Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 38:

Forslag til lov om ændring af lov om apotekervirksomhed og lov om lægemidler. (Bedre tilgængelighed til lægemidler ved etablering af apotekernes vagttjeneste og selvvalg af håndkøbslægemidler).

Af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 06.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er først hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Loven, vi skal førstebehandle her i dag, L 38, handler om medicin og om apotekerne. Det er områder, som vi fra socialdemokratisk side vægter meget højt, fordi det i høj grad drejer sig om patientsikkerhed. Det drejer sig også om, hvordan vores sundhedsvæsen og adgang til medicin med alle de elementer, der nu indgår i det, fungerer. I maj sidste år, altså i 2015, vedtog vi en lov om modernisering af apotekssektoren. Det var et meget langstrakt politisk forløb. Der var meget omhyggelig politisk behandling af hele det her emne. Det lovforslag, vi behandler her i dag, L 38, har to elementer. Det drejer sig vagtstrukturen for vores apoteker, og det andet punkt er selvvalg af håndkøbsmedicin.

Først vil jeg tale om vagtstrukturen på apotekerne. Der blev her i foråret indgået en aftale mellem sundhedsministeren og Apotekerforeningen. Det var i juni måned. Årsagen til, at der måtte fornyet forhandling til efter behandlingen af lovforslaget sidste år, var, at man simpelt hen ikke kunne blive enige om strukturen. Det er rigtig godt, og vi anerkender fra socialdemokratisk side, at sundhedsministeren har fundet en løsning, som nu betyder, at der bliver 50 apoteker med vagtordning rundtomkring i Danmark. Der bliver tre forskellige former, form A, B og C, og der bliver også døgnåbne apoteker. Dermed bliver der en god geografisk dækning. Der bliver større ensartethed, og fordi der er taget hensyn til de regionale akut- og vagtlægeordninger, bliver der også en god sammenhæng. Den økonomiske ramme er den samme, som blev fastsat i loven fra sidste forår.

At det er Lægemiddelstyrelsen, der skal fastsætte, hvordan A- B- og C-vagtapotekerne skal være i fremtiden, synes vi er en fin måde at gøre det på. Det er sådan, at apotekerne får deres vagtstruktur, deres bevilling, deres opgave tildelt for 5 år ad gangen. Ordningen skal starte den 1. januar 2018. Det her er alt i alt en fin måde, det er et godt kompromis, når det ikke kunne lade sig gøre at få den ordning på plads, som blev vedtaget med et bredt politisk flertal sidste forår. Så det bakker Socialdemokratiet umiddelbart op.

Det andet punkt i lovforslaget i dag er håndkøbslægemidler i selvvalg. Det skal siges her, at der jo er tale om, at man kan købe håndkøbsmedicin, som er medicin, der kan købes, uden at der udskrives en recept af lægen. Alle de her håndkøbspræparater kan købes på apotekerne i dag, men de kan ikke købes i selvvalg. Selvvalg betyder altså, at medicinen står på den anden side af disken, og man skal aktivere sit køb ved at kontakte personalet på apoteket. Det er også sådan, at Lægemiddelstyrelsen har udvalgt nogle enkelte præparater, der kan købes ude i detailhandelen, og det er sådan, at hvis der er udvalgte lægemidler i detailhandelen, og det er der, så skal de stå i aflåste skabe. Det er Lægemiddelstyrelsen, der giver tilladelse til, hvilke præparater der kan stå i detailhandelen.

Forskellen mellem detailhandelen og apotekerne er jo, at på apotekerne er der fagligt personale, som kan rådgive og vejlede. De kan give borgerne, køberne og brugerne information om, hvordan præparaterne virker, hvilke bivirkninger de har, hvordan de skal anvendes. Det kan altså præcisere, at man skal være påpasselig, når man anvender medicinen. Det er farmakonomer og farmaceuter, der varetager den opgave på apotekerne. Der er ikke fagligt uddannet personale i detailhandelen.

Så er der også et tredje sted, hvor man kan købe håndkøbsmedicin i dag. Det er på internettet. Der er umiddelbart heller ikke nogen rådgivningsmulighed eller -pligt, og så er der alligevel. Det er sådan, at hvis apotekerne gør brug af internetsalg, skal de stille en chatmulighed eller telefonmulighed til rådighed. Det, vi skal forholde os til, er, at man har omkring 550 apoteker, filialer og apoteksudsalg fordelt over Danmark. Tallet har været stigende, efter vi lavede en lovændring sidste forår.

Der bliver i høringssvarene stillet rigtig mange spørgsmål om, hvorfor der skal være selvvalg af håndkøbsmedicin ude i detailhandelen. Hvorfor skal der være selvvalg af håndkøbsmedicin på apotekerne? Her er Socialdemokratiet skeptisk. Der er virkelig mange skeptiske høringssvar. Nogle siger, at problemet er, at det vil give et øget forbrug, man vil få impulskøb, man vil føle, at medicin mere er en almindelig handelsvare, og det kan gå ud over sikkerheden. Det er Danske Patienter, Ældre Sagen, Forbrugerrådet Tænk, Lægemiddelnævnet og andre, som har givet udtryk for den her bekymring og skepsis.

Derfor mener vi også det, som Lægemiddelnævnet giver udtryk for. Hvorfor skal vi have mere selvvalg, og hvem aktiverer behovet for det i Danmark? Vi mener, at der nu skal være en proces i Sundhedsudvalget for at tage den her skepsis alvorligt og få den drøftet. Derfor vil vi også fra socialdemokratisk side tage initiativ til i udvalget, at man får kaldt nogle gæster ind – det kan være fra Lægemiddelstyrelsen – til at give en briefing om, hvilke fordele og ulemper der er ved selvvalg.

Sluttelig vil jeg sige til ministeren, at jeg ikke synes, jeg kan se, at der er lagt op til evaluering af lovkomplekset som helhed. Det mener vi også er en nødvendighed at bygge ind i lovkomplekset her. Vi bliver nødt til at være opmærksomme på, hvilke negative erfaringer der vil være ved en eventuel tilvalgsordning. Hermed er det sagt, at vi har en positiv indstilling fra socialdemokratisk side til vagtstrukturen, men vi er skeptiske, hvad angår detailhandelen, når det gælder selvvalg. Men fordi der er faglig rådgivning og vejledning på apotekerne, kan vi forstå og ser gerne, at der skal være afprøvning af selvvalg på apoteksområdet.

Den næste ordfører er hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I filmen »Kærlighed ved første hik« møder vi den unge mand Viktor, som, efter at have gjort succesfuld kur til den smukke Anja, i en scene skal købe den nødvendige beskyttelse, i tilfælde af at han skulle få held til at tage forholdet til Anja til det næste trin i et ungdomskæresteforhold.

Det er imidlertid en svær opgave for den unge Viktor, da han er noget pinlig berørt over at skulle købe denne beskyttelse. I stedet forlader han butikken med Coronaer og kondivand – ak, den arme stakkel. Og han skulle ellers have købt noget, som en ung mand måske ellers kunne finde noget stolthed i at have brug for.

Forestil jer så, at den arme Viktor havde været i en mindre glædelig situation end at have gjort kur til den skønne Anja, og at han havde reddet sig en sygdom, som han ikke var for stolt af. Det ville næppe have gjort situationen ved disken nemmere eller sjovere for Viktor. Måske ville han endda være endt med igen at forlade butikken med uforrettet sag og med schweizerdrops og Schweppes i stedet for den svampedræbende creme, han faktisk havde brug for.

Med nærværende lovforslag gør vi det lidt lettere for typer som Viktor at få bugt med de lidelser, som kan klares med håndkøbsmedicin. Faktisk gik vi i Dansk Folkeparti gerne videre og lod lovforslaget omfatte flere typer af håndkøbsmedicin, som ellers er holdt ude af lovforslaget.

Vi er meget bevidste om faren ved forgiftninger og manglende vejledning, men ved brug af attrapper ude i butikkerne mener vi, at man kan komme denne udfordring til livs, så den uheldige borger i ro og mag kan læse på indholdsfortegnelsen og orientere sig om priser uden at skulle udbasunere det foran naboen og præsten, som måske tilfældigvis står bagved i køen. Og når man når frem til disken, får man så dér udleveret det egentlige præparat og kan få den vejledning, der er nødvendig for en korrekt anvendelse. Dette vil vi fokusere på i udvalgsarbejdet vedrørende den del af lovforslaget, som omhandler håndkøbsmedicin.

For så vidt angår delen vedrørende vagtordning for apoteker, skal vi meddele, at vi også støtter op omkring det. Dog mener vi, at der er et par uklarheder, bl.a. om udbringningsordningen, hvor det ikke står helt klart, om der er tale om udbringning i alle døgnets timer. Vi kan nemlig ikke se forskellen på at have akut behov for medicin kl. 23:59 og kl. 00:01, hvorfor der selvfølgelig ikke bør være forskel på de to tidspunkter. Men måske kan ministeren tydeliggøre dette.

Derudover vil vi også gerne se et udkast til, hvordan ministeren ideelt set ser fordelingen af vagtapoteker. I Dansk Folkeparti er vi stærkt optaget af at få bugt med den geografiske ulighed, som desværre stadig præger vores sundhedsvæsen, hvorfor vi også stiller os undrende over for, at det nationale døgnvagtsapotek partout skal ligge i København. Der kan vel også være dygtige farmaceuter ude i kongeriget, som vil kunne varetage sådan en funktion. Det virker umiddelbart mest af alt som københavneri, og det vil vi også gerne høre ministeren forklare nødvendigheden af.

Men alt i alt stiller vi os positive over for lovforslaget og ser frem til udvalgsarbejdet.

Der er et par korte bemærkninger. Hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet, værsgo.

Mange tak, og tak til Dansk Folkepartis ordfører. Jeg bed mærke i, at ordføreren sagde, at i forhold til selvvalg så Dansk Folkeparti gerne, at endnu flere medicinske præparater skulle ud i selvvalg. Det vil jeg meget gerne have ordføreren til at uddybe.

Ordføreren.

Det drejer sig om de håndkøbspræparater, som er forbeholdt apotekssalg, hvor vi mener, at man ved hjælp af at sætte attrapper ud på hylderne sagtens kan lade brugerne selv orientere sig i de præparater, som så vil være tilgængelige. Og man vil derefter med en seddel – som man kender det, når man køber et fjernsyn i Bilka – kunne gå op til kassen og sige, at det er det her, man skal bruge. Det ser vi ikke noget farligt i.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg er sikker på, at ordføreren også har læst Lægemiddelnævnet og Lægemiddelstyrelsens evaluering og vurdering af det her område. Og derfor kan det undre mig en lille smule, at Dansk Folkeparti går så meget længere end det, der er den faglige anbefaling.

For netop Lægemiddelnævnet, men også Lægeforeningen, Apotekerforeningen, Danske Patienter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og andre, siger, at rådgivning og vejledning er rigtig, rigtig væsentligt i forhold til de præparater, som netop Lægemiddelstyrelsen har vurderet skal have en vejledning og rådgivning med over for borgerne for at sikre patientsikkerheden.

Så det, jeg hører Dansk Folkeparti give udtryk for her, er, at man vil tilsidesætte den faglige ramme og anbefaling for at sikre patientsikkerheden. Er det korrekt?

Ordføreren, værsgo.

Man har ikke forholdt sig til den model – det kunne sådan set også bare være en bog, der stod frit fremme med indholdsfortegnelse over alle præparaterne – hvor man som bruger i ro og mag kan orientere sig om produkterne, ligesom det i øvrigt er muligt at gøre på internettet eller andre steder. Det har man ikke forholdt sig til i det materiale, som ordføreren refererer til.

Derfor taler vi jo ikke om, at selve præparatet kommer til at stå ude i forreste linje, men at det bliver en attrap af selve præparatet, og så kan man gå op til disken og få den nødvendige faglige hjælp til præparatet.

Tak. Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Nu går der åbenbart lidt sport i at bruge filmreferencer i debatter her i Folketingssalen. Vi havde det jo i åbningsdebatten, og sådan som det ser ud med 2025-plan og finanslovsforhandlinger, er det jo muligt, at vi kan lave en reference til »Dommedag Nu«, når vi kommer til den forhandling.

Men det, jeg godt vil spørge ordføreren om, er: Ordføreren nævner selv det der med, at der skulle være et diskretionsproblem i dag. Men gør det slet ikke noget indtryk på ordføreren, at der ikke er nogen af de organisationer, der i høringssvarene afgiver svar i forhold til det her – både Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, Pharmadanmark og Ældre Sagen – der efterspørger den her mulighed. Så det er åbenbart ikke et stort ønske hos de organisationer. Tværtimod har de jo netop et ønske om, at der er en god faglig rådgivning. Så ønsket om øget diskretion er åbenbart ikke noget, der er hos forbrugerne i hvert fald.

Værsgo. Ordføreren.

Det er jo selvfølgelig rigtigt, hvis man lægger til grund, at de organisationer, som er nævnt her, repræsenterer alle borgere i Danmark, som køber håndkøbsmedicin. Det har jeg svært ved at forestille mig at lige præcis de her organisationer gør. Jeg er i hvert fald personligt hverken medlem af Ældre Sagen eller Dansk Sygeplejeråd, hvorfor jeg ikke føler mig særlig repræsenteret i det her. Jeg er måske typen, der – hvis jeg som offentlig person står nede i min lokale brugsforening, hvor jeg er kendt af mange mennesker – ikke har lyst til at fortælle alle omkring mig, hvad jeg sådan går og fejler derhjemme og har brug for lidt håndkøbsmedicin til. På samme måde tror jeg der er rigtig mange andre danskere, som godt kunne ønske sig lidt mere diskretion omkring det her.

Hr. Peder Hvelplund.

Jamen hele diskretionsspørgsmålet kommer vi jo ikke uden om. Uanset om man står ved kassebåndet nede ved den lokale købmand, eller om man står på apoteket, skal man jo efterspørge det her middel. Forskellen er jo bare, at hvis man gør det nede i supermarkedet, kan man ikke få nogen som helst form for faglig rådgivning om det. Det kan man trods alt på apoteket. Jeg mener bare, man må anerkende, at f.eks. Forbrugerrådet Tænk, der jo som udgangspunkt varetager forbrugernes interesser, i hvert fald ikke efterspørger det her og ikke har haft oplevelsen af, at det er noget, der bliver efterspurgt blandt forbrugerne.

Værsgo.

Lovforslaget her handler jo om, at man netop ikke skal efterspørge det med ord, men at man blot kan tage det fra en hylde og lægge det på båndet, så man er fri for at skulle stå og fortælle alle, der måtte kunne høre det, i ens nære omkreds, hvad det er, man efterspørger. Det er jo det diskretionsproblem, som lovforslaget her tager hånd om. Og igen: Det skal være min påstand, at Forbrugerrådet Tænk ikke kan indgive et høringssvar på vegne af alle danskere.

Tak for det. Så er det Roger Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg har bare et enkelt spørgsmål i forhold til den faglige rådgivning, som jo er de fleste af høringssvarenes vigtigste anke: Mener ordføreren, at det, når nu høringsparterne siger, at der er brug for faglig rådgivning og sparring, så stadig væk er tilstrækkeligt, at man står og vender og drejer pakken i hånden selv i forhold til den oplysning og faglige sparring, der er brug for, hvad angår de her produkter?

Ordføreren.

Forslaget her ændrer jo ikke ved muligheden for at få den faglige vejledning, som man måtte have brug for. Den er stadig væk til stede i nøjagtig samme grad, hvis forbrugerne skulle ønske den. Det bliver der ikke lavet noget om på med lovforslaget her. Så det ser jeg sådan set ikke at der er noget problem i.

Hr. Roger Matthisen.

Tak. Men spørgsmålet er jo så, hvorfor de skulle sættes ud som attrapper.

Værsgo til ordføreren.

Det er jo i forhold til de her præparater, som er af en anden kaliber, og som derfor i dag er forbeholdt apotekssalg. Der vil jo stadig væk være mulighed for at få den faglige vurdering, når man så går op og får det faktiske præparat udleveret ved disken. Det ændrer sig jo ikke ved det her lovforslag

Tak for det. Så er der ikke flere, der har bedt om ordet.

Jeg skal her udsætte mødet til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:58).

Mødet er genoptaget.

Vi er i gang med første behandling af lovforslag nr. L 38. Vi er allerede i gang med forhandlingen, og den næste ordfører er hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er rigtigt, vi behandler lovforslag nr. L 38, lov om ændring af lov om apotekervirksomhed og lov om lægemidler, i dag, og der er jo på udmærket vis redegjort for elementer i lovforslaget, så dem skal jeg ikke gentage.

Som sagt tager første del af lovforslaget udgangspunkt i en aftale mellem sundheds- og ældreministeren og Dansk Apotekerforenin. Og lad det være sagt med det samme: For Venstre er det væsentligt, at vi også på det her punkt får et Danmark i bedre balance. Patienten skal være i centrum, også når det handler om adgang til medicinkøb.

Med lovforslaget her skaber vi bedre muligheder for sammenhæng mellem det regionale sundhedsvæsen og borgernes adgang til et apotek, således at man som borger og patient hurtigt kan påbegynde medicinsk behandling, også uden for almindelig åbningstid. Fremadrettet vil som sagt 50 apoteker få ansvaret for denne vagttjeneste, som inddeles i de tre kategorier, som tidligere er omtalt.

Anden del af lovforslaget omhandler en ny selvvalgsordning for håndkøbslægemidler i detailhandelen og på apoteker. I både Norge og Sverige har man års erfaringer med håndkøbslægemidler i selvvalg, og med vedtagelsen af dette lovforslag bliver der fremadrettet mulighed for f.eks. at købe allergimedicin som selvvalg.

For Venstre er det et positivt initiativ, fordi det sikrer forbrugerne mulighed for at sammenligne priser og anvendelsesmuligheder, ligesom det ifølge Lægemiddelstyrelsens rapport »Håndkøbslægemidler i selvvalg« øger priskonkurrencen. Sidst, men ikke mindst, får patienten eller forbrugeren en diskret mulighed for at orientere sig på apoteket eller i butikken.

Man kan have en vis bekymring for, om selvvalg giver anledning til impulskøb og mersalg, men hvis man ser på erfaringerne fra Norge, ser man, at det ikke er tilfældet, og i forhold til tyveri er det afgørende, at lægemidlerne placeres, så personalet kan have opsyn med lægemidlerne, ligesom lægemidlerne skal placeres uden for gribehøjde for små børn.

Information om et givet lægemiddel er vigtig, og derfor glæder det mig, at Lægemiddelstyrelsen har udviklet en app, der hedder Medicintjek, og denne app giver forbrugeren mulighed for at scanne stregkoden på lægemiddelpakningen og dermed få informationer om et givent lægemiddel.

Afslutningsvis vil jeg pege på, at den nye vagtordning for apoteker træder i kraft den 1. januar 2018 og Lægemiddelstyrelsen følger den nye selvvalgsordning tæt.

Så fra Venstres side skal vi anbefale det her lovforslag, og så skal jeg hilse fra De Konservative, som desværre ikke kunne være til stede i dag og meddele, at de også støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Mange tak til ordføreren. Jeg vil blot lige spørge ordføreren om et par ting, og det er omkring selvvalg. Måske kan ordføreren forklare det en lille smule og sige, hvorfra behovet for øget selvvalg egentlig kommer. For jeg hæfter mig ved, at Lægemiddelnævnet, som er blevet spurgt konkret om selvvalg af Lægemiddelstyrelsen, siger – og jeg citerer fra et referat i Lægemiddelnævnet fra februar måned i år:

»Overordnet set satte nævnet spørgsmålstegn ved, om patienter eller forbrugere havde givet udtryk for et behov for selvvalg.«

Ordføreren.

Men det er måske her, hvor den grundlæggende forskel på Socialdemokraterne og Venstre viser sig. For jeg er sådan set optaget af at give mest mulig frihed og valgfrihed til den enkelte borger, og i denne situation er det jo en valgfrihed, der stadig væk indeholder en patientsikkerhed, fordi Lægemiddelstyrelsen jo skal vurdere, hvilke produkter der skal være i selvvalg.

Så jeg er bestemt ikke nervøs. Jeg synes, det her åbner op for yderligere valgfrihed, yderligere mulighed for at gøre livet lettere for helt almindelige danskere, og det er derfor, vi støtter op om det.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Nu bringer ordføreren jo selv begrebet patientsikkerhed ind i det her emne. I min ordførertale gjorde jeg netop indledningsvis klart, at der ikke er noget, der er over eller ved siden af patientsikkerhed. Det er det, det drejer sig om. Her vil jeg så bare gerne have ordføreren til at forholde sig til, at Lægeforeningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, for blot at nævne to, siger, at det at have med lægemidler gøre og at købe lægemidler skal ledsages af kompetent rådgivning og information. Det siger Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og Lægeforeningen siger, at information skal gives af kompetent personale. Hvordan er det, at det vil ske, hvis vi får rigtig mange håndkøbspræparater ud i detailhandelen?

Ordføreren.

Jeg har tillid til, at når det er Lægemiddelstyrelsen, der skal vurdere, hvilke produkter der ud fra patientsikkerhedsmæssige betragtninger skal være i selvvalg, så har vi hegnet området ind. Og så er det ikke sådan, at ethvert lægemiddel nu kommer til at stå frit fremme på hylderne i detailhandelen eller på apoteket. Der er jo en nøjere overvejelse bag, hvad der kan, og hvad der skal indgå i selvvalg. Så jeg er ikke nervøs for, at det her bidrager til mindre patientsikkerhed, bestemt ikke.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Nu var det, fordi ordføreren selv nævnede det med at give valgfrihed. Det er jeg jo sådan set enig i. Jeg skal bare høre ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at der er to hensyn. Der er både i forhold til valgfrihed for forbrugerne, men der er også netop hensynet til patientsikkerheden.

I den forbindelse vil jeg gerne høre, om det ikke gør indtryk på ordføreren, at der ikke er nogen af organisationerne, hverken de faglige organisationer, altså Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen, f.eks., eller Farmaceutforeningen eller forbrugerorganisationerne, Ældre Sagen eller Forbrugerrådet Tænk, der efterspørger det her.

Tværtimod anbefaler de jo, at vi skal køre videre med den nuværende ordning, fordi der netop er nogle risici i forhold til patientsikkerheden. Og der er det vel sådan, at hvis vi skal give folk valgfrihed og yderligere frihedsrettigheder, så skal det primært være nogle, de selv efterspørger.

Ordføreren.

Jo, men nu har vi jo ikke lavet en meningsmåling blandt samtlige borgere i det her land. Jeg har det udgangspunkt, at jeg ønsker at give størst mulig valgfrihed til borgerne helt generelt, og hvis det kan kombineres med, at patientsikkerheden er i orden, så synes jeg, at det er den vej, vi skal gå. Men der er vi jo så helt åbenlyst uenige. Et eksempel er jo, at svage smertestillende tabletter i små pakninger ikke er med i tilvalgsordningen. Det er jo et eksempel på, at her sætter man en grænse, og jeg er helt tryg ved, at det kan vi godt fremadrettet håndtere, også i en sådan grad, at patientsikkerheden er i højsædet.

Hr. Peder Hvelplund.

Jo, men selvfølgelig er der også sat grænser i forhold til det her. Men pointen i det er jo sådan set bare, at når vi laver den her type lovforslag, så bruger vi jo normalt høringssvar til ligesom at kvalificere lovgivningsarbejdet. Og her kan vi bare konstatere, at i det her tilfælde er det temmelig entydigt, hvad vi hører fra både faglige organisationer og fra forbrugerorganisationer, nemlig at der ikke bliver efterspurgt en yderligere liberalisering af det her område.

Ordføreren.

Det kan jeg godt læse mig til – ja. Men jeg er sådan set optaget af, hvad helt almindelige mennesker kunne tænkes at have af ønsker. Og hvis jeg kan gøre hverdagen lettere for dem, samtidig med at patientsikkerheden fortsat er høj, så vil jeg gerne bidrage til det. Det er derfor, at vi nu kommer med det her forslag om selvvalg rundtomkring i butikker og på apoteker. Og så synes jeg, at ordføreren fra Dansk Folkeparti på udmærket vis gennemgik eksempler på, hvorfor vi skal gå den her vej og ikke blive i det bestående.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Som bekendt indeholder det her lovforslag to hoveddele. Dels er der en del om ændringen af apotekernes vagttjeneste, dels er der en åbning i forhold til at indføre selvvalg af visse håndkøbslægemidler, så de kan sælges i butiksarealer frem for kun bag disken. Forslaget her lægger op til at indføre den mulighed for både apoteker og detailhandel.

Først vil jeg sige noget om ændringen af apotekernes vagttjeneste: Det er jo en udmøntning af en aftale mellem ministeren og Danmarks Apotekerforening fra den 23. juni 2016. I Enhedslisten er vi overvejende positive over for den del af forslaget. Det er ikke, fordi vi er fuldstændig trygge ved den model, der bliver lagt op til, men mest af alt fordi det trods alt er en forbedring af den eksisterende ordning.

Med moderniseringen af apotekerloven i 2015 blev der indført en ny vagttjeneste fra januar 2017. Vagtforpligtelsen blev fastsat til at skulle varetages af 34 apoteker, der som minimum skulle have åbent fra kl. 6.00 om morgenen til midnat, og det skulle være med farmaceutbemanding, som gratis skal lade lægemidler udbringe til borgere, når læge i akut- og vagtlægefunktion skønner det.

Yderligere er det fremover Sundhedsstyrelsen, der efter indstilling fra regionsrådet beslutter, hvilke apoteker der skal varetage vagttjenesten. Vagtforpligtelsen tildeles for 5 år ad gangen.

Problemet er så, at efter moderniseringen har der været indkaldt ansøgninger to gange, og der har kun været 10 apoteker, der har søgt, og det skal ses i forhold til et behov på 34 apoteker. Det er jo fuldstændig uholdbart. Danmarks Apotekerforening oplyser, at de ikke har kunnet rekruttere farmaceuter nok.

Fremover kan vagttjenesten varetages af 50 apoteker, og der bliver etableret fire forskellige typer af apoteker, altså en A-, B- og C-ordning og så et nationalt døgnapotek i København. Der er en graduering imellem farmaceut- og farmakonombetjening, så det på A- og B-apoteker hovedsagelig er farmaceuter, men der åbnes op for, at der kan bruges farmakonomer på B- og C-apoteker.

Det skal fortsat være muligt gratis at udbringe lægemidler til borgere, når der er en læge i den regionale akut- og vagtlægefunktion, der skønner det. Vagtapotekerne får et tilskud for hver udbringning.

I Enhedslisten betragter vi den nye ordning som et fremskridt. Vi er stadig væk bekymrede for de konsekvenser, det vil få, især i de mere tyndtbefolkede områder og også i de turistområder, hvor der er store udsving i befolkningstal, alt efter om det er turistsæson eller ej. Derfor vil vi anbefale en monitorering, som det også er blevet foreslået af Dansk Sygeplejeråd, både i forhold til tilgængelighed med hensyn til geografi, men også i forhold til tilgængelighed, når det gælder tidspunkt af døgnet, der udleveres medicin. Herudover en monitorering af udviklingen i udlevering af medicin og kvalitet i det faglige niveau. Det kunne ske ved en rapportering til udvalget efter f.eks. 2 år.

Den anden del af forslaget om selvvalg, altså salg af håndkøbsmedicin i butiksarealer, er vi lodret imod. Det er faktisk med en ret stor forundring, at vi konstaterer, at regeringen fremsætter det her forslag. for der har jo været en massiv modstand mod at åbne op for selvvalg. Det er både Forbrugerrådet Tænk, det er Dansk Sygeplejeråd, det er Ældre Sagen, det er Dansk Selskab for Patientsikkerhed, det er Lægeforeningen, det er Danmarks Apotekerforening, det er Farmakonomforeningen, det er Pharmadanmark samt Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, der peger på, at hverken patienter eller forbrugere efterspørger muligheden for lægemidler i selvvalg.

Alle lægger de vægt på vigtigheden af, at køb af lægemidler, også håndkøbslægemidler, ledsages af faglig information og rådgivning, og flere advarer om, at muligheden for selvvalg vil føre til mindre faglig rådgivning. Tværtimod er der en frygt for både overforbrug og forkert brug af medicin, når det bliver salgsmuligheder og kommercielle interesser, der bliver styrende, frem for faglig rådgivning.

Det understreges vel egentlig også bedst af, at de eneste organisationer, der anbefaler den her nye åbning, er Lægemiddelindustriforeningen og Dansk Erhverv, der jo begge to har en interesse i at øge salget så meget som muligt.

Hvis der var nogen, der skulle finde på at bløde forslaget lidt op og stille et ændringsforslag, så det kun er på apotekerne, der bliver givet mulighed for selvvalg, vil vi være positive over for sådan et ændringsforslag. Det vil dog ikke ændre vores holdning til det samlede forslag. Enhedslisten kan ikke støtte det nuværende forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil spørge ordføreren, om han har så meget mindre tro eller tillid til danske borgere end til svenske og norske borgere, når vi nu har set, at der har været selvvalg i både Sverige og Norge i mange år, uden at der har været de store problemer med patientsikkerhed, overforbrug eller forkert forbrug.

Ordføreren.

Jeg har stor tiltro til de foreninger og organisationer, der varetager både forbrugernes og de faglige organisationers interesser. Og jeg synes, det er ret påfaldende, at der hos ingen har været en antydning af, at der var behov for at åbne op for et øget selvvalg. Det er sådan set mere det, jeg er interesseret i.

Jeg synes egentlig også, at når vi har en lovgivningsproces, hvor vi sender lovforslag ud i høring, så er det jo ikke, fordi vi skal rette os et hundrede procent efter de høringssvar, der kommer.

Men jeg synes da, det klæder os at tage dem til efterretning og konstatere, at der er et ret entydigt ønske fra både faglige organisationer og forbrugerorganisationer om, at det her ikke er noget, man ønsker at lukke op for.

Fru May-Britt Kattrup.

Selv om der ikke er nogen, der måske ikke lige har stået og råbt op om at få den her ordning nu, hvorfor så ikke give dem muligheden for det? Der er jo ikke nogen, der siger, de skal bruge den. Alle kan jo gå hen på apoteket og bede om vejledning og få produktet rakt over disken, hvis de fortsat vil det.

Det her er ikke noget, man pålægger nogen som helst, hverken apotekere eller butikker eller borgere. Det er en mulighed, som alle får. Hvorfor skulle man ikke gøre det, når nu erfaringer fra udlandet og i øvrigt fra tidligere dansk liberalisering viser, at der ikke har været nogen problemer med det?

Ordføreren.

Jamen det er jo bl.a., fordi det også ret tydeligt fremgår af høringssvarene, at der kan være en bekymring i forhold til den faglige rådgivning og også i forhold til, om de produkter, der bliver valgt, er dem, der fagligt set er de bedste og billigste, eller om det er dem, der bliver reklameret mest for.

Der kan jo godt være en frygt for, at substitutionspræparater netop bliver fravalgt, fordi der kører massive reklamekampagner for specifikke produkter, og samtidig at placeringen af produkterne på hylderne kan have en betydning for, hvilke præparater der bliver valgt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Lovforslaget her er jo ikke andet end en analog udgave af den mulighed for køb af håndkøbsmedicin, som allerede er til stede på internettet.

Har man i Enhedslisten slet ikke nogen sympati for de mennesker her i landet, som ikke er med på den digitale bølge og ikke er trygge ved internethandel, så man derfor ved at afvise det her frarøver den mulighed, som alle dem, der allerede er digitalt indfødte, har, nemlig muligheden for at undersøge tingene i ro og mag, inden man bestiller et produkt? Har man ikke nogen sympati for de mennesker, som ikke har den her lette adgang til internettet?

Ordføreren.

Jo, det har vi da bestemt. Det er jo sådan set også det, det her lovforslag handler om, altså at folk netop skal have alle muligheder for at undersøge markedet, inden de går ned og køber et produkt. Men i det øjeblik, de går ned og køber det, kan de netop få den faglige rådgivning, som gør, at det også er det rigtige produkt, de vælger. Det her handler jo ikke om, at der er nogle produkter, der bliver holdt ude af markedet. Det er bare et spørgsmål om, at det her er præparater, som har virkninger og også kan have bivirkninger. Og derfor er det nødvendigt også at få en faglig rådgivning, når man køber produktet.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Man hvis man ikke er hjemmevant på internettet, har man netop ikke den mulighed for at undersøge produkterne på forhånd. Det er jo det, man får muligheden for, ved at de bliver sat frem på hylderne, så man i ro og mag, når man ikke hjemmefra kan undersøge produkterne, kan undersøge dem, mens man er i butikken.

Så jeg gentager mit spørgsmål: Har man i Enhedslisten ingen sympati for de mennesker, som ikke færdes hjemmevant i den digitale verden?

Ordføreren.

Jamen det er jo lige præcis sådan, at hvis man ikke har adgang til internettet, er der også en mulighed for at gå på apoteket og få rådgivning dér.

Det, vi er bekymrede for, er, hvis man ikke får den rådgivning og bare går ned i et supermarked og kan vælge produkter, frit efter hvad man har læst i reklamer. For jeg skulle da hilse og sige, at den rådgivning, man får gennem reklamer, ikke er en faglig kvalificeret og god rådgivning ved køb af de her produkter.

Så det handler jo netop om, at de mennesker, der ikke har adgang til internettet, stadig væk har mulighed for at gå ned og være sikret en faglig rådgivning, inden de køber et produkt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget foreslås der etableret en ny vagttjeneste for apotekerne med henblik på at sikre borgerne god adgang til tilgængelige lægemidler og høj patientsikkerhed. Det støtter Liberal Alliance.

Den nye ordning har til hensigt at give borgerne bedre service, ligesom den har til formål at bidrage til at skabe større sammenhæng mellem apotekernes vagttjeneste og de regionale akut- og vagtlægefunktioner.

Der sikres en bedre geografisk dækning af apotekernes vagttjeneste, og via et nationalt vagtapotek, hvor sundhedspersoner og borgere kan søge råd og vejledning om lægemidler uden for de øvrige apotekers åbningstid, sikres det, at man kan få råd og vejledning døgnet rundt.

Det sikres også, at borgerne altid kan få udbragt lægemidler fra et vagtapotek, hvis en læge vurderer det nødvendigt.

Jeg ser med tilfredshed på, at liste B- og C-apoteker fremover ikke behøver at være betjent af farmaceuter, blot der altid er en farmaceutisk betjent bagvagt. Det betyder, at der altid vil være faglig vejledning til rådighed, selv om der ikke er krav om, at det er en farmaceut, som rækker produkterne over disken.

Den anden del af lovforslaget vedrørende indførelse af selvvalg for visse håndkøbsmidler er Liberal Alliance også meget tilfreds med.

Samtidig med at faglig rådgivning altid vil være en mulighed, giver man borgerne mulighed for selv at foretage en vurdering af, hvilket håndkøbslægemiddel de vil købe.

Selvvalg af håndkøbslægemidler betyder, at kunder selv kan orientere sig i udvalget af håndkøbslægemidler og opnå en diskretion i forbindelse med valg af lægemiddel.

Selvvalg vil give kunderne mulighed for at sammenligne forskellige produkters anvendelsesområder og priser og derved skærpe priskonkurrencen. Det skulle gerne komme forbrugerne til gode via bedre priser.

Samtidig kunne det jo så også være, at køen og ventetiden på apoteket blev lidt kortere, hvilket jeg da ville hilse velkommen.

Selvvalg er ikke nogen drastisk ændring, i og med at man allerede i dag kan købe håndkøbslægemidler på internettet via apotekernes hjemmeside.

Liberal Alliance hilser dette lille skridt i retning af liberalisering velkommen, og vi glæder os over mindre formynderi og mere effektivitet, samtidig med at borgerne sikres den nødvendige tilgængelighed og faglige rådgivning. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og vi er nået til hr. Roger Matthisen, Alternativet.

Jeg er standin for vores sundhedsordfører, fru Pernille Schnoor. Jeg synes, at der allerede har været en rigtig fin gennemgang af L 38, lov om ændring af apotekervirksomhed og lov om lægemidler, af de respektive ordførere. Alternativet kan sagtens støtte, at vi får en meget bedre geografisk dækning af vagttjenester, og at udbringning bliver muligt, når det vurderes nødvendigt. Men ligesom Enhedslisten kan vi ikke for nuværende støtte, at lægemidlerne bliver tilgængelige på den måde, som det er fremstillet på i lovforslaget. Det er simpelt hen, fordi der ikke er nogen af høringsparterne, der vurderer, at det er nødvendigt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre.

Tak. Det er vigtigt for os, at man kan få medicin i hele landet. Til gengæld tror vi ikke på, at der er behov for, at der skal være lettere adgang til, at f.eks. unge kan købe forskellige typer medicin i supermarkederne. Jeg mener faktisk, at vi har en opgave i at få danskerne til at bruge mindre medicin. Derfor er vi for den ene del af forslaget, men imod den anden del.

Vi synes, det er godt, at ministeren har taget en snak med apotekerne om, hvad der skal til for at få vagttjenester i hele landet, og jeg vil gerne anerkende ministeren for at have fundet en løsning i fællesskab med sektoren. Det vil vi gerne støtte.

Derimod kan vi ikke støtte den del, der handler om såkaldt selvvalg. Vi synes, det er en dårlig idé. Regeringen argumenterer med, at det dels vil spare tid for kassedamerne, dels vil give kunderne mulighed for selv at kunne stå og læse bag på pakken og dermed have mulighed for mere diskret at sætte sig ind i, om det er det ene eller det andet, man skal vælge. Det er ikke min oplevelse, at den nuværende ordning er for besværlig eller tager for lang tid, tværtimod vurderer jeg, at der sådan set er et meget godt forhold mellem middel og mål, for det må godt være en lille smule besværligt, så man kun køber medicin, når man har brug for det. Jeg kan bedre forstå argumentet om, at folk gerne vil have mulighed for at stå og læse på pakkerne i ro og fred.

Derfor kan vi godt være med til at kigge på det, hvis vi kan blive enige om at afgrænse det til apotekerne, hvor man jo kan få hjælp og vejledning. Det vil vi prøve at tage med i de videre forhandlinger om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Som den sidste ordfører i rækken, kan jeg forstå, skal jeg også gøre det kort. SF er positive over for, at vi igen ser på apotekernes vagtforpligtelser. Det er helt afgørende, at vi har sikkerhed for, at borgerne har den nødvendige adgang til livsvigtig medicin. Det er dog vigtigt, at den nye vagttjeneste følges tæt, så vi har sikkerhed for, at der er tilstrækkelig tilgængelighed til medicin på forskellige tider af døgnet de fleste steder i kongeriget.

SF er til gengæld bekymret for regeringens forslag om muligheden for, at flere håndkøbslægemidler nu skal kunne findes ved selvvalg blot for at tilgodese mere kommercielle interesser. Vi synes faktisk på linje med Forbrugerrådet, at den nuværende ordning fungerer rigtig fint. Den giver let adgang til den mest almindelige håndkøbsmedicin, uden at man går på kompromis med patientsikkerheden. Det vil jo alt andet lige blive tilfældet, hvis f.eks. flere hovedpinepræparater blot kan flås ned af hylderne. Derfor vil SF stemme nej til den del af forslaget, som det ligger i den nuværende udgave.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Undskyld, det er ministeren – når vi nu har en minister til stede. Så kan det også være, at den næste kan nå at komme herop. Værsgo, og undskyld til ministeren.

Tusind tak for det. Man skal søreme holde sig til i Folketinget. Tak for det, og tak for bemærkningerne og den overvejende gode modtagelse af lovforslaget, som jo handler om, at vi fra regeringens side gerne vil sikre borgerne en bedre tilgængelighed til lægemidler. Det gør vi dels ved at etablere en velfungerende apotekervagttjeneste, dels ved at vi nu skaber mulighed for selvvalg af håndkøbslægemidler.

For så vidt angår apotekernes vagttjeneste, udmønter lovforslaget en aftale, som jeg har indgået med Danmarks Apotekerforening. Baggrunden for aftalen var erfaringerne med den nuværende vagttjeneste og vanskelighederne ved at udmønte den vedtagne, men ikke ikrafttrådte vagtordning, som Folketinget vedtog under SR-regeringen. Den var på nogle punkter set med mine øjne helt skæv og desværre jo også urealistisk, eftersom ikke ret mange apoteker ville være med.

Som sundhedsminister har jeg derfor taget opgaven på mig med at få lavet en aftale med Danmarks Apotekerforening, sådan at vi nu får skruet en ny ordning sammen. Fremover vil omkring 50 vagtapoteker varetage vagten i tidsrummet fra kl. 6.00 morgen til kl. 24.00 med tre forskellige typer af vagttjenester, mens regionerne i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 6.00 udleverer de nødvendige lægemidler.

Med opretholdelse af apotekernes vagttjeneste til de omkring 50 apoteker sikrer vi en geografisk bedre dækning, særlig i yderområderne. Det understøtter et Danmark i en bedre balance, og det står i kontrast til den model, som blev vedtaget under den tidligere regering. Derfor er jeg også rigtig glad for, at det tegner til, at der helt overvejende er en positiv opbakning fra, jeg havde nær sagt samtlige partier til, at vi nu får rettet op på den skævhed, der lå i det, og dermed sikrer borgerne en geografisk bedre dækning, særlig i yderområderne.

Så spurgte DF's ordfører i sin ordførertale til spørgsmålet om udbringning af lægemidler. For så vidt angår vederlagsfri udbringning af lægemidler, er der ikke nogen ændring i forhold til lovforslaget om modernisering af apotekersektoren, som blev vedtaget her i Folketinget i 2015, og derfor vil det også være muligt at udbringe lægemidler fra et vagtapotek til borgere uden egenbetaling, når en læge i den regionale akut- og vagtlægefunktion finder det nødvendigt. Så der er altså ingen ændring af det, vi i fællesskab har vedtaget og besluttet i Folketinget på et tidligere tidspunkt.

Så er der den anden del af lovforslaget, som handler om at gøre det muligt for detailhandelen at have visse håndkøbslægemidler i butiksarealet og dermed ikke alene bag disken. Forslaget er en opfølgning på de drøftelser, vi havde, dengang vi forhandlede om en modernisering af apotekersektoren blandt Folketingets partier, hvor det blev oplyst af den daværende socialdemokratiske sundhedsminister – og jeg citerer – at han var »åben for at se nærmere på muligheden for, om visse håndkøbslægemidler kan være i selvvalg, ikke bare på apoteker, men også i de supermarkeder, kiosker m.v., som forhandler visse håndkøbslægemidler«.

Den åbenhed har vi så at sige forfulgt videre. Jeg synes, det var en positiv og god åbenhed, som den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister viste, og vi kan dermed også sikre, at borgerne i højere grad selv kan foretage en vurdering af, hvad det er for nogle håndkøbslægemidler, de vil købe. Jeg synes, eksemplet fra Dansk Folkepartis ordfører var meget rammende for en situation, man måske levende kan se for sig, og helt ærligt tror jeg, at der er rigtig mange borgere, som vil opleve en langt større grad af diskretion, ved at de selv kan stå og se på et lægemiddel, i stedet for at de skal gå op til skranken og bede personalet om at udlevere det.

Samtidig ved vi også fra de erfaringer, der er fra andre lande, med det her, bl.a. Norge, at der som følge af selvvalg ikke er sket en stigning i forbruget af håndkøbsmedicin. Jeg synes, de erfaringer taler deres tydelige sprog, og dermed kan man heller ikke empirisk finde nogen eksempler på, at der skulle være noget belæg for den nervøsitet, der er nogle partier, der giver udtryk for her i dag. De svenske og de norske myndigheder har heller ikke givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til selvvalgsordninger på apotekerne og i detailhandelen. Det her handler altså ikke om at tilgodese kommercielle interesser – jeg tror, at det var SF's ordfører, der sagde det sådan – det her handler om at tilgodese borgernes interesser.

Samtidig har vi jo med lovforslaget sørget for at opstille de nødvendige hegnspæle, nemlig ved at der sikres faglig rådgivning, hvor det er nødvendigt. Vi ændrer ikke på vores skelnen mellem, hvilke håndkøbslægemidler der må sælges på apoteket, og hvilke der må sælges i detailhandelen. Det synes der at herske en udbredt misforståelse om blandt visse partier i Folketinget.

Samtidig vil Lægemiddelstyrelsen nøje vurdere, hvilke produkter der ud fra patientsikkerhedsmæssige betragtninger kan være i selvvalg. Derfor er eksempelvis cremer mod forkølelsessår og svage smertestillende tabletter i små pakninger heller ikke med i ordningen. Patientsikkerheden bliver også sikret, ved at Lægemiddelstyrelsen nøje vurderer, hvilke produkter der kan være i selvvalg.

Jeg håber, at lovforslaget vil få en god udvalgsbehandling, og jeg svarer naturligvis på de spørgsmål, som udvalget måtte have undervejs.

Tak for det. Og det kaldte på en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Roger Matthisen, Alternativet.

Tak for det. Og tak for ministerens redegørelse. Jeg har fuld tiltro til de danske borgeres evne til at vurdere, hvad for en medicin de skal bruge. Når f.eks. Apotekerforeningen ikke desto mindre siger, at det ikke vil give større, men mindre priskonkurrence, fordi selvvalg øger reklamens magt, og fordi vi sender signaler om, at lægemidler er ufarlige forbrugsvarer, gør det så ikke et indtryk på ministeren?

Ministeren.

Det gør altid indtryk, hvad høringsparter giver udtryk for, men jeg er ikke enig i, at øget selvvalg ikke vil give en øget priskonkurrence. Man kan kigge på erfaringerne fra Norge – det er altid godt at kunne henvise ude fra virkeligheden og se på, hvordan det er gået de steder, hvor man rent faktisk har gjort det – og der kan man se, at en ordning, hvor du bare har lægemidler bag disken, er en ordning, der i høj grad favoriserer mærkevarerne, hvilket jo alt andet lige indebærer mindre konkurrence og dermed også højere priser.

Så jeg mener, at selvvalg potentielt kan være med til at øge priskonkurrencen, da det jo giver mulighed for, at man som borger, som forbruger kan sammenligne forskellige produkters anvendelsesområde og i øvrigt også priser. Og så tror jeg bestemt ikke, at man skal underkende den mulighed for diskretion, som jeg tror at rigtig mange borgere vil opleve som noget positivt, altså det, at man fremover selv kan stå og kigge på nogle forskellige håndkøbsprodukter og ikke skal hen til skranken og bede om, at de bliver taget frem fra disken.

Hr. Roger Matthisen.

Tak for det. Jeg kan høre, at der er en række ordførere, som siger, at de godt kan støtte op om den første del af lovforslaget, men ikke den anden del. Kunne ministeren være interesseret i at dele lovforslaget op i to?

Ministeren.

Det her lovforslag handler jo om at sikre borgerne en bedre tilgængelighed til lægemidler. Det gør vi jo, dels ved at vi sikrer en god vagttjeneste, så borgerne også har adgang til at kunne købe lægemidler på de skæve tidspunkter, dels ved at vi foreslår at indføre øget selvvalg af håndkøbslægemidler. Det er også derfor, at lovforslaget bevidst er fremsat samlet og ikke som en ændring af apotekerloven og en ændring af lægemiddelloven hver for sig.

Så synes jeg jo også, at det her handler om at bruge Folketingets ressourcer på en fornuftig måde, og derfor synes jeg, det giver god mening, at det er et samlet lovforslag. Og derfor ser jeg heller ikke nogen umiddelbar grund til at dele det. Man kan sige, at den skepsis, som nogle partier giver udtryk for i dag, havde de ikke før folketingsvalget.

Tak til ministeren. Den næste korte bemærkning er fra hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Mange tak. Og tak til ministeren. Jeg vil høre ministeren, om der er blevet gjort overvejelser om at tage en drøftelse med partierne bag lovforslaget fra sidste år, L 35, inden man sendte tingene ud i den her samlede pakke. Det kom en lillebitte smule bag på mig, også fordi ministeren nu siger, at det her er et spørgsmål om at bruge Folketingets ressourcer på den bedst mulige måde. Jeg tænker bare på, hvad angår det her lovforslag, hvorfor ministeren ikke har givet forligskredsen bag L 35 en orientering på det her område. Det er jo sådan, at høringssvarene, men også den rapport, der er lavet af Lægemiddelstyrelsen om håndkøbslægemidler i selvvalg, vækker politisk forundring, fordi der er så mange, som er skeptiske over for selvvalgsdelen.

Ministeren.

Jeg er overrasket, hvis der er noget, der kan komme bag på nogen ordførere i Folketingssalen i dag. For det første synes jeg, det er min pligt som sundhedsminister at sikre, at den skæve vagtordning, der blev lavet under den tidligere socialdemokratiske regering, nu kommer væk. Nu får vi lavet noget, der er meget bedre, og som sikrer bedre geografisk dækning, navnlig i yderområderne. Det har jeg arbejdet ihærdigt på. Det var en af de ting, jeg brugte mange kræfter på som ordfører dengang i opposition: øget opmærksomhed i Folketinget, fordi jeg syntes, vi var på vej til at vedtage noget, som jeg syntes var skævt. Man skal passe på med at sige »hvad sagde jeg«, men det er jo det, der blev resultatet. Der var ingen apotekere, der ville være med.

For det andet vil jeg sige, at hvad angår selvvalg, følger vi op på, hvad ordførerens egen minister åbent erklærede over for Folketingets partier, og som vi brugte lang tid på under forhandlingerne, nemlig at vi skulle se på mulighederne for at indføre øget selvvalg. Hvis vi havde haft alle de informationer, vi har i dag, med erfaringerne fra Norge og Sverige, var det jo sådan set kommet med i den ændring, som vi aftalte dengang med Folketingets partier. Men jeg synes jo, det er slående, at den tidligere socialdemokratiske minister understregede, at han ikke alene var åben over for se at på det på apoteker, men også i supermarkeder og i kiosker. Det arbejde, der er blevet sat i gang, er sådan set bare det arbejde, der nu foreligger.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg forstod faktisk ikke, hvorfor det fik lige den betoning. Jeg sagde netop i min ordførertale, at jeg har stor respekt for, at ministeren har fået vagtordningen på plads, og at der er lavet et rigtig fint kompromis. Det betonede jeg – jeg sagde det meget tydeligt. Om selvvalg sagde jeg, at den tidligere sundhedsminister sagde, at det her ville man kigge på, det ville man lade Lægemiddelstyrelsen vurdere. Derfor har vi fået rapporten her. Men den rapport er jo ikke blot en opbakning til selvvalg. Der er rigtig mange udsagn heri om, at der er udtrykt skepsis, og Lægemiddelnævnet spørger også om, hvor det her behov kommer fra. Derfor undrer det mig bare lidt, at ministeren i respekt for Folketinget ikke tager en drøftelse med partierne bag det for at finde ud af, hvad man har fået ud af det.

Ministeren.

Jeg mindes ikke, at Folketinget har et forlig på apotekerområdet, som ordføreren vist fik sagt i sit foregående spørgsmål. Da det her arbejde blev sat i gang, udtrykte vi os ret tydeligt, da vi sad og forhandlede om det tidligere apotekerlovforslag. Så alle vidste, at det her arbejde blev sat i gang. Så hvis den skepsis, den socialedemokratiske ordfører i dag giver udtryk for, også havde eksisteret dengang, så forstår jeg simpelt hen ikke, at den socialdemokratiske sundhedsminister ikke sørgede for at sige, at man nu ville gå i gang med at undersøge erfaringerne fra Norge og Sverige om ikke bare selvvalg på apoteker, men også selvvalg i kiosker og supermarkeder.

Tak for det. Den næste korte bemærkning er fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg kan jo ikke lade være med at bemærke, at jeg synes, det er en lidt interessant prioritering, sundhedsministeren har, når hun betoner sin vægtning af, hvor hun får informationer om det her lovforslag fra, for det virker, som om hun lægger mere vægt på, hvad en tidligere socialdemokratisk minister har sagt, end hvad de høringsberettigede parter har sagt. Der vil jeg sige, at i Enhedslisten er vi væsentlig mere optaget af, hvad de høringsberettigede parter siger, end vi er af, hvad tidligere socialdemokratiske ministre kunne have gået og sagt og ment.

Så siger ministeren, at det her ikke handler om kommercielle interesser. Det er da også muligt, men jeg synes alligevel, det er tankevækkende, når man læser høringssvarene, at de eneste, som taler for det her, er Lægemiddelindustriforeningen og Dansk Erhverv. Det er to organisationer, som begge har en kommerciel interesse i det her, hvorimod samtlige faglige organisationer og forbrugerorganisationer taler imod det. Derfor vil jeg gerne høre ministeren: Hvor er den her idé om, at det her skulle laves om, opstået henne? For det kan jo ikke være noget, der kommer fra Lægemiddelstyrelsen; de anbefaler det ikke. Der er ikke nogen forbrugere eller faglige organisationer, der anbefaler det, så hvor kommer den her trang til at lave den her lovændring fra?

Ministeren.

Jeg er nødt til at gentage, hvor det her kommer fra: Jamen det kom jo fra, at der var en tidligere sundhedsminister, der sagde, at han var åben over for at se nærmere på mulighederne for selvvalg af visse håndkøbslægemidler. Det står oven i købet også i et svar, der er oversendt til Folketinget, men vi drøftede det sådan set også i fællesskab under forhandlingerne om den tidligere apotekerlov. Det er jo dér, det kommer fra, altså at man besluttede sig for at sige: Godt, nu skal vi bede Lægemiddelstyrelsen om at indhente erfaringer fra Norge og fra Sverige, hvor man har indført selvvalg. Det er de erfaringer, vi står med i dag.

Til den skepsis, som bl.a. nogle partier har rejst, om, om det her ikke vil føre til et markant øget forbrug og køb af håndkøbslægemidler, er svaret: Nej, det er jo det, erfaringerne fra Norge viser det modsatte billede af. Det er derfor, jeg ikke kan forstå, at der er nogen, der kan synes, det er en overraskelse, at vi behandler lovforslaget her i dag, og at der ligger et stykke arbejde, som er gået forud. Der var en udpræget grad af opbakning blandt partierne, dengang vi forhandlede apotekerloven, til, at det her var det helt fornuftigt at se nærmere på.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu går jeg ud fra, at regeringen vel ikke baserer sin politik på, hvad tidligere socialdemokratiske ministre har ment og gjort, og så ønsker at føre det ud i livet. Altså, det kan godt ske, at den daværende sundhedsminister Nick Hækkerup har sagt det på et tidspunkt, men når vi behandler lovforslaget i dag, bliver vi da nødt til at forholde os til de høringssvar, vi får ind, og der ligger bare en bekymring. Det kan da godt kan være, at det ikke kommer til at føre til et øget forbrug, men det kan måske komme til at føre til en forkert brug af medicin eller et overforbrug. Det mener jeg da at vi bør tage med i betragtningerne, når vi behandler det her lovforslag – fuldstændig uafhængigt af hvad tidligere socialdemokratiske ministre måtte have ment om det.

Ministeren.

Det er jeg helt enig i. Men når ordføreren spørger, hvor det her kommer fra, er jeg bare ærlig og siger, at det arbejde, der er gået forud, ikke er noget, jeg har igangsat. Det blev igangsat under den tidligere minister. Han var åben over for det her. Den åbenhed er regeringen helt enig i, fordi vi synes, det er fornuftigt at give borgerne nogle bedre muligheder for selvvalg af visse håndkøbslægemidler. Det synes jeg bl.a. ud fra hensynet til diskretion, så man som borger eksempelvis ikke behøver at stille sig op foran skranken og bede ekspedienten om nikotintyggegummi, men at man selv kan gå hen og tage det og lægge det op på disken.

Altså, hvorfor er det, vi insisterer på, at borgerne ikke også selv må opleve at få en øget grad af diskretion? Det forstår jeg ikke at der er nogen partier som synes er en fordel, for du har jo samtidig mulighed for, hvis du gerne vil have den faglige rådgivning, at købe håndkøbslægemidlerne på apoteket.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti.

Tak, og tak til ministeren for opklaring vedrørende udbringning af medicin efter midnat.

Jeg havde også et spørgsmål vedrørende døgnvagtsapoteket, som det specifikt nævnes i lovteksten skal lægges i København. Jeg gør mig ikke nogen forhåbninger om, at man skal lægge det i Holbæk, hvor jeg kommer fra, men jeg tænker, at andre byer må have de kompetencer, som kunne være relevante i den her sag, og som en regering, der har slået på tromme for en mere rimelig fordeling af de ting, som staten støtter og putter penge i, vil jeg bare gerne høre, hvorfor man har valgt at sige, at det netop er København, der skal have denne funktion. Man kunne vel også have lagt det i enten Odense eller Aarhus.

Ministeren.

Holbæk er ellers en dejlig by. Aftalen om placering af et døgnvagtsapotek er indgået sammen med Danmarks Apotekerforening, og hvis man ville have flere, skulle man derfor også pege på økonomien til det. For så vidt angår funktionen, handler det jo bl.a. om, at man skal kunne ringe ind alle steder fra i landet. Jeg tror, at ordføreren i sin tale fik sagt noget med, om det ikke var udtryk for københavneri. Der må jeg sige, at det her lovforslag da er udtryk for alt andet end det, fordi det netop adresserer den skævhed, der var i den gamle vagttjeneste, som jo i den grad ikke sikrede en optimal vagttjeneste ude i yderområderne. Den får vi nu rettet op på ved at få de 50 vagtapoteker frem for de 34, som der oprindelig var vedtaget fra Folketingets side.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Tak. Jeg er jo sådan set bare opmærksom på, at vi som stat får det bedst faglige og økonomisk mest fordelagtige tilbud hjem. Så det må vel være derfor, at man så har valgt København, men jeg tænker, at hvis man måske i fremtiden kunne forestille sig at udbyde sådan noget her, er det jo lidt fjollet, at der direkte står i lovteksten, at det skal være placeret i København. Kunne man ikke forestille sig, at der stod, at der var tale om et døgnvagtsapotek, som placeres efter nærmere aftale med Apotekerforeningen?

Ministeren.

Men placeringen er netop efter aftale med Danmarks Apotekerforening.

Tak. Så har vi endnu en kort bemærkning, og den er fra fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Jeg synes, det er svært at se, hvad egentlig lige det faktiske behov er, altså hvad behovet er for at ændre noget, som faktisk fungerer godt, og det synes jeg i og for sig at de fleste høringssvar også giver udtryk for. Jeg tænker, at man godt kan få det indtryk – det efterlader i hvert fald de svar, som ministeren giver – at det her handler mere om diskretion. Men receptpligtig medicin skal også forhandles ved skranken, og lægger man varer på båndet i indkøbscenteret, har kunden både foran og bagved jo også fri adgang til at se, hvad det er for nogle varer, jeg har liggende der. Kunne det handle om, at vi i virkeligheden skulle overveje nogle andre former for diskretion?

Ministeren.

Der er i hvert fald en udpræget misforståelse blandt visse partier, for når man lytter til debatten, kan man forstå det, som om der med det her lovforslag bliver ændret på skellet imellem, hvilke håndkøbslægemidler der må sælges fra apoteket, og hvilke der må sælges i detailhandelen. Det ændrer vi jo overhovedet ikke ved med det her lovforslag. Det, vi tager stilling til, er, om vi skal insistere på, at man for de ting, vi i forvejen har sagt vi synes er fornuftige at man kan handle også i detailhandelen, så som borger skal bede en ekspedient om at tage det bagved i et bur og give det til borgeren, eller om det er o.k., hvis det handler om eksempelvis køb af nikotintyggegummi for en borger, der gerne vil kvitte rygningen, at man så selv kan få lov at tage det og betale for sine varer. Prøv at tænke eksemplet med, hvor mange spændende situationer man kunne forestille sig, hvis det var sådan, at der ikke er nogen forskel på, om man tager en vare selv som forbruger eller skal bede om den henne ved disken ved en kasseekspedient.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.