Replik om L36
Hovedpointer til de hurtige og travle
• Dekorumkravet strammes voldsomt i L36. Og det er overflødigt. Loyali-
tetsforpligtelsen og lovens regler er tilstrækkeligt.
• Dekorum er noget andet end loyalitet over for skolen. Men hvis ministeri-
et opfatter det som det samme, bør det præciseres i lovteksten.
• Interviews med eleverne varetager ikke nødvendigvis børnenes tarv. For
hvad sker der med børnene, når tilsynet er ovre, og skolen enten har fået
frataget tilskuddet eller fået et påbud?
• Begrebet demokratisk dannelse findes ikke i folkeskolen, som de frie sko-
ler skal stå mål med. Ministeriet mener tilsyneladende, at demokratisk dan-
nelse betyder det samme som kravet om frihed, ligestilling og folkestyre.
Hvis det intet nyt tilføjer, bør man fjerne det fra lovforslaget.
Baggrund og uddybning
Frie Skolers Lærerforening (FSL) mener, at der skal føres et effektivt og
fair tilsyn med de frie skoler. Det er afgørende for skoleformens legitimitet,
at der er tillid til skolerne. FSL har derfor heller ingen indvendinger mod
lovforslagets ændringer af reglerne om tilsynsførende, donationer, valgperi-
oder mv. De er både gode og fornuftige.
Men FSL har en række betænkeligheder over for andre dele af forslaget:
Dekorum
bliver
strammet
FSL mener, at det er forkert, når ministeriet i flere svar til udvalget nævner,
at dekorumkravet er uændret videreført fra 2005/6-loven.
Kravet nævnes ganske rigtig i 2005/6. Men da handlede dekorum om at
forhindre, at ”… fundamentalistiske eller ekstremistiske handlinger …”
fandt sted på frie skoler. Kravet var altså rettet mod
handlinger,
som strider
mod menneskerettigheder mv.
I 2016-loven rettes dekorum ikke bare mod handlinger, men mod ytrin-
ger, adfærd, holdninger mv.
I lovforslagets bemærkninger hedder det, at bestemmelsen om demokra-
tisk dannelse indebærer, at skolen må præcisere sine krav til de ansatte. Og
præciseringen betyder en skærpelse af dekorumkravet. Dekorum betyder
nu, at lærernes handlinger, holdninger, synspunkter, adfærd mv. ikke må
kunne skabe tvivl om skolens evne og vilje til demokratisk dannelse (se
bemærkningerne side 5 og 14). Kravet gælder også i lærernes fritid.
For de ansatte er ’kan
skabe tvivl om’
en gummiformulering, og sammen
med det meget uklare begreb demokratisk dannelse skaber det voldsom
usikkerhed for deres ansættelse.
Dekorumkravet udvider ledelsen muligheder for at afskedige lærere med
henvisning til, hvad de bruger deres fritid på. Samtidig strider det mod et
godt dansk demokratisk princip: at ordet er frit, men hånden er bundet.
FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
Ravnsøvej 6
|
8240 Risskov
|
www.fsl.dk
|
|
T: 8746 9110
|
F: 8746 9111