Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 34 Bilag 1
Offentligt
1679071_0001.png
NOTAT
September 2016
Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om
vandplanlægning og forskellige andre love
Udkast til Forslag til lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love
blev sendt i ekstern høring den 2. juni 2016 med frist for at afgive høringssvar den 29. juni
2016.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har modtaget i alt 6 eksterne høringssvar.
I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter i høringssvarene og Miljø- og
Fødevareministeriets kommentarer hertil i
kursiv.
Høringssvarene er kun gengivet i
hovedtræk. For en nærmere uddybning henvises til de enkelte høringssvar.
Bæredygtigt Landbrug (BL)
BL ser meget positivt på, at vandløb med oplande under 10 km
2
nu skal vurderes. Foreningen
er meget opmærksom på denne proces, idet foreningen finder, at det altovervejende
udgangspunkt bør være, at oplande under 10 km
2
ikke bør medtages i vandområdeplanerne.
BL finder, at korrekt klassifikation er en afgørende forudsætning for korrekt implementering
af vandrammedirektivet. BL bemærker i den forbindelse, at der i Danmark stadig medtages
helt små vandløb med et opland på under 10 km
2
og ikke kun betydelige vandområder med
opland på over 10 km
2
, som vandrammedirektivets vejledning foreskriver. Foreningen finder,
at konsekvensen af dette er, at vandløbsindsatsen bliver langt mere omfattende, og dermed
langt mere byrdefuld for landbruget, end hvis vandrammedirektivets forskrifter var fulgt.
BL finder, at vandrådene er en afgørende forudsætning for at sikre kvalitet i
vandområdeplanerne. Foreningen påpeger, at det er helt afgørende, at Miljø- og
Fødevareministeriet holder fokus på, at vandrådene involveres, og at der lyttes til bredejerne,
der for det meste er landmænd. BL bemærker, at vandrådene ikke nødvendigvis afspejler
fordelingen blandt lodsejere, dvs. dem, der rent faktisk er bredejere. Foreningen finder, at
der er en overvægt af organisationer og personer, der ikke har nogen ejermæssig interesse.
Foreningen opfordrer derfor til, at det i lovforslaget præciseres, at bredejerne skal have ret til
at komme med en samlet og fælles udtalelse, også selv om det er en mindretalsudtalelse.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, for så vidt angår involvering af vandrådene, at
ministeriet forudsætter, at sekretariatskommunerne sikrer, at vandrådene reelt inddrages i
arbejdet.
For så vidt angår medlemmerne af vandråd, herunder vægtningen af
vandrådsmedlemmer, der ikke har nogen ejermæssig interesse, forventer Miljø- og
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 20 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.svana.dk
 L 34 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1679071_0002.png
Fødevareministeriet, at der, således som det også var tilfældet ved nedsættelsen af de første
vandråd, vil være en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager
forskellige interesser i forhold til vandplanlægning. For så vidt angår mulighed for
mindretalsudtalelser bemærker ministeriet, at lodsejere – og andre – altid har mulighed
for at henvende sig til ministeriet, hvis de har bemærkninger til afgrænsning af vandløb
eller andet. Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke anledning til at indarbejde en
bestemmelse herom i loven.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF)
DSF bemærker, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at lovforslaget, der er en
opfølgning på Fødevare- og landbrugspakken, vil give miljø- og fødevareministeren mulighed
for ved bekendtgørelser at forpligte kommunerne til at under inddrageles af vandråd at
vurdere afgrænsning af vandområder og bidrage til kvalificering af udpegningen af kunstige
og stærkt modificerede vandområder. Med henvisning til denne tekst gør DSF opmærksom
på, at der i Fødevare- og landbrugspakken om udpegningen af kunstige og stærkt
modificerede vandområder står:
vandrådene kan desuden kvalificere.
DSF anbefaler
ministeren ikke at anvende denne mulighed, idet medlemmerne af vandrådene ikke vil kunne
opnå den fornødne viden til denne opgave.
DSF er af den opfattelse, at der er vandløb, som burde være med i vandområdeplanerne, men
som ikke er med. Foreningen påpeger, at der i amternes regionplaner var langt flere
fiskevandsmålsatte vandløb, og at det nu bør sikres, at disse ”glemte” vandløb vurderes i
vandrådene på lige fod med type 1 vandløbene.
DSF finder, at det må vurderes, om der i vandrådene er lokalkendskab til vandløb, som ikke
kom med ved udpegningen af de 19.000 km vandløb, men som nu kan inddrages og være
med i vurderingen. Foreningen finder ikke, at lovforslagets § 1, nr. 10 (nu nr. 12) vil være
understøttende for gennemførelse af en indsats til beskyttelse af vandmiljøet, hvis ikke dette
sker. Forbundet finder, at lovforslaget vil være et skridt i retning af forringelse af
vandmiljøet, hvis vandrådene udelukkende skal bruge dialog og lokalkendskab til at fjerne
vandløb fra vandområdeplanerne.
Miljø- og Fødevareministeriet forventer ikke, at medlemmerne af vandrådene møder frem
med stor faglig viden på området. Medlemmernes rolle er først og fremmest at bidrage med
deres lokalkendskab. Det forudsættes, at kommunerne leverer den fornødne faglige viden.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslaget alene indeholder en bemyndigelse
for miljø- og fødevareministeren til at fastætte regler om kommuners og vandråds
varetagelse af visse opgaver i forbindelse med vandplanlægningen. Bemyndigelsen vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse, som fastsætter nærmere regler om, hvad kommuner og
vandråd skal beskæftige sig med. Derudover vil der, som det var tilfældet i 2014, blive
udarbejdet en ”vandrådspakke”, som nærmere vil beskrive den egentlig opgave for
kommuner og vandråd, og som kan betragtes som en værktøjskasse for kommunernes og
vandrådenes arbejde.
Danske Vandløb (DV)
DV konstaterer med glæde, at vandrådene ser ud til at skulle fortsætte, og at disse i
samarbejde med kommunerne skal se på vandløb med opland på under 10 km
2
. Foreningen
påpeger, at det bliver en meget stor opgave at få vurderet de mange vandløb i den
størrelseskategori, hvorfor det er væsentligt, at de opstillede værktøjer/kriterier, der skal
2
 L 34 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
vurderes ud fra, bliver entydige og nemme at gå til, således at kriterierne også kan anvendes
til at kvalificere udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb med opland på over
10 km
2
.
DV nævner forskellige kriterier, som man, ifølge foreningen, nemt kan anvende i vurderingen
af, om et vandløb skal udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret. Foreningen mener, at
de enkelte vandløbslav bør have kommunikationsadgang til vandrådene i denne proces, så de
kan være behjælpelige med klassificeringen af deres eget vandløb. I den forbindelse mener
foreningen, at bredejere og vandløbslav til det enkelte vandløb skal være høringsberettigede,
når vandløbene er blevet klassificeret, således at disse kan gøre indsigelse gældende, hvis de
er uenige i klassificeringen.
DV finder, at det er vigtigt, at det ved udarbejdelse af kriterier til lov om vandplanlægning,
hvor værktøjer/kriterier til udpegning af, hvilke vandløb der skal indgå i
vandområdeplanerne, fastlægges, at krav stilles og afvejes i forhold til vandrammedirektivet,
miljømålsloven og vandløbsloven. Foreningen opfordrer i den forbindelse Miljø- og
Fødevareministeriet til snarest at iværksætte en nødvendig revision af vandløbsloven samt
relaterede love, da de pågående samfunds- og klimaforandringer kræver planlægning og
udbygning af vandløbenes vandafledning. For at undgå fremtidige tabsgivende
oversvømmelser af byer og jordbrug mener DV, at en revideret vandløbslov bør pålægge
kommunerne at indregne behovet for den fremtidige vandafledningskapacitet i
vandløbsregulativerne.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslaget alene indeholder en bemyndigelse
for miljø- og fødevareministeren til at fastætte regler om kommuners og vandråds
varetagelse af visse opgaver i forbindelse med vandplanlægningen. Bemyndigelsen vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse, som fastsætter nærmere regler om, hvad kommuner og
vandråd skal beskæftige sig med. Derudover vil der, som det var tilfældet i 2014, blive
udarbejdet en ”vandrådspakke”, som nærmere vil beskrive den egentlig opgave for
kommuner og vandråd, og som kan betragtes som en værktøjskasse for kommunernes og
vandrådenes arbejde.
En revision af vandløbsloven ligger uden for formålet med nærværende lovforslag.
Friluftsrådet (FR)
FR er generelt bekymret for den del af aftalen om landbrugspakken, der angår revurderingen
af vandløb i vandområdeplanerne med et opland på under 10 km
2
. Friluftsrådet er bekymret
for, om der vil blive udtaget mange af de små vandløb, som stadig spiller en væsentlig rolle
for den overordnede vandkvalitet- og dermed naturkvalitet – i Danmark.
FR bemærker, at mange års arbejde for at sikre vandkvalitet og fiskebestande vil være spildt,
hvis der udtages mange vandløb fra vandområdeplanerne. Rådet bemærker endvidere, at
kvaliteten i vandløb, søer og kystnære farvande er af stor betydning for friluftslivet.
Endelig bemærker FR, at det er vigtigt for rådet, at sammensætningen i vandrådene afspejler
vandområdernes brede interesser.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslaget alene indeholder en bemyndigelse
for miljø- og fødevareministeren til at fastætte regler om kommuners og vandråds
varetagelse af visse opgaver i forbindelse med vandplanlægningen. Bemyndigelsen vil blive
3
 L 34 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
udmøntet i en bekendtgørelse, som fastsætter nærmere regler om, hvad kommuner og
vandråd skal beskæftige sig med. Derudover vil der, som det var tilfældet i 2014, blive
udarbejdet en ”vandrådspakke”, som nærmere vil beskrive den egentlig opgave for
kommuner og vandråd, og som kan betragtes som en værktøjskasse for kommunernes og
vandrådenes arbejde.
Ministeriet forventer at der, således som det også var tilfældet ved nedsættelsen af de første
vandråd, vil være en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager
forskellige interesser i forhold til vandplanlægning.
KL
KL hilser det velkomment, at kommunerne tiltænkes en større rolle i statens arbejde med
vandområdeplanerne. KL er ligeledes tilfreds med, at vandrådene fortsat har en rådgivende
funktion i forhold til kommunerne.
KL nævner, at rammerne for kommunernes opgave med udarbejdelse af hele eller dele af
indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger er klart beskrevet i lov om
vandplanlægning § 22, stk. 3. KL konstaterer, at lovforslaget ikke på tilsvarende vis
rammesætter de nye opgaver. KL forudsætter, at rammerne for den aktuelle opgave nærmere
fastsættes i den bekendtgørelse, som nævnes i lovforslagets bemærkninger. I den forbindelse
minder KL om, at evalueringen af vandrådenes arbejde fremhæver de klare rammer for
arbejdet.
KL bemærker endvidere, at der i lovbemærkningerne henvises til Fødevare- og
landbrugspakken. KL har noteret sig, at Fødevare- og landbrugspakken omtaler to opgaver:
en opgave, der bliver stillet til kommunerne, samt en anden opgave, som kommunerne kan
løse. KL finder, at dette skel mellem en forpligtende opgave og en kan-opgave er mindre klart
i lovbemærkningerne. Dette rejser for KL nogle afgørende forudsætninger, herunder bl.a. at
der stilles faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede til rådighed for
kommunerne, og at der sættes helt klare rammer for kommunernes mulighed for at bidrage
til kvalificering af kunstige og stærkt modificerede vandområder.
Endelig bemærker KL, at vandrådene til den aktuelle opgave bør genetableres i de hidtidige
hovedvandoplande.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslaget alene indeholder en bemyndigelse
for miljø- og fødevareministeren til at fastætte regler om kommuners og vandråds
varetagelse af visse opgaver i forbindelse med vandplanlægningen. Bemyndigelsen vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse, som fastsætter nærmere regler om, hvad kommuner og
vandråd skal beskæftige sig med. Derudover vil der, som det var tilfældet i 2014, blive
udarbejdet en ”vandrådspakke”, som nærmere vil beskrive den egentlig opgave for
kommuner og vandråd, og som kan betragtes som en værktøjskasse for kommunernes og
vandrådenes arbejde.
Det er forventningen, at der ligesom i 2014 vil blive etableret vandråd i alle 23
hovedvandoplande.
Både bekendtgørelse og ”vandrådspakke” vil blive forhandlet med KL.
4
 L 34 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Landbrug & Fødevarer (L&F)
L&F finder det positivt, at der lægges op til yderligere borgerinddragelse i forbindelse med
vandplanlægningen.
L&F bemærker, at værdien af vandrådene i høj grad kommer til at bero på den efterfølgende
bekendtgørelse, samt hvilke kriterier vurderingerne skal foretages på baggrund af.
Foreningen finder, at det, hvis formålet med den politiske aftale om en Fødevare- og
landbrugspakke skal opfyldes, kræver, at der er klare og entydige kriterier, så vandrådenes
arbejde kommer til at bestå af en kvalificeringsøvelse, hvor lokal viden kan bringes i spil. L&F
finder det endvidere centralt, at der sker en udlugning af de vandløb, der har stor
afvandingsmæssig betydning og ringe miljøpotentiale.
L&F finder, at det er udmærket, at bemyndigelsen i loven også gælder til at kunne nedsætte
og anvende vandråd til andre opgaver end dem, der pt. er fokus på i forhold til
vandplanlægningen.
L&F bemærker, at det, på baggrund af lovudkastet, er forventningen, at der principielt
etableres 23 nye vandråd. L&F finder, at det er udmærket, så længe det ikke betyder, at det
ikke vil være muligt at videreføre de tidligere vandråd med uændret bemanding, hvis der
lokalt er ønske om dette.
Endelig bemærker L&F, at det vil afhænge af den endelige opsætning af arbejdet, hvorvidt 23
vandråd er det rigtige antal. Foreningen forventer, at der nok vil være behov for at inddrage
lokal viden og ekspertise på et så detaljeret niveau, at 23 enheder ikke rækker. Foreningen
påpeger, at dette kan håndteres ved at operere med undergrupper.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslaget alene indeholder en bemyndigelse
for miljø- og fødevareministeren til at fastætte regler om kommuners og vandråds
varetagelse af visse opgaver i forbindelse med vandplanlægningen. Bemyndigelsen vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse, som fastsætter nærmere regler om, hvad kommuner og
vandråd skal beskæftige sig med. Derudover vil der, som det var tilfældet i 2014, blive
udarbejdet en ”vandrådspakke”, som nærmere vil beskrive den egentlig opgave for
kommuner og vandråd, og som kan betragtes som en værktøjskasse for kommunernes og
vandrådenes arbejde.
Det er forventningen, at der ligesom i 2014 vil blive etableret vandråd i alle 23
hovedvandoplande. I særlige tilfælde vil det kunne tillades, at der oprettes mere end ét
vandråd i et hovedvandopland. Og som tidligere vil der ikke være noget til hinder for, at
rådene opererer med undergrupper.
5