Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
10-11-2016
I forbindelse med behandlingen af (L 36) Forslag til Lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og
frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) har
udvalget i brev af 28. oktober 2016 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5:
”Skal den nye formulering om demokratisk dannelse forstås som en
skærpelse eller en præcisering af det nuværende »frihed og folkestyre-
krav«? Hvis der er tale om en skærpelse, bedes ministeren redegøre for
det præcise indhold i skærpelsen – gerne med konkrete eksempler på
holdninger eller adfærd, som vil ligge inden for rammerne af den nuvæ-
rende formulering men uden for rammerne af den nye formulering.”
Svar:
Der er tale om en præcisering af friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt, da vi
partier bag aftalen af 18. marts 2016 om styrkelse af kvaliteten på de frie
grundskoler ønsker, at det allerede gældende krav i friskoleloven om
forberedelse af eleverne på frihed og folkestyre bliver præciseret, så det
bliver tydeligere for de frie grundskoler, hvad frihed- og folkestyre-kravet
indebærer med hensyn til opfyldelse af tilskudsregler og tilsyn hermed.
Af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede ændring af friskolelo-
vens § 1, stk. 2, 2. pkt., fremgår bl.a. følgende:
”Den foreslåede ændring indebærer, at enhver skole efter loven reelt skal
have det sigte med al sin undervisning og hele sit virke i øvrigt, at enhver
elev udvikler sig til demokratisk medborgerskab i et samfund som det
danske.”
Det fremgår i fortsættelse heraf følgende: