Finansudvalget 2016-17
L 33
Offentligt
1692216_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. november 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det
Miljøøkonomiske Råd (L 33) af 18. november 2016 stillet efter
ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Hvilke specifikke faktorer bag udviklingen i produktivitet vil de økonomiske vis-
mænd (formandskabet) have fokus/måle på, og påtænker regeringen at stille
et krav til de økonomiske vismænd der sikrer, at de inddrager andre relevante
parter (eksperter) i udviklingen af deres analyser? I forbindelse hermed bedes
ministeren oplyse hvad formålet er med de løbende produktivitetsanalyser og
hvad de løbende produktivitetsvurderinger skal bruges til.
Svar
Formandskabet får med lovforslaget til opgave at overvåge produktivitetsudvik-
lingen i dansk økonomi, analysere faktorer bag udviklingen i produktivitet og
konkurrenceevne, komme med konkrete anbefalinger, der kan fremme produkti-
vitetsudviklingen, samt foretage effektvurderinger af produktivitetsfremmende
tiltag.
Formandskabet skal i sit virke fungere uafhængigt. Det indebærer også, at for-
mandskabet selv skal vælge de konkrete analyseområder inden for den overordne-
de opgaveformulering. Formandskabet kan i sit arbejde indhente bidrag fra ek-
sperter og andre institutioner samt konsultere relevante interessenter, fx arbejds-
markedets parter. Formandskabet har dog ansvaret for analyserne og anbefalin-
gerne og skal i alle tilfælde være objektivt, neutralt og fungere fuldt ud uafhængigt.
Anbefalinger fra formandskabet til nye tiltag, der kan øge produktiviteten og
vækstpotentialet, skal generelt bidrage til at kvalificere diskussionen om produkti-
vitet og velstand på samme måde, som Det Økonomiske Råds rapporter generelt
bidrager til den økonomisk-politiske debat i Danmark.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 33 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke specifikke faktorer bag udviklingen i produktivitet de økonomiske vismænd vil have fokus/mål på, til finansministeren
Side 2 af 2
Regeringen vil konkret vurdere forslag fra formandskabet i forbindelse med arbej-
det med at indfri vækstmålsætningen i regeringens helhedsplan på 65 mia. kr. frem
mod 2025. En stigende produktivitet er væsentlig, hvis Danmark skal fastholde sin
position som et af verdens rigeste lande og fortsat sikre vellønnede job i den pri-
vate sektor. Set over en længere årrække er produktivitet den primære drivkraft
bag vækst og velstand.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister