Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 31:

Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2016-2019.

Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 06.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Jeg kan ikke se en ordfører for Socialdemokratiet, så vi går til Dansk Folkepartis ordfører, Henrik Brodersen.

L 31 er jo et lovforslag om tilskud til Færøernes hjemmestyre, og jeg vil gerne starte med at sige, at vi i Dansk Folkeparti bakker op om lovforslaget, såfremt der findes flertal for det på Færøerne. Jeg kan forstå, at det er fremsat til første behandling i Lagtinget i dag, så vi er jo allerede godt på vej.

L 31 er for årene 2017, 2018 og 2019 med et fast beløb på 641,8 mio. kr. pr. år og med en lille tilretning for 2016. Hvor det tidligere var en 1-årig aftale, blev det i 2013 en 3-årig aftale mellem regeringen og Færøernes landsstyre for årene 2014-2016, som udløber lige om lidt, og som derfor skal genbehandles. Det, at det er en flerårig aftale, vil Dansk Folkeparti også gerne bakke op om, da det betyder, at både Færøerne og Danmark ved, hvad beløbet er fremadrettet. Færøerne kan således lægge et budget, og Danmark kan jo få det rigtige beløb sat af på finansloven. Selv om der ikke bør være penge imellem venner, glæder jeg mig over aftalen og ser den som endnu et tegn på samhørighed i rigsfællesskabet blandt meget andet. Dansk Folkeparti har den største tillid til, at bloktilskuddet også med denne aftale vil blive brugt på den bedste måde til gavn for det færøske samfund og befolkning.

Jeg skal ikke forlænge debatten yderligere, men bare glæde mig over, at tilskuddet ligger i en lov, så vi altid har mulighed for at diskutere, om tilskuddets størrelse er den rigtige, om det eventuelt skal sættes op i krisetider og ned, når det er til gavn for alle, sådan som det er blevet siden 1948. Tak for ordet.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Thomas Danielsen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg har ikke yderligere tekniske bemærkninger end dem, hr. Henrik Brodersen allerede har redegjort for, og da lovforslaget er udmøntet på baggrund af den aftale, som blev indgået mellem regeringen og landsstyret i april 2016, bakker Venstre naturligvis fuldt ud op om det.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Christian Juhl for Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Vi kan naturligvis godt bakke op om lovforslaget. Jeg vil dog gerne lige høre finansministeren, om han nu er sikker på, at han ikke betaler for meget til færingerne.

Jeg kan huske, at færingerne for godt og vel et år siden bad om ikke at få pristalsreguleret deres tilskud, så jeg vil gerne lige høre ministeren, om vi kan være sikre på, at det ikke er blevet pristalsreguleret i 2016. Der er jo ingen grund til at rutte med statens penge, hvis det er sådan, at Færøerne ikke har lyst til at få pengene.

Men ellers kan jeg sige, at jeg synes, at man fra 2017 skal tage en snak med færingerne og finde ud af, hvilken takt de vil have pengene i, sådan at der er fuld klarhed over tingene. Jeg synes, det er et tegn på styrke, at man siger: Vi vil kun have de penge, vi har brug for, og vi vil helst arbejde systematisk hen imod ikke at få tilskud fra Danmark. Det ser jeg som et skridt på vejen mod en større selvstændighed, og det kan jeg kun hilse velkommen. Det skal ethvert folk have ret til, som har lyst til det, og som har kapaciteten til det.

Vi kan stemme for.

Tak til ordføreren. Ingen har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det. Også tak for en god tur til de tilstedeværende medlemmer, der som jeg selv deltog i en udvalgstur til Færøerne her i august måned – ikke mindst tak til de to færøske medlemmer for behageligt værtskab. Det var en udvalgstur, hvor jeg mener at det fremgik helt tydeligt, at det færøske folk faktisk er et folk, der både kan og vil i øget grad klare sig selv. Og vi i Liberal Alliance mener også, at når Færøerne og for den sags skyld også Grønland bevæger sig hen imod en større uafhængighed, ja, så bør de også selv bære ansvaret for deres finanser og ikke finansieres af bloktilskud. Og derfor støtter vi også de fremlagte principper om at fastholde bloktilskuddet, som vel egentlig også var det, der lå til grund for den oprindelige aftale om bloktilskud med Færøerne. Og vi noterer os desuden, som andre også har gjort, at det er i overensstemmelse med den anmodning, der er kommet fra Færøerne. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i ordførerrækken, og det er fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. På vegne af hr. Roger Matthisen, som ikke er til stede i dag, vil jeg bare meddele, at vi i Alternativet stiller os positive over for lovforslaget. Vi er positivt stemt over for, at bloktilskuddet igen fastsættes nominelt, da det er et stærkt signal at sende om, at man arbejder målrettet mod selvstændighed.

Vi bakker også op om, at den politiske aftale er indgået sådan, at hvis den politiske situation ændrer sig på Færøerne, kan aftalen genforhandles før 2019.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre.

Også fra radikal side kan vi bakke op om lovforslaget. Det skyldes først og fremmest, at vi er helhjertede tilhængere af rigsfællesskabet og dermed også de økonomiske gensidige forpligtelser, der ligger i hele den konstruktion, som vi har, og at vi selvfølgelig også respekterer det færøske folks ønske om gradvis større økonomisk selvstændighed og derfor det nominelle princip.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Karsten Hønge, SF – som ikke er til stede. Så vi går videre til næste ordfører i ordførerrækken, som er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti kan naturligvis også støtte lovforslaget om det årlige bloktilskud til Færøerne. Jeg vil gerne lige knytte et par kommentarer til det.

Ud over det rent tekniske i lovforslaget, som er i orden, vil jeg gerne sige, at vi sådan set mener, at det her bloktilskud er småpenge, i forhold til hvor meget rigsfællesskabet betyder for os. Fra dansk side kan der være meget fokus på det her bloktilskud, og jeg ved, det vækker stor irritation på Færøerne, når man hører danskere henvise til bloktilskuddet, som om det skulle være en meget stor sag, som skulle gøre, at Færøerne sådan skulle rende rundt i stor taknemmelighed over for Danmark.

Det mener jeg ikke at man bør gøre på Færøerne. Når man sammenligner med eksempelvis størrelsen af den udligning, vi har i Danmark, synes jeg jo, det er fuldstændig naturligt, at vi også har en udligning i forhold til Færøerne. Vi har det solidariske princip, at vi mener, at det er rimeligt nok, at de dele af vores land, som har store indtægter, deler dem med de dele af vores land, som har mindre indtægter. Det bør også gælde inden for rigsfællesskabet, at når Danmark har større indtægter, end man har på Færøerne, så er det fuldstændig naturligt, at vi også deler det ud.

Man kan jo sammenligne med størrelsen på det bloktilskud, som Københavns Kommune modtager, som er meget, meget større end det, som Færøerne modtager. Det er der normalt ikke særlig mange danskere der ser noget problem i. Der er heller ikke særlig mange danskere, der ser et problem i, at der er kæmpestor udligning til de fattige kommuner i Danmark. I parentes bemærket synes jeg måske nok personligt, at udligningen er lige voldsom nok med en marginalbeskatning på 92 pct. Men generelt er vi jo tilhængere af, at vi fordeler vores velstand, og det gælder også i forhold til Færøerne.

Så det er helt naturligt, at der er det her bloktilskud. Det er kun ret og rimeligt. De her 641 mio. kr. må betragtes som et ret lille beløb. Derfor synes vi, det er helt naturligt, at vi også vedtager, at det fortsætter.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak. Jamen jeg blev rigtig glad under ordførerens indlæg, for det handlede jo om solidaritet, og det handlede om, at vi skal dele den velstand, der er, inden for rigsfællesskabet.

Så vil jeg bare høre, hvor vidtgående ordførerens sympati er for solidarisk fordeling. Er det også noget, der skal gælde inden for samfundet, det enkelte samfund? Vi har jo f.eks. lige fået dokumentation fra de økonomiske vismænd for, at de 10 pct. rigeste i det her land bare er blevet rigere i de sidste 25 år, mens de 10 pct. fattigste er blevet fattigere. Så udstrækker ordførerens hang til solidaritet sig så vidt, at han også mener, at de 10 pct. rigeste i det her land bør aflevere en større del af deres velstand til de 10 pct. fattigste?

Ordføreren.

Nej, det gør den ikke. Jeg mener ikke, vi skal have højere beskatning af de 10 pct. rigeste i Danmark, end vi allerede har. Jeg tror, det vil være Enhedslisten bekendt, at det ikke er konservativ politik, at vi eksempelvis skulle have millionærskatter eller højere topskat eller noget i den retning. Vi vil tværtimod gerne afskaffe den slags ting.

Så nej, så langt rækker min solidaritet ikke. Men vores solidaritet over for rigsfællesskabet og over for færingerne rækker meget, meget langt.

Hr. Finn Sørensen.

Jamen så takker jeg da bare for det usædvanlig klare svar, der gør, at jeg så føler mig hjemme igen.

Ordføreren.

Hr. Finn Sørensen er meget velkommen.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren.

Da det jo var sådan, at de foregående punkter, punkt 6 og punkt 7, gik usædvanlig stærkt, så tillader vi, at Socialdemokratiets ordfører får lov til at fremføre sin ordførertale nu.

Tak til formanden for fleksibilitet.

Da Færøudvalget var på rejse til Færøerne her for få måneder siden, fremgik det meget tydeligt fra Lagtingets formand, Aksel Johannesen, at det var Færøernes mening, at man ønskede, at statstilskuddet langsomt, men sikkert, skulle blive mindre og mindre for hvert år. Derfor er det jo rigtig fint, at vi kan stå her i dag og sige, at færingerne selv har ønsket at fastfryse eller fastholde det samme beløb, som blev givet sidste år, og det beløb ønsker de at holde fast i de kommende 4 år.

Så fra socialdemokratisk side kan vi naturligvis bakke op om, at færingerne igen får statstilskud på de 641,8 mio. kr. Der er ingen tvivl om, at de penge gør rigtig gavn på Færøerne, også selv om man kan sige, at det for færingerne på mange måder kører rigtig, rigtig godt. Færøerne er i klar erhvervsmæssig fremdrift, og det var en fornøjelse at opleve på vores rejse deroppe.

Så fuld opbakning fra Socialdemokratiets side.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og næste ordfører er hr. Magni Arge fra Tjóðveldi. Jeg håber, jeg har udtalt det korrekt.

Tak. Forslaget, vi behandler, L 31, går ud på at fastfryse tilskuddet til Færøerne på nominelt 641,8 mio. kr. i årene fra 2016 til og med 2019. Det er et resultat af både en forhandling mellem koalitionspartierne i Færøerne og derefter forhandling mellem den færøske regering og Finansministeriet i København.

Det er i de fleste færingers interesse, at vi får styrket vores økonomi, så vores velfærd fuldt ud betales med egne penge. Det animerer til en ansvarlig økonomisk politik både på kort og på langt sigt, og det reducerer risikoen for, at økonomien skævvrides af indtægter uden nogen form for produktiv substans. Fastfrysningen af bloktilskuddet er ikke bare et skridt i den rigtige retning, men også helt naturligt, når man tager i betragtning, at vores gennemsnitlige værdiskabelse er på linje med den danske og måske snart kommer til at overstige den.

Ethvert land bør bestræbe sig på at fjerne afhængighed og subsidier udefra og skabe en selvbærende økonomi. I Færøerne nærmer vi os denne realitet, da de færøske skatteydere nu betaler hen ved 90 pct. af den færøske finanslov og bloktilskuddet kun udgør godt 10 pct. I dansk målestok til gengæld betyder det, at tilskuddet til Færøerne udgør mindre end 1 promille af den danske finanslov.

Jeg synes selv, at vi på Færøerne skal sætte mere fart på sænkningen af bloktilskuddet. Men der skal som sagt også en politisk enighed til derhjemmefra.

Men jeg synes også, at Danmark kan bidrage aktivt til en hurtigere omstilling til en fuldt bæredygtig økonomi på Færøerne, hvis man indtager en mere pragmatisk indstilling til den udenrigspolitiske lov og handelspolitiske forhold. Her handler det om at løsne de snærende bånd i den udenrigspolitiske lov og skabe de bedste forudsætninger for adgang til markeder og ressourcer, så vi fortsat kan holde Færøerne konkurrencedygtige i forhold til vores konkurrenter.

Vi har for nylig haft to markante eksempler på, at Danmark har delegeret handelspolitiske mandater til EU til at indgå aftaler, som tilsyneladende styrker dansk industri og værdiskabelse, men efterlader Færøerne og uden tvivl også Grønland i en svækket konkurrencemæssig situation, hvad angår handel med Danmark og med EU. Det ene handler om frihandelsaftalen med Canada, som vi har diskuteret her til morgen, og det andet handler om luftfartsaftalen mellem EU og USA. I Canadasammenhængen tilbydes canadierne nu en bedre adgang til eksport af fisk til Danmark og EU, end Færøerne har. Og i mandatet til luftfartsaftalen har man ekskluderet Færøerne og Grønland fra aftalen, som man har overladt til EU at forhandle. Men man har fra dansk side pålagt forhandlerne at berede vejen for senere inkludering af Norge og Island, men ikke Færøerne og Grønland. Indtil der er løsnet på de handelspolitiske lænker, bør Danmark i det mindste sikre sig, at de øvrige dele af det såkaldte rigsfællesskab ikke stilles værre, når Danmark indgår aftaler.

Det bør også være i Danmarks interesse, at Færøerne får de nødvendige muligheder for at udvikle en stærk økonomi, alene af den grund, at Danmark nyder godt af den færøske købekraft gennem et handelsoverskud på 1,2 mia. kr. om året over for Færøerne – bl.a. på basis af at Danmark og EU har en fuld frihandelsaftale over for Færøerne, mens Færøerne har en begrænset handelsaftale over for Danmark og EU.

Så lige til den bemærkning fra Rasmus Jarlov om, at de 642 mio. kr., som Danmark betaler til Færøerne i tilskud, jo ikke er et stort beløb: Jeg er enig i, at det er et relativt lille beløb i en færøsk sammenhæng, men ret markant er det jo faktisk i en dansk sammenhæng på det nærmeste pebernødder, fordi det er mindre end 1 promille. Det er sandelig billigt sluppet, at man har overtaget suveræniteten over et land med 300.000 kvadratkilometer land- og søområde for så lille et beløb.

I øvrigt skal jeg berette, at jeg nok kommer til at stemme for forslaget.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Rasmus Jarlov, De Konservative.

Jeg vil bare lige bemærke, at Danmark ikke har overtaget Færøernes suverænitet. For det første er det noget, man sådan set altid har været sammen om, og for det andet ærgrer jeg mig altid, når hr. Magni Arge og andre færøske nationalister får det til at lyde, som om Danmark bestemmer over Færøerne. Det gør vi ikke. Vi har et fællesskab, som vi er fælles om og på lige fod i. Det er meget vigtigt, at det også bliver opfattet sådan på Færøerne. Der er ikke fra dansk side nogen intentioner om, at vi skal bestemme over Færøerne, men vi er rigtig glade for det fællesskab, man har sammen. Vi sætter utrolig stor pris på det, men det er altså ikke sådan, at Danmark ønsker at bestemme over Færøerne.

Ordføreren.

Jeg kan jo kun bemærke, vil jeg sige til hr. Rasmus Jarlov, at jeg godt ved, at I gerne vil opfatte det her som et jævnbyrdigt fællesskab, men vi ved udmærket godt, at det her ikke handler om et jævnbyrdigt fællesskab. Færøerne har ikke adgang til alle de områder, som Danmark suverænt råder over i dansk politik og igennem Folketingets rolle i forsvarspolitik, i udenrigspolitiske sammenhænge, i luftfartspolitiske sammenhænge osv. Så der er ikke tale om jævnbyrdighed. Der er tale om, at Danmark sidder med suveræniteten, og ifølge jeres egne statsretlige eksperter har man uddelegeret en del af beføjelserne til et såkaldt hjemmestyre på Færøerne.

Ønsker hr. Rasmus Jarlov en opfølgning? Værsgo.

Det er jo så, fordi hr. Magni Arge betragter eksempelvis det danske Folketing som noget, der udelukkende er dansk, selv om han selv sidder i det, og ikke noget, som Færøerne faktisk også er med i. Det er jo her, den slags beslutninger bliver truffet, og der har hr. Magni Arge stemmeret på fuldstændig lige fod med alle os andre.

Jeg er formand for Forsvarsudvalget. Man er meget, meget velkommen til at være mere aktiv også inden for forsvarspolitikken. Jeg håber også, når vi får forsvarsforliget til næste år, at vi kan få de færøske repræsentanter med. Jeg synes faktisk, det ville være meget, meget fornuftigt, at man bliver mere involveret i de områder, vi har fælles i rigsfællesskabet, så man ikke sidder med den her opfattelse af, at der sidder nogle danskere og bestemmer, og så går det ud over færingerne. Jeg kunne godt tænke mig, at vi bruger de muligheder, vi har her i Folketinget, for at få inddraget de færøske repræsentanter.

Ordføreren.

Det vil jeg kvittere for. Jeg synes faktisk, at det vil være skridt på vejen til et bedre samarbejde. Jeg tror på, at vi kan have et ganske fint samarbejde mellem Danmark og Færøerne, som er meget givende, og som rækker langt ud i fremtiden, når vi har sikret, at vi har et jævnbyrdigt indbyrdes forhold. Jeg er stor tilhænger af, at vi kigger på en form for føderativ mellemløsning, før vi går den fulde suveræne vej, men at vi hele tiden holder os for øje, at vi skal have et tæt indbyrdes samarbejde. Den nuværende ordning er ikke tilstrækkelig. Jeg må bare sige det, som det er.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Sjúrður Skaale for Javnaðarflokkurin.

Tak for det, hr. formand. Jeg havde skrevet sådan en fin tale med masser af tal og procenter osv., og da jeg skulle skrive ud, fungerede printeren ikke. Så den ligger et eller andet sted i cyberspace. Det er lige meget. Så må jeg improvisere.

Jeg tænker på, at da jeg tog af sted i morges mod Danmark, tog bussen til lufthavnen i Tórshavn kl. 6.50, stod der nogle skolebørn over for mig og tog skolebussen. Da jeg var dreng, var der ikke nogen gratis busforbindelse i Tórshavn, som der er i dag. Da gik vi i skole. Det tog 15-20 minutter. Man gik i skole, når man gik i skole. Så gik man. Nu venter de på bussen. Bussen er gratis eller skattefinansieret. Og så står de og venter på bussen, og nogle gange står de og venter 20 minutter på bussen, der fører dem ad en strækning, som det tager 20 minutter at gå. Når man får noget gratis, holder man op med at gøre det selv.

Så kom jeg til Københavns Lufthavn i Kastrup. Jeg gik ad de lange gange, og der er sådan nogle rullebånd på gangene. Det kender I godt? Jeg gik hen mod rullebåndet og tænkte, at det siger meget om det forslag, der er på dagsordenen i dag: Alle bruger rullebåndet, de går hen til rullebåndet, træder op på det og standser. Når man bliver ført gratis frem, bruger man ikke sine ben længere. Så standser man. Det siger også meget om det forslag, vi har i dag, for når man får ydelser kvit og frit uden indsats, så holder man op med at gøre tingene selv.

Det er tanken bag den fastfrysning, som er på dagsordenen: Man kommer ud af det, når man forkorter rullebåndet lidt. Rullebåndet blev forkortet med en tredjedel i 2002, og det bliver forkortet, for hver dag der går, så længe fastfrysningen er på plads.

Hjemme hos mig selv i Tórshavn er der to strandskader, som kommer hvert år. Om vinteren er de i Afrika, og så kommer de hjem igen til Færøerne om sommeren. De kommer direkte på vores altan, og de sidder på vores altan hver eneste dag hver eneste sommer. Det har de gjort de sidste 10 år. Det er faktisk anden generation, som er der nu. Vi giver dem ost, så derfor er de der. De er meget velkomne. Det er som en slags husdyr. Men nogle gange tænker jeg på, om de overhovedet er i stand til selv at finde regnorme efterhånden, for vi giver dem alting. De står bare og venter. Når vi er bortrejst om sommeren, står de stadig væk på vores altan og venter på, at der er nogle, der skal give dem ost. De får ikke noget ost.

Det er også det, der sker, når man får tingene uden indsats. Så venter man bare på, at der kommer noget, og hvis der ikke kommer noget, så får man ikke noget at spise. Det er tanken bag den her fastfrysning. Vi skal komme ud af den situation, hvor vi får tingene uden indsats.

Siden blokstøtten blev beskåret med en tredjedel til 620 mio. kr. i 2002, har vi haft en eksplosiv vækst i økonomien på Færøerne. Den har aldrig været større. BNP er nu på 18 mia. kr., og de 640 mio. kr. i bloktilskud gør selvfølgelig en forskel på finanslovens indtægtsside, men det er kun knap 4 pct. af BNP på Færøerne. BNP er faktisk, som hr. Magni Arge var inde på, lige så stort som det danske pr. indbygger for første gang nogen sinde. Det er selvfølgelig med bloktilskuddet. Det betyder ikke, at alt er godt i den færøske økonomi. Der er pres på huspriserne, fordi der er tilflytning. Der er pres på lønningerne, og selv om alle konjunkturerne går med i øjeblikket – oliepriser, renter, fiskeri og fiskepriser – har vi lige akkurat balance i budgettet, som langtfra er godt nok. Men alle disse udfordringer løses ikke med flere tilskud. De løses, ved at man renoncerer og gør noget hjemme hos sig selv.

Så har jeg været lidt inde på, hvor meget 640 mio. kr. er. Det er meget lidt. Men problemet er, at det fylder meget politisk på Færøerne. Der er jo folk, der går til valg på: Stem på os, så skal vi sikre, at vi får pengene fra Danmark – stem på de andre, så mister vi pengene fra Danmark. Det vil sige, at det politiske fokus flytter til spørgsmålet om, hvad vi kan få ud af danskerne, i stedet for hvad vi selv kan gøre. Jeg synes, det er langt sundere for rigsfællesskabet, hvis vi i stedet for tilskud har fælles projekter. Som jeg også har talt med finansministeren om før: Hvis Danmark og Færøerne sammen finansierer fælles projekter, giver det et sundt fællesskab, et bedre fællesskab, end hvis den ene part modtager penge, mens den anden part yder. Det fylder meget politisk i begge ender.

Så med disse få, improviserede ord vil jeg sige, at jeg støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Så går vi over til hr. Karsten Hønge, som også er blevet ramt af, at vi var meget hurtige med de foregående punkter, så vi tager naturligvis hr. Karsten Hønges ordførertale. Værsgo.

Jeg beklager, at vi havde fejlberegnet, hvor lang tid det tog at komme igennem de tidligere punkter.

Fællesskabet mellem Færøerne og Danmark indebærer jo blandt så meget andet, at der betales et bloktilskud af Danmark, og så kan man altid diskutere beløbets størrelse, men det vigtigste for os er, at der er opnået en fælles forståelse. Jeg forstår meget fint hr. Sjúrður Skaales meget fine billedsprog og lagde især mærke til, at hr. Sjúrður Skaale lagde vægt på, at det positive fokus skal være på, hvad vi kan gøre i fællesskab mellem vores lande. SF støtter Færøernes vej til stadig større selvbestemmelse, og vi glæder os over den økonomiske fremgang på Færøerne.

Undervejs skal vi have et tillidsfuldt og tæt samarbejde. Det indebærer endnu da et bloktilskud, og SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så går vi videre til finansministeren.

Tak til ordførerne for deres indlæg, og tak for den brede tilslutning, der er til lovforslaget. Det er jo, som det også er fremgået af debatten, et forslag, der bygger på en aftale mellem regeringen og landsstyret, hvor der er enighed om tilskuddet fra 2016 til og med 2019.

Hr. Christian Juhl rejste et spørgsmål. I et brev fra Finansministeriet til Færøudvalget den 9. oktober henviste vi til, at Færøernes landsstyre har anmodet om, at bloktilskuddet for 2016 er uden PL-regulering, så det i 2016 er af samme størrelse som i 2015. Vi meddelte Færøerne via min færøske kollega, at vi kunne imødekomme det ønske, og at vi ville lave en tekstanmærkning til ændringsforslaget til finansloven. Som jeg orienterede Færøudvalget om ved brev af 2. februar 2016, er der fra Finansministeriets side sket en fejl. Tekstanmærkningen, som blev lovet, blev ikke fremsat i forbindelse med finansloven for 2016, og på den baggrund reguleres tilskuddet for 2016 ved dette lovforslag i overensstemmelse med den aftale, der er indgået med landsstyret. Jeg er naturligvis klar til under udvalgsbehandlingen at besvare eventuelle spørgsmål, der måtte blive rejst.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg kan jo fint forestille mig, hvor ondt det vil gøre en finansminister at betale for mange penge ud – det kan man jo sagtens sætte sig ind i. Men hvad var årsagen til det? For når man beslutter noget i så stort og velfungerende et ministerium, må der da være en særlig årsag til, at det er smuttet på det der tidspunkt.

Ministeren.

Jeg kan kun sige, at det var en fejl, og det var ikke en planlagt fejl. Så en fejl er en fejl, og den undskylder jeg.

Ordføreren.

[Lydudfald] ... også helt sikker på, at vi ikke kan beskylde ministeren for at planlægge et for stort forbrug – det er jeg helt sikker på. Jeg er glad for, at det er blevet reguleret.

Ministeren.

Vi skal overholde de aftaler, vi indgår.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.