Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36 Bilag 1
Offentligt
Sagsnr.: 007.783.351
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Oktober 2016
Høringsnotat
til
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler
og frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.)
1. Indledning
Lovforslaget blev den 27. juni 2016 sendt i høring hos 27 organisationer m.v. og offentliggjort på Hø-
ringsportalen.
Af de 27 hørte organisationer m.v. har 14 afgivet høringssvar inden fristens udløb den 19. august 2016,
kl. 12.00. Der er endvidere efter fristens udløb modtaget et høringssvar fra Danske Skoleelever.
Derudover har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling modtaget høringssvar fra Grundt-
vigsk Forum, professor Lisbet Christoffersen (RUC), Institut for Menneskerettigheder, Luthersk Missi-
on på vegne af 16 kirker og kirkelige organisationer, Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark og
Rasmus Storgaard.
Der vedlægges en oversigt over de myndigheder og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar.
Dette notat indeholder resumé og kommentarer til de bemærkninger i høringssvarene, som er relevante
i forhold til selve lovforslaget.
I afsnit 2 beskrives de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som fremgår af de indkomne hørings-
svar, med kommentarer fra Ministeriet for Børn, Undervisning. Afsnittet er opdelt i overensstemmelse
med strukturen i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
Det foreslås, at der på baggrund af de indkomne bemærkninger foretages følgende ændringer i lov-
forslaget:
Lovbemærkningernes beskrivelse af begrebet ”demokratisk dannelse” præciseres, så det bliver tyde-
ligere, hvad begrebet betyder, og hvornår der er risiko for, at en skole ikke lever op til det.
Der indsættes en overgangsbestemmelse i § 3, stk. 2, hvorved de nye krav til tilsynsførende først
finder anvendelse fra 1. januar 2018. Derved kan skolerne i løbet af 2017 gennemføre valg af nye
tilsynsførende i de tilfælde, hvor de siddende tilsynsførende ikke lever op til de nye krav.
Den foreslåede § 9 b, stk. 4, (jf. lovforslagets § 1, nr. 9) justeres, så ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling får mulighed for i helt særlige tilfælde at fravige reglen om, at den tilsynsførende
inden for en periode på 11 år højst kan fungere i seks år i alt på skolen. Det anføres i lovbemærk-
ningerne hertil, at denne mulighed er møntet på de Tyske Mindretalsskoler, så de kan fortsætte med
at have Schulrat (skoledirektøren) som tilsynsførende.
Det indarbejdes i lovbemærkningerne til den foreslåede § 9 b, stk. 5, (lovforslagets § 1, nr. 9), at der
for tyske mindretalsskoler vil kunne gøre sig sådanne særlige forhold gældende, som kan begrunde,
1
 L 36 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672613_0002.png
Sagsnr.: 007.783.351
at den tilsynsførende kan fortsætte på en skole, selv om skolen har fået et påbud i forhold til kravet
om frihed og folkestyre.
I et nyt § 9 g, stk. 3, fastsættes det, at når ministeren til brug for udøvelsen af tilsynet videregiver
oplysninger eller dokumenter til en udpeget observatør, mister oplysningerne og dokumenterne
som følge heraf ikke deres interne karakter, jf. lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltnings-
loven. Endvidere fastsættes det i samme bestemmelse, at de oplysninger eller dokumenter, som mi-
nisteren modtager fra en udpeget observatør, er interne, jf. lov om offentlighed i forvaltningen og
offentlighedsloven.
2. De væsentligste bemærkninger til lovforslag
2.0. Generelle bemærkninger
Dansk Friskoleforening noterer sig med tilfredshed, at lovforslaget konstaterer forældrenes grundlovs-
sikrede frihed til at vælge et andet undervisningstilbud end folkeskolens, ligesom den frie skoletradition
anerkendes. Foreningen finder det ikke hensigtsmæssigt, at en lov tager sigte på få udfordrede skoler
med hensyn til arbejdet med frihed og folkestyre, og man ser forslaget udfærdiget på baggrund af en
national og international politisk kontekst, der er præget af mistænkeliggørelse af en særlig gruppe bor-
gere. Foreningen nævner, at den gældende friskolelov til fulde er dækkende for skolernes drift og virke,
og man ville have foretrukket en præcisering af loven, hvor der politisk vurderes at være problemfelter.
Endelig kvitterer foreningen for at være godt informeret og inddraget i forbindelse med forberedelsen
af lovforslaget og bifalder opnormeringen af tilsynspersonale i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Private Gymnasier og Studenterkurser er tilfredse med, at lovforslaget anerkender forældrenes grund-
lovssikrede frihed til at vælge et andet undervisningstilbud end folkeskolens, og at den frie skoletraditi-
on anerkendes. Foreningen kvitterer for at være godt informeret og inddraget i forbindelse med forbe-
redelsen af lovforslaget. Foreningen påpeger, at det ikke er hensigtsmæssigt, at en lov tager sigte på få
udfordrede skoler, og man frygter, at lovforslaget er udfærdiget på baggrund af en national og internati-
onal politisk kontekst, der er præget af mistænkeliggørelse af en særlig gruppe af borgere.
Foreningen af Kristne Friskoler beklager overordnet den mistillid til de frie skoler, der ligger i lov-
forslaget. Foreningen finder, at de frie skoler er optaget af demokratisk dannelse, frihed og folkestyre
og forældrenes ret til at vælge skole til deres barn.
Danmarks Privatskoleforening hæfter sig ved den grundlæggende opbakning til den frie skoletradition
og tilføjer, at justeringer af tilsynsordningen i nogen grad kan være til gavn for sektoren, men det er
væsentligt, at tilsynet foregår korrekt, uvildigheden sikres, og fokus på demokratisk dannelse er altid en
væsentlig målsætning. Foreningen anfører, at lovforslagets indhold er møntet på at skabe et øget fokus
på bestemte frie grundskoler, men friskoleloven er indrettet således, at den gælder for alle. Foreningen
finder med lovforslaget, at skolefriheden er sat under stærkt pres i forsøget på at løse udfordringerne
ved regulering.
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig gør opmærksom på sin specielle situation som
de tyske mindretals offentlige skoler og de dermed specielle bestemmelser i friskoleloven, tilskudsbe-
kendtgørelsen og finansloven. Foreningen henviser også til sin specielle situation, som efter dens skøn
har betydning for tilsynet med de enkelte skoler.
2
 L 36 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672613_0003.png
Sagsnr.: 007.783.351
Frie Skolers Lærerforening anerkender aftalepartiernes opfattelse af, at demokratisk dannelse er en vig-
tig del af en skoles virke. Foreningen bemærker, at der ved det skærpede tilsyn skal være særligt fokus
på specifikke fag og områder, hvilket foreningen ikke finder i overensstemmelse med den frihed, der er
givet de frie skoler og i særdeleshed religiøse og ideologiske mindretal for at lave frie skoler.
Efterskoleforeningen finder det principielt betænkeligt og beklageligt, når frie skolers værdimæssige og
pædagogiske frihed indskrænkes.
Børnerådet er overordnet tilfreds med lovforslaget.
KL er positiv over for en skærpelse af tilsynet med de frie grundskoler og tydeliggørelse af den tilsyns-
førendes rammer med det formål at sikre, at skolerne overholder kravet om at forberede eleverne på at
leve i det danske samfund.
Danske Skoleelever er enige i målsætningen om, at de frie grundskoler også skal sigte efter at uddanne
eleverne til at være aktive demokratiske medborgere i det danske samfund.
Grundtvigsk Forum anfører, at inden for de sidste 15 år er åndsfriheden og mindretalsbeskyttelsen
gennem lovgivning blevet stadig mere indskrænket, og lovforslaget bidrager kun yderligere til denne
beklagelige indskrænkning. Foreningen henviser til grundlovens § 76, og at der løbende er sket ind-
skrænkninger af dette overliggende grundlag.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at lovforslaget styrker de frie grundskolers fokus på
demokratisk dannelse i sammenhæng med kendskabet til og respekten for grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Kirkelig Forening for Indre Mission henviser til Enighedspapir af 31. maj 2016, hvor man hilser flere
dele velkommen. Men aftalen i enighedspapiret rummer samtidig andre og væsentlige dele, som i orga-
nisationens øjne virker som katastrofal symbolpolitik med begrænsning af religionsfriheden og margina-
lisering af visse grupper og mindretal.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget bygger på en politisk aftale af 18. marts
2016 om styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler. Det fremgår bl.a. af aftalen, at aftalepartierne bakker op om den
frie skoletradition som en central mulighed i det danske uddannelsessystem og anerkender, at langt de fleste frie grundsko-
ler gør det godt. Desuden ønsker aftalepartierne samtidig at medvirke til, at de få udfordrede skoler retter op på kvaliteten
i forhold til arbejdet med frihed og folkestyre. Nærværende lovforslag sigter ikke mod at mistænkeliggøre visse typer af
borgere og skoler eller at indskrænke de frie skolers frihedsrettigheder, men det bidrager til at sætte fokus på skolernes
arbejde med at forberede eleverne på at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, herunder de frie grund-
skolers vigtige rolle i forhold til at sikre den demokratiske dannelse hos den store gruppe af børn, der starter deres uddan-
nelse her.
2.1. Demokratisk dannelse
Dansk Friskoleforening anfører, at foreningens skoler bekender sig til traditionen med demokratisk
dannelse. Begrebet demokratisk dannelse fremgår allerede af lov om efterskoler og frie fagskoler. For-
eningen finder, at der er en anden forståelse heraf hos friskolerne, end der gælder efterskoler og frie
3
 L 36 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672613_0004.png
Sagsnr.: 007.783.351
fagskoler. Foreningen henviser til, at på de sidstnævnte skoler gælder demokratisk dannelse i al under-
visning og i hele skolens virke i øvrigt, hvilket skulle kollidere med grundlovens § 76
1
, hvor kun under-
visning nævnes. Da demokratisk dannelse er koblet til friskolelovens formål om at forberede eleverne
til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, påpeger foreningen, at det bliver et
anliggende, som ligger uden for undervisningen. Endvidere ser foreningen ikke demokratisk dannelse
nævnt som begreb i folkeskoleloven og forstår det således, at friskolerne skal mere, end hvad der al-
mindeligvis kræves i folkeskolen. Foreningen efterspørger en definition og beskrevet didaktik af demo-
kratisk dannelse, hvorledes skal tilsynet føres, og mulige konsekvenser for elever og skoler ved mang-
lende demokratisk dannelse. Endelig anfører foreningen, hvorvidt det får betydning for skolernes fri-
hed til at optage elever, når demokratisk dannelse skal fremgå af skolens samlede faktiske liv og virke.
Foreningen opfordrer til, at det genovervejes, om det er nødvendigt at indskrive begrebet demokratisk
dannelse i friskoleloven med henvisning til, at de allerede gældende bestemmelser om frihed og folke-
styre er tilstrækkelige. Foreningen finder det uhensigtsmæssigt, at definition og udarbejdelse af indikato-
rer for tilsyn med demokratisk dannelse ikke er fuldt afklaret før lovbehandlingen.
Private Gymnasier og Studenterkurser anfører, at det er vigtigt, at begrebet demokratisk dannelse nu
også indgår i gymnasieforliget fra juni 2016, og at der skal ske en sammentænkning af forståelsen af
dette begreb med henvisning til, at mange af foreningens medlemsskoler har begge uddannelser under
samme tag. Endelig påpeger foreningen, at til forståelsen af begrebet er det vigtigt at understrege, at
respekten for mindretal også er en del af den demokratiske dannelse, og at der findes forskellige former
for demokrati.
Foreningen af Kristne Friskoler efterspørger, hvad demokratisk dannelse er, og hvordan der skal føres
tilsyn hermed. Foreningen henviser til, at uddannelsen af de certificerede tilsynsførende bliver skærpet i
forhold til frihed og folkestyre-kravet, så ændringen af friskoleloven mht. demokratisk dannelse er der-
for unødvendig og betydningsløs.
Danmarks Privatskoleforening finder flere af de pejlemærker problematiske, som man vil bruge til at
holde øje med, om skolerne udvikler og styrker elevernes demokratisk dannelse. Foreningen henviser til
det anførte i lovforslaget under bemærkningerne til § 1, herunder fx skolernes optagelse af elever og
skolens ordensregler. Foreningen påpeger i den forbindelse, at frie grundskoler selv afgør, hvilke elever
de vil have på skolen.
Frie Skolers Lærerforening finder, at der i det gældende frihed- og folkestyre-begreb allerede indgår
demokratisk dannelse. Foreningen bemærker, at demokratisk dannelse ikke fremgår af folkeskoleloven
sammenholdt med, at de frie skoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. For-
eningen ser det som et signal om, at de frie skoler har en ekstra forpligtigelse i forhold til folkeskolen,
hvilket man finder højst usædvanligt og foruroligende, måske grundlovsstridigt. Foreningen så gerne
demokratisk dannelse indskrevet i folkeskoleloven tilsvarende i friskoleloven, eller at det helt udgik.
Børnerådet bemærker til det anførte om skolernes praksis for optagelse og bortvisning af elever, at man
er bekymret for de frie grundskolers praksis ifm. udskrivning mod barnets og forældres ønske. Rådet
§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv
sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige
at lade børnene undervise i folkeskolen.
1
4
 L 36 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672613_0005.png
Sagsnr.: 007.783.351
henviser til, at ombudsmanden i 2014 rejste problemet over for ministeriet mht. skolernes overholdelse
af artikel 12 i Børnekonventionen.
Danske Skoleelever finder det uklart, hvordan man ønsker at føre tilsyn med elevernes medvirken og
inddragelse i deres skolegang, herunder om der er elevråd og elevrepræsentation. Eleverne i frie grund-
skoler bør på samme måde som folkeskoleelever have krav på trivselsmålinger, antimobbestrategi mv.
Grundtvigsk Forum finder, at sprogbrug og synsvinkel i lovforslaget er udtryk for en mistillidstanke-
gang, som ligger langt fra den nødvendige tillidsforståelse i lovgivningsarbejdet hidtil. Man ser med
bekymring på, at lovforslagets skærpelser er rettet mod skoler, der bygger på religiøse værdier, og at
skolerne skal påvirke elevernes sindelag i en bestemt retning. Endvidere påpeger foreningen, at demo-
kratisk dannelse er et alt for upræcist begreb.
Professor Lisbet Christoffersen (RUC) anfører, at der mangler en kvalificering af, hvad der menes med
demokratisk dannelse eller det demokratiske samfunds værdier, og det skal ses i sammenhæng med, at
manglende opfyldelse kan danne grundlag for skærpet tilsyn og dermed hensyn til retssikkerheden.
Endvidere anføres det, at der bl.a. mangler bemærkninger om, hvilke kriterier der skal lægges til grund
for en antagelse om, at der kan identificeres en ”udfordring” i forhold til disse krav. Endvidere efter-
spørges der bemærkninger om, hvor det anses for relevant at foretage en mere indgående undersøgelse
af skolens opfyldelse af disse kriterier, ligesom begrebet ”risikoadfærd” ikke er nærmere kvalificeret.
Kirkelig Forening for Indre Mission efterspørger en tydelig definition eller kvalificering af ”demokratisk
dannelse” og ”de demokratiske samfundsværdier”. Det samme gør sig gældende for det nævnte i be-
mærkningerne om ”udfordring”, ”relevant” og ”risikoadfærd”. Organisationen foreslår, at det anførte i
bemærkningerne om, at ”dette vil ske med respekt af skolernes frihed og de frie grundskolers særegne
karakter”, også skal fremgå i bestemmelserne for et indikatorbaseret tilsyn.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at det fremgår af aftalen af 18. marts 2016 om styrkelse af
kvaliteten på de frie grundskoler, ”at der er brug for, at friskoleloven skærpes, så det tydeliggøres, at de frie grundskoler
skal udvikle og styrke den demokratiske dannelse hos eleverne. Demokratisk dannelse skrives derfor ind i friskolelovens
§ 1, stk. 2, 2. pkt.” Der er således et klart politisk ønske om, at det allerede gældende krav om forberedelse af eleverne
på frihed og folkestyre bliver præciseret for de frie grundskoler.
Det fremgår ikke af ovennævnte aftale eller delaftalen af 10. maj 2016 om frie skoler, at de frie grundskoler skal gen-
nemføre fx obligatoriske trivselsmålinger.
Forslaget har ikke til hensigt at indskrænke de frie skolers frihedsrettigheder. Lovforslaget ændrer således ikke på skoler-
nes nuværende frihed i forhold til fx optag og udskrivning af elever. En skoles praksis i forbindelse med optag og udskriv-
ning af elever vil blot, som det allerede er tilfældet i dag, kunne indgå som et element blandt flere i en samlet vurdering af,
om en skole lever op til kravet om frihed og folkeskolestyre og demokratisk dannelse.
Lovforslagets bemærkninger om demokratisk dannelse er udbygget i lyset af høringssvarene.
5
 L 36 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672613_0006.png
Sagsnr.: 007.783.351
2.2. Skærpet tilsyn med frihed og folkestyre
2.2.1. Samtaler med elever
Dansk Friskoleforening tager afstand fra forslaget om samtaler med eleverne, og at børn skal vidne om,
hvad voksne har ansvar for, ligesom man finder det forkert at sætte børn i en ”forhørslignende” situati-
on, hvor elevernes udsagn kan være afgørende for en helhedsopfattelse af skolen. Foreningen påpeger,
at samtaler med eleverne kun skal ske efter tilladelse fra forældrene, og ethvert barn kan beskikkes en
bisidder ved samtaler.
Foreningen af Kristne Friskoler anfører til forslaget om at føre samtaler med den enkelte elev, at det
ikke er legitimt og etisk forsvarligt at sætte et barn i den situation, at det skal udtale sig om noget, der
kan få store konsekvenser for skolen.
Danmarks Privatskoleforening er stærkt bekymret for tilsynets mulighed for samtaler med eleverne
uden forældrenes samtykke eller bisidder og henviser til, at det er yderst sjældent at have samtaler uden
bisidder, som er barnets ret. Endvidere at der som minimum skal ske orientering af forældrene. For-
eningen anfører, at der må skulle være særdeles gode argumenter for at indhente private og personføl-
somme oplysninger på enkeltindivider. Foreningen henviser til forvaltningslovens § 32 om indhentning
af fortrolige oplysning og persondatalovens krav om samtykke ved udlevering af private og personføl-
somme oplysninger.
Private Gymnasier og Studenterkurser tilslutter sig Danmarks Privatskoleforenings bemærkninger
ovenfor.
Børnerådet er overordnet tilfreds med lovforslaget og opfordrer til, at elevinddragelse bliver et stadig
stærkere element i tilsynspraksis og uden tilstedeværelse af skoleleder og lærere. Børnerådet påpeger, at
de frie grundskoler mangler fokus på børns rettigheder og inddragelse af børneperspektiver.
Frie Skolers Lærerforening påpeger, at samtaler med grupper af elever eller enkelte elever er uden vær-
di, da de ikke kan forventes at være sandhedsvidne, og elever på udfordrede skoler antages at være loya-
le over for forældre, lærerne og skolen ved en samtale. Der henvises til Børnekonventionens artikel 12
om et barns ret til at udtrykke egne synspunkter, hvorimod lovforslaget lægger op til en pligt for barnet
til at udtale sig. Desuden påpeges det, at det er uhørt, hvis en voksen skal være alene med et barn uden
at have børneattest. Foreningen finder, at der bør være en forpligtigelse for skolen til at orientere om et
skærpet tilsyn. Foreningen tager afstand fra formuleringen om, at det vil kunne indgå i helhedsbilledet
af skolen, hvis elever eller forældre ikke ønsker at deltage i samtaler med tilsynet.
BUPL anfører, at man sætter barnet i en uheldig loyalitetskonflikt ved elevsamtaler, og det er kritisabelt
med samtaler med elever eller grupper af elever uden voksentilstedeværelse og orientering af forældre
og/eller lærere eller pædagoger.
Danske Skoleelever finder det positivt, at den tilsynsførende kan tale med eleverne direkte, men ser dog
problemer i det beskrevne, hvis forældrene modsætter sig en elevsamtale, samt at en udtalelse fra en
elev aldrig kan stå alene i vurderingen af kravene til skolens undervisning.
6
 L 36 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672613_0007.png
Sagsnr.: 007.783.351
Grundtvigsk Forum anfører, at det vil kunne sætte eleverne i en helt urimelig loyalitetskonflikt. Endvi-
dere finder foreningen det nærmest som en trussel, når det vil kunne indgå i helhedsbilledet af skolen,
hvis alle forældre og elever ikke ønsker at deltage i samtaler med tilsynet. Foreningen finder det tvivl-
somt, om børnenes retssikkerhed er sikret ved samtalerne og den efterfølgende brug af informationen
fra dem.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at der fremover som led i et skærpet tilsyn med en fri grund-
skoles overholdelse af frihed og folkestyre-kravet vil kunne indgå samtaler med eleverne, herunder uden tilstedeværelse af
skoleleder eller lærere. Dette er et af elementerne i aftalen af 18. marts 2016 om styrkelse af kvaliteten på de frie grund-
skoler. Indførelsen af samtaler med elever i forbindelse med et skærpet tilsyn med frihed og folkestyre har bl.a. udgangs-
punkt i FN’s børnekonvention, som stadfæster, at et barn har ret til at udtale sig i alle forhold vedrørende barnet. Det er
naturligvis vigtigt, at disse samtaler med elever foregår på en god og ordentlig måde. På samme måde som det er omdrej-
ningspunktet for det møde med eleverne, som allerede i dag finder sted i forbindelse med tilsynsbesøg på en fri grundskole.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil de nærmere rammer for samtaler med tilsynsmedarbejdere og elever
konkret blive søgt aftalt mellem skolens leder og Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsynsmedarbejdere. Det er end-
videre anført i lovforslaget, at det vil blive understreget over for forældre og elever, at det er frivilligt for eleverne, om de vil
tale med de tilsynsførende. Samtalerne vil som udgangspunkt foregå som pædagogiske tilsynssamtaler med eleverne i grup-
per. Det kan være med hele klassen ad gangen, med elevrådet eller lignende. Samtalerne med eleverne vil have en uformel
karakter, og spørgsmål og form vil blive afpasset i overensstemmelse med elevernes alder og modenhed. Eleverne vil blive
spurgt til deres oplevelse af undervisningen og forholdene på skolen i øvrigt. Endvidere bemærker Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling, at de gældende regler om indhentelse af børneattester vil blive overholdt. Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling har i øvrigt noteret sig, at Børnerådet overordnet er tilfreds med lovforslaget og opfordrer til, at
elevinddragelse bliver et stadig stærkere element i tilsynspraksis og uden tilstedeværelse af skoleleder og lærere.
En samtale med elever i forbindelse med tilsynet vil ikke være en anledning til sindelagskontrol af elever. Et skærpet
tilsyn har fokus på, hvorvidt skolen lever op til ’stå mål med’-kravet og ’frihed og folkestyre’-kravet. Indhold af elevernes
samtaler vil ligeledes kunne indgå som videre drøftelse eller afklaring med skolens ledelse, hvilket eleverne vil blive gjort
bekendt med forud for gennemførelse af samtalerne.
Ligeledes vil det blive vurderet, om der kan udpeges en person, der natuligt vil kunne sidde som bisidder for en klasse eller
et mindre hold, som styrelsen skal tale med, herunder om det skal indskrives i lovforslaget.
Samtalerne vil som udgangspunkt være af oplysende karakter for tilsynet og skal give mulighed for at forstå de øjebliksbil-
leder, som tilsynet observerer i undervisningen og på skolen i forhold til faglighed i undervisningen og elementer i frihed og
folkestyre-kravet. Styrelsen vil være opmærksom på, at samtalerne i sig selv er øjebliksbilleder, der kan være præget af
mange faktorer, som tilsynet ikke vil have kendskab til. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil udtalelser fra
eleverne aldrig kunne stå alene i vurderingen af, om skolen lever op til kravene til skolens undervisning og virke i øvrigt.
Som forudsætning for gennemførelse af samtaler med elever som en del af det skærpede tilsyn vil styrelsen udarbejde tydelige
manualer og rammer for samtaler med elever med henblik på at sikre en gennemsigtighed og en ensartethed i samtalerne.
Grundlaget for at orientere forældrene særskilt om indholdet og formålet med disse samtaler vil indgå i styrelsens udarbej-
delse af manualer. Spørgsmålet om elevernes retssikkerhed og eventuel loyalitetskonflikt og hensyntagen til barnets tarv vil
også indgå i udarbejdelse af manualerne.
7
 L 36 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672613_0008.png
Sagsnr.: 007.783.351
2.2.2. Indsættelse af ekstern observatør
Dansk Friskoleforening finder det helt afgørende, at en ekstern observatør har et solidt kendskab til de
frie grundskoler. Det bør derfor være certificerede og uddannede eller ansatte fra Styrelsen for Under-
visning og Kvalitet, der alene kan udpeges. Endvidere ønsker foreningen en præcisering, således at der
ikke videregives fortrolige oplysninger fra en skole i forbindelse med aktindsigt via ministeriet.
Danmarks Privatskoleforening anfører, at der bør være retningslinjer for, hvilke emner eller hvilken
form den eksterne observatør meddeler sine observationer fra skolen til Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet med henvisning til oplysningernes fortrolige karakter. Foreningen påpeger, at der skal tages
højde for de tyske mindretalsskoler og de internationale skoler, når den eksterne observatør bl.a. skal
undersøge, om bestyrelsesmedlemmerne kan dansk i skrift og tale.
Private Gymnasier og Studenterkurser tilslutter sig Danmarks Privatskoleforenings bemærkninger
ovenfor.
Frie Skolers Lærerforening er bekymret for, hvordan undersøgelsen af bestyrelsesmedlemmers beher-
skelse af dansk i skrift og tale skal foregå, hvorvidt der er tale om test eller prøve, og konsekvensen ved
manglende beståelse.
Grundtvigsk Forum påpeger, at indsættelse af eksterne observatører i skolens bestyrelse mv. ikke hører
hjemme i et ordentligt demokrati med risiko for at indskrænke friheden til at fastholde mangfoldighe-
den.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at det fremgår af forståelsespapir af 10. maj 2016 om delaf-
tale om frie skoler, at der skal indsættes en ekstern statsligt udpeget observatør på skolens bestyrelsesmøder, eventuelle
generalforsamling og forældremøder. Den eksterne observatør vil som altovervejende hovedregel være en medarbejder fra
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ministeriet kan dog også undtagelsesvist vælge at udpege en observatør, som ikke
er ansat i ministeriet eller tilhørende styrelser. Observatøren vil i alle tilfælde virke for ministeriet, uanset om denne er en
medarbejder i ministeriet eller en ekstern person uden ansættelse i ministeriet. I tilfælde hvor observatøren er uden ansættel-
se i ministeriet, vil der blive lagt vægt på, at personen har kvalifikationer, som gør vedkommende i stand til at varetage
hvervet som observatør.
Angående bekymringen for videregivelse af fortrolige/interne oplysninger bemærkes det, at ministeriet er bundet af forvalt-
ningslovens regler om videregivelse af oplysninger og tavshedspligt. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fore-
slår, at der indsættes følgende bestemmelse i lovforslagets § 9 g: Når ministeren for børn, undervisning og ligestilling til
brug for udøvelsen af tilsynet videregiver oplysninger eller dokumenter til en udpeget observatør, mister oplysningerne og
dokumenterne ikke som følge heraf deres interne karakter, jf. lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven. De
oplysninger eller dokumenter, som videregives fra observatøren til ministeren for børn, undervisning og ligestilling som led i
udøvelsen af tilsynet, er af intern karakter, jf. lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.
2.2.3. Den elektroniske tilsynserklæring
Dansk Friskoleforening påpeger, at det er vigtigt, at tilsynserklæringen ikke bliver et mekanisk afkryds-
ningsskema, men fortsat kan indeholde fortællinger og beskrivelser, som den tilsynsførende kan bidrage
med.
8
 L 36 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672613_0009.png
Sagsnr.: 007.783.351
Danmarks Privatskoleforening anbefaler, at hvis den elektroniske tilsynserklæring udformes som et
afkrydsningsskema, så suppleres der med muligheder for at give bemærkninger, herunder om foreløbige
iværksatte tiltag. Foreningen finder det kritisabelt, at udgifterne til det it-baserede register over tilsynsfø-
rende og digital understøttelse af tilsynserklæring skal fradrages i sektorens økonomiske ramme, når det
drejer sig om værktøjer til ministeriets tilsyn.
Private Gymnasier og Studenterkurser tilslutter sig Danmarks Privatskoleforenings bemærkninger
ovenfor.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at formålet med at styrke tilsynserklæringen er at understøt-
te, at alle tilsynserklæringer lever op til lovgivningens krav, og at den er et brugbart redskab for forældrekredsen. Indførel-
sen af obligatoriske punkter skal således bidrage til at sikre, at de certificerede tilsynsførende eksplicit tager stilling til
skolens overholdelse af frihed og folkestyrekravet, men det er ikke ensbetydende med, at tilsynserklæringen bliver en meka-
nisk afkrydsningsliste. Derimod vil der fortsat være mulighed for at indføre den tilsynsførendes vurderinger, oplevelser og
fortællinger om skolen via felter til fritekst.
2.2.4. Proces for tilsyn mv.
Dansk Friskoleforening påpeger, at det er utydeligt i lovforslaget, hvornår et tilsyn faktisk påbegyndes,
og efterspørger en præcisering. Foreningen påpeger, at det vigtigt, at der foretages en juridisk vurdering
af lovligheden omkring indhentning af relevante oplysninger hos andre myndigheder.
Danmarks Privatskoleforening påpeger, at det er en generel betænkelig praksis, at skolen (den anklage-
de) skal bevise sin uskyld. Foreningen finder, at skolen skal have mulighed for at komme med en rede-
gørelse, inden styrelsen starter en tilsynssag, således at en henvendelse eller pressehistorie ikke kommer
til at stå alene.
Private Gymnasier og Studenterkurser tilslutter sig Danmarks Privatskoleforenings bemærkninger
ovenfor.
Kirkelig Forening for Indre Mission anfører, at det er uklart, hvornår et tilsyn vil træde i kraft og evt.
blive underlagt et skærpet tilsyn.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er enigt med foreningerne i, at det er væsentligt, at der er gennemsigtig-
hed i, hvornår en skole udtages til tilsyn, og hvor alvorlige skolens udfordringer skal være, før der bliver indledt et skærpet
tilsyn med skolen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil inden lovens ikrafttræden opdatere de eksisterende procedurer
for tilsynet, så det er i overensstemmelse med initiativerne i aftalen af 18. marts 2016 om styrkelse af kvaliteten på de frie
grundskoler og delaftalen af 10. maj 2016, herunder fx brug af uanmeldte tilsynsbesøg. De frie skolers foreninger vil blive
inddraget i dette arbejde i forbindelse med møderækken om implementering af aftalegrundlaget for styrkelse af kvaliteten
på de frie grundskoler.
I en tilsynssag vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet typisk begynde med de mindst indgribende aktiviteter først. Det
vil sige, at skolen vil blive orienteret om, at styrelsen igangsætter et tilsyn, og et af de første skridt vil være at bede om en
redegørelse. Der kan imidlertid være hensyn, som betyder, at styrelsen indleder en tilsynssag med et uanmeldt tilsynsbesøg
uden forudgående orientering af skolen. Det er ikke en ny praksis, og det gøres kun i de tilfælde, hvor det vurderes at være
af betydning for sagens oplysning.
9
 L 36 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672613_0010.png
Sagsnr.: 007.783.351
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling skal bemærke, at de gældende bestemmelser om indhentning af oplys-
ninger fra andre myndigheder vil blive overholdt.
2.2.5. Tilsyn med visse fag mv.
Grundtvigsk Forum anfører, at i forbindelse med skærpet tilsyn med visse fag ser man ikke, at der er
tale om et tilsyn med fagligheden, men derimod med sindelaget, og man tilføjer, at et skærpet tilsyn bør
omfatte alle fag.
Frie Skolers Lærerforening finder det dybt problematisk, at der skal føres tilsyn med særligt dansk,
dansk som andetsprog, historie og samfundsfag samt emnerne sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab. Foreningen henviser til, at de frie skoler kan sammensætte fagrækken anderledens og
lave prioritering ift. alderstrinnene, og med anerkendelse af, at de frie skoler skal stå mål med folkesko-
len. Foreningen er bekymret for, at de frie skoler vil skulle undervise præcis efter folkeskoleskabelonen i
disse fag og emner. Endvidere påpeger foreningen, at de valgte fag og emner har slagside ift. at forfølge
bestemte danske minoritetsgrupper, som skulle være beskyttet af grundlovens § 76.
Kirkelig Forening for Indre Mission anbefaler en nærmere præcisering af understregningen ”ligestilling
mellem kønnene” sammenholdt med, hvad skolerne må undervise i (fx om en kristen skole må give
udtryk for et bibelsk syn på ordningen med kvindelige præster).
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at det anførte i lovbemærkningerne om, at styrelsen særligt
vil lægge vægt på bestemte fag, ikke betyder, at en fri grundskole skal tilrettelægge undervisningen i disse fag fuldstændig
som i folkeskolen. De frie skoler vil fortsat have frihed i forhold til udbydelsen af fag og undervisningens tilrettelæggelse.
Ligeledes fremgår det af § 1 stk. 1, at en fri grundskole kan tilrettelægge undervisningen efter egen overbevisning. Det
vilkår tager styrelsen højde for i vurderingen af undervisningens faglighed.
Det skal bemærkes, at et skærpet tilsyn vurderer ’stå mål med’-kravet og ’frihed og folkestyre’-kravet. I forbindelse med
stå mål med-kravet gælder de fagområder, der almindeligvis tilbydes i folkeskolen, det vil sige det humanistiske fagområde,
det naturfaglige område og det praktiske/musiske fagområde. De hidtil gældende regler formuleret i bekendtgørelsen for
skærpet tilsyn med undervisningen med en fri grundskole har ikke inddraget de obligatoriske emner – sundheds-, seksu-
alundervisning og familiekundskab, færdselslære samt uddannelse og job – i vurderingen af, om skolens faglige tilbud er i
overensstemmelse med stå mål med kravet.
I et skærpet tilsyn og tilsyn med ’frihed og folkestyre’-kravet vil tilsynet ikke være en anledning til ensretning eller sinde-
lagskontrol. En fri skoles forudsætning er fortsat, at skolen kan være en holdningsskole med et værdigrundlag, der indgår
i skolens samlede virke.
I styrkelse af det skærpede tilsyn vil tilsynet fremadrettet inddrage fagene dansk, dansk som andetsprog, historie og sam-
fundsfag i forhold til ’frihed og folkestyre’-kravet i det omfang, det tilbydes på den konkrete skole. Det er en forudsætning
for en fri grundskole, at der ikke er krav om at tilbyde de angivne fag særskilt. Ligeledes er det ikke et krav, at alle
skoler skal tilbyder dansk som andetsprog.
Tilsynet vil få mulighed for at vurdere elevernes faglighed og kompetencer i fagene. Det vil gælde undervisningens faglige
kvalitet samt elementer i frihed og folkestyre, fx elevernes forudsætninger for at fortsætte i et uddannelsesforløb efter deres
10
 L 36 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672613_0011.png
Sagsnr.: 007.783.351
grundskoleforløb, deres kendskab til og viden om et samfund som det danske med rettigheder, pligter, muligheder og en
historisk forankring i et demokratisk samfund.
I lovbemærkningerne fremgår det, at undervisningen i det obligatoriske emne sundheds - og seksualundervisning og fami-
liekundskab indgår, samt at de øvrige fag og obligatoriske emner også vil indgå i styrelsens tilsyn med frihed og folkestyre-
kravet i det omfang, det er relevant. Emnerne uddannelse og job og færdselslære må anses for ofte at være relevante paral-
lelt med sundheds- seksualundervisning og familiekundskab.
2.2.6. Undersøgelse af elevvandringer
Frie Skolers Lærerforening finder, at undersøgelsen med elevvandringer bærer præg af mistillid, og en
hel skolesektor bør ikke mistænkeliggøres, hvis der kun er mistanke til enkelte.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at det følger af forståelsespapir om delaftale af 10. maj
2016, at der skal foretages en undersøgelse af tælleregler og udskrivning af elever kort tid før prøveaflæggelse for af få
afdækket, om skolerne spekulerer i tællereglerne for at opnå højere statstilskud eller udskriver elever med et fagligt dårligt
resultat med henblik på et højere samlet fagligt resultat.
2.3. Skærpelse af ordningen med certificerede tilsynsførende
Dansk Friskoleforening anbefaler, at skolerne får 12 måneder til at finde en ny tilsynsførende, hvis den
hidtidige tilsynsførende ikke lever op til de skærpede krav i lovforslaget. Dette skulle sikre, at skolerne
kan afholde det nye valg i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Af hensyn til den allerede
valgte tilsynsførende påpeger foreningen, at det bør fremgå, hvornår loven træder i kraft i forhold til
anciennitet. Endvidere bør det være muligt for en tilsynsførende, der har været valgt gennem en årræk-
ke, at kunne fortsætte eller blive genvalgt efter bestemmelserne i lovændringen. I den forbindelse fore-
slår foreningen, at det skal gælde fra og med skoleåret, der starter i august 2017.
Danmark Privatskoleforening anbefaler i alle forhold vedrørende valg af en ny tilsynsførende, at der
indføres en overgangsordning, således at skolerne får til udgangen af 2017 mht. at vælge en ny tilsynsfø-
rende. Foreningen foreslår en række ændringer af certificeringsuddannelsen.
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig påpeger, at foreningen fortsat ønsker at have
mulighed for, at Schulrat varetager tilsynet, såfremt forældrene vælger vedkommende. Den foreslåede
valgperiode på to år er for foreningen intet problem. Foreningen anmoder om dispensation fra karens-
perioden på 5 år og begrænsningen af den samlede tilsynsperiode med 6 år i et tidsrum på 11 år med
henvisning til, at de nævnte ændringer ville medføre en betydelig forandring for tilsynet med de 14 sko-
ler.
Danske Skoleelever finder det positivt, at der nu gøres en indsats for at sikre uafhængighed og uvildig-
hed mellem skolen og den tilsynsførende.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at der med aftalen af 18. marts 2016 om styrkelse af kva-
liteten på frie grundskoler kun ændres i uddannelsen af de certificerede tilsynsførende vedrørende vigtigheden af den tilsyns-
førendes uvildighed og om frihed og folkestyre og i det kortere uddannelsesforløb, der sikrer mulighed for gencertificering.
11
 L 36 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672613_0012.png
Sagsnr.: 007.783.351
Forslaget ændres, således at en tilsynsførende højst kan vælges for en periode på to år, udvidelsen af personkredsen, der
ikke kan vælges som tilsynsførende, og at en tilsynsførende inden for en periode på højst 11 år kan fungere på den samme
skole i seks år, træder i kraft ved udgangen af 2017. Med hensyn til det sidstnævnte forslag indebærer det, at en tilsynsfø-
rende, som fx har været valgt i 6 år, ikke kan fortsætte på den samme skole efter udgangen af 2017. Endvidere ændres
forslaget, således at Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswigs anmodning om dispensation imødekommes ved
at det tilføjes i den foreslåede § 9 b, stk. 4, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling i helt særlige tilfælde kan
fravige reglen om, at den tilsynsførende inden for en periode på 11 år højst kan fungere i seks år i alt på skolen. Det
foreslås i øvrigt, at det indarbejdes i lovbemærkningerne, at den allerede foreslåede undtagelsesmulighed i den foreslåede § 9
b, stk. 5, om, at en tilsynsførende ikke kan fortsætte på en skole, som har fået et påbud som følge et at skærpet tilsyn
med frihed og folkestyre, bl.a. er påtænkt de tyske mindretalsskoler. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil dog for så
vidt angår de tyske mindretalsskoler for en periode følge den tilsynsførendes arbejde tættere med henblik på at sikre, at den
tilsynsførende fremadrettet ikke fører et mangelfuldt tilsyn.
2.4. Donationer til skolen
Dansk Friskoleforening går ind for øget åbenhed og finder det fint, at donationer over 20.000 kr. skal
offentliggøres på skolens hjemmeside og i skolens regnskab. Men denne tilsynsopgave bør foretages af
skolens revisor og indarbejdes i regnskabsbekendtgørelsen, idet foreningen finder, at det ligger langt fra
den tilsynsførendes pædagogiske tilsynsopgaver.
Foreningen af Kristne Friskoler er imod, at pædagogisk personale sættes til at udføre revisorarbejde, når
den tilsynsførende skal oplyse om donationer i tilsynserklæringen. Endvidere anfører foreningen, at det
kan blive svært at rekruttere nye tilsynsførende, når deres opgaveportefølje udvides med opgaver, som
de ikke har fagligt belæg for at kunne stå inde for.
Danmarks Privatskoleforening anfører, at tilsyn med donationer bør være en revisoropgave, da skolens
revisor har langt bedre forudsætninger for at føre det tilsyn.
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig anfører, at på vegne af det tyske mindretal og på
foreningens vegne er det et vigtigt politisk anliggende, at donationer fra Tyskland og deltstaten Schles-
wig-Holstein ikke yderligere fremhæves, end det i dag er tilfældet i regnskabsaflæggelsen. Det samme
gør sig gældende med hensyn til offentliggørelse af donationer på skolens hjemmeside og oplysning om
donationer i tilsynserklæringen.
Frie Skolers Lærerforening finder det overflødigt, at en oftest ikke-økonomisagkyndig tilsynsførende
skal undersøge donationer, da disse allerede fremgår af regnskabet, og skolens revisor er ansvarlig over
for ministeriet.
Datatilsynet savner overvejelser om forholdet til persondataloven og databeskyttelsesdirektivet, når den
tilsynsførende skal oplyse om donationer i tilsynserklæringen, og skolen skal offentliggøre oplysninger
på sin hjemmeside om donatorer og donationer.
Danske Skoleelever støtter de foreslåede ændringer og tilføjer, at det bør overvejes, at beløbsgrænsen
for donationer ændres fra 20.000 kr. til 10.000 kr. for at sikre yderligere åbenhed.
12
 L 36 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672613_0013.png
Sagsnr.: 007.783.351
Grundtvigsk Forum finder ikke, at det kan være den tilsynsførendes opgave at føre tilsyn med donatio-
ner, da pågældende har til opgave at sikre det pædagogiske og værdimæssige formål. Det økonomiske
ansvar må ligge hos revisor.
Luthersk Mission på vegne af 16 kirker og kirkelige organisationer finder det urimeligt, at skolens til-
synsførende, som har til opgave at vurdere skolens undervisning, nu skal indberette økonomiske for-
hold. Den opgave har skolen en revisor til.
Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark tilslutter sig ovennævnte bemærkning fra Luthersk Mis-
sion.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at det ikke er hensigten med lovforslaget, at den tilsynsfø-
rende skal have yderligere opgaver med donationer som fx kontrol af regnskaber og bankkonti. Men det kan være relevant
for den tilsynsførende at have kendskab til evt. donationer til skolen i forbindelse med det pædagogiske tilsyn med overhol-
delse af bl.a. kravet om frihed og folkestyre.
For så vidt angår de tilskud, som tyske mindretalsskoler modtager fra den tyske stat og delstaten Schleswig-Holstein, må
det formodes, at oplysninger herom allerede er offentligt tilgængeligt i fx tyske finanslove eller lignende. Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling finder derfor ikke, at der er grundlag for at undtage disse skoler fra kravet om offent-
liggørelse af donationer.
Persondataloven og databeskyttelsesdirektivet vedrører alene personoplysninger, dvs. hvor donationen er givet af en fysisk
person og ikke af en juridisk person som fx en forening, en fond eller et selskab. Datatilsynets bemærkninger har givet
anledning til en præcisering af lovforslagets bemærkninger med hensyn til donationer fra fysiske personer.
2.5. Befordringstilskud for elever i 8. klasse, som deltager i introduktionskurser til ungdoms-
uddannelser, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, be-
skæftigelse mv.
Dansk Friskoleforening er tilfreds med denne mulighed for befordringstilskud til elever i 8. klasse.
Frie Skolers Lærerforening er enig i forslaget.
Efterskoleforeningen er meget tilfreds med forslaget.
2.6. Justering af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fag-
skoler som følge af forenklingen af Fælles Mål i folkeskoleloven
Dansk Friskoleforening bakker op om denne ændring, da det giver en korrekt betydning.
Frie Skolers Lærerforening er enig i forslaget.
13