L 36 - 2016-17 - Bilag 5: Henvendelse af 10/11-2016 fra Dansk Friskoleforening

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36 Bilag 5
Offentligt

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

Bilag i forbindelse med foretræde vedr. L36

»Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.«

Friskolernes Hus

Middelfartvej 77

5466 Asperup

Telefon 62 61 30 13

[email protected]

www.friskoler.dk

Giro 828-2218

10. november 2016

Dansk Friskoleforening ønsker at pege på tre konkrete nedslag i det foreliggende lovforslag om

»Styrkelse af kvaliteten på frie grundskoler m.v.«:

1. Krav om demokratisk dannelse

Med L36 indføjes begrebet »demokratisk dannelse« i Friskolelovens §1 stk. 2:

»Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1. – 9. klassetrin, som

står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres for-

mål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med

frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes

demokratiske dannelse og deres

kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder

ligestilling mellem kønnene«.

Problemstilling

Demokratisk dannelse er ikke et anerkendt pædagogisk begreb

, hvilket risikerer

at medføre et tilsyn beroende på subjektive vurderinger.

Dannelse handler – foruden viden - også om: opdragelse, sociale normer, adfærd,

væremåde, opførsel

. Dannelse er grundlæggende en livslang proces, som ikke

slutter efter grundskolen. Med tilsyn på barnets dannelse, må man nødvendigvis

interessere sig for barnets sjæl. Dette er problematisk. Børn er ikke statens – men

forældrenes. Hvordan kan man måle dannelses-niveauet efter endt grundskole?

Hvornår er man indenfor eller uden for målskiven? Vil disciplin eller såkaldt rund-

kredspædagogik kunne lede til »demokratisk dannelse«?

c. I den konkrete udmøntning af begrebet »demokratisk dannelse«, er der risiko for

en omsiggribende (facit)liste af indikatorer i forsøget på at gøre begrebet operati-

onelt

. Her er der risiko for, at staten på forhånd sætter rammer for, hvad »der er

den gode og den rigtige friskole« i konkrete antydninger af, hvad elevinddragelse

er, hvad forældreinddragelse er, korrekt optagelsesprocedure, passende mæng-

der timer i bestemte fag, organisering af skolen m.v. Sådanne facitlister rører ved

den helt grundlæggende idé med skolefriheden.

Når en skole pålægges at »udvikle og styrke elevernes…demokratiske dannelse« får

skolen en opgave, der går langt ud over undervisningen. Der er stor forskel på: »at

»Demokratisk dannelse« omtales ikke i standardværket »Klassisk og moderne pædagogisk teori« (seneste udgave

2012).

Gyldendal, Den Store Danske

I lighed med den indikatorliste, der i 2012 blev udfærdiget for begrebet »frihed og folkestyre« med mere end 100

indikatorer: file:///Users/MarenSkotte1/Downloads/120816%20Inspiration%20til%20identificering%20af%20fri-

hed%20og%20folkes.pdf

L 36 - 2016-17 - Bilag 5: Henvendelse af 10/11-2016 fra Dansk Friskoleforening

udvikle og styrke«

fremfor at »udvikle og styrke

kendskabet og respekten

til…….« (se forslag).

Forslag

Det fremgår allerede af lovbemærkningerne, at hensigten med lovændringen er

»medborgerskab«

»Medborgerskab« er et anerkendt pædagogisk begreb, hvortil

der kan henvises til en konkret didaktik (viden, værdier og færdigheder)

Vores forslag er derfor, at Friskolelovens §1 stk. 2 omformuleres, så »demokratisk

dannelse« afløses af »demokratisk medborgerskab«, og at begrebet hæftes på »kend-

skab og respekt for« fremfor »at udvikle og styrke«.

Vores forslag til en omformulering er derfor:

»Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1. – 9. klassetrin, som

står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres for-

mål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med

frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grund-

læggende friheds- og menneskerettigheder, herunder demokratisk medborgerskab og li-

gestilling mellem kønnene«.

2. Samtaler med børn

Som led i et skærpet tilsyn foreslås det, at tilsynet vil kunne indgå samtaler med elever,

også uden tilstedeværelse af skoleleder eller lærere, dog med samtykke fra forældre.

Problemstilling

a. Børn og unge har ret til en bisidder i kommunale sager, der behandles efter for-

valtningsloven og serviceloven

. Derfor vil børn i folkeskolen have en bedre rets-

stilling. Hvorfor gælder denne retssikkerhed ikke for friskoleelever, hvor skolen

er under skærpet tilsyn?

b. FNs Børnekonvention artikel 12 stk. 2 fastslår, at barnet skal høres i forbindelse

med alle juridiske processer vedrørende barnet. I Karnov-noten til denne bestem-

melse fremgår det, at barnet kan vælge at gøre brug af en bisidder.

c. Det fremgår af lovforslaget, at »det vil indgå i helhedsbilledet af skolen«

, såfremt

alle forældre og elever på en skole ikke ønsker at tale med tilsynsmedarbejdere. I

så fald er selvbestemmelsesretten i realiteten indholdsløs, fordi forældrene og

skolen vil kunne mistænkeliggøres, hvis de

ikke

ønsker at medvirke i samtaler

med tilsynet.

Forslag

Det indføjes i bemærkningerne til L36, at børn har ret til en bisidder i forbindelse med

samtaler foranlediget af et skærpet tilsyn.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til §1, Til nr. 1

Bl.a. Spanien og England har erfaringer med »citizenship education« som fag i skolen.

Ove Korsgaard, Kristeligt Dagblad (5/4/16): http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/professor-taenk-jer-om-foer-

friskolestramninger

Unesco, Citizenship education for the 21st century: http://www.unesco.org/education/tlsf/mods/theme_b/inter-

act/mod07task03/appendix.htm

Retten til partsrepræsentation og muligheden for at bruge en bisidder fremgår af forvaltningslovens §8. Friskolerne

er ikke omfattet af forvaltningsloven, men Friskoleloven indeholder flere væsentlige retsforeskrifter fra Forvalt-

ningsloven.

Bemærkninger til lovforslaget 3.2.2.

L 36 - 2016-17 - Bilag 5: Henvendelse af 10/11-2016 fra Dansk Friskoleforening

3. Dekorumkrav

Bestemmelsen om »demokratisk dannelse« indebærer jf. bemærkningerne til lovforsla-

get en præcisering af »det til enhver tid gældende dekorumkrav til bestyrelsesmedlem-

mer«. Dekorumkravet handler om »graden af den værdighed, agtelse, anseelse o. lign.,

som en person skal leve op til for troværdigt og tillidsfuldt at kunne varetage det hverv

eller den stilling, som kravet gælder for«. Disse krav gælder også »personens handlinger

m.v. uden for hvervet eller stillingen, herunder private handlinger m.v.« Dekorumkravet

skal »håndhæves tilstrækkeligt effektivt til, at der ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt skolen

overholder frihed og folkestyrekravet, herunder forslaget om at udvide bestemmelsen med

kravet om demokratisk dannelse«

Problemstilling

a. Dekorumkravet indgik ikke eksplicit i lovudkastet, hvorfor de høringsberettigede

parter ikke har haft mulighed for at kommentere på dette krav.

b. Et dekorumkrav gældende også for bestyrelsesmedlemmer nævnes en passant i

lovbemærkningerne som en påmindelse om en gældende regel. Vi er blevet gjort

bekendt med, at det bør kræve lovhjemmel at indføre et dekorumkrav på friskoler,

herunder bestyrelsesmedlemmer. Det er ikke tilstrækkeligt, at dette krav omtales i

lovbemærkningerne.

c. Vil betoningen af dekorumkravet betyde, at et bestyrelsesmedlems engagement i

en lovlig forening i fritiden kan få indflydelse på dennes agtelse som bestyrelses-

medlem på en given friskole?

d. I 2005 rettede Louise Frevert (DF) et spørgsmål til daværende undervisningsmini-

ster Bertel Haarder (V) vedr. dekorumkrav for lærere. Bertel Haarder svarede, at

»gældende dekorumkrav kan dog ikke betragtes som tilsidesat alene ved en lærers

medlemskab af en lovlig forening, som f.eks. Hizb-ut-Tahrir. Almindelig medlemsakti-

vitet og lovlige ytringer i offentligheden til støtte for foreningens synspunkter kan hel-

ler ikke antages at være i strid med decorumkravet, hvis sådanne ytringer ikke kan

påvises at have alvorlige negative følgevirkninger for den pågældende skole«

Vi er bekymrede for, hvorvidt denne opfattelse af den enkeltes frihed stadig er gæl-

dende?

Forslag

Det bør undersøges nærmere, hvorvidt friskoler – herunder bestyrelsesmedlemmer -

er omfattet af dekorumkravet, og om det i så fald kræver en lovhjemmel, så dette krav

fremgår af lovteksten.

Venlig hilsen

Peter Bendix Pedersen

Formand

http://www.ft.dk/samling/20042/spoergsmaal/s1352/svar/170366/175508.pdf

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til §1, Til nr. 1