Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36 Spørgsmål 23
Offentligt
1681242_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
28. oktober 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 36
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
lov om efterskoler og frie fagskoler. (Styrkelse af kvaliteten på de frie grund-
skoler m.v.).
Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)
Spørgsmål 23
Det nævnes flere gange i lovforslaget, at skolen i hele sit virke skal uddanne
eleverne til at leve i et samfund som det danske med demokrati, folkestyre og
ligestilling. Men det er uklart, om skolen skal bekende sig til idealerne demo-
krati, folkestyre og ligestilling, eller om den skal bekende sig til den særlige
form, som demokratiet, folkestyret og ligestillingen praktiseres på i Danmark.
Ministeren bedes redegøre for, om det vil kunne stride mod kravet om demo-
kratisk dannelse, hvis en skole eller en lærer:
• anfægter, om der faktisk er ligestilling i Danmark?
• stiller spørgsmålstegn ved, om folkestyret, som vi kender det i Danmark, fak-
tisk er demokratisk nok?
• sår tvivl om, om konkrete beslutninger og handlinger (det kan være beslut-
ningen om at nedlægge Irakkommissionen, det kan være indholdet af den af-
tale om Danmarks forhold til Europol, som blev forkastet ved folkeafstemnin-
gen eller offentlighedsloven) er udtryk for demokrati?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Pernille Rosenkrantz-Theil
formand
1/1