Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 25. november 2016 (KIU L 30 – spørgsmål 44)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren bedes i lovforslaget tydeliggøre, at der kan dispenseres for kravet
om gennemførelse af kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, såfremt den
præst, der tildeles vielsesbemyndigelsen, åbenlyst har de kvalifikationer, som
kurset ellers ville give.”
Svar:
Af lovteksten (forslaget til § 16, stk. 5, 3. pkt., i ægteskabsloven) fremgår det, at
”Kirkeministeriet kan fritage præsten for at deltage i kurset, hvis præsten har
et tilsvarende dokumenteret kendskab til dansk familieret, frihed og folkesty-
re”.
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget afsnit 2.2.3. nævnes:
”Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pågældende har gennemført
undervisningen på pastoralseminariet eller har afsluttet en dansk uddan-
nelse som BA.jur., cand.jur., eller socialrådgiver. Det forudsættes, at der kun
rent undtagelsesvis sker fritagelse for at deltage i kurset.”
Hensigten med det obligatoriske kursus er at sikre, at alle religiøse forkyndere
med vielsesbemyndigelse har en basisviden om familie- og ægteskabsret samt
om grundlæggende frihedsrettigheder. Udgangspunktet er derfor, at alle religi-
øse forkyndere, der søger om vielsesbemyndigelse, skal deltage i kurset, og jeg
finder, at dette understreges med formuleringen af fritagelsesbestemmelsen i
lovforslaget.
Jeg henviser i øvrigt til kirkeministerens svar af 14. november 2016 på udval-
gets spørgsmål 4 (KIU L 30 – spm. 4).
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Dokument nr.: 142973/16
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. november 2016
Mette Bock
/ Pernille Esdahl