Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 37:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Bedre vilkår for etablering af virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud).

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 06.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, fru Annette Lind. Værsgo.

Tak for det. Gode daginstitutioner spiller en afgørende rolle for børns vækst og er en helt nødvendig forudsætning for, at vi har et af verdens rigeste og allerbedste velfærdssamfund, hvor både mænd og kvinder tager del i arbejdsmarkedet. Og netop fordi vi i Danmark har så stærke udbud af pasningstilbud til vores børn, er vi også et af de lande, som er allerbedst at drive virksomhed i.

Som et supplement til vores stærke offentlige daginstitutioner har virksomhederne mulighed for at oprette en virksomhedsinstitution særlig målrettet de ansattes børn, ligesom der findes internationale dagtilbud til udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde.

I Socialdemokratiet ser vi positivt på, at disse muligheder findes, og anerkender, at det for f.eks. store internationale virksomheder kan være et særligt tilbud i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Derfor deler vi også langt hen ad vejen intentionerne bag regeringens forslag på det her område. Vi deler dem i hvert fald, for så vidt angår den første del af lovforslaget. Vi støtter nemlig ønsket om at skabe en klar lovhjemmel for at etablere internationale dagtilbud, hvor hovedsproget kan være enten fransk, tysk eller engelsk, under forudsætning af at en kommune vurderer, at det ikke fører til integrationsproblemer. Hvis det var et særskilt lovforslag, havde vi stemt for, men det er det desværre ikke. Rammerne for at oprette og drive virksomhedsinstitution er under de nuværende regler gode og giver efter vores opfattelse i høj grad virksomheder, der ønsker at oprette et tilbud målrettet deres medarbejdere, mulighed for at gøre det.

Det er med hensyn til den anden del af lovforslaget, at vi har nogle bekymringer. Regeringens forslag om at justere i dagtilbudsloven på dette punkt giver nemlig anledning til bekymring. Vi ønsker grundlæggende, at vores institutioner giver børn fra alle dele af samfundet mulighed for at mødes og indgå i et fællesskab. Og derfor er vi også skeptiske over for at give visse private institutioner mulighed for fuldstændig at være undtaget fra den kommunale anvisningsret, som ikke gælder andre typer af daginstitutioner.

Vi har fra Socialdemokratiets side foreslået ministeren et kompromis, hvor man lader virksomhedsinstitutioner beholde de tomme pladser i en periode med henblik på rekruttering, men – hvis de ikke er brugt – lader kommunen anvende de eventuelt tilbageværende ledige pladser. Det har vi desværre ikke fået medhold i, ministeren har afvist det. Det er vi faktisk ret kede af, og vi ville ellers gerne have drøftet det. Så vi beklager selvfølgelig, at vi ikke kan stemme for den del af lovforslaget. Vi synes egentlig, det er meget rimeligt, at man, hvis nu pladserne har stået tomme i en periode, giver kommunen anvisningsretten.

I Socialdemokratiet ønsker vi at fastholde det grundlæggende princip om, at alle institutioner skal være åbne og give mulighed for, at børn på tværs af baggrund og samfundslag mødes. Det er også vores opfattelse, at der efter de nuværende regler er ganske brede rammer for at oprette virksomhedsinstitutioner målrettet medarbejdernes børn, men som også andre børn kan anvises til af kommunen, hvis der er ledige pladser. Vi er bekymrede for at give visse andre private institutioner mulighed for at anvise børn, udelukkende fordi de ikke ønsker at optage nogle børn.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte regeringens forslag, L 37, som er fremsat i dag.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste ordfører, der er fra Dansk Folkeparti. Fru Pernille Bendixen, værsgo.

Mange tak for ordet. Det forslag, som vi behandler i dag, handler om at give bedre rammer til virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud. Det kan jo give god mening at hjælpe virksomhederne, fordi det kan være en udfordring for nogle virksomheder at tiltrække arbejdskraft, særlig de virksomheder, hvor der er nogle særlige krav til arbejdstider, som griber ind i familielivet, fordi man har behov for nogle skæve åbningstider og andre særlige krav, som det kan være vanskeligt at få opfyldt i et almindelig kommunalt system.

At der bliver ændret på institutionernes mulighed for at forbeholde pladserne børn af virksomhedernes medarbejdere giver for os rigtig god mening. Vi synes, at det er en dårlig idé, hvis kommunen faktisk kan bruge de pladser til at opfylde den kommunale pladsgaranti – så den del af forslaget kan vi støtte helt op om. Virksomhederne kan jo i øvrigt vælge frivilligt, om de alene ønsker at forbeholde pladserne til medarbejdernes børn, eller om de også vil give nogle af dem til kommunerne.

Vi har noteret os, at man ikke som barn mister sin plads, hvis forældrenes tilknytning til arbejdspladsen ophører, og det synes vi er rigtig positivt, for det må handle om barnets tarv. Og det ville i de tilfælde, hvor et barn skulle tages ud af en daginstitutionsplads, fordi forældrene ophører med at være på virksomheden, være en rigtig, rigtig dårlig ting. Så derfor ser vi også positivt på den del.

Vi finder det også yderligere vigtigt, at det i forhold til sprogdelen alene handler om de institutioner, som er tilknyttet en arbejdsplads, og hvor det så kan være tysk eller engelsk eller fransk. Vi er kede af, at der er alverdens tilbud med alverdens sprog, og derfor er vi også yderst glade for den indskrænkning, der hedder, at udgangspunktet er, at det talte sprog er dansk.

Vi opfatter derfor det her forslag som en opstramning, og det har jeg behov for at ministeren vil bekræfte over for os. Vores holdning er jo i udgangspunktet, at man taler dansk, og at man taler dansk alle steder, og det skal ens børn selvfølgelig også gøre. Men vi har selvfølgelig forståelse for, at der lige i det her tilfælde kan være nogle andre krav. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Anni Matthiesen. Værsgo.

Tak for det. I forbindelse med at vi behandler lovforslag nr. L 37 om ændring af dagtilbudsloven med henblik på at forbedre vilkårene for etablering af virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud, kan jeg oplyse, at Venstre naturligvis stemmer for det her lovforslag.

Dagligdagen skal jo gå op i en højere enhed for rigtig mange danskere, både i forhold til arbejdsliv, familieliv og jo også pasning af børn. Det vedrører både direktøren og medarbejderen i produktionen, den selvstændige og sygeplejersken, landmanden og laboranten. Ja, vi skal have dagligdagen til at hænge sammen, og det bilder jeg mig også ind at vi her i Folketinget godt er klar over, måske især os, der har børn. Det er i hvert fald noget af det, jeg tænker tilbage på, nemlig at det, da mine børn var små, nogle gange kunne være en udfordring.

Derfor er jeg egentlig også rigtig begejstret for det lovforslag, som vi behandler nu her, for det giver nemlig nogle muligheder for at gøre hverdagen nemmere at få til at hænge sammen. Med forslaget ønsker vi fra Venstres side at sikre bedre vilkår for drift af virksomhedsinstitutioner, så de kan reservere pladser til medarbejdernes børn. Disse institutioner vil være til stor glæde og til stor gavn for virksomhedens ansatte og familier. Hverdagen kan for mange blive væsentlig mere fleksibel, når dagtilbuddet er lige ved siden af arbejdspladsen.

Derudover giver virksomhedstilbuddene mulighed for mere smidige åbningstider og for den sags skyld også at tilpasse sig arbejdspladsens skæve arbejdstider, som jo nogle gange både kan indebære aftenvagter, nattevagter og weekendvagter, altså arbejde på tidspunkter, hvor andre dagtilbud måske ikke lige har mulighed for at holde åbent, og hvor virksomheden på den her måde kan være med til at bidrage til, at hverdagen kan hænge sammen for de her familier.

Sidst, men ikke mindst vil lovforslaget være med til at forbedre rekrutteringen af dygtige medarbejdere langvejs fra, når virksomheder kan tilbyde en samlet familiepakke, kan man sige, for både forældre og børn.

Et andet element i L 37 går ud på at sikre bedre vilkår for internationale dagtilbud. Det skal være med til også at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til danske virksomheder. Jeg kan sige, at jeg i hvert fald ved, at den kommune, som jeg selv bor i, ser frem til, at den her lov bliver vedtaget. Der er mange steder, hvor man allerede i dag har rigtig mange medarbejdere, der kommer fra udlandet og måske bliver i en kortere periode, hvor de har hele familien med, og hvor der er brug for nogle fleksible og gode muligheder for også at få passet børnene. Samtidig giver loven også mulighed for, at der kan etableres internationale tilbud, hvor hovedsproget er enten engelsk, tysk eller fransk. Det er her vigtigt også at understrege, at det er under den forudsætning, at også byrådet i kommunen vurderer, at det ikke vil have nogen konsekvenser for integrationen.

Alt i alt synes jeg det her er et rigtig godt lovforslag, som vi naturligvis stemmer for. Og så skal jeg hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter det her forslag.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Jakob Sølvhøj. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget her lægger regeringen op til lovændringer, der efter Enhedslistens opfattelse på den ene side ikke reelt skaber bedre muligheder for at etablere daginstitutioner tilknyttet virksomheder eller internationale dagtilbud og på den anden side kan være med til at drive en privatisering og en deregulering af dagtilbudsområdet yderligere frem. Og det er efter vores opfattelse en rigtig dårlig kombination.

Der eksisterer, når man går ind i lovgivningen, allerede muligheder i dag for, at kommunerne kan indgå driftsoverenskomst med selvejende institutioner, som er tilknyttet en virksomhed eller har aftaler om reservation af et antal pladser til børn og medarbejdere fra bestemte virksomheder. Det har eksisteret de sidste 30, 40, måske endnu flere år. Det er velkendt i institutionsverdenen. Den samme mulighed er til stede, hvis kommunerne vælger at udlicitere en del af deres daginstitutioner. Indtil videre er der ikke udliciteret en eneste, så det er jo ikke noget stort praktisk problem, kan man sige, og hvis man endelig vil have private institutioner, så ligger det jo allerede i dag i lovgivningen, at der kan etableres private institutioner, som har den fulde råderet til at bestemme, hvem der skal optages. Det kan jo så eventuelt fra den pågældende institution være en beslutning, at det skal rette sig lige præcis mod medarbejdere på en given virksomhed.

Så der tilføjes altså ikke rigtig noget nyt. Den eneste reelle forskel er vel, at de selvejende institutioner fremover skal kunne udelukke børn, hvis forældre ikke er ansat i en given virksomhed, fra at blive optaget, når der er tomme pladser i institutionen, altså at man tilføjer en mulighed for en ringere kapacitetsudnyttelse på området, og det er måske ikke noget egentligt fremskridt.

Jeg vil også sige, at hvis man tilsvarende kigger på muligheden for at etablere dagtilbud med engelsk, tysk eller fransk som hovedsprog, deler jeg sådan set helt fru Pernille Bendixens opfattelse, nemlig at man her ikke åbner en yderligere mulighed. Tværtimod indskrænker man jo mulighederne, fordi man lukker ned for mulighederne for at etablere dagtilbud med andre hovedsprog. Så igen: Man åbner ikke nye muligheder, man laver yderligere begrænsninger.

Kort sagt er der ikke meget, der tyder på, at lovforslaget kan bane vej for reelle forbedringer i forhold til de eksisterende muligheder på de to områder, som loven sigter mod. Til gengæld kan der være en betydelig risiko for, særlig med fokus på de muligheder, som lovforslaget peger på for at etablere virksomhedsrettede internationale dagtilbud, at det baner vej for flere private dagtilbud, hvor de ansatte arbejder under vilkår, som ikke er reguleret af områdets overenskomster, og hvor der ikke er krav til de ansattes uddannelsesbaggrund. Med de erfaringer, vi indtil videre har fra dagtilbud, der er oprettet først og fremmest for at kunne modtage børn fra udenlandsk arbejdskraft, er erfaringen den, at det har banet vej for en massiv social dumping på området og en svækkelse af den pædagogiske kvalitet, og det er der simpelt hen ikke brug for mere af.

Det kan være svært at vurdere omfanget af de problemer, lovændringerne vil føre med sig. Jeg tror sådan set og håber i hvert fald på, at det vil være utrolig begrænset, hvilke praktiske konsekvenser det her overhovedet vil få for området, men jeg synes, at vi hellere skulle gå en anden vej. Det kunne være, at vi udvidede den mulighed, der allerede er i dag, for at selvejende institutioner kan reservere pladser til medarbejderbørn, at vi laver en fælles overvejelse om at følge den anbefaling, der ligger fra børne- og kulturcheferne, som jo peger på, at i stedet for at gå den private vej kunne man overveje, om der kunne skabes et rum for, at de kommunale institutioner tilsvarende kunne reservere et antal pladser.

Det kunne også være rigtig fornuftigt, at vi satsede mere målrettet på at etablere enten hele institutioner eller grupper inden for de eksisterende institutioner, som kunne modtage børn med et andet sprog. Hvis vi gjorde det, hvis vi udnyttede de muligheder, der er i de offentlige, de kommunale institutioner, ville vi dermed få etableret nogle tilbud, som var rigtig gode, som havde meget fleksible muligheder, og som havde det i sig, at man var sikker på, at de vilkår, der er gældende for børn og for ansatte, fuldt ud levede op til de kvalitetskrav og de overenskomstmæssige forventninger, vi har til vores dagtilbudsområde i dag.

Så med det er det vist fremgået ret tydeligt, at Enhedslisten ikke kan støtte det fremsatte forslag.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til ordføreren for Liberal Alliance, og det er fru Merete Riisager. Værsgo.

Tak. Dagtilbudsområdet er et område, hvor staten hersker. De private og selvejende tilbud udgør en forsvindende lille del af udbuddet, og denne lille del er under konstante angreb og mistænkeliggørelse fra venstrefløjen og fagforeninger som FOA. FOA har ført denne kamp systematisk i mange år, og de er effektive til at antyde og insinuere, at de private tilbud leverer ringere kvalitet, og at der er større risici ved som forældre at vælge et privat tilbud. I virkeligheden forholder det sig dog lige modsat. Generelt er forældre glade for de private tilbud, og det er der grund til. De private er nemlig ikke underlagt lige så mange bureaukratiske regler og forskrifter som de offentlige, og de bruger derfor flere af deres timer på omsorg. Det er godt for børnene.

L 37 er et lillebitte skridt i forhold til liberalisering af dagtilbudsområdet. Jeg vil dog tillade mig at komme med en lille opsang til regeringen: For år tilbage udarbejdede Venstre en plan for liberalisering af dagtilbudsområdet. Hvor blev den af? Regeringen har varslet en reform efter nytår, men indtil videre forlyder det, at der sendes en pulje efter kommunerne, og at de pædagogiske læreplaner skal gøres længere. Nå.

Når LA støtter op om Venstreregeringen, er det jo altså i en positiv forventning om, at den politik, der kommer fra jer, er borgerlig-liberal, og det ønsker vi at huske jer på. Vi hjælper også gerne til. Så lad os sammen skabe en liberaliseringspakke på daginstitutionsområdet, der giver forældrene helt nye muligheder for at oprette, drive og tilvælge private daginstitutioner, som vil være til gavn for børnene, og som vil hæve det faglige niveau i hele sektoren.

Liberal Alliance stemmer for L 37.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til ordføreren for Alternativet. Det er fru Carolina Magdalene Maier. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag går ud på, at de her virksomhedsinstitutioner må reservere pladser til medarbejderes børn, og at der kan oprettes institutioner, hvor hovedsproget kan være engelsk, tysk eller fransk. Vi kan godt tilslutte os lovforslaget i Alternativet, på trods af at vi også har nogle betænkeligheder ved det. Men der er jo fordele og ulemper ved det her.

Vi mener, at lovforslaget her kan være med til at skabe noget mere balance i hverdagen hos nogle af de familier, som har brug for fleksible åbningstider, og også i høj grad hos nogle internationale medarbejdere, som vi kan tiltrække til Danmark. Vi tror jo på og ønsker at fremme alt, hvad der hedder internationalt samarbejde, ikke mindst inden for iværksætteri- og innovationsområdet. Så derfor er det positivt, at vi med det her lovforslag på en eller anden måde påtager os et samfundsansvar for at skabe de bedst mulige rammer for et godt familieliv og et godt børneliv. Vi skal heller ikke glemme, at nogle af de selvejende og private institutioner kan noget andet, og vi hylder, lidt i stil med Liberal Alliance, også meget i Alternativet institutioner, som måske har nogle andre tilbud end de store offentlige institutioner, nemlig i form af at de er små og mere lokalt placerede.

Vi skal også huske at gøre opmærksom på lovforslagets ulemper. Offentlige børneinstitutioner er et mangfoldigt børnested, hvor børn mødes på tværs af sociale lag. Og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi med det her lovforslag ikke kommer til at skabe A- og B-institutioner. Det er noget, vi vil være opmærksomme på, i forhold til hvordan udviklingen bliver, for det er bestemt ikke noget, som vi ønsker at bidrage til fra Alternativets side. Men vi hylder som udgangspunkt de private og selvejende institutioner, fordi de opstår ud af lokale og meget konkrete behov og derfor tilbyder et godt supplement til de her typisk meget store offentlige institutioner.

Vi mener i forhold til det her konkrete lovforslag, at det er helt afgørende, at der er helt vandtætte skodder imellem, hvad der foregår i børneinstitutionerne, i daginstitutionerne, og hvad der foregår i virksomhederne. Og med det mener vi, at alt det, der foregår i daginstitutionerne, jo typisk har karakter af privatliv. Man kommer til at høre noget om, hvad der foregår derhjemme. Er mor og far ved at blive skilt? Er der problemer? Trives børnene ikke? Alle de ting hører til i institutionernes liv, og derfor er det meget vigtigt, at der er meget vandtætte skodder, så den viden ikke bliver overdraget til virksomhederne, altså til ledelsen i virksomhederne. Det er noget, der er vigtigt for os. Men vi læser heller ikke ud af lovforslaget, at det skulle være muligt.

Så undrer vi os en lille smule over det med engelsk, tysk og fransk. Man kunne spørge sig selv – det bliver der også spurgt til et sted i høringssvarene – hvorfor det f.eks. ikke kunne være italiensk, hvis f.eks. Ansaldo i forbindelse med metrobyggeriet ville etablere en filial i Danmark. Hvorfor er det så kun engelsk, tysk og fransk, som man kan få dispensation til at have som hovedsprog? Kunne man ikke forestille sig, at man kunne have andre sprog? Det kunne være spansk, det kunne være tyrkisk, hvis det var en stor tyrkisk virksomhed, der slog sig ned i Danmark. Så en eller anden form for fleksibilitet i forhold til valget af sprog, som man kan få dispensation til at have som hovedsprog, kunne vi godt efterspørge.

Det er nogle af de spørgsmål, vi måske har brug for at få afklaret, men vi støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Bendixen. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren har en bekymring for, om der bliver oprettet en slags A- og B-hold. Kunne du ikke prøve at definere lidt nærmere, hvad der menes med det?

Ordføreren.

Jo. Den bekymring gik på, at der måske kunne komme A-institutioner og B-institutioner. Vil det blive sådan, at de her virksomhedsinstitutioner, hvor man kan reservere pladser til medarbejdernes børn, bliver nogle særlige attraktive institutioner, måske fordi virksomheden vælger at skyde nogle penge ind, eller hvor man f.eks. ikke bruger alle pladserne og derfor jo har en bedre normering i forhold til de offentlige institutioner? Så det er mere de bekymringer, vi har.

Men vi har egentlig en tro på, at også de her institutioner, såfremt der er ledige pladser, vil åbne op for den kommunale anvisning. Så det er et opmærksomhedspunkt, men det er sådan set ikke noget, der gør, at vi holder os tilbage i forhold til at støtte lovforslaget.

Fru Pernille Bendixen.

Men lad os så forestille os, at der virkelig var en daginstitution i en virksomhed, hvor man faktisk havde en bedre normering og nogle andre attraktive ting. Ville det så være et problem, at der var nogle børn, der fik et bedre tilbud end andre børn?

Ordføreren.

Det kommer an på, hvad et bedre tilbud er. Altså, som udgangspunkt ja. Det ville da være et problem, hvis vi ikke havde lige forhold i Danmark i de tilbud, der er til vores børn i vores daginstitutioner. Men vi går jo i Alternativet generelt ind for frihed til institutionerne. Det betyder, at vi sådan set tror på, at det er ledelsen i de enkelte institutioner, der er dem, der har kompetencen til at definere: Hvordan er vi en god børneinstitution? Så i den optik har vi sådan set fuld tiltro til, at den frihed skal institutionerne have. Men det er da klart, at hvis det var, der var meget forskel, så ville vi da reagere på det.

Hr. Jacob Mark, værsgo.

Tak. Det er et spørgsmål, der handler om det her med, hvem der kan gå på de her institutioner, som man vil åbne op for. Jeg deler sådan set Alternativets begejstring over f.eks. selvejende børnehaver, der kan have en lidt anderledes pædagogik og tilgang til pædagogikken, og mange af dem er jo også, som ordføreren selv siger, mindre institutioner. Men det, der også begejstrer mig ved selvejende institutioner, er, at det jo er for alle børn – at det ikke kun er for børn af virksomhedsejeren eller af den, der er ansat i virksomheden, men også af kontanthjælpsmodtageren.

Det, som FOA f.eks. skriver i deres høringssvar, er, at det her lovforslag er en urimelig forskelsbehandling, altså at private og selvejende institutioner i modsætning til kommunale institutioner kan forbeholde pladserne til særlige grupper af børn – jeg tror endda, at BUPL kalder det et opgør med en grundværdi om, at dagtilbud er for alle børn. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg tænker, at det er et opmærksomhedspunkt, og det er også noget, vi har drøftet i vores gruppe, og jeg kan fortælle, at det er noget, vi har drøftet meget i vores gruppe – det har ikke været nemt for os at beslutte, hvad vi skulle lande på. Men det, der har været vigtigt for os, har været, at i forhold til den pågældende virksomhed, som så opretter en institution, vil det jo være alle medarbejdere i den virksomhed, som har lige meget ret til at få deres børn passet der, dvs. i princippet både rengøringsassistenten og direktøren. Så man kan sige, at mangfoldigheden på tværs er der jo i hvert fald inden for virksomheden.

Så er det helt rigtigt, at en kontanthjælpsmodtagers børn sikkert ikke ville kunne få en plads der, medmindre man åbner pladsen til det. Og det synes jeg er vigtigt at være opmærksom på. Men vi hylder mulighed for at oprette mere lokale og også mere frie institutioner. Man ville også kunne forestille sig, at det afhænger meget af lokalområdet, hvor mange børn der i en given institution f.eks. har forældre, der er arbejdsløse, og hvor mange der har forældre, der er direktører. Altså, det er svært at lave om på samfundets strukturelle sammensætning på den måde.

Så det er noget, vi er opmærksomme på, men vi har besluttet i det her tilfælde, at vi af de andre årsager, jeg nævnte, støtter lovforslaget.

Så er det hr. Jacob Mark. Værsgo.

Jamen jeg kan kun sige igen, at vi jo sådan set også bakker op om frie institutioner og den der frihed til en anden pædagogik, men at vi også bakker op om, at alle forældre kan få oplevelsen af den der frie pædagogik, hvis det er det, de ønsker. Og noget af det, vi frygter ved det her lovforslag, er, at det simpelt hen er et skred i forhold til den grundværdi, at alle har adgang.

Er det ikke også sådan – for det er sådan, jeg forstår det, og det var også det, hr. Jakob Sølvhøj sagde – at der allerede ligger muligheder for at tilgodese virksomheder i dag, og at det er noget, man har gjort i kommunerne i mange år, altså i forhold til selvejende institutioner? Så er det ikke et unødvendigt skred, som Alternativet er med til her, i forhold til at lave en lov, der gør, at ikke alle typer børn har ret til at komme i en daginstitution?

Ordføreren.

Det er jo helt korrekt, at der allerede i dag i lovgivningen ligger muligheden for, at virksomheder opretter institutioner – det findes allerede, og det at der også mange der gør brug af.

Det her handler jo ikke om, at man gør op med f.eks. pasningsgarantien, altså, en forælder vil jo stadig være garanteret en plads til sit barn via sin kommune. Og hvis det var sådan, at det var på spil, ville vi jo helt klart ikke være for.

Det er en afvejning, og det har været en afvejning for os, hvor det har vægtet tungest at sige: Vi hylder faktisk den fleksibilitet, der ligger i forhold til muligheden for at kunne gøre det – og særlig tiltrække noget udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Og det handler ikke om, at vi gerne vil have flere penge til landet, men at vi egentlig gerne vil have noget mere innovation og kreativitet og ny viden til landet. Og det synes vi der er mulighed for her. Så det har vægtet tungt for os.

Så er det fru Annette Lind. Værsgo.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg er lidt forvirret, for Alternativets ordfører siger, at man alligevel ikke vil have A- og B-hold, og at man er bekymret for nogle af de her ting. I Socialdemokratiet har vi foreslået et kompromis, fordi vi egentlig synes, det er meget retfærdigt, at en virksomhedsinstitution, hvis den har ledige pladser, kan få lov at beholde dem i en periode, så man kan rekruttere. Men hvis det så viser sig, at den ikke får de her pladser besat, så mener vi jo, at man fra kommunens side skal kunne henvise til dem. Synes Alternativets ordfører, det er rimeligt, at de her pladser skal stå tomme, og at kommunen ikke har anvisningsret, hvis man har brug for de her pladser?

Ordføreren.

Jeg har ikke hørt Socialdemokratiets forslag før her i salen i dag, og jeg synes sådan set, det er et interessant forslag, at man måske kan arbejde med en periode, hvor institutionen kan have frie pladser stående. For jeg forstår godt virksomhedens behov for at have et rum, man kan drage nytte af. Det nytter ikke noget, hvis der kommer en ny medarbejder om 2 måneder, at man så besætter alle pladserne med det samme. Så en eller anden form for rum skal der jo være. Men jeg står da ikke her og siger, at hvis Socialdemokratiet stiller et ændringsforslag til det her lovforslag, som måske åbner op for en eller anden form for fleksibel tilpasning, så vil vi stemme imod det.

Som udgangspunkt er vi positive over for lovforslaget. Og så kan man jo godt være positiv over for et lovforslag og stadig væk synes, at der kan være nogle ting, som vi kan være særlig opmærksomme på, og som vi måske synes at vi skal følge nøje. Og det er sådan set bare det, jeg prøver at sige.

Fru Annette Lind.

Tak for tilsagnet om, at du vil være med til at støtte det forslag.

Ordføreren sagde også, at man var bekymret for, om der kommer A- og B-hold. Det kan jeg garantere for at der gør. Hvad vil Alternativet så stille op?

Ordføreren.

Vi vil tage det op til en drøftelse, hvis det viser sig at være tilfældet. Den garanti tror jeg ikke der er nogen der kan stille. Altså, jeg tror også, vi nogle gange kommer til at være sådan en lille smule for mistroiske eller have lidt mistillid til institutionerne. Hvis man forestillede sig, at der var en virksomhedsinstitution, som havde nogle fripladser, og som kunne se, at de simpelt hen ikke havde medarbejdere nok til at besætte de her fripladser, ville de så lade være med at åbne op for, at kommunen kunne anvise til dem? Det tror jeg ikke rigtig på. Jeg tror sådan set også, at vores virksomheder derude tager et socialt ansvar, både de offentlige og de private.

Så vi er klar til at prøve det her af, måske med et ændringsforslag fra Socialdemokratiet. Nu vil jeg se, hvad I kommer med, og hvordan vi andre stiller os til det. Vi synes, det er interessant at prøve det af, men vi vil da meget gerne kigge på, hvordan det forløber, og hvis det viser sig være problematisk, så vil vi gerne tage op igen.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til ordføreren fra Radikale Venstre, og det er fru Marianne Jelved. Værsgo.

Tak. Da vores ordfører på det her område ikke kan være til stede, skal jeg kort meddele Det Radikale Venstres synspunkter:

Vi er enige i, at det er vigtigt, at man kan tiltrække medarbejdere fra verden omkring os, og derfor er vi også helt åbne over for, at man kan have dagtilbud med et andet sprog end dansk. Vi kan godt støtte, at det er både engelsk, tysk og fransk. Men vi har også, som andre partier også har været oppe at tilkendegive, en meget vigtig understregning af, at det er et dansk særkende, som vi gerne ønsker udbredt endnu mere, end det er i dag, nemlig at forskellige børn kan gå i den samme institution og i den samme skole. Vi er jo tilbøjelige til, at man kommer i den skole og i den børneinstitution, der ligger i ens område, og det gør jo, også fordi vi har haft en boligpolitik, der har spændt ben for den her vision, at det ofte er meget ensartede børn, der går i vores institutioner og skoler. Det bør vi i øvrigt lægge en mere langsigtet strategi for gradvis at få ændret.

Så derfor vil vi, når det handler om værdien med, at man har mulighed for, at alle børn af alle familier principielt kan være i alle slags daginstitutioner, dog med forbehold i forhold til søskende, opfordre til, at man overvejer, om man med hensyn til virksomhedsbørnehaver, hvor det er helt i orden, at man forbeholder pladser til medarbejdernes børn, men hvor der kan komme tomme pladser, så ikke i lokalsamfundet bør give muligheder for at lade børn af forældre, der måske ønsker at sætte deres børn i en sådan virksomhedsbørnehave, der måske ligefrem er blevet berømt i lokalsamfundet på grund af sin fantastiske pædagogik, få plads i den virksomhedsbørnehave. Det kunne jo også være, at de i en virksomhedsbørnehave i en periode kunne få meget få børn ind i deres børneinstitution, og de kunne have glæde af, at der kom nogle flere børn, som man kunne lære af og man kunne lege sammen med. Børn på det alderstrin, vi taler om her, er jo enormt hurtige til at tilpasse sig forskellige typer situationer, og herunder forskellige slags børn i en børneinstitution. Så det synes jeg også vi kunne have som et perspektiv, hvis det var muligt at opnå det.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til ordføreren fra SF, og det er hr. Jacob Mark. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal gøre det ganske kort: Vi kan ikke bakke op om det her forslag.

Lovforslaget har jo for det første til formål at give kommuner og virksomheder mulighed for at bestemme over alle pladser, der er i en selvejende, i en privat eller i en udliciteret institution, og det er egentlig det enkle princip, der gør, at vi i SF ikke kan bakke op om det. For det første virker det tosset, at en virksomhed kan reservere alle pladser. Betyder det, at pladserne så skal stå tomme i den tid, hvor der ikke er børn nok til at fylde institutionen op? Det kan jeg også se at der i flere af høringssvarene stilles spørgsmål til. Men for det andet og vigtigst af alt bryder det for mig at se med en grundværdi, nemlig at vores daginstitutioner i Danmark er for alle børn og fra alle slags familier, uanset om det er nogle, der er ansat i en virksomhed, eller det er nogle, der er på kontanthjælp. Uanset hvor man kommer fra, og hvordan man ser ud, eller hvad man hedder, så er de danske daginstitutioner for alle, og jeg frygter ligesom Alternativet, at det her kan være med til at skabe et A- og et B-hold, især hvis det bliver starten på et skred, hvor man åbner op for, at man kan reservere alle pladser til en bestemt gruppe i bestemte institutioner i Danmark. Min konklusion og vores konklusion i SF er så modsat Alternativets, at vi vil ikke vil være med til at skabe et A- og et B-hold, hvorfor vi stemmer nej til det her forslag.

Den anden del af lovforslaget, der giver hjemmel til, at der kan etableres internationale dagtilbud, hvor hovedsproget er enten engelsk, tysk eller fransk, kunne vi godt være med på at diskutere, hvis der bliver åbnet op, og det her lovforslag bliver splittet op. Der er det også vigtigt for os, som der også står, at det som udgangspunkt er sådan, at dansk er hovedsproget, og at det, hvis man åbner op for det her, ikke skaber integrationsmæssige problemer.

Så vil jeg bare sige til det, der er blevet sagt, om, at der er nogle partier, der bifalder frie institutioner, f.eks. selvejende daginstitutioner med fleksible åbningstider – og med bedre forhold, blev der også sagt heroppefra – at nogle af dem, altså ikke de selvejende, men de private, jo simpelt hen har bedre forhold, fordi de har flere penge at gøre godt med og dermed bedre normeringer. Og nogle af dem har af samme årsag fleksible åbningstider.

Jeg tror egentlig, at langt de fleste, hvis ikke alle kommunale daginstitutioner i Danmark også ønsker mere fleksible forhold til forældrene. Jeg tror også, at alle danske daginstitutioner ønsker bedre normeringer. Så hvis ministeren er interesseret – nu ved jeg, at vi snart skal diskutere børnepolitik – kunne man jo have sådan et princip, der hed fleksibilitet til alle og bedre normeringer til alle, men også institutioner, der er frie for alle. Og det strider det her forslag imod, hvorfor vi ikke kan bakke op om det. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken, og så er det ministeren for børn, undervisning og ligestilling. Værsgo.

Tak for kommentarerne, og tak for den velvillige behandling og også en god debat. Jeg vil egentlig gerne slutte af med at redegøre meget kort for lovforslagets baggrund, men også de to dele, der ligger i lovforslaget, fordi jeg også synes, at nogle af ordførerne bringer diskussionen lige vidt nok, når man taler om, at det her skulle være et grundlæggende brud på, hvordan anvisningsregler og traditioner er i Danmark. Det er jo på ingen måde det, der er tale om.

Den del, der handler om virksomhedsinstitutioner og bedre vilkår herfor, er en del af regeringens udspil »Vækst og udvikling i hele Danmark«, og er jo grundlæggende et lille forslag, som også skal være med til at understøtte væksten i de dele af landet, hvor der kan være behov for, hvis man skal understøtte det – det være sig sygehuse med skæve arbejdstider, store industrivirksomheder med en mangfoldig medarbejderskare – når man rekrutterer medarbejdere, at man så også anerkender, at det for manges vedkommende betyder, at der også er familier, der ofte skal flytte med, hvis man skal tiltrække arbejdskraft til et job i visse dele af landet. Derfor er det at sikre gode vilkår, også for medarbejdernes børn, en vigtig del af det at have en bred rekrutteringsstrategi, et bredt fokus på, hvordan vi skaber vækst og udvikling i alle dele af landet.

Det gælder jo, hvis man er sygeplejerske, eller hvis man er industriarbejder eller man er tjener, at man kan have skiftende arbejdstider, man kan have natarbejde, og derfor er det også væsentligt at sige, at det her jo kan gælde såvel offentlige arbejdspladser, som det kan gælde private arbejdspladser, men hvor der, når man så også som en del af det at kunne tilbyde et job, hvis det f.eks. er med skiftende arbejdstider, kan være en familie, hvor der også er noget logistik og noget praktik, der skal falde på plads. Og det, at man som virksomhed med det her lovforslag fremadrettet får mulighed for at forbeholde nogle af pladserne til virksomhedernes medarbejderes børn, giver også en tryghed for, at det ikke er et manglende tilbud til pasning f.eks. en sen eftermiddag, en aften eller i weekenden, der gør, at en medarbejder ikke vil kunne sige ja til et arbejde.

Noget af det, der også har været vigtigt, og som også går igen i lovforslaget, er jo, at det gælder såvel direktørens børn, som det gælder portørens børn på sygehuset. Det er jo en del af det her med, at det ikke grundlæggende bryder med vores tanker om, at vi skal have institutioner med lige adgang. Det, der jo også lægges op til, er, at det ikke er ansættelsesforholdet, der er afgørende for, om barnet så kan blive i institutionen, og derfor kan man jo godt forestille sig, som jeg ellers kan høre at nogle af ordførerne peger på at man ikke kan forestille sig, at både en dagpengemodtagers børn og en kontanthjælpsmodtagers børn også kan gå i en institution, hvis det vel at mærke enten er en tidligere medarbejder eller det er en af de pladser, der så efter helt almindelige aftaleprincipper og aftaler kan besættes af kommunens anvisning. Det tror jeg sådan set godt man kan finde ud af lokalt, uden at man på den måde skal til at tale om A- og B-institutioner og tale om, at det her grundlæggende bryder med principperne.

Så er der delen omkring internationale dagtilbud. Der er det jo sådan set sådan i dag, at man har mulighed for at oprette dagtilbud på en lang række sprog. Der synes vi at det er vigtigt, at vi klart får skrevet ind i loven, at udgangspunktet er, at man taler dansk, men såfremt det ikke har integrationsmæssige problemer knyttet til sig, skal man fremover også fra kommunalbestyrelsen have mulighed for at godkende engelsk, tysk og fransk.

Dermed er det jo rigtigt, at vi laver en indskrænkning, som nogle også har sagt fra talerstolen og DF's ordfører har bedt om en præcisering af, i forhold til at det betyder, at man ikke vil kunne oprette en arabisk talende institution, fordi udgangspunktet fremover er, at man taler dansk i danske institutioner, men at vi samtidig også anerkender, at der er virksomheder og der er kommuner, hvor der er behov for at have fokus på, at der både kan være et rekrutteringsbehov i forhold til internationale medarbejdere, men at der også er flere og flere danske medarbejdere, som i en kortere eller længere periode er udstationeret i udlandet og derfor kan have et ønske om at have et internationalt tilbud til deres børn. De muligheder ligger jo i loven i dag, men nu præciserer og indskærper vi, at det fremover er dansk, der er hovedsproget, og at der, hvis der ikke er integrationsmæssige problemer knyttet hertil, også kan være institutioner, hvor engelsk, tysk eller fransk er hovedsproget. Det er en skærpelse i forhold til de muligheder, der er i dag.

Men jeg synes også, at begge dele af lovforslaget er en naturlig udvikling af vores dagtilbudsstruktur, hvor vi i langt højere grad holder fokus på, hvad det er for nogle forhold, der er behov for, hvad det er for nogle ting, der efterspørges af familier, hvad det er for en fleksibilitet, der også skal være på vores dagtilbudsområde. Jeg synes også, at det er væsentligt, at vi også politisk, selv om det kan være et lille lovforslag, lytter til de behov, der kan være landet over i forhold til at udvikle mulighederne på området.

Derfor vil jeg også bare sige, at jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling, herunder også at vi kan få afklaret de spørgsmål, der er blevet rejst i dag, men også de spørgsmål, der yderligere måtte være. Det håber jeg på kan lede frem til, at der er flere partier, der i sidste ende bakker op om lovforslaget, for jeg kan høre, at der måske er noget, der sådan mere har karakter af myter og forestillinger, end det måske er udtryk for det reelle, der kommer til udtryk i lovforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Pernille Bendixen. Værsgo.

Mange tak for det. I forhold til det her med at tiltrække medarbejdere udefra til de internationale dagtilbud, kunne ministeren så tilkendegive, om ikke det var bedre, at vi fik uddannet vores egne folk – altså i stedet for at forsøge at importere folk udefra?

Ministeren.

For mig er det jo ikke et enten-eller. Hvis man tager regeringens 2025-plan, handler det både om at sikre, at der er flere danskere af dem, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, der kommer ind på arbejdsmarkedet, men det ændrer ikke på, at vi har rigtig mange globale virksomheder, som også er danske globale virksomheder med deres hovedkontor i Danmark, som har behov for højt specialiseret arbejdskraft, som allerede i dag har internationale tilbud, også børnehaver, knyttet op på institutionerne eller knyttet op i kommunerne. Og der er det, at der kan være en international institution med f.eks. engelsk som sprog, både vigtigt i forhold til de danske medarbejdere, der måske har været 2 år i udlandet, er hjemme i 2 år og skal 2 år til udlandet igen, og hvor de ønsker, at deres børn skal have en sammenhæng i deres dagtilbud, og for de medarbejdere fra udlandet, som kommer til Danmark, og som er med til at skabe vækst og udvikling i Danmark.

Så for mig er det ikke enten-eller, det er både-og. Det er både, at vi skal have flere danskere ude på arbejdsmarkedet, men det er også, at vi skal sikre, at der fortsat kan være stærke danske globale virksomheder, som også har deres hovedkontor i Danmark, og hvor vi også har en dagtilbudsstruktur, der kan være med til at understøtte dem.

Fru Pernille Bendixen.

Enhedslistens ordfører taler lidt om det her med, at der måske kan være en dårlig kvalitet, og at der faktisk også kan være noget i forhold til overenskomsten, som kan medføre social dumping, og jeg tænker, at det kan være meget relevant at se på det område. Er det noget, ministeren kan be- eller afkræfte eller har nogle tal eller statistikker på, altså i forhold til om der foregår social dumping, eller om kvaliteten kunne være meget ringe i sådanne tilbud?

Ministeren.

Det er jo noget, man er meget velkommen til at stille spørgsmål om. Jeg ved, at der pågår en debat nogle steder i forhold til nogle af de institutioner, der ikke har overenskomst. Det, vi taler om her, er jo et område, hvor der er institutioner allerede i dag, som har overenskomst, men hvor man, hvad enten man er privatinstitution eller selvejende institution, enten bygger på et andet pædagogisk grundlag eller på et andet sproggrundlag, når vi taler om nogle af de internationale dagtilbud, der allerede eksisterer i dag. Jeg synes, det er vigtigt, at vi med lovgivningen indskærper, hvad det er for nogle sprog, vi fremover kan se der kan være basis for internationale dagtilbud, og ikke, som det er i dag, hvor der sådan set er mulighed for at oprette dagtilbud på alskens sprog, men at vi nu præciserer, at dansk er hovedsproget, og så er der mulighed for, hvis der ikke er integrationsmæssige problemer knyttet hertil, at oprette på engelsk, fransk og tysk.

Fru Annette Lind.

Tak for det. I Socialdemokratiet ønsker vi også fleksibilitet for de her virksomheder, og vi ønsker også, at der skal være virksomhedsinstitutioner. Vi har lavet det her kompromisforslag, for vi synes, at når der er nogle pladser, der har stået ledige i nogle måneder – i hvert fald i en vis periode – er det rimeligt, at kommunen kan anvise til de her pladser, hvis de ikke er optaget. Det har ministeren afvist. Mener ministeren virkelig, at det kan passe, at der skal stå pladser ledige måned efter måned, og at kommunen så ikke skal have anvisningsret til de her pladser?

Ministeren.

Jeg tror ikke, det er det, der i praksis vil ske. Jeg tror, at hvis der er institutioner, hvor man oplever, at der måned efter måned ikke er medarbejderes børn, som besætter pladserne, vil man jo bruge de muligheder, der også ligger i loven, for at have en god dialog med kommunen om at få anvist andre børn. Men det skal jo ikke være sådan, at fordi ordføreren for Socialdemokratiet mener, at 2 måneder er grænsen, kan der være en institution, som så ikke kan sige ja til en medarbejder, der egentlig gerne ville tage et aftenhold, fordi institutionen ikke har plads til vedkommendes børn.

Altså, spørgsmålet er jo, hvem det er, der skal definere, hvad grænsen er. Jeg tror sådan set, det er vigtigere, at man ude lokalt har redskaberne til at kunne vurdere det. Hvis man er på et offentligt sygehus med skiftende arbejdstider eller man er på en industrivirksomhed, hvor man kan bruge det her i forhold til rekruttering, så er det ikke et spørgsmål, om det er 2 måneder, eller om det er 1½ måned. Så er det et spørgsmål om, hvad det er, virksomheden – det være sig en offentlig, det være sig en privat – ser som nødvendigt for også at sikre gode vilkår for kommende medarbejdere. Det kan jo også være, at man har en medarbejdergruppe, hos hvem man kan se, at der om 6 måneder kommer otte børn, for så når de den alder, og dem vil man gerne have mulighed for at optage, og at man så ikke i mellemtiden er blevet forpligtet til at optage andre. Det er jo for at give fleksibiliteten til, at også institutionerne kan have dialogen med kommunen, uden at vi detailregulerer præcis efter, hvor mange måneder der så skal besættes pladser.

Fru Annette Lind.

Vi har sådan set været fleksible i forhold til at diskutere det her med ministeren, men det er blevet afvist pure, så det kunne vi jo ikke komme så langt med.

Jeg er bekendt med, at man selvfølgelig ikke får tilskud, hvis nu der er tomme pladser, men man giver jo tilskud til de pladser, som er fyldt, og indirekte får man jo offentligt tilskud. Det, jeg gerne vil spørge om, er: Kan det være rimeligt, at man ikke kan anvise til de tomme pladser, give kommunen mulighed for at sætte nogle børn ind her, når man indirekte giver offentligt tilskud til de her virksomhedsbørnehaver?

Ministeren.

Man giver jo ikke tilskud til de tomme pladser.

Så vil jeg bare kommentere det der med, at jeg pure skulle have afvist, at vi kunne tage en dialog om det her. Det er jeg ikke bekendt med. Jeg har svaret den radikale ordfører, som har skrevet og spurgt, om jeg på forhånd ville sige, at lovforslaget skulle deles op, så man kunne tage en drøftelse i udvalget. Der har jeg sagt, at det synes jeg er et forhold, som man må diskutere i udvalget, og ikke udelukkende et spørgsmål, som man skal rette til mig som minister. Jeg synes, det er en naturlig del af udvalgsbehandlingen, at man tager dialogen, ikke at man på forhånd lægger sig fast på sammen med ét parti, om et lovforslag skal deles eller ej. Det er det, jeg har sagt, og det vil jeg ikke acceptere bliver udlagt, som om jeg pure har afvist noget.

Så er det hr. Jakob Sølvhøj, værsgo.

Ministeren har allerede været inde på det her med en opstramning af sprogkravene. Det blev rejst for lidt siden i debatten, at det kunne være rart, hvis der blev åbnet op for, at italiensk og spansk også kunne være hovedsprog. Vil ministeren ikke bekræfte, at det, det her forslag lige præcis går ud på, er at fjerne den mulighed? For hvis kommunen vil, kan de jo i dag efter lovgivningen give tilladelse til, at der er dagtilbud, hvor der tales både italiensk og spansk. Så det, der er spørgsmålet her, er ikke så meget om at fremsætte ændringsforslag om at åbne muligheden, for et af problemerne i forslagene er jo lige præcis, at man lukker muligheden med det her forslag. Kan ministeren ikke bekræfte det?

Ministeren.

Jeg kan bekræfte to ting. For det første kommer der et lovgrundlag, som er fuldstændig klart og dermed også gennemsigtigt for alle, fordi der har været forskellige tolkninger af det. Det andet, jeg kan bekræfte, er, at det her er en indsnævring i forhold til i dag, hvor man jo i princippet ville kunne oprette en tyrkisk- eller en arabisktalende børnehave, fordi vi nu går ind og præciserer, at hovedsproget som udgangspunkt er dansk.

Så er der muligheden for, at kommunalbestyrelsen, under hensyn til at det ikke har integrationsmæssige følger, kan godkende institutioner med engelsk, med fransk og med tysk. Hvis der er folketingspartier, der ønsker at tage en specifik diskussion omkring spansk, så tager jeg den gerne. Jeg har ikke oplevet, at der er en efterspørgsel på nuværende tidspunkt på det, så jeg forholder mig også til, hvad det egentlig er, vi oplever der har været en efterspørgsel på, og hvad det er for en type sproginstitutioner, vi kan se i dag.

Derudover er det en opstramning. Det er også en præcisering af, at dansk er hovedsprog.

Spørgeren.

Jeg er enig med ministeren i betragtningerne om, at man i årevis har kunnet etablere dagtilbud, som kunne reservere pladser til virksomheder. Når der nævnes det med den frie adgang både for overlægen og portøren, kan vi blive enige om, at sådan har det været f.eks. ovre ved Rigshospitalet i mange, mange år. Så sådan er det allerede i dag.

Kan ministeren ikke bekræfte, at det eneste rigtig nye i den her sammenhæng er, at de pågældende institutioner nu får ret til at lade pladser stå tomme, og er det i øvrigt sådan, at kommunerne så er forpligtet til at udbetale det fulde bygningstilskud, selv om man ikke udnytter pladsen, eller er det tanken med lovgivningen, at kommunerne, når man bevidst vælger at lade pladser stå tomme, så reducerer i bygningstilskuddet til de pågældende institutioner?

Ministeren.

Der er jo altid forskel på, om det er private institutioner eller selvejende institutioner. Det er jo ikke sådan, at der er fri anvisningsret til de private institutioner i dag. Det er også, fordi der kan fastsættes forskellige forældrebetalinger.

Men det er fuldstændig korrekt, at det nye element, som jo også er det element, der handler om at give mere fleksibilitet, hvad enten man er offentlig virksomhed eller privat virksomhed, som kan stå i rekrutteringsudfordringer, er muligheden for at kunne reservere pladser og dermed lade dem stå tomme i en kortere periode. Hvis man kan se, at man nu har brug for at rekruttere til virksomheden og man har en klar fornemmelse af, at hvis man skal rekruttere ind til et aftenhold eller et weekendhold, så er der også behov for, at man kan stille pladser til rådighed for familiens børn, hvis og såfremt familien har børn, fordi der ellers kan være en risiko for, at den kommende medarbejder vil sige nej, hvis vedkommende ikke kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ikke der er nogen af jer, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.