med lægemidler bag disk i høj grad favoriserede mærkevarerne, hvilket in-

debar mindre konkurrence og højere priser.



Efterfølgende viser det sig dog ifølge Norges Folkehelseinstituttet (2016):

"Dagligvarekjedene har bare i begrenset omfang valgt å utvide sitt sortiment.

Salget av andre legemidler enn kjente merkevarer er begrenset."



I Danmark sælger detailhandlen primært de mærkevarer, der er kendt fra rekla-

merne. Apotekerne fører et større sortiment og tilbyder kunderne en billig kopi.



Selvvalg giver ikke kunderne udvidet mulighed for at sammenligne produkter og

priser, medmindre der stilles specifikt krav om, at samtlige relevante lægemidler

udstilles i publikumsrummet.

Selvvalg styrker næppe diskretionen



Selvvalg er ikke egnet til at løse diskretionsspørgsmål. Diskretion på apoteket

skal sikres via en hensigtsmæssig indretning og adfærd på apoteket. Derudover

kan kunderne diskret orientere sig i udvalget af lægemidler via apotekernes,

myndighedernes og Lægemiddelindustriens sider om medicin på internettet.



Hvis kunden skal kunne finde rundt i en selvvalgsafdeling, er det nødvendigt med

en tydelig skiltning. Det vil derfor blive synligt for andre kunder, hvilke kategorier

af lægemidler, de forskellige kunder studerer.



Det styrker næppe diskretionen i detailhandlen, hvis kunden, der selv har taget

et lægemiddel ned af hylderne, efterfølgende skal lægge pakken på kassebåndet.