Concordiavej 16
2850 Nærum
Kirkeudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf. 4558 7777
Fax. 4558 7778
www.adventist.dk
Onsdag den 9. november 2016
Vedr. ”Hadprædikantloven ”
Kære medlemmer af folketingets kirkeudvalg
Det er med interesse og bekymring, at vi i Syvende Dags Adventistkirken har fulgt den offentlige debat efter
TV2’s dokumentar ”Moskéerne bag sløret”. Som mange andre frikirker nyder vi godt af den religionsfrihed, der
er i Danmark og ønsker, at det måtte vedblive at være sådan.
Da høringsfristen faldt uheldigt for os midt i sommerferie, sygdom og udskiftninger i vores landsledelse, var det
ikke muligt for os at komme med et rettidigt høringssvar. Derfor ønsker vi med dette brev, at kunne fremføre
nogle af vores synspunkter.
Vi er som nævnt dybt afhængige af og taknemmelige for den religionsfrihed, der er i Danmark. Men
religionsfrihed er også en mærkesag for os, når det rammer andre religioner end vores egen. Vi nyder selv godt af
at virke i mere end 200 lande i verden, og er om nogen opmærksomme på, hvad det betyder, når der ikke er
religionsfrihed. Derfor har vi organiseret et omfattende arbejde internationalt med at arbejde for netop
religionsfrihed.
Vi er klar over at intentionen ikke er at ramme kristne trossamfund men hadprædikanter med muslimsk baggrund.
Vi er dog bekymrede for, at der skulle blive diskrimineret – også når det er til fordel for os. Hvis vi ønsker
rettigheder fra andre, må vi også give samme rettigheder til dem. Det undrer os, at ytringsfriheden kun skal
indskrænkes overfor religiøse forkyndere og ikke andre som f.eks. politiske ekstremister.
Vores bekymringer kan sammenfattes således:
På lige fod med f.eks. baptisterne har forslaget om skærpede krav til at opnå vielsesbemyndigelse givet os
anledning til bekymring. At der skal stilles krav om et gennemført kursus i familieret er der i sig selv ikke
noget unaturligt i, men at det indføres som led i en lovpakke mod hadprædikanter kan let opfattes stødende. I
vores eget tankesæt opfatter vi helst vielsesbemyndigelsen som en anerkendelse af vores kirkelige vielse som
juridisk bindende – særligt fordi der er en både forudgående og efterfølgende behandling af den enkelte sag
hos kommunen. Vi ønsker helst ikke at se os selv som en form for tjenestemænd, der udfører et embede på
myndighedernes vegne. Vores synspunkt begrundes i vores holdning til en total adskillelse mellem kirke og
stat. Samtidig ser vi en fordel i vielsesbemyndigelsen idet, der for mange ægtepar er noget meget meningsfuldt
i, at ægteskabet træder i kraft, når de giver hinanden deres ja i kirken – og ikke i flere ombæringer, som hvis de
både skulle på rådhuset og i kirken.
Vi er endnu mere betænkelige ved det påtænkte krav om løfteerklæring. Hvad er det, vi skal skive under på?
At vi skal overholde dansk lovgivning er selvindlysende – det skal alle. Hvorfor skal vi bedes om en slags
troskabsed i den forbindelse? Det virker som en mistænkeliggørelse af religiøse mindretal. Hvorfor ikke bare
fratage den enkelte præst retten til vielsesbemyndigelse, hvis denne ikke har en ren staffeattest? Det burde
være rigeligt. Hvis man skal skrive under på andre formuleringer om danske værdier eller noget i den retning,
så er vi også bekymrede for, hvad disse måtte indebære. Kan formuleringen f.eks. komme i strid med vores
traditionelle syn på ægteskabet, så vi eksempelvis kunne blive forpligtede på at tilbyde vielse af andre end
heteroseksuelle forhold. Af hensyn til religionsfriheden ønsker vi ikke at staten skal kunne bestemme over
vores etiske holdninger.