L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 28 Bilag 1
Offentligt

5. oktober 2016

J.nr. 15-2232670

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkost-

ningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved

klage til Folketingets Ombudsmand, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgø-

relser om godtgørelse og ved overspringelse af klageinstans i sager om ejendomsvurderin-

ger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen mv.).

Det bemærkes, at forslaget siden høringen er blevet udbygget med yderligere to initiativer,

som samtidig med fremsættelsen er blevet sendt i høring.

Karsten Lauritzen

/ Per Hvas

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet hilser genindførelsen af

omkostningsgodtgørelse til selskaber

og fonde velkommen og tilslutter sig

ønsket om, at ordningen ikke mis-

bruges.

Advokatrådet anfører dog, at det ikke

er korrekt, når det er angivet i lov-

forslagets bemærkninger, at SKAT

har mulighed for at tilsidesætte en af-

gørelse truffet af Advokatnævnet om

rimeligheden af en advokats salær.

Rådet henstiller derfor til, at be-

mærkningerne tilrettes i overens-

stemmelse med korrekt gældende ret.

Advokatsamfundet har tidligere

rejst dette spørgsmål over for

Skatteministeriet. Det følger af

skatteforvaltningsloven, at det er

SKAT, der udarbejder forslag til

afgørelse, træffer endelig afgørel-

se om udbetaling af omkost-

ningsgodtgørelse og om eventuel

tilbagebetaling af godtgørelsen.

Det er således SKAT, der, som

led i sagsbehandlingen, er rette

myndighed til at afgøre, om den

sagkyndiges honorar i relation til

reglerne i skatteforvaltningsloven

om omkostningsgodtgørelse er

for højt. I tvivlstilfælde skal

SKAT dog som udgangspunkt

forelægge honorarspørgsmålet

for Advokatnævnet eller revisor-

organisationernes responsumud-

valg. Ved SKATs vurdering af

honorarspørgsmålet lægges der

betydeligt vægt på afgørelsen fra

Advokatnævnet eller brancheor-

ganisationens klagenævn, men

SKAT er dog ikke forpligtet til at

følge afgørelsen.

SKAT kan anmode den godtgø-

relsesberettigede eller den sag-

kyndige om nødvendige oplys-

ninger til brug for behandlingen

af ansøgningen om omkostnings-

godtgørelse. Forslaget vil imidler-

tid ikke i tilstrækkelig grad kunne

tilgodese formålet med den fore-

slåede lovændring, idet ordningen

Rådet foreslår – i stedet for den fore-

slåede kontrolbestemmelse - at der i

stedet etableres en ordning, hvorefter

SKAT kan undlade at udbetale

og/eller tage forbehold for tilbagebe-

taling af omkostningsgodtgørelse i

tilfælde, hvor sagkyndige afviser at

indsende de oplysninger, der er nød-

vendige for, at SKAT kan kontrollere

størrelsen af det honorar, som den

godtgørelsesberettigede har betalt til

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den sagkyndige.

I forhold til advokater peger rådet på,

at SKAT har mulighed for at rette

henvendelse til rådet, hvis der er mis-

tanke om misbrug af reglerne, idet

rådet på baggrund af en sådan hen-

vendelse kan foretage tilsyn hos den

pågældende advokat.

ikke vil kunne afdække, hvad der

reelt har været aftalt mellem den

sagkyndige og dennes klient,

hvilket kan have betydning for i

hvilket omfang, der kan ydes

omkostningsgodtgørelse.

Idet der bør gives ensartede reg-

ler for SKATs kontrol af samtlige

rådgivere, vurderes forslaget ikke

at være hensigtsmæssigt.

ATP

Ingen bemærkninger.

Danske Advokater

Danske Advokater er enig med rege-

ringen i, at der er behov for at styrke

retssikkerheden på skatteområdet og

finder, at forslaget om genindførelse

af omkostningsgodtgørelse til selska-

ber og fonde samt forslaget om ud-

skydelse af søgsmålsfristen ved klage

til ombudsmanden medvirker hertil.

Med henvisning til lovforslagets be-

mærkning om, at der de seneste år

har været pres på ordningen, idet

navnlig rådgivere, der ikke er tilknyt-

tet en brancheorganisation, har an-

modet om godtgørelse uden klien-

tens vidende, opfordrer Danske Ad-

vokater indledningsvis til, at sagkyn-

digbegrebet i § 1 i bekendtgørelse nr.

791 af 25. juni 2014 om oplysninger

om udgifter til sagkyndig bistand

m.v. ved godtgørelse efter skattefor-

valtningslovens kapitel 19 justeres.

Danske Advokater anfører, at det

ville være hensigtsmæssigt at foretage

en opstramning af bestemmelsens

betingelser.

Danske Advokater anfører endvide-

Ved afgørelsen af, hvilke perso-

ner, som kan yde godtgørelsesbe-

rettiget sagkyndig bistand, bør

der lægges vægt på faglighed og

ikke dennes branchemæssige til-

knytning. Problemet løses således

ikke ved at indskrænke kredsen af

sagkyndige, som kan yde godtgø-

relsesberettiget sagkyndig bistand.

Lovforslaget bygger på en poli-

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

re, at lovforslaget giver anledning til

praktiske spørgsmål om, hvorvidt et

arbejde er udført under en klagesag

eller forinden. Efter Danske Advoka-

ters opfattelse er det SKATs praksis,

at selve arbejdet med at søge om

godtgørelse ikke omfattes af klagesa-

gen, hvilket Danske Advokater ikke

finder rimeligt. Danske Advokater

henstiller derfor til, at det i lovforsla-

gets bemærkninger præciseres, at det

arbejde, som en sagkyndig skal udfø-

re i forbindelse med en klagesag, kan

være ganske vidtrækkende, og således

bør være en naturlig del af sagen.

Fsva. forslaget om udskydelse af

søgsmålsfristen ved klage til Folke-

tingets Ombudsmand anfører Dan-

ske Advokater indledningsvist, at

man finder indbringelsesfristen på 1

måned efter, at ombudsmanden har

afsluttet sin behandling af sagen, pas-

sende. Danske Advokater foreslår, at

skatteforvaltningslovens § 51 ændres,

således at der skabes hjemmel til

henstand for skattekravet, mens om-

budsmanden behandler sagen.

tisk aftale om at genindføre om-

kostningsgodtgørelse til selskaber

og fonde samt at indføre enkelte,

skærpende justeringer af ordnin-

gen for at gøre ordningen mere

robust. Det er ikke tanken med

lovforslaget herudover at udvide

mulighederne for omkostnings-

godtgørelse.

Fsva. forslaget om at afskære om-

kostningsgodtgørelse i klagesager

over omkostningsgodtgørelse støtter

Danske Advokater ikke denne del af

Efter skatteforvaltningslovens §

51 kan der, når der klages over en

skatteansættelse, som udgangs-

punkt gives henstand med beta-

ling af den del af skatten, som

klagen vedrører.

Når en borgers administrative

klagemuligheder er udtømt, kan

ombudsmanden behandle sagen

og eventuelt fremsætte kritik og

henstille til myndigheden at

genoverveje sagen. Ombuds-

mandens opgave er at vurdere,

om myndigheden har holdt sig

inden for de retlige rammer, der

er indeholdt i lovgivningen og i

de generelle forvaltningsretlige

grundsætninger. Folketingets

Ombudsmand er ikke en del af

det administrative klagesystem.

Det ligger uden for dette lov-

forslag at udvide muligheden for

henstand til situationer, hvor de

administrative klagemuligheder er

udtømt.

Bemærkningerne til lovforslaget

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovforslaget. Såfremt formålet med

lovforslaget er at begrænse klagesager

over omkostningsgodtgørelse, der

drejer sig om rimeligheden af et ho-

norar, opfordrer Danske Advokater

til, at lovforslaget målrettes klager

over rimeligheden af den sagkyndiges

honorar. For at modvirke åbenbart

grundløse klager over et honorars

rimelighed foreslår Danske Advoka-

ter, at der ved klagebehandlingen

alene ydes 100 pct. godtgørelse, hvis

der opnås medhold i overvejende

grad. Danske Advokater bemærker i

den forbindelse, at klageadgangen ef-

ter lovforslaget stadig eksisterer, uan-

set at der ikke ydes omkostnings-

godtgørelse samt, at det fortsat vil

være muligt at fradrage udgifterne,

idet der ikke ydes godtgørelse.

er ændret med henblik på at tyde-

liggøre, at formålet ikke alene er

at begrænse antallet af klagesager

om omkostningsgodtgørelse,

hvor sagen angår rimeligheden af

et honorar. Der er også behov

for at holde andre typer af klage-

sager over SKATs afgørelse om

omkostningsgodtgørelse uden for

godtgørelsesordningen. Det gæl-

der f.eks. klagesager om, at

SKAT ikke har anset rådgiver for

at være særlig sagkyndig, ikke har

anset klageren for at hæfte for

den sagkyndiges regning, ikke har

anset sagen for omfattet af en

godtgørelsesberettiget sagstype

eller ikke har anset udgifterne for

at være godtgørelsesberettigede

f.eks. fordi, der er tale om en 1.

instanssag. I sådanne og lignende

sager har rådgiver og dennes kli-

ent i et ikke ubetydeligt antal til-

fælde over de seneste år anmodet

om omkostningsgodtgørelse, selv

om der ikke er grundlag herfor.

For så vidt angår muligheden for

at fratrække udgifterne til sag-

kyndig bistand i klagesager, hen-

vises der til kommentaren til hø-

ringssvaret fra FSR-danske revi-

sorer.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Danske Advokater anfører, at lov-

forslagets beskrivelse af gældende ret

vedr. fastsættelse af advokaters hono-

rarer m.v. efter organisationens op-

fattelse ikke er tilstrækkelig klar.

Danske Advokater påpeger, at det

ikke er korrekt, når det af bemærk-

ningerne til lovforslaget fremgår, at

Advokatnævnet behandler fore-

spørgsler fra SKAT om rimeligheden

af en advokats honorar. Danske Ad-

vokater anfører, at Advokatnævnet

ikke udøver responderende virksom-

hed, men derimod behandler klager

over advokaters honorarer – nævnets

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afgørelse er endelig, og kan ikke ind-

bringes for nogen anden administra-

tiv myndighed. Kommer nævnet

frem til, at vederlaget er rimeligt, og

er SKAT ikke enig heri, kan SKAT

ikke – som det ellers fremgår af for-

slagets bemærkninger – nægte at ud-

betale omkostningsgodtgørelsen.

Ifølge Danske Advokater vil det være

uhensigtsmæssigt, hvis både SKAT

og Advokatnævnet er tillagt kompe-

tence til at tage stilling til salærklager.

Danske Advokater foreslår derfor, at

det i forslagets bemærkninger frem-

går, at i de situationer, hvor SKAT

mener, at advokatens salær er for

højt, og hvor der har været en dialog

med den pågældende advokat, må

SKAT indbringe spørgsmålet for

Advokatnævnet, hvorefter SKAT er

bundet af nævnets afgørelse og heref-

ter må indbringe denne for domsto-

lene, hvis man ikke er enig heri.

Danske Advokater foreslår endvide-

re, at skatteforvaltningslovens § 56

justeres, så den sagkyndige får en frist

på 4 uger til at gøre indsigelse over

for den medholdsvurdering, der er

foretaget af Skatteankestyrel-

se/Landsskatteretten. På den måde

vil sagen stadig være ”frisk i erin-

dring” hos Skatteankestyrelsen - fast-

sættes der en indsigelsesfrist på ek-

sempelvis 4 uger, kan det modvirke

unødig sagsbehandling og virke be-

sparende på SKATs ressourcer og

sikre et hurtigt sagsforløb.

Fsva. forslaget om, at der kan ske in-

Medholdsvurderingen afgives i

forbindelse med afgørelsen i den

materielle skatte- eller afgiftssag

og indgår som et bidrag i SKATs

vurdering af, om udgifterne i sa-

gen skal godtgøres med 50 pct.

eller 100 pct. Medholdsvurderin-

gen er ikke bindende for SKAT,

men kun vejledende. Er den

godtgørelsesberettigede ikke enig

i SKATs vurdering af medholds-

spørgsmålet, kan den godtgørel-

sesberettigede påklage SKATs

afgørelse og evt. indbringe afgø-

relsen fra den administrative kla-

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gen eller delvis udbetaling af godtgø-

relse ved åbenbart urimelige hono-

rarkrav og i anmodninger om acon-

toudbetalinger, ønsker Danske Ad-

vokater, at lovforslagets bemærknin-

ger nuanceres. Danske Advokater

ønsker, at det fremgår af bemærknin-

gerne, såfremt der har været konkrete

tilfælde, hvor SKAT har udbetalt et

honorar med forbehold for tilbage-

betaling, og hvor den godtgørelsesbe-

rettigede eller rådgiveren efterfølgen-

de er taget under konkursbehandling.

Danske Advokater kan ikke tilslutte

sig, at bestemmelsen skal finde an-

vendelse på advokater, idet salærkla-

ger over advokater behandles af Ad-

vokatnævnet.

Danske Advokater anfører, at begre-

bet ”åbenbart urimeligt” er for vidt,

og at det i bemærkningerne bør præ-

ciseres, hvilke kriterier for en sådan

skønsudøvelse SKAT bør lægge vægt

på. I de situationer, hvor et honorar

ikke udbetales, foreslår Danske Ad-

vokater desuden, at momspligten su-

spenderes.

geinstans for domstolene. Det

findes på den baggrund ikke hen-

sigtsmæssigt at etablere en ord-

ning som foreslået af Danske

Advokater.

SKAT har oplyst, at der har været

konkrete tilfælde, hvor det ikke

har været muligt at et godtgørel-

sesbeløb tilbagebetalt fra den

sagkyndige, fordi denne er gået

konkurs. Bemærkningerne er ud-

bygget på dette punkt.

Denne opfattelse kan ikke tiltræ-

des. Der henvises til kommenta-

ren til høringssvaret fra Advokat-

rådet.

Bemærkningerne er blevet uddy-

bet på dette punkt. Det fremgår

således, at det må bero på en

konkret vurdering at afgøre, om

et honorar i en sag er åbenbart

urimeligt. Som udgangspunkt vil

et honorar være åbenbart urime-

ligt, hvis SKAT finder, at kravet

bør reduceres med 50 pct. eller

mere set i forhold til det, som ud

fra en almindelig vurdering af et

honorar findes rimeligt, dvs.

holdt op imod det anvendte time-

tal, den gennemsnitlige timesats

for den gruppe af sagkyndige

som den pågældende må anses at

tilhøre, samt de øvrige parametre,

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater er enig i, at der

skal sættes ind over for misbrug af

omkostningsgodtgørelsesordningen,

men finder det betænkeligt, når det af

bemærkningerne til den foreslåede

kontrolbestemmelse fremgår, at

SKAT har set tilfælde, hvor ”det

ikke

kan udelukkes”,

at der foreligger mis-

brug – og ikke konkrete tilfælde. I

samme forbindelse anfører Danske

Advokater, at reglen ikke bør kunne

finde anvendelse på advokater, idet

Advokatsamfundet efter retsplejelo-

ven er tillagt tilsynsbeføjelse over ad-

vokater og herefter vil kunne under-

søge, om misbrug finder sted.

Danske Advokater anfører endvide-

re, at anvendelsesområdet for den fo-

reslåede kontrolbestemmelse er for

bredt, og at den bør målrettes tilfæl-

de, hvor SKAT har behov for at vi-

de, om der er udstedt kreditnotaer til

den godtgørelsesberettigede. Desu-

den anføres, at det er unødvendigt, at

SKAT får adgang til ”andre doku-

menter”. Fsva. ”andre dokumenter”

bør begrebet ifølge Danske Advoka-

ter, præciseres, ligesom det bør præ-

ciseres, at SKAT ikke får adgang til

juridiske vurderinger mv. Danske

Advokater bemærker afslutningsvis i

relation til kontrolbestemmelsen, at

der i lovforslaget bør tages højde for

den situation, hvor et skatte- og af-

giftskrav medfører, at skatteyderen

bliver insolvent og i yderste konse-

kvens tages under konkursbehand-

ling. I sådanne situationer kan den

sagkyndige være nødt til at opgive

den del af salærtilgodehavendet, der

ikke er dækket efter reglerne om om-

som indgår i fastlæggelsen af, om

et honorar er rimeligt. Disse pa-

rametre er i øvrigt beskrevet i den

juridiske vejledning afsnit

A.A.13.11.

Det vurderes, at forslaget vil

komplicere ordningen unødigt.

Forslagets bemærkninger er præ-

ciseret på dette punkt.

Denne opfattelse kan ikke tiltræ-

des. Der henvises til kommenta-

ren til høringssvaret fra Advokat-

rådet.

Anvendelsesområdet for kon-

trolbestemmelsen er præciseret i

lovteksten, ligesom bemærknin-

gerne er uddybet.

Det er herunder angivet, at

SKAT ikke har adgang til at gøre

sig bekendt med juridiske vurde-

ringer, og at kontrollen skal mål-

rettes de dele af regnskabsmateri-

alet, som er relevant for undersø-

gelsen af godtgørelsesspørgsmå-

let. Endvidere er kravet om pro-

portionalitet understreget.

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kostningsgodtgørelse.

Danske Advokater foreslår i relation

til den foreslåede ændring af reglen

om kreditorbeskyttelse af kravet på

omkostningsgodtgørelse, at det bliver

beskrevet i lovforslagets bemærknin-

ger, at en omkostningsgodtgørelses-

berettiget kan underskrive en an-

modning om omkostningsgodtgørel-

se, uanset om denne er taget under

konkursbehandling – alternativt, at

kurator kan underskrive den på den

godtgørelsesberettigedes vegne.

I relation til forslaget om, at der ind-

føres hjemmel til at kræve renter af

krav om tilbagebetaling af for meget

udbetalt godtgørelse, foreslår Danske

Advokater, at renteberegningstids-

punktet først begynder på det tids-

punkt, hvor SKAT anfægter størrel-

sen af godtgørelsesbeløbet.

Det følger af konkurslovens § 36,

at omkostningsgodtgørelse som

følge af forbuddet mod retsfor-

følgning i skatteforvaltningslo-

vens § 52, stk. 8, 3. pkt., ikke ind-

går i konkursboets aktivmasse.

Godtgørelsesberettigede fysiske

personer og selvstændige kan

derfor modtage og overdrage

omkostningsgodtgørelse, også ef-

ter at konkursdekret er afsagt.

For godtgørelsesberettigede sel-

skaber, som har overdraget kra-

vet på omkostningsgodtgørelse til

rådgiver, inden de gik konkurs,

underskrives ansøgningen om

omkostningsgodtgørelse af kura-

tor under straffeansvar.

Har et selskab anmodet om om-

kostningsgodtgørelse uden at

transportere det til rådgiver, og

selskabet efterfølgende går kon-

kurs, kan kurator ikke overdrage

kravet til rådgiver.

Der kan i øvrigt henvises til

SKATs Juridiske Vejledning, af-

snit A.A.1.3.9. På den baggrund

vurderes der ikke at være behov

for at præcisere lovforslaget på

dette punkt.

Eftersom den godtgørelsesberet-

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater foreslår endvide-

re, at der indføres forrentning af krav

på omkostningsgodtgørelse dels,

hvor SKAT ikke udbetaler godtgørel-

se, men hvor det senere fastslås, at

nægtelsen har været uberettiget, og

dels fra det tidspunkt, hvor anmod-

ningen om omkostningsgodtgørelse

indgives til tidspunktet for udbeta-

ling.

tigede eller den sagkyndige, hvis

kravet er blevet overdraget til

denne, har haft likviditetsmæssig

fordel af at kunne råde over be-

løbet fra udbetalingstidspunktet

og indtil modtagelsen af tilbage-

betalingskravet, vurderes der ikke

at være grundlag for at ændre

rentebestemmelsen som foreslået

af Danske Advokater.

I forhold til forrentning af godt-

gørelseskrav, som SKAT har

fundet åbenbart urimelige, og

følgelig helt har undladt at hono-

rere, er lovforslaget blevet præci-

seret, således at der ved en senere

anerkendelse af kravet ydes rente.

Forslaget er endvidere blevet ju-

steret således, at rente beregnes

fra SKATs afgørelse om redukti-

on af godtgørelsesbeløbet.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri glæder sig over, at der

er indgået en politisk aftale om Rets-

sikkerhedspakke II, og har ikke yder-

ligere bemærkninger hertil.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv finder det positivt, at

regeringen foreslår at genindføre

omkostningsgodtgørelse for selska-

ber og fonde.

Dansk Industri

DI kvitterer for skatteministerens fo-

kus på retssikkerhed, og er overord-

net meget positiv overfor forslaget

om genindførelse af omkostnings-

godtgørelse til selskaber og fonde.

DI er kritisk over for, at det foreslås

ikke at yde godtgørelse i klagesager

over omkostningsgodtgørelse, og op-

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advo-

kater.

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fordrer til en mere nuanceret tilgang

– eksempelvis at der kan opnås godt-

gørelse i klagesager over medholds-

graden.

DI opfordrer endvidere til, at det i

lovforslaget foreslås, at SKAT ikke

kan reducere omkostningsgodtgørel-

sen i tilfælde, hvor et klagenævn i

rådgiverens brancheorganisation ikke

finder grundlag for at reducere hono-

raret.

Til den foreslåede kontrolbestem-

melse i skatteforvaltningslovens § 58

a finder DI, at bestemmelsen er for

vid og indebærer klare retssikker-

hedsmæssige problemer.

DI ser positivt på, at fristreglerne ju-

steres, således at skatteyder får mu-

ligheder for at klage til ombudsman-

den uden derved at afskære sig fra ef-

terfølgende at indbringe sagen for

domstolene. DI finder det dog hen-

sigtsmæssigt med en længere frist for

at indbringe sagen for domstolene

end en 1 måned efter, at ombuds-

manden har afsluttet behandlingen af

sagen, idet det er muligt, at skatteyde-

ren først på tidspunktet for beslut-

ningen om at indbringe sagen for

domstolene retter henvendelse til en

advokat. DI foreslår derfor en frist

på 3 måneder.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advo-

kater.

Fristen på 1 måned for at ind-

bringe sagen for domstolene ef-

ter, at ombudsmanden har afslut-

tet sin behandling af sagen, findes

at være passende, idet fristen for

at indbringe sagen aldrig kan væ-

re kortere end 3 måneder fra den

endelige administrative afgørelse.

Det må forventes, at borgeren el-

ler dennes rådgiver gør sig over-

vejelser om domstolsprøvelse

sideløbende med ombudsman-

dens behandling af sagen. Forsla-

get svarer til den praksis, Skatte-

ministeriet fulgte indtil den 1.

april 2009. Retssikkerhedsmæssi-

ge hensyn taler for, at sagerne ik-

ke trækker unødigt i langdrag.

Forslaget om at udskyde søgs-

målsfristen, mens ombudsman-

den behandler klagen, indebærer i

forvejen en længere sagsbehand-

lingstid.

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Datatilsynet

Datatilsynet oplyser i høringssvaret,

at tilsynet forudsætter, at persondata-

loven og sikkerhedsbekendtgørelsen

vil blive iagttaget i forbindelse med

de behandlinger af personoplysnin-

ger, der eventuelt vil ske som følge af

den foreslåede § 58a. Datatilsynet

forudsætter endvidere, at tilsynet vil

blive hørt, hvis der udstedes be-

kendtgørelser i medfør af loven.

Høringssvaret tages til efterret-

ning.

Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen oplyser, at man

forventer et begrænset øget ressour-

ceforbrug, som vil kunne håndteres

inden for domstolenes eksisterende

økonomiske rammer. Domstolssty-

relsen oplyser endvidere, at man vil

følge sagsudviklingen på området og

forbeholder sig retten til at vende til-

bage, hvis udviklingen viser sig at af-

vige markant fra de forudsætninger,

der er lagt til grund for lovændringen.

Høringssvaret tages til efterret-

ning.

Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv Regulering

(TER)

TER vurderer, at lovforslaget medfø-

rer administrative konsekvenser un-

der 4. mio. kr. årligt for erhvervslivet.

FSR – danske revisorer

FSR bemærker indledningsvis, at lov-

forslaget indeholder vigtige retssik-

kerhedsmæssige skridt og støtter de

elementer i lovforslaget, som sikrer

borgernes retssikkerhed. FSR mener

dog, at flere af forslagets elementer

forrykker balancen mellem staten og

borgeren.

FSR finder, at det er en forringelse af

ordningen, at det foreslås, at der ikke

ydes godtgørelse i klager over SKATs

afgørelse om omkostningsgodtgørel-

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advo-

kater.

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

se. FSR foreslår, at der alene skal væ-

re 100 pct. dækning, hvis klagesagen

vindes og ingen dækning, hvis klage-

sagen tabes. Hvis forslaget dog fast-

holdes, foreslår FSR, at det præcise-

res eller der skabes hjemmel til, at der

gives fradrag for sagsomkostningerne

i disse sager efter ligningslovens § 7

Hvis der indføres en hjemmel til

at fratrække udgifterne, vil det

svække sigtet med forslaget,

hvorfor FSR’s forslag ikke kan

tiltrædes. Det er i lovforslaget

blevet præciseret, at der ikke er

fradragsret for udgifter til sag-

kyndig bistand i sager, hvor

SKATs afgørelse om omkost-

ningsgodtgørelse påklages.

FSR finder, at det ikke er korrekt, når

det i lovforslaget nævnes, at SKAT

har hjemmel til at tilsidesætte en af-

gørelse fra et klagenævn eller en

brancheorganisation.

Til forslaget om, at SKAT helt eller

delvist kan nægte at udbetale godtgø-

relse, hvis SKAT finder, at det ansøg-

te beløb er urimeligt, påpeger FSR, at

begrebet ”åbenbart urimeligt” ikke er

defineret i lovforslaget, og ønsker det

præciseret i hvilke tilfælde, SKAT

helt eller delvist kan nægte at betale

omkostningsgodtgørelse. FSR fore-

slår, at SKAT ved en sådan subjektiv

tilbageholdelse af den omkostnings-

godtgørelse, der er anmodet om, for-

renter det tilbageholdte beløb.

FSR udtrykker bekymring over den

hjemmel til kontrol, der foreslås at

give til SKAT, idet FSR er uforståen-

de overfor, at der som angivet i lov-

forslaget skulle være rådgivere, der

forsøger at misbruge ordningen.

FSR understreger, at den foreslåede

kontrolhjemmel ikke må betyde, at

SKAT får adgang til materiale fra

selve skattesagen. Fastholdes den fo-

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advo-

kater.

Forslaget og bemærkningerne

hertil er på dette punkt præcise-

ret. Der henvises i øvrigt til

kommentaren til høringssvaret

fra Danske Advokater.

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

reslåede bestemmelse bør den ifølge

FSR begrænses mest muligt, således

at der alene er tale om regnskabsma-

teriale og bilag i form af faktura-

er/kreditnotaer mv., som SKAT kan

få adgang til. FSR finder endvidere,

at den foreslåede kontrolhjemmel er i

strid med advokater og revisorers

tavshedspligt i hhv. retsplejeloven og

revisorloven.

FSR finder yderligere, at der i forbin-

delse med omkostningsgodtgørelse,

som SKAT ikke udbetaler – uanset

begrundelse - bør indføres forrent-

ning af det beløb, der tilbageholdes

fra anmodningen om omkostnings-

godtgørelse er indgivet, og til den

bliver udbetalt.

Afslutningsvis foreslår FSR, at det i

lovforslaget bliver præciseret, at en

omkostningsgodtgørelsesberettiget

stadig er berettiget til at underskrive

en anmodning om omkostningsgodt-

gørelse efter, der er indgivet en begæ-

ring om konkurs – alternativt foreslår

FSR, at kurator kan underskrive på

vegne af fallenten, idet den sagkyndi-

ge ellers vil være tvunget til at rette

krav mod konkursboet.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advo-

kater

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advo-

kater.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer er generelt

positive over for lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer finder det

dog betænkeligt, at det foreslås, at

der ikke længere ydes omkostnings-

godtgørelse i klager over omkost-

ningsgodtgørelse, idet det påpeges, at

formålet med lovforslaget må være at

forbedre retssikkerheden, og ikke at

begrænse mængden af sager.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advo-

kater.

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer finder det

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at

der ikke er mulighed for at opnå om-

kostningsgodtgørelse ved sager om

bindende svar, der forelægges Skatte-

rådet, og foreslår, at en sådan mulig-

hed indføres.

Lovforslaget bygger på en poli-

tisk aftale om at genindføre om-

kostningsgodtgørelse til selskaber

og fonde samt at indføre enkelte,

skærpende justeringer af ordnin-

gen for at gøre ordningen mere

robust. Det er ikke tanken med

lovforslaget herudover at udvide

mulighederne for omkostnings-

godtgørelse.

Landbrug & Fødevarer henstiller til,

at det i lovforslaget præciseres, hvil-

ket materiale SKAT kan kræve ind-

sendt i relation til den foreslåede

kontrolbestemmelse. Landbrug &

Fødevarer henstiller endvidere til, at

materialet afgrænses mest muligt, så-

ledes at det præciseres, at der kun er

pligt til at indsende timeregnskab,

kreditnotaer og andet afgrænset ma-

teriale efter anmodning fra SKAT.

Endelig henstilles i den forbindelse

til, at kun i de situationer, hvor

SKAT har en konkret og begrundet

mistanke om, at der foreligger mis-

brug, bør der være pligt til at indsen-

de regnskabsmateriale.

Der henvises til kommentaren til

høringssvarene fra hhv. Danske

Advokater og FSR.

Hvis SKAT har en konkret be-

grundet mistanke om snyd, vil

det ikke være muligt at anvende

kontrolbestemmelsen. De oplys-

ninger, som den sagkyndige i en

sådan situation skal give SKAT

efter kontrolbestemmelsen, kan

vise, at den sagkyndige har fore-

taget en strafbar handling. Der-

med vil den sagkyndige inkrimi-

nere sig selv – retssikkerhedslo-

vens § 10 indeholder forbud mod

selvinkriminering. Ved mistanke

om konkret snyd er SKAT derfor

nødsaget til at overgive sagen til

politiet til videre behandling.

Ikrafttrædelsesdatoen, der er fast-

sat til den 1. januar 2017, følger

Afslutningsvis anfører Landbrug &

Fødevarer i relation til ikrafttrædel-

sesdatoen for genindførelsen af om-

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kostningsgodtgørelse, at man er ufor-

stående over for, at bestemmelsen

ikke får virkning fra fremsættelsesda-

gen, idet bestemmelsen skal bidrage

til at sikre, at en skattepligtig ikke af

økonomiske årsager afholder sig fra

at klage.

af den politiske aftale om Rets-

sikkerhedspakke II, fordi finan-

sieringen af forslaget tidligst vil

kunne iværksættes fra årsskiftet.

SEGES

SEGES ser positivt på genindførel-

sen af omkostningsgodtgørelse til

selskaber og fonde samt på, at klage

til Folketingets Ombudsmand ud-

skyder fristen for påklage af en afgø-

relse truffet af en administrativ myn-

dighed.

SEGES ønsker bekræftet, at be-

stemmelsen om, at der indføres om-

kostningsgodtgørelse til selskaber og

fonde, hvor bistanden udføres den 1.

januar 2017 elle senere, skal forstås

således, at der kan være tale om et

igangværende klageforløb ved Lands-

skatteretten eller ved domstolene, og

at de udgifter, der afholdes på igang-

værende sager fra og med 1. januar

2017, er godtgørelsesberettigede.

SEGES undrer sig endvidere over, at

bestemmelsen ikke får virkning fra

fremsættelsesdagen, idet den er med

til at sikre, at en skattepligtig ikke af

økonomiske årsager fraholder sig fra

at klage.

SEGES finder det betænkeligt, at der

ikke længere vil kunne ydes omkost-

ningsgodtgørelse i klager over afgø-

relser om omkostningsgodtgørelse.

SEGES henviser i denne forbindelse

til den store mængde af sager, der

ligger uafsluttet ved klageinstanserne.

Ifølge SEGES medfører det, at en

Dette kan bekræftes.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Landbrug og

Fødevarer.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advo-

kater.

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sagkyndig grundet den lange sagsbe-

handlingstid skal sætte sig ind i en sag

flere gange, hvilket kan få tidsforbru-

get til at synes højere – og dermed

medfører et højere honorar.

SEGES anfører herefter, at der af

retssikkerhedsmæssige årsager bør

være særlige sagkyndige ved SKAT

hhv. Landsskatteretten, der bør fore-

tage vurderingen af, hvorvidt et ho-

norar er rimeligt. SEGES foreslår

endvidere, at det i de sager, hvor

SKAT skønner tidsforbruget til at

være for højt, indhentes en uvildig

vurdering fra eks. en repræsentant fra

FSR e.l.

FSVA. den foreslåede kontrolbe-

stemmelse anfører SEGES, at det

bør præciseres nærmere, hvilken do-

kumentation, der kan kræves ind-

sendt.

SEGES finder endvidere, at der i de

sager om bindende svar, der forelæg-

ges Skatterådet, bør kunne opnås

Forslaget synes at forudsætte, at

der ansættes særligt sagkyndige

ved SKAT og ved Landsskatte-

retten, som skal foretage vurde-

ringen af rimeligheden af et ho-

norar. Efter Skatteministeriets

opfattelse er der ikke behov for

at ansætte særligt sagkyndige ved

myndighederne til denne opgave.

Der er med årene opbygget en

viden i SKAT om størrelsen af

rådgiverhonorarer, og denne vi-

den skønnes at matche den viden

en særlig sagkyndig i givet fald

ville kunne bidrage med i sager

om rimeligheden af honorarer.

SKAT har tillige mulighed for

forinden at indhente en supple-

rende udtalelse fra den klagein-

stans, hvor sagen har været be-

handlet. Der synes således ikke at

være grund til at indhente en

uvildig vurdering fra eksempelvis

en repræsentant fra FSR i sager

om størrelsen af rådgivers tids-

forbrug, eftersom SKAT i forve-

jen forelægger spørgsmål om ri-

meligheden af honorarer, herun-

der tidsforbruget for Advokat-

nævnet eller brancheorganisatio-

nernes klagenævn.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advo-

kater.

Der henvises til kommentaren til

L 28 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omkostningsgodtgørelse, idet der of-

te er tale om sager med et længere

sagsbehandlingsforløb.

Endelig anfører SEGES, at det i lov-

givningen bør præciseres, at også ud-

gifter til klage over afslag på syn og

skøn bør være omkostningsgodtgø-

relsesberettigede.

høringssvaret fra Landbrug og

Fødevarer.

Lovforslaget bygger på en poli-

tisk aftale om at genindføre om-

kostningsgodtgørelse til selskaber

og fonde samt at indføre enkelte,

skærpende justeringer af ordnin-

gen for at gøre ordningen mere

robust. Det er ikke tanken med

lovforslaget herudover at udvide

mulighederne for omkostnings-

godtgørelse.

Skatteankestyrelsen og

Landsskatteretten

Skatteankestyrelsen og Landsskatte-

retten konkluderer overordnet, at

forslaget samlet set ikke ses at ville

have nævneværdige administrative

konsekvenser for styrelsen eller ret-

ten.

SRF – Skattefaglig

Forening

Ingen bemærkninger.