L 33 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Finansudvalget 2016-17
L 33 Bilag 1
Offentligt

Notat

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det

Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkono-

miske Råd har været i høring.

Lovforslaget har været sendt i høring i 22 myndigheder og organisationer. Endvi-

dere har lovforslaget været offentliggjort på Høringsportalen.

Finansministeriet har modtaget 10 høringssvar, hvoraf 9 indeholder bemærknin-

ger til lovforslaget.

1. Generelle bemærkninger

De afgivne høringssvar er generelt positive over for etableringen af et produktivi-

tetsråd i regi af Det Økonomiske Råds formandskab.

Lovforslaget lægger også op til en justering af sammensætningen af Det Økono-

miske Råd. I de afgivne høringsvar afvises ikke repræsentation af tænketanke, men

der er også andre ønsker til repræsentation.

Endelig er der tilslutning til en formalisering af følg eller forklar-princippet.

2. Konkrete bemærkninger

Til lovforslagets § 1 nr. 1 og nr. 5 angående vurderingen af finanspolitikken

Formandskabet for De Økonomiske Råd finder det meget relevant at ændre for-

muleringerne i loven, så det klargøres – og i overensstemmelse med praksis – at

det er formandskabet og ikke Det Økonomiske Råd, der vurderer målopfyldelsen

i finanspolitikken.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Til lovforslagets § 1, nr. 3 og nr. 4 angående sammensætningen af Det

Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Formandskabet for De Økonomiske Råd finder det relevant, at medlemmer af

Det Økonomiske Råd (og Det Miljøøkonomiske Råd) repræsenterer relevante og

vægtige institutioner i det danske samfund, og at medlemmernes bidrag bygger på

faglig indsigt. Formandskabet opfordrer dog til, at det nøje overvejes, om tænke-

tanke skal indskrives i medlemskredsen for De Økonomiske Råd ved navns næv-

3. november 2016

KØP/FRA

L 33 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 2 af 5

nelse. Formandskabet forslår som et alternativt, at AE skrives ud af loven, og at

de repræsenterede arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer hver

udpeger én tænketank. Alternativt foreslår formandskabet, at Folketingets præsi-

dium kan udpege de to relevante tænketanke.

Dansk Byggeri støtter, at CEPOS bliver medlem af Det Økonomiske Råd.

DA kan principielt ikke støtte, at CEPOS tildeles en arbejdsgiverplads, og peger

på, at den vakante plads bliver givet til TEKNIQ Installatørernes Organisation.

Dansk Energi udtrykker ønsker om at blive tildelt selvstændig indstillingsret til et

medlem af Det Miljøøkonomiske Råd med henvisning til de seneste 16-17 års

udvikling inden for energibranchen. I dag har Dansk Energi fælles indstillingsret

sammen med Dansk Fjernvarme, Dansk Vand- og Spillevandsforening (DAVA)

og Dansk Affaldsforening (fusion af RenoSam og Affald Danmark).

Kommentar:

Med lovforslaget lægges der op til et tilvalg (af CEPOS), og ikke et fravalg (af AE). Begge

tænketanke lever op til kravet om at være vægtige institutioner, der kan bidrage med egen faglige

indsigt. CEPOS er veletableret debattør i den økonomisk-politiske debat og kan ses som en

naturlig pendant til AE. De to tænketanke har med hver deres ideologiske udgangspunkt en

fremtrædende plads i den økonomisk-politiske debat, og det er forventningen af repræsentation af

begge tænketanke vil kunne styrke debatten i Det Økonomiske Råd.

Det Økonomiske Råd har gennem tiderne været domineret af repræsentanter for de vigtigste

erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, men som det er beskrevet i lovforslaget har den øko-

nomiske debat ændret karakter, og det gør det naturligt, at tænketanke med tilstrækkelig bredde

og faglighed kan sidde i Det Økonomiske Råd. Høringssvar modsætter sig ikke dette, men peger

på, at udpegningen eventuelt kan ske på en anden måde. Det er i den forbindelse ikke oplagt, at

tænketanke skal udpeges af arbejdsmarkeders parter. AE må i den forbindelse betragtes som en

del af fagbevægelsens repræsentation i Det Økonomiske Råd, men CEPOS er ikke organisato-

risk forankret hos arbejdsgiversiden i Det Økonomiske Råd. Det er heller ikke oplagt, at Fol-

ketingets præsidium ville være bedre til at vurdere tænketankes faglighed og betydning i den øko-

nomisk-politiske debat. Derfor fastholdes det at indskrive de repræsenterede tænketanke direkte

i loven. Hvis disse tænketanke over tid skulle vise sig at ændre fokus, blive mindre fagligt funde-

ret eller andet, der kunne sætte spørgsmålstegn ved deres repræsentation, måtte det indgå i fremti-

dige overvejelser af sammensætningen.

Den ledige plads i Det Økonomiske Råd skyldes, at HTS Handel, Transport og Service ikke

længere eksisterer som organisation. Pladsen har stået tom siden 2008, og der har ikke tidligere

været udtrykt ønske om at besætte pladsen med en anden arbejdsgiverorganisation. DA’s forslag

indebærer, at arbejdsgiverrepræsentationen vil blive udvidet med TEKNIQ. Regeringen finder, at

CEPOS fylder mere i den offentlige debat, og fastholder, at den ledige plads gives til CEPOS.

Med hensyn til Dansk Energis anmodning om at få selvstændig indstillingsret til en plads i Det

Miljøøkonomiske Råd vil regeringen overveje dette i den videre proces.

L 33 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 3 af 5

Til lovforslagets § 1, nr. 5 angående overvågning af produktivitetsudviklin-

gen.

Formandskabet for De Økonomiske Råd er indstillet på at løfte opgaven vedrø-

rende produktivitetsovervågning, men bemærker, at metodegrundlaget vedrørende

effektvurderinger af produktivitetsfremmende forslag ikke er så veludbygget.

Akademikerne fremhæver forskning, udvikling og uddannelse som nogle af de

primære drivkræfter bag produktivitetsudviklingen. Akademikerne ønsker, at ek-

sperter inddrages, herunder den viden om løndannelsen, som arbejdsmarkedets

parter sidder med.

Danske Regioner foreslår, at der i lovforslaget tilføjes en formulering, der sikrer,

at effektmål inddrages som supplement til de traditionelle produktivitetsopgørel-

ser både når det gælder overvågning, analyser samt fremadrettede tiltag.

LO og FTF er generelt positiv over for, at opgaven placeres hos Det Økonomiske

Råd. LO og FTF bemærker, at arbejdet forankres i formandskabet for at sikre

uafhængighed, men opfordrer til et rådets medlemmer inddrages i arbejdet for at

sikre input til analyser.

Dansk Byggeri bakker op om det skærpede og vedvarende fokus på produktivitet

og opfordrer til, at formandskabets produktivitetsanalyser og anbefalinger bliver

genstand for debat i Det Økonomiske Råd.

KL bemærker, at det har stor værdi, at centrale parter kan mødes og føre en faglig

diskussion, og opfordrer på den baggrund til, at Produktivitetsrådets årlige rappor-

ter gøres til genstand til diskussion i Det Økonomiske Råd.

Kommentar:

Formandskabet får tilført opgave vedrørende overvågning af produktivitetsudviklingen, blandt

andet fordi de i forvejen har stor ekspertise i at udføre økonomiske og statistiske analyser af høj

kvalitet. Heri ligger også en forventning om, at formandskabet kan bidrage med metodeudvikling

på området.

Det bemærkes i den forbindelse, at valget af konkrete analyseområder fastlægges af formandska-

bet. Effektvurderinger er en del af den overordnede opgavebeskrivelse og heri indgår også mulig-

heden for at beskæftige sig med effektmål i forhold til den offentlige sektors produktion.

Med hensyn til at inddrage andre eksperter fremgår det som en mulighed i bemærkningerne til

lovforslaget, herunder i forhold til arbejdsmarkedets parter. Det fremgår også i bemærkningerne,

at formandskabet skal respektere den rolle, som arbejdsmarkedets parter har i forhold til løn-

dannelsesprocessen.

Med lovforslaget styrkes rammerne for analyser og vurderinger af produktivitetsudviklingen, men

begrænser ikke Det Økonomiske Råds opgaver og hidtidige funktion. Det vil således være na-

L 33 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 4 af 5

turligt, at forskellige emner vedrørende produktivitet fortsat drøftes i Det Økonomiske Råd, og

formandskabet vil også have mulighed for at lade analyser indgå i de sædvanlige rapporter til Det

Økonomiske Råd, men vil dog skulle publicere analyserne og anbefalingerne i en årlig offentligt

tilgængelig rapport.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Til lovforslagets § 1 nr. 6 om følg eller forklar-princippet

Formandskabet for De Økonomiske Råd finder det meget relevant, at der indfø-

res en formel følg-eller-forklar-forpligtelse i relation til formandskabets finanspoli-

tiske vurderinger og anbefalinger. Formandskabet er derimod ikke enig i, at denne

forpligtelse skal begrænses til vurderinger relateret til budgetlovens korrektions-

mekanisme og bestemmelser om exceptionelle omstændigheder. Formandskabet

foreslår derfor, at den formelle følg-eller-forklar-forpligtelse bør gælde alle ele-

menter af formandskabets overvågning af finanspolitikken i medfør af lovforsla-

gets § 3 stk. 5.

Akademikerne mener, at introduktionen af et følg-eller-forklar-princip kan styrke

åbenheden om Finansministeriets vurdering af den finanspolitiske situation, samt

om hvilke beregningstekniske forudsætninger der ligger til grund for deres vurde-

ringer af forskellige politiktiltag.

Kommentar:

De lande, der deltager i finanspagten, herunder Danmark, er forpligtet til at efterleve et følg-eller-

forklar-princip for de vurderinger fra de nationale finanspolitiske råd (i Danmark DØR), som

vedrører de respektive nationale budgetloves korrektionsmekanismer og bestemmelser om excepti-

onelle omstændigheder. Det er denne konkrete forpligtelse, der nu lægges op til at formalisere og

lovfæste med lovforslaget med henblik på at bringe dansk lov i overensstemmelse med finanspag-

ten. Lovforslagets § 1 stk. 6. er derfor afgrænset i overensstemmelse med finanspagtens krav,

således at den hverken indfører nye forpligtelser, udover hvad der allerede følger af finanspagten,

eller fører til ændring af nuværende praksis.

Lovforslaget ændrer altså ikke på den praksis, der længe har eksisteret, for, at regeringen helt

naturligt generelt udtaler sig om formandskabets vurderinger og anbefalinger – det gælder både

forhold vedrørende budgetloven og andre sager.

Det er desuden centralt for regeringen, at der er fuld gennemsigtighed i Finansministeriets regne-

metoder. Disse er allerede grundigt dokumenteret blandt andet på Finansministeriets hjemmeside.

Høringssvar giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

L 33 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 5 af 5

Følgende myndigheder og organisationer er blevet hørt:

De Økonomiske Råds formandskab, Erhvervs- og Vækstministeriet, KL, Danske

Regioner, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Landsorganisationen i Danmark, Akademikerne, DI, Håndværksrådet, Landbrug

& Fødevarer, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Finansrådet, FTF, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, særligt sagkyndig Torben M. Andersen, sær-

ligt sagkyndig Mette Ejrnæs og særligt sagkyndig Helena Skyt Nielsen samt Kon-

kurrencerådet og CEPOS.

Følgende myndigheder og organisationer har haft bemærkninger til lov-

forslaget:

Formandskabet for De Økonomiske Råd, Akademikerne, Danske Regioner,

Dansk Energi, LO, FTF, Dansk Byggeri, KL og DA.

Følgende har svaret, men havde ingen bemærkninger:

Erhvervs- og Vækstministeriet.