Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven. (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til Folketingets Ombudsmand, overførelse af sager om fradrag for forbedring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse af klageinstans i sager om ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Nu er forhandlingen åbnet. Værsgo til hr. Jesper Petersen.

Tak for det. Lovforslaget her udmønter bl.a. dele af den aftale, vi indgik i maj i år, om en såkaldt retssikkerhedspakke II. Den indeholder jo ud over de elementer, der er en del af lovforslaget her, også forslag om kortere sagsbehandlingstider i klagesager; at der etableres et skattelovråd, der kan hjælpe med at gennemgå lovgivningen på forskellige punkter; initiativer, der skal give mere åbenhed og klarere rammer for sagsbehandlingen i SKAT; og at Folketingets Ombudsmand bliver styrket med et egentligt skattekontor. Det er hver især gode skridt i retning af en øget retssikkerhed på skatteområdet.

Det har jo alt sammen det formål at få genopbygget tilliden til vores skattevæsen. Det handler både om retssikkerhed og i høj grad også om, hvor effektivt det fungerer, og at man ikke hele tiden kommer ud i nye problemer og skandalesager. Det håndteres i andet regi. Vi er indtil videre ikke så imponerede over regeringens indsats på det felt.

Men om lovforslaget her vil jeg sige, at det, der stammer fra retssikkerhedspakke II, jo bl.a. handler om at genindføre omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde. Og der er et forslag om at udskyde den frist på 3 måneder, der er i dag, for at indbringe en endelig administrativ afgørelse for domstolene, hvis der inden fristens udløb er indgivet klage til Folketingets Ombudsmand. Der var simpelt hen en uhensigtsmæssighed, med hensyn til om det var muligt også at få sin sag til Folketingets Ombudsmand, når man på samme tid godt ville have den behandlet på andre punkter i SKATs klagesystem.

Der indgår også det at styrke SKATs kontrol med udbetaling af omkostningsgodtgørelse ved at give SKAT adgang til at afvise åbenbart urimelige honorarkrav og til at opkræve renter ved henstand og tilbagebetaling af godtgørelsesbeløb. Og det foreslås, at sager om fradrag for forbedring af grundværdi – de såkaldte FFF-sager, som simpelt hen er gaven til Folketinget, der igennem årene er blevet ved med at give utrolige problemer og med store omkostninger til følge – bliver overført fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, som efter vores mening både har kompetencen til at behandle de sager og også ledig kapacitet til at gøre det.

Det er også sådan, at hvis klageren får fuldt eller overvejende medhold ved vurderingsankenævnet, vil de godtgørelsesberettigede udgifter, som har været afholdt ved Landsskatteretten, blive godtgjort med samlet 100 pct. Men fordi der er nogle effektiviseringer i at få sagerne flyttet til vurderingsankenævnene – og altså på nogle punkter en afskæring fra at få omkostningsgodtgørelse fremover – er der en mindre udgift for staten ved forslaget på 90-110 mio. kr.

Selve elementerne fra retssikkerhedspakke II er vi naturligvis for, da vi er med i den aftale. Vi støtter også regeringen i at flytte behandlingen af de her sager fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene. Vi mener som sagt, at de har kompetencen til at behandle de sager, og at der er en stor risiko for, at man får ophobet endnu større sagspukler i SKATs klagesystem, hvis ikke vi tager det her initiativ.

Høringssvarene tager generelt godt imod de elementer, der er rundet af retssikkerhedspakke II. Og vi er selvfølgelig glade for, at der er en form for kvittering for, hvad vi har tænkt os at gøre på det område.

Men der er blevet rejst en del kritik af forslaget om at flytte de her FFF-sager til vurderingsankenævnene. Som sagt støtter vi overordnet ministerens tiltag, men vi tager den kritik, der er rejst i høringssvarene, ganske alvorligt. Og vi må jo sørge for, at de bekymringer, der bliver rejst, bliver belyst grundigt i udvalgsarbejdet.

Så overordnet set er vi, som man kan høre, positive over for lovforslaget, men vi har selvfølgelig nogle udeståender med hensyn til at få behandlet de kritikpunkter, der er kommet, på en ordentlig måde.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som nævnt af Socialdemokraternes ordfører handler det her om en udmøntning af retssikkerhedspakke II – en aftale, som vi i Dansk Folkeparti er en del af og faktisk er utrolig glade for at være med i, fordi retssikkerhed er noget, som står både mig og mit parti meget nær. Det er utrolig vigtigt, når man som borger eller virksomhed føler sig uretfærdigt behandlet af staten eller har fået en forkert skatteansættelse af SKAT, at man så har gode muligheder for at få prøvet sagen. Der hjælper det jo gevaldigt, må man sige, med retsikkerhedspakke II, og derfor er det ganske positivt.

Nogle af elementerne af retssikkerhedspakken bliver udmøntet i den her lovgivning. Et af dem er omkostningsgodtgørelsen for selskaber og fonde, hvilket er noget, der bliver genindført. Det synes vi er rigtig positivt. Der er jo en lidt sjov retsstilling i dag. Hvis Skatteministeriet indbringer en sag mod en borger for f.eks. Landsskatteretten og borgeren så taber, ja, så får borgeren dækket 100 pct. af sine omkostninger. Er det modsat et selskab eller en fond, og Skatteministeriet vinder, så får selskabet simpelt hen nul dækning. Det synes vi ikke er en rimelig retsstilling, og det er sådan set endnu værre, hvis selskabet vinder sagen, for så får det heller ikke omkostningsgodtgørelse. Det er sådan set det, vi laver om på nu, og det synes jeg er ganske positivt.

Et andet positivt element i retssikkerhedspakke II er, at der kommer en såkaldt skatteombudsmand, altså en afdeling under den nuværende ombudsmandsfunktion, som har fokus på skat. For at det kan lade sig gøre og komme til at virke i praksis, bliver fristen flyttet lidt, så man faktisk også kan benytte den mulighed som borger. Det er klart, at det støtter vi selvfølgelig også fuldt ud.

Så vil jeg nævne et element i retssikkerhedspakken, som der ikke skal lovgives om, men som vi i Dansk Folkeparti synes er ganske fornuftigt, og det er, at vi er blevet enige om at nedsætte et Skattelovråd, hvilket er et rigtig godt element. Det er et råd, som både Folketing og regering kan bruge til at kigge på forskellige områder. Det kan være regelforenklinger; det kan være retssikkerhed og andre ting. Den første opgave, vi er blevet enige om at sætte dem i gang med, er at kigge på hele skattelyområdet, som der jo er et ret stort behov for at få analyseret og komme med forslag til hvordan vi kan dæmme op for. Så alle elementer omkring retssikkerhedspakke II er ganske positive. Det kan vi selvfølgelig støtte fra Dansk Folkepartis side.

Så er der et element mere, som ikke ligger inden for retssikkerhedspakken, og det er det, som Socialdemokraternes ordfører også nævnte, nemlig de her såkaldte FFF-sager, altså fradrag for grundforbedringer, som flyttes fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene. Det er et fradrag, som faktisk er afskaffet, men der er en stor sagspukkel, hvis man kan sige det sådan, som selvfølgelig skal håndteres, og folk skal have behandlet deres klager. Her foreslås det, at de nu bliver flyttet over i vurderingsankenævnene, selv om de faktisk er indbragt for Landsskatteretten. Det gør man jo ret beset, fordi Landsskatteretten er ved at sande til. Der er simpelt hen en utrolig lang kø for behandling af sager. Så vi synes i Dansk Folkeparti, at det giver god mening, at sager, der handler om klager over grunde eller boliger, bliver behandlet i vurderingsankenævnet, hvilket egentlig er det, som nævnet netop er til.

Hvis man skal sige noget, og det er selvfølgelig noget, der også har ført til nogle overvejelser i Dansk Folkeparti, er det, at man får omkostningsgodtgørelse i Landsskatteretten. De udgifter, man har afholdt for at få en rådgiver, får man refunderet, når det er en sag i Landsskatteretten, og det gør man så ikke, når det er en sag i vurderingsankenævnene. Men det er skrevet ind, hvilket jeg tror kan håndtere det, at hvis man vinder sagen i vurderingsankenævnet, får man altså dækket 100 pct. af de udgifter, man har haft. Det er trods alt positivt, og det gør også, at vi samlet set godt kan stå inde for den her ændring.

Så jeg kan afslutningsvis sige, at vi som sagt selvfølgelig er utrolig glade for at være med i retssikkerhedspakke II, og at vi vil gerne indstille, at vi vedtager det her lovforslag.

Tak for det. Næste ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. I en årrække har vi hørt om enkeltsager, hvor der desværre er blevet set stort på borgernes retssikkerhed på skatteområdet. Derfor har det hele tiden været regeringens fokus på skatteområdet at sikre bedre retssikkerhed. Forslaget, vi behandler nu, er en del af retssikkerhedspakke II fra maj måned. Som Socialdemokratiets ordfører sagde, drejer det sig kun om dele af retssikkerhedspakken. Andre dele, som omhandler Skattelovrådet og bedre kontrol med SKATs styresignaler, er ikke en del af det her lovforslag, men er en del af retssikkerhedspakke II.

I det her lovforslag genindfører vi omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde. Afskaffelsen af omkostningsgodtgørelsen for selskaber og fonde er blevet kritiseret længe for at forringe selskabers og fondes retssikkerhed. Dansk Folkepartis ordfører var også inde på, at vi har haft nogle problemer med forskelsbehandling, afhængigt af hvem der blev hevet for retten. Det vil vi rette op på nu. Konkret foreslår regeringen, at selskaber og fonde igen får mulighed for at opnå omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand. Samtidig bevares fradragsretten for udgifter til sagkyndig bistand i skatteansættelsessager.

Med lovforslaget skal vi igen skabe en balance mellem en styrkelse af retssikkerheden på skatteområdet og en sikring af, at ordningen om omkostningsgodtgørelse ikke tilskynder til uhensigtsmæssig udnyttelse af reglerne. Derfor er det vigtigt, at SKAT får de redskaber, der skal til for at kontrollere, om ansøgninger om omkostningsgodtgørelse opfylder de gældende krav. Der indføres derfor en kontrolbestemmelse i loven.

Derudover vil jeg nævne, at virksomheder, der klager til Ombudsmanden, med forslaget får en frist på 3 måneder til bagefter at indgive deres klage til domstolene. Fristen forlænges, så klager ikke risikerer at miste retten til at få godtgjort udgifterne, hvis sagen trækker ud hos Ombudsmanden.

Endelig har Landsskatteretten længe ligget underdrejet som følge af mange sager om fradrag for forbedring af grundværdi. Det er en forældet lovgivning, som ikke gælder længere, men som har givet omkring 10.000 sager i Landsskatteretten ud af de i alt 30.000, der ligger. Det har som sagt givet en gigantisk sagspukkel, som der skal tages hånd om, og derfor giver det god mening, at disse sager fremover sendes til vurderingsankenævnene, som har ledig kapacitet.

Der er ikke så meget mere, jeg vil sige, andet end at Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Næste ordfører er hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her lovforslag handler primært om lovgivning som følge af de forhandlinger, som alle partier deltog i, om det, som regeringen kalder retssikkerhedspakke II. Det var nogle forhandlinger, som vi alle sammen var med i fra start til slut. Hvis skatteministeren ikke føler sig for ilde til mode, ved at jeg her fra Enhedslistens side står på Folketingets talerstol og roser skatteministeren for processen, vil jeg sige, at jeg synes, vi havde en god proces, som gjorde, at vi kom rundt i alle emnerne i retssikkerhedspakke II og til sidst sad om bordet, hvor man måtte sige til, om man kunne godkende det samlede resultat. Det synes jeg var en rigtig god måde at føre forhandlingerne på.

Enhedslisten endte med ikke at støtte den samlede retssikkerhedspakke II, primært fordi der var én ting, vi havde vældig store problemer med. Det skyldes, at pakken indeholder genindførelsen af omkostningsgodtgørelsen for selskaber og fonde i forbindelse med klagesager og domstolsbehandling. Den her omkostningsgodtgørelse blev ellers afskaffet af den daværende VK-regering. Samtidig blev det indført, at selskaber og fonde kunne få fradrag for udgifter til sagkyndig advokatbistand.

Genindførelsen af omkostningsgodtgørelsen vil så koste 60 mio. kr. om året, og fra Enhedslistens side mener vi, at det er helt urimeligt, at store virksomheder, som tester grænserne for skattelovgivningen, skal have lige så stor godtgørelse som en almindelig lønmodtager, som fører en sag mod SKAT. De 60 mio. kr. er således endnu en gave til erhvervslivet, som i stedet kunne være brugt på velfærd.

Jeg konstaterer også, at Venstre og Liberal Alliance og Konservative, da de tre partier sad i opposition i 2014, fremsatte et beslutningsforslag om netop at genindføre den her omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde. Dengang var det sådan, at Socialdemokraterne, SF, Radikale, Enhedslisten og Uffe Elbæk, der dengang var løsgænger, fordi Alternativet endnu ikke var blevet dannet, stemte imod, fordi vi dengang var enige om, at de millioner, som det ville koste, ville være brugt andre steder. Dengang stemte DF hverken for eller imod.

Enhedslisten er helt overordnet mod den genindførelse af omkostningsgodtgørelsen til selskaber og fonde for udgifter til sagkyndig bistand i klagesager mod SKAT. Det kan ikke være rimeligt, at store virksomheder med masser af ressourcer skal have omkostningsgodtgørelse netop på samme niveau som en almindelig borger, der klager til SKAT. Vi frygter, at virksomhederne vil misbruge omkostningsgodtgørelsen til at føre sager mod SKAT for at teste skattelovgivningen, så de kan foretage en så aggressiv skatteplanlægning som muligt. Hvis virksomhederne vil teste skattelovgivningen, må de i det mindste selv betale for det. Vi synes ikke, man skal bruge 60 mio. kr. om året på det, som er den udgift, der vurderes i lovforslaget.

Man vil så i virkeligheden heller ikke alene genindføre omkostningsgodtgørelsen, men ydermere også fastholde den fradragsmulighed, man indførte i 2009 i stedet for godtgørelsen, dog sådan at samme udgift ikke både kan give godtgørelse og bruges som fradrag. Det var jo en Venstreledet regering, der i 2009 fjernede omkostningsgodtgørelsen. Dengang udtalte den daværende skatteminister, hr. Kristian Jensen, at nogle virksomheder flyttede udgifterne til sagkyndig hjælp frem til den instans, hvor man kunne få godtgørelse, frem for at anvende den instans, hvor man kun var berettiget til fradrag for udgifterne til at føre sagen. Vi konstaterer bare, at regeringen og en lang række partier har ændret syn på den her omkostningsgodtgørelse, men som det fremgår af ordførertalen heroppefra, har Enhedslisten ikke ændret sin holdning i den her sag.

Så er der en ting i lovforslaget, som vi er positivt indstillet over for. Enhedslisten er helt enig med regeringen i, at vi skal stoppe den rovdrift, der har været, på Landsskatteretten i forbindelse med FFF-sagerne. Advokater har således fundet ud af, at man ved at flytte sagerne fra Landsskatteretten kan få godtgørelse, som man ikke kan få, hvis sagerne behandles i vurderingsankenævnene. Det er godt, at dette hul nu bliver lukket. Vi er ligeledes enige med regeringen i, at det er godt at få sat en stopper for advokaternes ublu honorarer. Der skal ikke være tale om et tag selv-bord, og det er godt, der bliver kigget på de her urimeligheder.

Forslaget om at flytte FFF-sagerne estimerer man kan give en samlet besparelse på 90-110 mio. kr. over en periode. Vi mener sådan set, at man bør kigge på, om nogle af de her penge ikke skal tilføres SKAT. Her er der god brug for pengene, og det her lovforslag påfører i øvrigt SKAT yderligere omkostninger på 4,2 mio. kr. Det er ting, vi ser i andre sammenhænge, når der er lovforslag om SKAT, hvor SKAT bliver pålagt yderligere opgaver. Så følger der ikke altid penge med. Det er faktisk langtfra tilfældet, og det mener vi sådan set er en uskik, specielt i en situation, hvor man er i gang med en genopretning af SKAT. Det kan ikke være rigtigt, at vi pålægger SKAT arbejdsopgaver, uden at der samtidig følger penge med. Det er en generel problematik, som ikke kun har med det her lovforslag at gøre.

Men samlet set er der flere gode tiltag i retssikkerhedspakke II og også i lovforslaget, men fordi lovforslaget også indeholder omkostningsgodtgørelse, kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg synes, det er en lidt underlig logik, som hr. Rune Lund viser. Selskaber kan jo have mange forskellige størrelser. Du kan have helt små selskaber med ikke ret mange ansatte, som, fordi de har valgt den selskabsform, ikke vil kunne få omkostningsgodtgørelse, hvorimod en meget større enkeltmandsvirksomhed f.eks. godt vil kunne det. Kan ordføreren ikke se, at det er en urimelighed?

Værsgo.

Jo, og da vi sad omkring forhandlingsbordet ovre i Skatteministeriet – på det tidspunkt var det ikke hr. Joachim B. Olsen, men fru Merete Riisager, der var skatteordfører – diskuterede vi faktisk forskellige modeller for, hvad man kunne gøre, og en af de modeller, vi diskuterede, var, om man kunne give den her omkostningsgodtgørelse udelukkende til små virksomheder. Og der vil jeg sige, at hvis det var den model, som ligesom havde været omdrejningspunktet for forhandlingerne og diskussionen, havde vi været klart mere positivt indstillet. Men det er bare ikke den model, vi er endt på her, og det var ikke den model, der var stemning for. Men det ville klart have gjort en forskel for os, hvis der udelukkende havde været tale om omkostningsgodtgørelse til små virksomheder.

Hr. Joachim B. Olsen.

Men det er da også et underligt synspunkt, at en virksomheds retssikkerhedsstilling over for SKAT skal afhænge af, hvor stor virksomheden er. Det er det ene.

Det andet er, at der i hvert fald ikke er mange virksomheder i det her samfund, som har flere ressourcer, end SKAT har. SKAT har mange, mange ressourcer, og SKAT prøver også grænserne af, og derfor er det vel naturligt, at man ligestiller virksomheder, uanset hvilken virksomhedsform det så er, med hinanden over for myndighederne, som har meget, meget store ressourcer.

Værsgo.

Jeg har to kommentarer til det. Den første er, at jeg mener, at hr. Joachim B. Olsen beskriver SKAT forkert og den måde, SKAT arbejder på, helt forkert. SKAT er en offentlig institution, SKAT skal overholde lovgivningen, SKAT arbejder efter den lovgivning, vi vedtager i Folketinget. SKAT er ikke en part. SKAT er alle danskeres SKAT. SKAT skal handle ud fra lovgivningen. Så det er et forkert billede, at det er SKAT mod virksomhederne. SKAT er en offentlig myndighed ligesom alle andre offentlige myndigheder. Det er den ene ting.

Den anden ting: Der er da åbenlys forskel på, om du er en lille håndværksmester, eller om du er et stort multinationalt selskab med dit eget advokatkontor, som har masser af advokater, som du kan sende af sted for at teste skattelovgivningen i masser af tilfælde og så ovenikøbet få omkostningsgodtgørelse for det. Det er da indlysende, at der er en meget stor forskel.

Tak. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, det er helt fair, hvis man i Folketinget er uenig om, hvordan beskatningen skal være, i forhold til om det er store eller små selskaber, eller om det er topskat eller bundskat, men jeg undrer mig bare over, at Enhedslisten laver den opdeling, når det kommer til retssikkerhed. Det er jo en basal ting, at vi skal have de samme rettigheder, altså retten til at tage kampen op med SKAT eller en anden myndighed, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet.

Der er jo den forskelsbehandling i dag, at hvis man har en enkeltmandsvirksomhed, altså en virksomhed, der er privat ejet af én mand, så får man omkostningsgodtgørelse, selv om man måske har 500 ansatte under sig, men har man valgt at lave det som et aktieselskab og kun har 1 ansat under sig, får man ikke omkostningsgodtgørelse. Det er jo det, der er uretfærdigheden i det her, altså at den basale rettighed afhænger af selskabsformen. Det synes jeg da er forkert. Det må da næsten være en naturlov i den danske retsstat, at man har den samme mulighed for at få prøvet sagerne af.

Det undrer mig meget, at Enhedslisten ikke synes, at det er ganske rimeligt, at man kan prøve sin sag af over for en myndighed, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet.

Værsgo.

Det er meget interessant, at der bliver stillet det her spørgsmål, for nu mangler vi bare, at hr. Jesper Petersen stiller det samme spørgsmål, for så kan vi lave et flertal. Enhedslisten, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har jo tilsammen et flertal i det her Ting. Så hvis der her i Folketingssalen i dag er en stemning for, at vi kigger på at ændre reglerne for omkostningsgodtgørelse til, at den kun skal gå til små virksomheder, vil jeg sige, at den mulighed vil jeg meget gerne gribe, og at det er en ting, jeg meget gerne vil forfølge under udvalgsbehandlingen. Så er det det, hr. Dennis Flydtkjær lægger op til, nemlig at vi ligesom kan genåbne den del af retssikkerhedspakke II og få en forhandling om, at den her omkostningsgodtgørelse ikke skal gå til alle selskaber, herunder ikke mindst de store selskaber, men kun skal gå til små selskaber? Det synes jeg er en interessant udvikling, hvis det altså er det, der kommer ud af debatten i dag.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Man hører jo det, man vil høre, og man har i hvert fald ikke hørt det, jeg spurgte om. Vi argumenterede netop for, at det er en basal rettighed, man har, at man kan prøve sin sag af, og jeg spurgte bare, om ikke Enhedslisten synes, det er underligt, at man på den måde skiller efter selskabsformen. Jeg synes sådan set, det er rimeligt, at alle har en god retssikkerhed. Om man er stor eller lille, skal man have god mulighed for at prøve sin sag af over for staten, og i det her tilfælde er det over for SKAT. Det er vi uenige om, så nej, der er ikke et flertal for Enhedslistens politik, men man kan selvfølgelig stille ændringsforslag eller deltage i forhandlingerne og prøve at få det igennem.

Men synes man ikke selv, det virker underligt, at man skelner på den måde, at en kæmpe virksomhed, som er ejet af én mand, en privat mand, får omkostningsgodtgørelse, mens et lille aktieselskab med en eller to mand så ikke får? Det er da ikke retssikkerhed, at man på den måde har en forskelsbehandling.

Værsgo.

Der er da kæmpestor forskel på, om du er et selskab, hvor du måske har en ansat, eller om du er et stort multinationalt selskab med dit eget advokatkontor, hvor du konstant sender dine skatteadvokater af sted for at teste lovgivningen og så ovenikøbet får omkostningsgodtgørelse for det, betalt af de danske skatteydere. Hvorfor skal danske skatteborgere betale store multinationale selskaber og deres advokatkontorer for, at de konstant kan teste skattelovgivningen? Det er da urimeligt! De har jo i forvejen en meget mere privilegeret adgang til at teste skattelovgivningen. Det er da ikke at lave ligestilling at bruge skatteborgernes penge på den måde.

Tak. Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Joachim B. Olsen.

Tak for det. Lovforslaget gennemfører den retssikkerhedspakke II, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Danmark er karakteriseret ved en høj grad af tillid, både borgere imellem og til vores retssystem. Imidlertid har der været en retstilstand på skatteområdet, hvor selskaber og fonde har undladt at gå til domstolene, selv om de har ment, at de havde retten på deres side. Det har de ikke gjort, fordi omkostningerne ved at føre en sag mod skattesystemet med ubegrænsede ressourcer har oversteget gevinsten ved at vinde sagen.

Udgangspunktet i et velfungerende retssystem må altid være, at borgere og virksomheder ikke afskrækkes fra at føre sager, når de mener, at de ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med loven.

Med lovforslaget ligestiller man virksomheders og fondes adgang til omkostningsgodtgørelse med borgeres ret til omkostningsgodtgørelse. Det gælder også andre virksomhedsformer, f.eks. enkeltmandsvirksomheder. Det er afgørende, at systemet ikke har interesse i at prøve alle mulige og umulige grænser i lovgivningen af, uden at borgerne har en reel mulighed for at tage til genmæle.

Forslaget indfører også et skattekontor hos Folketingets Ombudsmand. Rækken af skandalesager i SKAT, hvor skattesystemet har opført sig på en måde, der strider imod enhvers retfærdighedssans, nødvendiggør, at hjælpen til borgeren i en urimelig situation opgraderes.

Til sidst foreslås det, at man flytter de såkaldte FFF-sager fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene. Det har de seneste dage givet anledning til en voldsom kritik i visse medier. Der er rejst visse kritikpunkter, hvor der er en god pointe. Det drejer sig om, at man ændrer proceduren for en stor bunke igangværende sager. Det er bestemt ikke optimalt, men der er andre væsentlige hensyn på spil. Den store mængde FFF-sager får Landsskatteretten til at sande til, og i de her sager er der ikke en grundlæggende stor tvist. SKAT mener, at man i samarbejde med borgerne kan klare de her sager enkelt. I de sager, hvor der hidtil er faldet en kendelse, har borgeren gennemsnitligt fået tilbagebetalt 900 kr. Godtgørelsen i sagerne har til gengæld i gennemsnit været på 35.000 kr. Udgifterne til advokaten og gevinsten for borgeren må stå i en eller anden form for proportion med hinanden. Retssystemet er ikke til for advokaters vindings skyld.

Vi har tillid til, at de her sager kan håndteres på fornuftig vis i ankenævnene, men man bør selvfølgelig holde øje med området, og kommer der sager frem, hvor borgeren stilles væsentlig dårligere, må man genbesøge det her område. Men på det grundlag, der ligger, kan vi støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet.

Det her er et godt eksempel på sådan et lovforslag, hvor man kan blive klogere undervejs. Da jeg først så det, huskede jeg tilbage til vores forhandlinger om retssikkerhedpakke II – igen et godt forhandlingsforløb, som også Enhedslistens ordfører gjorde opmærksom på før. Vi endte også med at sige nej tak af nogle forskellige årsager. Men i og med at vi sagde nej tak, tænkte jeg, at det her kan vi nok heller ikke være med til. Det er faktisk også der, jeg står lige nu. Jeg tror ikke, jeg kommer til at kunne sige fra talerstolen i dag, om vi er positivt eller negativt stemt over for forslaget, og jeg kan heller ikke sige, præcis hvad der skulle laves en opsplitning af, for at vi kunne være med – det må vi finde ud af her i de kommende uger.

Men jeg vil give ros og sige, at forudsætningen for at kunne gå med til at støtte det her er blevet langt, langt bedre, siden vi sad på møderne om retssikkerhedspakke II. For dengang var der ikke velvillighed fra regeringens side til at sige, at der var et økonomisk problem – jo, det var der måske, men der var i hvert fald ikke villighed til at understøtte det med økonomi. Vi havde et problem med at blive enige om, om der skulle investeringer i SKAT til og flere medarbejdere til for at kunne få løst de her problemer, ikke mindst få løst problemerne vedrørende retssikkerheden. Det er så sket nu. Der er kommet en rigtig god investering i SKAT – den er langt mindre, end hvad vi i Alternativet mener der skal til, bl.a. på grund af den interessante dialog, Liberal Alliances ordfører og Enhedslistens ordfører havde før om, hvad SKAT egentlig er for en størrelse i det danske samfund. Der tænker vi jo, at det er meget vigtigt at huske på, at vi her fra Folketingets side bestemmer, hvad SKAT skal gøre, og SKAT er faktisk en dynamo, der gerne skulle hjælpe os alle sammen, og ikke nogen, vi skal være imod. Vi skal bare finde en eller anden måde, hvorpå vi alle sammen bliver glade for at betale SKAT, fordi vi synes, at vi får en god service, der modsvarer den indbetaling og den investering, vi foretager her.

Dengang, da vi sad i forhandlingerne, kunne jeg ikke se, at man havde den forståelse hos regeringen. Man havde i hvert fald ikke forståelsen eller viljen til at investere i SKAT. Nu står vi et andet sted, og jeg har læst punkterne igennem igen, og der er enkelte steder, hvor jeg ikke er sikker på at vi faktisk øger retssikkerheden. Der er også flere høringssvar, bl.a. fra Ernst & Young, der siger, at det her enkelte steder måske faktisk medfører en forværring af retssikkerheden. Ja, det ved jeg ikke, men jeg læner mig også lidt op ad en udtalelse, som vores skatteminister kom med i en gennemgang her fra talerstolen for nogle uger siden. Nogle gange skal man måske også kigge på lovforslagene og på, om vi skal insistere på at få dem splittet op og dermed fordoble antallet af lovforslag her i salen, eller skal vi prøve at sige, at vi kan være med i 80 pct. – og så skriver vi os i betænkningen ud af, at der er 20 pct., vi ikke er for – og så alligevel gå med. Det er lidt der, jeg står lige nu.

Så jeg synes, det er meget, meget væsentligt at sige, at regeringen altså – siden vi havde de her retssikkerhedspunkter oppe i forhandlingerne – har sagt: Ja, vi skal investere massivt i SKAT. Og det er blevet gjort. Man har investeret massivt i nye medarbejdere. Derfor kan vi også i langt højere grad end tidligere gå ind og sige, at nogle af de her initiativer ikke bare er glasur, men at der rent faktisk er blevet investeret i at få løst selve problemet nu. Så de her symptombehandlinger, som det her langt hen ad vejen er set med vores øjne i Alternativet, er måske faktisk ved at være okay.

Jeg er stadig væk usikker, i og med jeg også husker den dialog, der var, om det adfærdskodeks, der skulle optimeres eller nyfortolkes i forhold til SKATs medarbejdere. Det var noget af det, vi også sad og drøftede i de forhandlinger om vi godt kunne tage med, nemlig at vi faktisk lige løftede pegefingeren over for medarbejderne i SKAT og sagde, at man skulle arbejde på en ny måde, have en ny indstilling, når man arbejdede i SKAT. Man skulle simpelt hen forbedre sig på nogle parametre. Hvis der var et eller andet, man ikke gjorde godt nok i dag, skulle vi her fra politisk hold sige: Nu skal vi altså have en ny kultur. Der synes jeg vi savnede at tage et politisk ansvar og sige: Måske er det også de rammer, vi har opstillet, for, hvordan skattemedarbejderne skal arbejde, der gør, at det er lidt svært som medarbejder at efterleve den kultur, vi gerne vil have de efterlever.

Men alt i alt er vi meget positive over for det her forslag. Der er to-tre ting i det, som gør, at vi måske siger nej tak, men jeg er meget mere positivt indstillet, end jeg var, da vi sad i forhandlingerne.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg tror, jeg kan gøre det en anelse kortere. Jeg synes, det er en udmærket retssikkerhedspakke, der er blev landet. Det er en pakke, der gør det lettere, enklere og billigere for virksomheder at kunne klage, hvis de er blevet behandlet dårligt ifølge deres egne opfattelse. Og hvis det viser sig, at de har ret, bliver de selvfølgelig godtgjort, og det er billigt og enkelt for dem at klage. Det er vi sådan set tilhængere af. Det er noget, der styrker retssikkerheden.

Ligeledes synes vi også, at den overflyttelse af lang række sager fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, simpelt hen fordi Landsskatteretten er ved at sande fuldstændig til, og fordi man har at gøre med meget enslydende sager, er fornuftig. Det har flere andre været inde på. Sådan, som man har skruet det sammen, synes jeg også godt man kan forsvare det.

Så da vi er en del af dette forlig, agter vi selvfølgelig også at stemme for lovforslaget.

Tak for det. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det her lovforslag er jo en udmøntning af en aftale, som regeringen indgik med en række partier. SF var ikke en del af aftalen, hovedsagelig på grund af punktet om fuld godtgørelse til virksomheder. Det vil jeg komme tilbage til.

Jeg vil også ligesom Enhedslistens ordfører og andre sige tak for et godt forløb. Uanset om man er enig eller uenig med skatteministeren, er han altså en af de ministre, som er leveringsdygtig i de bedste processer. Det kan måske lyde lidt teknisk, men det betyder altså, at man opnår en større grad af tillid, og det eneste, der så til sidst kan skille ad, er det politiske, og sådan skulle det jo helst være. Så det vil jeg også gerne kvittere for.

Lovforslaget indeholder jo en lang række punkter. Jeg vil også gerne lige kort kommentere på det her nye skattekontor ved Folketingets ombudsmand, for det er jo rigtigt, at det var en del af diskussionen derovre, men samtidig inviterede Folketingets formand jo også de politiske partier til en drøftelse af, om det var noget, som Folketinget kunne se sig selv i. Det sagde samtlige partier jo ja til, og det har været en lang proces. Hvem æren skal tilfalde, er jo ligegyldigt nu, men det er bare for at sige, at selv om er vi nogle partier, der ikke er med i den her pakke, så var vi en del af processen om at sige ja til skattekontoret.

Tilbage til det punkt, som var afgørende for, at vi ikke kunne støtte aftalen og heller ikke lovforslaget, på trods af at der er en lang række gode punkter, og det var netop, at der skulle være fuld omkostningsgodtgørelse for virksomheder. Hvis det alene havde drejet sig om godtgørelse, hvis virksomheden vandt sagen, kunne vi have diskuteret det, men vi synes altså, at det åbner en ladeport, når man får 50 procents godtgørelse, hvis man taber. Det var det samme, jeg sagde, da vi forhandlede, nemlig, at vi synes, at ordningen nu blev for generøs. Så det er egentlig grunden til, at vi ikke er med i det, selv om der er en lang række andre gode punkter i det. Så SF kan ikke støtte lovforslaget i sin helhed, desværre.

Den konservative ordfører er ikke til stede, så det er derfor nu skatteministeren. Værsgo.

Tak, og tak for den overvejende positive modtagelse af forslaget. Det er jo en af mine mærkesager som skatteminister at forbedre retssikkerheden på skatteområdet, og jeg er glad for, at der er bred opbakning til forslaget såvel som denne dagsorden i Folketinget. Det er glædeligt.

Forslaget ligger jo i forlængelse af retssikkerhedspakke I fra sidste år, hvor vi fik afskaffet SKATs mulighed for at gennemføre kontrol på privat grund, og det er mit ønske, at vi til foråret kommer med endnu en retssikkerhedspakke, nemlig retssikkerhedspakke III, der indeholder en revision af skattekontrolloven. Det væsentligste element i det lovforslag, vi behandler i dag, er, som mange ordførere også har været inde på, en gennemførelse af omkostningsgodtgørelsen til skattepligtige selskaber og fonde, og med forslaget opnår vi den nødvendige ligestilling mellem selskaber og fonde og borgere og selvstændige erhvervsdrivende, så de igen kan få udgifterne til sagkyndig bistand godtgjort. Det er i min optik lidt mærkeligt, at du, hvis du driver din håndværksvirksomhed i selskabsform, ikke kan få omkostningsgodtgørelse, men at du, hvis du driver den som enkeltmandsvirksomhed, kan få det. Det er ikke fair, og så kan man jo vælge at harmonisere reglerne nedad eller opad, og i det her tilfælde er det naturligt at harmonisere dem opad, så man øger antallet af modtagere, der kan benytte sig af omkostningsgodtgørelsen.

Aftalen om retssikkerhedspakke II indeholder også et forslag om etablering af et skattekontor hos Folketingets Ombudsmand, noget, som en række partier har efterspurgt igennem mange år. Kontoret er nu ved at blive etableret, og bestemmelsen i lovforslaget om at udskyde 3-månedersfristen for at indbringe en endelig administrativ afgørelse for domstolene, hvis borgeren klager til Ombudsmanden, skal ses i det her lys. Det gør sådan sagt på almindeligt dansk, at man rent faktisk har mulighed for at klage til Ombudsmanden og få ført sin sag dér under de regler, der i øvrigt gælder for ombudsmandsinstitutionen.

Ordningen med omkostningsgodtgørelse er unik på verdensplan; så vidt vides findes der ikke nogen tilsvarende gunstig ordning i noget andet land. Ordningen bidrager til at skabe større retssikkerhed på skatteområdet, fordi borgere og virksomheder ikke af økonomiske grunde afholder sig fra at klage over SKATs afgørelser om deres skattebetaling. Det er imidlertid vigtigt, at der er en balance og rimelighed i ordningen, og at den er robust, så den ikke misbruges. Det skal ikke være noget tag selv-bord for skatterådgivere og advokater, men det skal være borgerens fokus, der er i centrum. Lovforslaget indeholder derfor også en række tiltag, der har til formål at skabe balance og rimelighed i ordningen, og som i øvrigt også gør, at den har en størrelse, så vi kan finde en finansiering. Det bliver man også nødt til at forholde sig til.

Regeringen er også optaget af at nedbringe sagsbehandlingstiden ved de administrative klageinstanser. At afgørelser træffes inden for en rimelig tid, er en naturlig del af retssikkerhedsbegrebet. Der er ikke meget idé i at få ret, hvis man må vente i 5, 8 eller 10 år på at få det, for man skal have ret inden for en rimelig tid. Fordi Landsskatteretten i øjeblikket er ved at sande til i det, der hedder FFF-sager, grundforbedringssager, foreslår vi i forslaget, at disse sager overføres fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, hvor der jo er ledig kapacitet. Det vil aflaste Landsskatteretten og forhåbentlig samlet set føre til en mere effektiv behandling af de klagesager, der er på skatteområdet. Der er selvfølgelig også blevet rejst nogle spørgsmål om det fra nogle af ordførerne her i dag, og der er også nogle høringssvar, og det vil jeg naturligvis gerne forholde mig til her i salen i dag eller i det videre udvalgsarbejde. Men jeg vil til at starte med takke for debatten, og jeg vil selvfølgelig også takke de partier, som ikke er med i aftalen om retssikkerhedspakke I, men som har kvitteret for, at der har været en god proces, og det har jo også en værdi. Selv om man til sidst af politiske årsager vælger ikke at være med, er der faktisk en værdi i at have en god proces, og det tilstræber jeg som skatteminister. Det har jeg gjort tidligere, og det vil jeg selvfølgelig også gøre fremadrettet, men jeg er glad for, at der også er nogle, der lægger mærke til det.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.