Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17, Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17, Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 37 , L 37 A , L 37 B
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
08-11-2016
I forbindelse med behandlingen af (L 37) Forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Bedre vilkår for etablering af virksomhedsinstitutioner
og internationale dagtilbud) har udvalget i brev af 28. oktober 2016 efter
ønske fra Pernille Bendixen (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
”Hvordan vil ministeren sikre høj pædagogisk kvalitet i internationale
dagtilbud, hvis der ingen krav er om ansattes uddannelsesbaggrund?”
Svar:
Der stilles i dagtilbudsloven generelt ikke krav til personalets uddannel-
sesmæssige baggrund.
Herudover skal alle dagtilbud (daginstitutioner og dagplejere) leve op til
de samme indholdsmæssige krav – herunder kravene om pædagogiske
læreplaner og det specifikke formål for dagtilbud. Af sidstnævnte frem-
går det bl.a., at dagtilbuddene skal bidrage til, at børn får en god og tryg
opvækst, at de skal fremme børns trivsel, læring og udvikling samt give
dem medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
Der lægges med lovforslaget ikke op til, at der særskilt skal stilles krav til
personalets uddannelsesmæssige baggrund i de internationale dagtilbud.
De internationale dagtilbud vil dog være omfattet af de samme ind-
holdsmæssige krav, som alle andre dagtilbud.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby