Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36 Bilag 9
Offentligt
1689931_0001.png
Til lovforslag nr.
L 36
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget [den 22. november 2016]
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
lov om efterskoler og frie fagskoler
(Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.)
[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-
dringsforslag og Alternativets medlemmer af udvalget har
stillet 1 ændringsforslag.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2016 og var til
1. behandling den 13. oktober 2016. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-
ningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling sendte den 12. september 2016 dette udkast til udval-
get, jf. BUU alm. del - bilag 270 (folketingsåret 2015-16).
Den 6. oktober 2016 sendte ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat her-
om til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Friskoleforening,
Frie Skolers Lærerforening og
Skoleforeningerne for de frie grundskoler.
[Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har
over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til
udvalget. ]
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-
gjort for deres holdning til lovforslaget:
Dansk Friskoleforening og
Frie Skolers Lærerforening.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 31 spørgsmål til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling til skriftlig besvarelse, [som
denne har besvaret. ]
Nogle af udvalgets spørgsmål og ministeren for børn, un-
dervisning og ligestillings svar herpå er optrykt som bilag 2
til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
<>tal
i udvalget (<>) indstiller lovforslaget til
<>.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget påpeger, at
flere partier har lavet en række aftaler, som bl.a. er indgået
som opfølgning på tv-dokumentaren »Moskeerne bag slø-
ret«. Dette lovforslag er et af flere lovforslag, som er kom-
met ud af de politiske drøftelser.
Lovforslaget er en udmøntning af aftalen af 10. maj 2016
om frie skoler, som indgår i en samlet pakke, der skal gøre
op med de dele af de muslimske miljøer, som søger at un-
dergrave danske love og værdier, og som understøtter paral-
lelle retsopfattelser og parallelle retssystemer i Danmark.
DokumentId
Journalnummer
L 36 - 2016-17 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning
1689931_0002.png
2
Partierne, der står bag aftalen, er enige om, at det statslige
tilsyn med de frie grundskoler skal styrkes yderligere.
Der lægges op til, at det fastsættes i loven, at de frie
grundskoler efter deres formål og i hele deres virke skal
styrke elevernes demokratiske dannelse og i det hele taget
gøre dem klar til at leve i det danske folkestyre. Der bliver
mulighed for, at ministeriet som observatør i forbindelse
med et skærpet tilsyn kan deltage i skolens bestyrelsesmø-
der, generalforsamlinger og forældremøder. Der bliver også
mulighed for, at man kan gå ind og tale med eleverne, uden
at der er lærere eller medarbejdere på skolen til stede. Dansk
Folkeparti mener, at det er et udmærket skridt at tage. Men
det er vigtigt at understrege, at det også er et vidtgående
skridt. Dansk Folkeparti mener dog, at der er en god balan-
cegang i lovforslaget, hvor der lægges op til, at forældrene
kan nægte, at deres børn deltager i en sådan samtale, for i
sidste ende er børnene jo forældrenes. Men det vil kunne
indgå i den samlede vurdering af det skærpede tilsyn, hvis
samtlige eller mange forældre nægter at lade deres børn del-
tage i en samtale med en repræsentant fra ministeriet.
Der kommer et bedre tilsyn, ligesom der bliver tilført fle-
re medarbejdere til styrelsen, og der kommer en begræns-
ning af den periode, som man kan være tilsynsførende. Der
kommer også mere åbenhed om donationerne til fri- og pri-
vatskolerne, så myndighederne og offentligheden bedre kan
følge med i, hvem der er med til at finansiere skolerne. Det
er ikke nogen hemmelighed, at det er noget, som vi synes
har været væsentligt fra Dansk Folkepartis side.
Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandlingen.
Efter Enhedslisten og Alternativets opfattelse er der stor
grad af uklarhed i lovbemærkningerne vedrørende dekorum-
krav. Det konstateres i bemærkningerne, at indskrivning af
begrebet demokratisk dannelse i formålsparagraffen vil kun-
ne indebære, at en skoles bestyrelse til skolens ledere, lærere
og øvrige ansatte må skulle præcisere skolens krav, herun-
der det til enhver tid for skolen gældende dekorumkrav. Det
nærmere indhold heraf er ikke uddybet og fremstår yderlige-
re uklart, når ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling i sit svar på spørgsmål 11 skriver, at lovforslaget ikke
ændrer på de eksisterende regler for dekorumkrav. Konse-
kvenserne af lovændringen bliver dermed fuldstændig
uigennemsigtige, hvilket vil bringe skolerne i en urimelig si-
tuation, hvor der kan herske tvivl om, hvorvidt en skole le-
ver op til lovens krav.
Enhedslisten og Alternativet er endvidere bekymrede for
børnenes retsstilling i forhold til den ændrede tilsynspraksis.
Når det i lovbemærkningerne skrives, at hvis alle elever ikke
ønsker at deltage i tilsynssamtaler, vil det kunne indgå i hel-
hedsbilledet af skolen, efterlader det et spørgsmålstegn ved,
hvorvidt det reelt vil stå den enkelte elev frit for at deltage i
en samtale med en tilsynsførende på dennes foranledning.
Det burde derfor i lovbemærkningerne være slået fast, at
børn har ret til en bisidder ved sådanne samtaler, og det er
beklageligt, at ministeren i sit svar på spørgsmål 18 bekræf-
ter, at børnene ikke vil have en sådan rettighed.
Et
mindretal
i udvalget (EL) mener, at lovforslaget med
sin ændring af friskolelovens formålsparagraf skaber tvivl
om, hvorvidt der skal gælde andre demokratiske standarder i
fri- og privatskolerne end i folkeskolen. I bemærkningerne
til lovforslaget gøres der overvejelser om, hvorvidt der med
den nuværende formulering af formålsparagraffen kan være
sikkerhed for, at alle skoler som følge af bestemmelsen om
frihed og folkestyre i deres virke aktivt udvikler og styrker
elevernes demokratiske dannelse. Der gøres imidlertid ikke i
lovbemærkningerne nærmere rede for begrebet demokratisk
dannelse eller hvori usikkerheden består, ligesom der heller
ikke redegøres for, hvordan den ændrede formulering vil bi-
drage til at styrke skolernes demokratiske grundlag. Såfremt
der måtte være et politisk ønske om at sikre, at de frie skoler
stod på samme demokratiske grund som folkeskolen, kunne
det have været naturligt at foreslå en ændring, der tilnærme-
de formålsparagraffen til folkeskolens. Det kan derfor und-
re, at den foreslåede formulering netop adskiller sig fra fol-
keskolens. I flere høringssvar til lovforslaget gives der ud-
tryk for, at den ændrede formulering vil skabe større uklar-
hed om, hvordan frihed og folkestyre kravet skal forstås.
Enhedslisten ønsker ikke at bidrage til at skabe en sådan
uklarhed.
Et
mindretal
i udvalget (ALT) mener, det er problematisk
at anvende begrebet »demokratisk dannelse« i formålspara-
graffen, da begrebet er subjektivt og giver anledning til for-
skellige fortolkninger. Det er derfor Alternativets vurdering,
at der i den konkrete udmøntning af begrebet er risiko for, at
det operationaliseres vilkårligt, og at staten på forhånd sæt-
ter rammer for, hvad der er »den gode og rigtige« måde at
være friskole på. Derfor har Alternativet foreslået, at begre-
bet ’demokratisk dannelse’ erstattes med »demokratisk med-
borgerskab«, da medborgerskab er et anerkendt pædagogisk
begreb, hvortil der kan henvises til en konkret didaktik (vi-
den, værdier og færdigheder).
Endvidere finder Alternativet det problematisk, at der i
formålsparagraffen indskrives, at friskolerne skal »udvikle
og styrke« elevernes demokratiske dannelse og deres kend-
skab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneske-
rettigheder, da der med denne formulering gives skolen en
opgave, som går langt ud over undervisningen. Alternativet
ønsker, at formuleringen ændres til, at skolerne skal »udvik-
le og styrke elevernes kendskab til og respekt for« grund-
læggende friheds- og menneskerettigheder, herunder demo-
kratisk medborgerskab.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
L 36 - 2016-17 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning
1689931_0003.png
3
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af <>:
1)
Nr. 1 affattes således:
»1.
§ 1, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke
forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og
pligter i et samfund som det danske med frihed og folkesty-
re. Skolernes virke skal derfor være præget af åndsfrihed, li-
geværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og re-
spekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
herunder ligestilling mellem kønnene.««
[Ændret formålsbestemmelse]
Af et
mindretal
(ALT), tiltrådt af <>:
2)
Nr. 1 affattes således:
»1.
I
§ 1, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »kendskab til og re-
spekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
herunder« ordene: »demokratisk medborgerskab og«.«
[Demokratisk dannelse erstattes af demokratisk medborger-
skab]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er i processen frem mod behandlingen af forslagene
til ændringer af loven fra mange sider stillet spørgsmålstegn
ved, om der med den foreslåede indskrivning af begrebet
”demokratisk dannelse” i friskoleloven lægges op til andre
demokratiske standarder i de frie og private skoler end i fol-
keskolen. For at undgå en sådan uklarhed om fortolkningen
af frihed og folkestyre kravet foreslås en ny formulering, der
bygger på formuleringer i folkeskolelovens formålsparagraf
og den eksisterende formulering af frihed og folkestyre kra-
vet i friskoleloven.
Til nr. 2
Det fremgår allerede af lovbemærkningerne, at hensigten
med lovændringen bl.a. er, at skolerne skal danne elever til
engagerede borgere med lyst og evne til aktivt demokratisk
»medborgerskab«. »Medborgerskab« er et anerkendt pæda-
gogisk begreb, hvortil der kan henvises til en konkret didak-
tik (viden, værdier og færdigheder). »Demokratisk dannel-
se« er derimod ikke et anerkendt pædagogisk begreb, hvil-
ket risikerer at medføre et tilsyn beroende på subjektive vur-
deringer.
Der henvises også til, at ministeren ikke selv ser en for-
skel på »demokratisk dannelse« over for »medborgerskab«,
da den politiske intention er den samme, jf. svar på spm. 20,
hvorfor det med fordel kan didaktisk og pædagogisk præci-
seres ved at ændre begrebet som foreslået.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
nfmd.
Pernille Bendixen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Carsten Kudsk (DF) Marie Krarup (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Merete Riisager (LA)
Anders Johansson (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
fmd.
Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 36 - 2016-17 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning
1689931_0004.png
4
L 36 - 2016-17 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning
1689931_0005.png
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 36
Bilagsnr. Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og
ligestilling
2
Henvendelse af 11/10-2016 fra Dansk Friskoleforening
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Henvendelse af 10/11-2016 fra Dansk Friskoleforening
6
Præsentation fra Dansk Friskoleforenings foretræde den 15/11-2016
7
Henvendelse af 11/11-2016 fra skoleforeningerne for de frie grund-
skoler
8
Henvendelse af 16/11-2016 fra Frie Skolers Lærerforening
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 36
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/10-2016 fra Dansk Frisk-
oleforening, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og
ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt der med lovforslaget stilles andre krav om demo-
kratisk dannelse til de frie grundskoler, end der bliver stillet til folke-
skolerne, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om, hvorvidt der med lovforslaget stilles andre krav om demo-
kratisk dannelse til de frie grundskoler, end der bliver stillet til hen-
holdsvis folkehøjskolerne og efterskolerne, til ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om begrebet demokratisk dannelse og retten til at danne frisk-
oler med eget syn på grundlæggende værdier i samfundet, til ministe-
ren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om demokratisk dannelse skal forstås som en skærpelse af det
nuværende »frihed og folkestyre-krav«, til ministeren for børn, under-
visning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan »demokratisk dannelse« vil blive vurderet, til mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan kravet om at styrke og udvikle elevernes demokra-
tiske dannelse skal forstås, til ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om eksempler på handlinger uden for skolen, som kan skabe
tvivl om, hvorvidt friskolen overholder frihed og folkestyre-kravet,
herunder den udvidede bestemmelse om demokratisk dannelse, til mi-
nisteren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar her-
2
3
4
5
6
7
8
L 36 - 2016-17 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning
1689931_0006.png
6
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
Spm. om dekorumkravet alene er en relation mellem de ansatte og an-
sættelsesmyndigheden, til ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke andre overenskomstansatte lønmodtagergrupper som
er omfattet af et dekorumkrav, til ministeren for børn, undervisning og
ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt lovforslaget ændrer på eksisterende regler vedrø-
rende dekorumkrav til bestyrelsesmedlemmer og lærere på en friskole,
til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens
svar herpå
Spm. om, hvorvidt der med lovforslaget vil være andre regler for de-
korumkrav til lærere og bestyrelsesmedlemmer på en friskole, end der
vil være på en folkeskole, til ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om friskolernes håndtering af dekorumkravet i sig selv kan dan-
ne grundlag for skærpet tilsyn eller fratagelse af tilskud, til ministeren
for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor de indikatorbaserede screeninger i forhold til frihed
og folkestyre-kravet ikke er nævnt i lovforslaget, til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, begrebet »demokratisk dannelse« er en skærpelse af det nu-
værende frihed og folkestyre-krav, til ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, præciseringer af dekorumkravet og hvilke handlinger sko-
lerne vil skulle foretage for at leve op til kravet, til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke nye opgaver skolerne får som konsekvens af de æn-
drede bestemmelser om frihed og folkestyre, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, at børn bør have ret til en bisidder, når ministeriets tilsyns-
førende ønsker at tale med børn i konkrete tilsynssager, til ministeren
for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om tidligere fortolkning af dekorumkravet fortsat vil være gæl-
dende med den foreslåede ændring, til ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om forskellen på begrebet »demokratisk dannelse« og begrebet
»medborgerskab«, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling,
og ministerens svar herpå
Spm. om, definition af begrebet »demokratisk dannelse«, til ministe-
ren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om tre eksempler på opførsel, som ikke er ulovlig efter gælden-
de lov, men som strider mod det dekorumkrav om demokratisk dan-
nelse, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om demokratisk dannelse og skoler/lærers ytringer, til ministe-
ren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om det strider imod dekorumkrav om ligestilling, hvis en lærer i
et læserbrev ud fra religiøse principper argumenterer for, at mænd og
L 36 - 2016-17 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning
1689931_0007.png
7
25
26
27
28
29
30
31
kvinder bør behandles forskelligt, til ministeren for børn, undervisning
og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om antal af tilsynssager i perioden 2000-2015, hvor friheds- og
folkestyrekravet har indgået i vurderingen, til ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om ministeren vil kommentere på, om to tilsynssager på 15 år er
tilstrækkelig dokumentation for at fremsætte dette lovforslag, til mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/10-2016 fra Dansk Frisk-
oleforening, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og
ministerens svar herpå
Spm. om ministerens kommentar på PowerPoint præsentation fra
Dansk Friskoleforening, til ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/11-2016 fra skoleforenin-
gerne for de frie grundskoler om tilsyn, til ministeren for børn, under-
visning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om risikobaseret tilsyn med indikatorbaserede screeninger i for-
hold til frihed og folkestyrekravet, til ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelse af 16/11-2016 fra Frie Skolers
Lærerforening, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og
ministerens svar herpå
L 36 - 2016-17 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning
1689931_0008.png
8
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og dennes svar
herpå
Spørgsmålene og ministeren for børn, undervisning og ligestillings svar herpå er optrykt efter ønske fra
S, V og RV.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt der med lovforslagets nye bestemmelse om demokratisk dannelse
stilles andre, mere præcise og/eller skrappere krav om demokratisk dannelse til de frie grundskoler, end
der bliver stillet til henholdsvis folkehøjskolerne og efterskolerne. Hvis dette er tilfældet bedes ministeren
endvidere redegøre for baggrunden for og formålet med at stille andre og/eller skærpede krav om demo-
kratisk dannelse til friskoler end til folkehøjskoler og efterskoler.
Svar:
Begrebet demokratisk dannelse er, som oplyst i lovforslagets bemærkninger, allerede anvendt i både lov
om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler, og der stilles ikke andre krav om demokratisk
dannelse til de frie grundskoler end til efterskoler og folkehøjskoler.
Efter disse love er skolerne forpligtet til at tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er
livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Hovedsigtet om demokratisk dannelse under-
streger ifølge bemærkningerne til det lovforslag, som ligger til grund for bestemmelserne i de pågældende
love, jf. lovforslag nr. L 221 fremsat den 5. april 2006, opgaven i at fastholde og udvikle en proces, der
fører frem mod demokrati. Det markerer, at det er skolernes opgave at danne sine elever og kursister til
engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører
både undervisningens emner og kursernes tilrettelæggelse.
En tilsvarende understregning og markering vil følge af den foreslåede ændring af friskolelovens § 1,
stk. 2, 2. pkt. Den foreslåede ændring af bestemmelsen vedrører både den enkelte skoles formål, såvel det
formelt nedskrevne, som det reelt praktiserede, og hele skolens virke.
Spørgsmål 5:
Skal den nye formulering om demokratisk dannelse forstås som en skærpelse eller en præcisering af det
nuværende »frihed og folkestyre-krav«? Hvis der er tale om en skærpelse, bedes ministeren redegøre for
det præcise indhold i skærpelsen – gerne med konkrete eksempler på holdninger eller adfærd, som vil
ligge inden for rammerne af den nuværende formulering men uden for rammerne af den nye formulering.
Svar:
Der er tale om en præcisering af friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt, da vi partier bag aftalen af 18. marts
2016 om styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler ønsker, at det allerede gældende krav i friskolelo-
ven om forberedelse af eleverne på frihed og folkestyre bliver præciseret, så det bliver tydeligere for de
frie grundskoler, hvad frihed- og folkestyre-kravet indebærer med hensyn til opfyldelse af tilskudsregler
og tilsyn hermed.
Af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede ændring af friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., fremgår
bl.a. følgende:
»Den foreslåede ændring indebærer, at enhver skole efter loven reelt skal have det sigte med al sin un-
dervisning og hele sit virke i øvrigt, at enhver elev udvikler sig til demokratisk medborgerskab i et sam-
fund som det danske.«
Det fremgår i fortsættelse heraf følgende:
L 36 - 2016-17 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning
1689931_0009.png
9
»Skolerne skal således udvikle og styrke eleverne evner og lyst til som demokratiske borgere at leve i
og selv bidrage til et retssamfund som det danske med frihed og folkestyre og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen om frihed og folkestyre ændrer og begrænser derfor ikke sko-
lernes forpligtigelser efter den gældende bestemmelse.«
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes oplyse, om en friskoles opfyldelse af kravet om »demokratisk dannelse« vil blive vur-
deret på baggrund af
a) skolens undervisning og samlede virke i relation hertil eller
b) elevernes faktiske demokratiske sindelag, når de forlader skolen.
Svar:
Lovforslaget indeholder ikke en snæver og præcis regulering af de frie grundskolers opfyldelse af kra-
vet om »demokratisk dannelse« eller af den eller de måder, hvorpå skolerne skal udvikle elevernes demo-
kratiske dannelse. Dette ville være i strid med den grundlæggende åndsfrihed, som friskolelovgivningen
har bygget på gennem mange år.
Sigtet med lovforslaget er ikke at ensrette de frie grundskoler og deres muligheder for at bygge på deres
egne grundholdninger. Sigtet er derimod at værne eleverne mod ensretning, som vil skade deres mulighe-
der for som frie borgere i det danske demokrati selvstændigt at vælge deres holdninger og gøre dette i
respekt for andre borgeres frihed.
Det vil fortsat være muligt for de frie grundskoler gennem deres undervisning og virke i øvrigt – at søge
at påvirke deres elever i retning af den enkelte skoles eget holdningsmæssige grundlag – og tillige imod
andre holdningsmæssige livsanskuelser, som efter skolens opfattelse ikke er foreneligt med skolens. De
frie skoler skal dog hos eleverne udvikle den demokratiske dannelse, som er nødvendig for, at eleverne
kan respektere og bakke op om, at enhver borger i et samfund som det danske har ret til og skal have reel
mulighed for at nyde deres demokratiske friheder.
Lovforslaget fremhæver, at en fri grundskoles lovlige holdningspåvirkning af eleverne skal ske på en
måde, der bidrager til udviklingen af elevernes demokratiske dannelse. Eleverne skal herigennem opnå
forudsætning for aktiv medvirken i et demokratisk samfund med respekt og anerkendelse af mangfoldige
synspunkter og livsanskuelser blandt borgerne.
Endvidere fremgår det af lovforslaget, at eleverne skal opnå forståelse for deres egne og andres demo-
kratiske muligheder for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring i fx skolen eller
det danske samfund. Endelig foreslås det, at eleverne tillige skal opnå forståelse af såvel det nære demo-
krati i hverdagen på skolen og i samfundet, som det nationale og globale perspektiv.
Som det fremgår, vil det ikke være muligt som i spørgsmålet at sætte opfyldelsen af demokratisk dan-
nelse-kravet op som et enten/eller.
Jeg skal understrege, at det er den enkelte frie grundskoles virke, som vil være genstand for tilsyn.
Spørgsmål 11:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt lovforslaget ændrer på eksisterende regler vedrørende dekorumkrav
til bestyrelsesmedlemmer og lærere på en friskole. I givet fald bedes ministeren redegøre for såvel den
nuværende som kommende retstilstand.
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke på de eksisterende regler for dekorumkrav.
Som en konsekvens af skolernes lovfæstede ret til at have deres eget holdningsmæssige grundlag, jf.
lovens § 1, stk. 1, må en friskole over for sine lærere og andre ansatte have en adgang til at fastsætte
L 36 - 2016-17 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning
1689931_0010.png
10
lovlige dekorumkrav, som efter skolens opfattelse er nødvendige eller ønskelige af hensyn til skolens
holdningsmæssige grundlag. For så vidt angår ledere, lærere og børnehaveklasseledere fremgår dette af
Moderniseringsstyrelsens cirkulære af 9. marts 2016 om organisationsaftale for ledere, lærere og børneha-
veklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og frie fagskoler. Jeg henviser til følgende cirkulære-
bemærkning til organisationsaftalens § 2, som er en uændret videreførelse fra tidligere cirkulærer om or-
ganisationsaftaler forud for den gældende:
»Det er en forudsætning, at den ansatte udviser loyalitet over for skolens målsætning og grundlag under
særligt hensyn til skolens status som fri skole, således som den ansatte ved ansættelsen er blevet gjort
bekendt med.«
Krav i lovgivningen, som en fri grundskole skal opfylde, kan have en afledt konsekvens på kravene til
indholdet af en skoles til enhver tid gældende dekorumkrav over for skolens bestyrelsesmedlemmer, lede-
re, lærere og andre ansatte. Dette blev i forhold til krav i friskoleloven udtrykt i forbindelse med den udvi-
delse af de frie grundskolers forpligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og
folkestyre, som blev gennemført ved en ændring af friskoleloven i 2005 (Lov nr. 336 af 18. maj 2005).
Der blev således i 2005 lagt til grund, at der allerede var et dekorumkrav og ændringer i friskoleloven
kunne have betydning for de krav, den enkelte friskole kan stille i den forbindelse.
I det lovforslag, som ligger til grund for lovændringen i 2005, lovforslag nr. L 105 om ændring af lov
om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål med undervisningen, krav til bestyrelses-
medlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v.), fremsat den 23.
februar 2005, fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne: ”Det foreslåede udvidede krav til skolernes for-
pligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, vil som afledt konse-
kvens kunne indebære, at en skoles bestyrelse til skolens lærere og andre ansatte ligeledes må skulle
skærpe skolens krav, herunder det til enhver tid på skolen gældende dekorumkrav, for at sikre, at skolen
også altid vil kunne leve op til lovens krav på dette punkt. ”
Det, som er anført i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag nr. L 36 om forholdet mellem lovfor-
slaget og en fri grundskoles til enhver tid gældende dekorumkrav over for skolens ledere, lærere og andre
ansatte, er i overensstemmelse med det oven for citerede fra lovforslaget fra 2005.
Selvom det, som er anført i bemærkningerne til det nu fremsatte lovforslag herom, vil gælde, uanset om
lovforslaget ikke indeholdt bemærkninger herom, har jeg fundet det mest hensigtsmæssigt at medtage de
pågældende bemærkninger herom i lovforslaget.
Baggrunden herfor er bl.a., at der i lyset af, at lovforslaget fra 2005 indeholdt den oven for citerede be-
mærkning, ikke bør kunne opstå misforståelser på skolerne om, at det beskrevne forhold mellem friskole-
loven og en skoles til enhver tid gældende dekorumkrav over for skolens lærere og andre ansatte vil være
uberørt af lovforslaget. Der er alene tale om en gentagelse af de allerede gældende rammer for dekorum-
krav i lyset af den ændrede affattelse af loven med tilføjelsen af demokratisk dannelse. Præciseringen i
det fremsatte lovforslag nr. L 36 nævner desuden som noget nyt det til enhver tid gældende dekorumkrav
til skolens bestyrelsesmedlemmer.
For de frie grundskoler er dekorumkrav således ikke af ny dato.
Dekorumkravets nærmere indhold, udformning og beskrivelse beror på forholdene på den enkelte skole,
og det er op til den enkelte skole om den vil udforme dekorumkravene skriftligt. Rækkevidden af et deko-
rumkrav vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, som i sidste instans kan prøves ved domstolene
og ved voldgift.
Spørgsmål 19:
I 2005 tilkendegav daværende undervisningsminister Bertel Haarder at »gældende dekorumkrav ikke
kan betragtes som tilsidesat alene ved en lærers medlemskab af en lovlig forening, som f.eks. Hizb-ut-
Tahir. Almindelig medlemsaktivitet og lovlige ytringer i offentligheden til støtte for foreningers syns-
L 36 - 2016-17 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning
1689931_0011.png
11
punkter kan heller ikke antages at være i strid med dekorumkravet, hvis sådanne ytringer eller aktiviteter
ikke kan påvises at have alvorlige negative følgevirkninger for den pågældende (folke)skole«, jf svar på
spørgsmål nr. S 1352, 2004-05, 2. samling.
Vil ministeren oplyse, om denne fortolkning af dekorumkravet fortsat vil være gældende med den fore-
slåede ændring af dekorumkravet?
Svar:
Den daværende undervisningsminister svarede i 2005 på et spørgsmål vedrørende en eventuel ansættel-
se af en folkeskolelærer. Det fremgår endvidere af det pågældende svar, at værdighedskravet beror på stil-
lingens art og indhold, men at den også kan variere efter de omgivelser, hvori hvervet udføres samt at
rækkevidden af dekorumkravet i alle tilfælde vil bero på en konkret vurdering.
Det fremsatte lovforslag vil ikke indebære en ændring af den retstilstand i forhold til dekorumkrav, som
er beskrevet i det pågældende svar på det dengang stillede spørgsmål.