Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36
Offentligt
1686535_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
10-11-2016
I forbindelse med behandlingen af (L 36) Forslag til Lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og
frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) har
udvalget i brev af 28. oktober 2016 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
”Vil ministeren bekræfte, at formålet med bestemmelsen om demokra-
tisk dannelse alene er, som det anføres i bemærkningerne pkt. 3.1.2., at
lære eleverne at »kunne respektere og bakke op om, at enhver borger i et
samfund som det danske med frihed og folkestyre har ret til og skal have
reel mulighed for at nyde denne frihed«? Vil ministeren endvidere be-
kræfte, at denne frihed også omfatter retten til at danne friskoler med
eget syn på grundlæggende værdier i samfundet, så længe man anerken-
der andres ret til det samme?”
Svar:
Formålet med lovforslaget går videre end det angivende i den citerede
passus fra lovforslagets bemærkninger. Det fremgår under samme pkt.
endvidere, at der i en fri grundskole stedse skal herske en vågen opmærk-
somhed på, at den lovlige holdningspåvirkning af eleverne ikke kan øde-
lægge eller skade deres demokratiske dannelse. Endelig anføres videre
under samme pkt., at ændringen af bestemmelsen fremhæver, at skolens
lovlige holdningspåvirkning af eleverne skal ske på en måde, som bidra-
ger til udviklingen af elevernes demokratiske dannelse. Det betyder bl.a.,
at eleverne herigennem skal opnå forudsætning for aktiv medvirken i et
demokratisk samfund med respekt og anerkendelse af mangfoldige syns-
punkter og livanskuelser hos borgerne. Eleverne skal også opnå forståel-
se for egne og andres demokratiske muligheder for individuelt og i fæl-
lesskabet at bidrage til udvikling og forandring i fx skolen eller det dan-
ske samfund samt forståelse af det nære demokrati i hverdagen på skolen
i samfundet, som det nationale og globale perspektiv.
L 36 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om formålet med bestemmelsen om demokratisk dannelse er, at lære eleverne at »respektere og bakke op om, at enhver borger i samfundet har ret til og skal have reel mulighed for at nyde frihed«, og om denne frihed også omfatter retten til at danne friskoler med eget syn på grundlæggende værdier i samfundet, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Den foreslåede ændring vedrørende demokratisk dannelse ændrer ikke
på borgernes muligheder for at etablere frie grundskoler hver med deres
eget holdningsmæssige grundlag, så længe det sker i overensstemmelse
med de gældende bestemmelser herom.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby