Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 25:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, fusionsskatteloven og selskabsskatteloven. (Lempelse af elafgift for forlystelser, ændring af reglerne om skattefri spaltning, fradrag for livforsikringsselskabers særlige bonushensættelser, værdiansættelse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier samt ændring af reglerne om sambeskatning i forbindelse med konkurs).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til den første ordfører i rækken. Fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Turismeerhvervet er vigtigt for Danmark; turister giver arbejdspladser og udviklingsmuligheder i hele landet og dermed også de steder, hvor væksten har sværere ved at få fat. I Socialdemokratiet vil vi gerne være med til at skabe gode rammer for vækst inden for turismen. Vi ønsker et land, der hænger bedre sammen, og hvor alle kommer med, og derfor vil vi altid gerne være med til at se på, hvordan der kommer endnu mere gang i hjulene, og hvordan man kan få flere til at rejse hertil. Så da vi sad i regering, lavede vi selv en række vækstteams, bl.a. for turisme.

Forslaget her går på at lempe elafgiften for forlystelser, så de ikke længere sidestilles med liberale erhverv, i et forsøg på at fremme turismen. Det vurderes i lovforslaget at koste 40 mio. kr. i mindre provenu og et varigt tab på 20 mio. kr. Sidste gang forslaget blev debatteret her i salen, lød vurderingen fra Skatteministeriet noget højere – i hvert fald hvis der er tale om samtlige forlystelser, og det vil sige inklusive teaterforestillinger og biografforestillinger, ligesom det foreslås med forslaget her i dag. Det er selvfølgelig noget af det, som vi gerne vil have boret ud i udvalgsbehandlingen, altså hvorfor der er den forskel.

Derudover er vi netop nu i gang med at forhandle om PSO-systemet og hvordan vi finansierer den grønne omstilling. Det må vi selvsagt også forvente får indflydelse på netop de virksomheder, som er eltunge, og som vi også taler om i dag. Vi vil gerne i Socialdemokratiet være sikre på, at man ikke laver noget med den ene hånd uden at vide, hvad den anden hånd laver. Så i behandlingen af forslaget vil vi derfor gerne se nærmere på, hvad en afskaffelse af PSO'en konkret vil betyde.

Men lovforslaget har også andre forslag med, som vi opfatter som mindre justeringer. Det gælder for forslaget om forsikringsselskaber, der igen kan få fradrag for de særlige bonushensættelser, altså en fortsættelse af de regler, man tidligere har haft, men som kræver en lovændring på grund af solvens II-direktivet. Det samme gælder værdiansættelsen af kooperationsbeskattede foreningers aktiver, uanset om de ejes af andelsforeningen eller via et datterselskab.

Tidligere kunne andelsforeningerne bruge formueskattekursen, men den afskaffede vi som bekendt tilbage i 2015. Det var vi i Socialdemokratiet glade for, og det gjorde vi jo bl.a. for at lukke et skattehul, men også for at sikre en ensartet og retfærdig værdiansættelse ved arv og gave og for at undgå, at værdiansættelsen rammer så langt fra handelsværdien, som formueskattekursen viste sig at gøre.

Venstre var tidligere imod formueskattekursen, men jeg vil da glæde mig over her i dag, at man nu i stedet tilretter lovgivningen efter, at vi ikke har en formueskattekurs mere. Og vi tager det som et endegyldigt signal fra regeringen om, at man har opgivet at genindføre den.

I forhold til de to tiltag for at sikre, at man ikke kan løbe om hjørner med skattelovgivningen og bruge den på en anden måde, end det er tiltænkt, altså spørgsmålet om skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT og spørgsmålet om at sikre, at konkursramte selskabers skattemæssige underskud ikke kan udnyttes, så bakker vi naturligvis op om det.

Så har jeg lovet at hilse fra De Radikale, som er til forhandlinger, og sige, at de som udgangspunkt er positive, men at de også vil bruge udvalgsbehandlingen til at stille nogle uddybende spørgsmål. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag, L 25, omhandler jo flere forskellige ting, og den første, jeg vil nævne, er et element i den aftale, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, om vækst og udvikling i hele Danmark, og det element handler om lempelse af elafgiften for forlystelser. Det synes vi i Dansk Folkeparti er rigtig positivt.

Det er jo sådan, at forlystelser fremadrettet kommer over på en lempeligere ordning for elektricitet, der anvendes til procesformål, og det er jo godt i den forstand, at det giver bedre konkurrencevilkår for vores forlystelsesparker som f.eks. et vandland, så de i højere grad bedre kan konkurrere med udenlandske parker. Og meget logisk har det den afledte affekt, at der bliver mere attraktive vilkår for erhvervet, ligesom det vil være bedre for turister at vælge Danmark frem for andre steder, og det er sådan set positivt, hvis vi får mere turisme i Danmark. Så det er et rigtig godt tiltag.

Så er der en del andre elementer i lovforslaget. Og det er bl.a., at livsforsikringsselskaber får fradrag for særlige bonushensættelser. Bonushensættelser er jo midler, som er hensat til pension, men man har nogle særlige betingelser om dækning af tab til investeringer. Det er en mellemting, kan man sige, mellem egenkapital og hensættelser til de forsikrede, som så skal have pengene senere hen. Og som jeg forstår det, er der sket det, at EU har ændret nogle regler, hvilket gør, at man ikke kan fradrage det, men det ændrer vi, sådan at man alligevel får fradraget, og det er vel ganske fornuftigt.

Så er der noget omkring kooperationsbeskattede andelsforeninger, som fremadrettet kan opgøre værdien af deres unoterede aktier på basis af den indre værdi. Jeg vil sige, at når man umiddelbart læser sådan en linje, synes man måske, det kan se lidt kryptisk ud. Men det er faktisk ikke så slemt, når man dykker ned i det.

For det handler vel sådan oversat til almindeligt dansk om, at det, da man afskaffede formueskattekursreglen, kom til at medføre det utilsigtede, at disse andelsforeninger ville få den høje beskatning, og det ændres hermed, så den kommer tilbage til det, der var det oprindelige, inden man fjernede formueskattekursen. Og det er sådan set også ganske positivt.

Så er der en del andre småelementer i forslaget, som jeg ikke har noget at sige til, så jeg vil afslutningsvis sige, at Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Louise Schack Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. Venstre vil gerne forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet og bidrage til, at det bliver lettere og billigere at drive virksomhed i Danmark, så konkurrenceevnen og vækstmulighederne forbedres.

Med dette lovforslag ønsker vi at lempe afgiften for forlystelsesvirksomheder, herunder teaterforestillinger og biografforestillinger m.fl. Vi foreslår, at disse forlystelsesvirksomheder kan få godtgjort elafgiften ned til 0,4 øre pr. kilowatt-time. Målet er at udvide kredsen af virksomheder, der kan benytte de almindelige regler om procesgodtgørelse i lov om afgift af elektricitet. Det gavner dele af erhvervslivet og bidrager til vækst og udvikling i hele Danmark. Det er, som der tidligere blev nævnt, en del af aftalen om vækst i hele Danmark, og det er simpelt hen, fordi der ligger rigtig mange af de her forlystelsesvirksomheder rundtom i landdistrikterne, og de har i den grad brug for væksten.

Derudover foreslår vi at lempe elementer i erhvervsbeskatningen. Det foreslås særskilt i skattelovgivningen at sikre, at livsforsikringsselskaber igen får fradrag for de særlige bonushensættelser. Den værdiansættelse, der var tidligere, blev sat op, da Benny Engelbrecht, der dengang var skatteminister, fjernede formueskattekursen. Og nu giver vi selskaberne mulighed for igen at kunne opgøre værdien af unoterede aktier på basis af den skattemæssige indre værdi.

Derudover er der lagt op til en ændring af fusionsskattelovens regler om skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT. Vi er opmærksomme på, at der i dag kan ske en omgåelse af reglerne, og denne ændring skal derfor sikre, at skattereglerne virker efter hensigten, så vi undgår omgåelse af reglerne.

På vegne af Venstre skal jeg meddele, at vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Rune Lund som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten har vi ikke gjort vores stilling endeligt op i forhold til lovforslaget her. Men der er nogle ting, vi er positivt indstillet over for, og så er der nogle ting, vi har nogle yderligere spørgsmål til eller er en lille smule negativt indstillet over for – kan jeg godt sige.

Enhedslisten var ikke en del af aftalen om »Vækst og udvikling i hele Danmark«. Det er jo derfra, forslaget om at lempe elafgifterne for forlystelser kommer, og man må sige, at det ikke er den største post på statsbudgettet. Lovforslaget forventes at ville koste 40 mio. kr. om året i umiddelbar virkning, men ligesom fru Lea Wermelin kunne vi da godt tænke os at dykke lidt mere ned i, hvad der egentlig ligger bag tallene. For sådan som lovforslaget ligger her, vil den varige virkning efter tilbageløb og adfærd så være 20 mio. kr. Er det det rigtige beløb, og hvordan er man endt på det her beløb? Det kunne vi godt tænke os at dykke lidt mere ned i.

Så må jeg også sige, at vi har spurgt os selv, om de positive effekter, der måtte være ved det her, virkelig kan retfærdiggøre et potentielt større elforbrug til skade for miljøet. Det hænger sammen med Enhedslistens holdning til, at i stedet for afgiftsnedsættelser, som skader miljøet og skaber mere forbrug, som så skaber mere forurening og bidrager yderligere til klimaforandringerne, ser vi hellere, at vi bruger de penge, der er, til at støtte målrettet omlægning, støtte energibesparende indsatser som alternativ til afgiftsnedsættelser. Det er vores principielle tilgang, som gør, at vi er skeptiske over for den her del af lovforslaget.

Så er der den næste del, som handler om de foreslåede tilpasninger af de særlige bonushensættelsers placering i regnskabet. Indtil nu har det jo været sådan, at de her særlige bonushensættelser var placeret under forsikringsmæssige hensættelser. Når særlige bonushensættelser kunne placeres her, var der et fradrag. Men så har vi fået solvens II-direktivet, og her vil de særlige bonushensættelser fremover skulle placeres under posten overskudskapital, hvorved de så ikke længere er fradragsberettiget.

Målet med lovforslaget her er så at fastholde fradragsretten. Der står på side 9: Derudover sikrer forslaget om fradrag for særlige bonushensættelser, at der ikke opstår et utilsigtet merprovenu som følge af den ændrede regnskabsmæssige placering af særlige bonushensættelser.

En ting, som vi godt lige kunne tænke os at få afklaret, er at finde ud af, hvad det er for en størrelse et sådant merprovenu kunne være. Det har vi tænkt os også at spørge ind til, for den her del af lovforslaget tyder jo på, at EU reelt set har lukket et skattehul, og lovforslaget vil så modvirke, at EU-lovgivningen rent faktisk lukker dette skattehul. Det vil vi gerne dykke noget mere ned i.

Så er der ændringerne af reglerne for skattefri spaltning, og der synes vi det er positivt, hvis man kan lukke et skattehul med de nye regler. Det er fint, at man fremover skal indhente tilladelse til skattefri spaltning hos SKAT. Vi så gerne, at der så også er de nødvendige ressourcer i SKAT til at løfte den her opgave, og det kunne vi godt tænke os at spørge ind til. SKAT får jo mange nye opgaver for tiden. Hvor meget kommer den her opgave til at belaste SKAT? Jeg synes, at det generelt er vigtigt, at vi ikke giver SKAT flere opgaver, uden der er ressourcerne til at løfte opgaven. Det vil vi også spørge ind til i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Så er der forslaget til nye regler for værdiansættelse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier, og det forslag har jo en stærkt teknisk karakter. Men vi er fra Enhedslistens side enige i, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de kooperationsbeskattede andelsforeninger skal beskattes hårdere ved at have aktiver placeret i datterselskaber, frem for at aktiverne er direkte ejet. Så den del af lovforslaget er vi umiddelbart positivt indstillet over for.

Så er vi rigtig positive over for forslaget om, at man ikke kan udnytte sambeskatning i forbindelse med en konkurs, sådan at man kan spare en masse skattekroner ved at blive sambeskattet med et konkursselskab. Det er et skattehul, som er rigtig dejligt at få lukket. Det er måske i virkeligheden lovforslagets bedste del, hvis jeg skal fremhæve noget.

Samlet set er der altså flere gode tiltag i lovforslaget, men der er også en del spørgsmål, som vi har brug for at få svar på, så vi har ikke gjort vores stilling endeligt op. Vi har en række forbehold, og der er en række ting, som vi synes bliver nødt til at blive undersøgt nærmere.

Der er en enkelt kort bemærkning, foreløbig. Det er fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo

Tak for det. Jeg bed mærke i, at hr. Rune Lund sagde, at han var bekymret for klimaet, i forhold til at man lemper afgiften på el for forlystelser, altså fordi det så forurener mere. Men kan hr. Rune Lund ikke give mig ret i, at om en turist hopper på en rutsjebane i Tyskland eller i Danmark, så forurener det temmelig sikkert lige meget? Betyder det ikke bare, at turisten så måske vælger et andet land at tage til, fordi det så der er billigere at have det hyggeligt sammen med sine børn? Altså, forurening er vel grænseoverskridende, så det er vel ikke så nemt bare entydigt at sige, at fordi vi lemper afgiften på el for forlystelser i Danmark, forurener det mere?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at hvis det her lovforslag har en varig virkning, altså en udgift for statskassen på 20 mio. kr. om året, vil jeg nok sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor en effekt det vil have på antallet af turister, som måtte vælge at tage til Danmark eller ikke vælge at tage til Danmark.

For os er det meget vigtigt, når vi snakker forbrug af ressourcer, og når vi snakker besparelser på energi, at de penge, vi har, bruger vi på aktivt at støtte en omlægning til grøn energi, eller at vi aktivt bruger pengene på energiforbedringer, som sikrer, at der ikke bliver brugt lige så meget energi. For så får vi både bidraget til den grønne omstilling og den besparelse på energiregningen, som virksomheder jo også gerne vil have. Og det er jo noget, vi har set over de senere år. Den massive omlægning til grøn energi, der foregår med den PSO-ordning, vi har i dag, har resulteret i, at en meget større del af vores energi i dag bliver produceret som vedvarende energi, men den har jo også betydet markant lavere energipriser, fordi den nye udbudte mængde af vedvarende energi generelt set har presset elpriserne, og det kommer jo så også virksomhederne til gode.

Spørgeren.

Nu er det jo typisk sådan, at en rutsjebane bruger strøm, og det er vel kun en fordel for den grønne omstilling, at man har flere ting, der bruger strøm i stedet for bl.a. benzin, diesel, kul, eller hvad det nu kan være. Så det er vel egentlig i Enhedslistens ånd, skulle man synes, at man havde det på den måde. Og en rutsjebane forbruger vel lige meget, uanset om den kører i Danmark eller i Tyskland. Så hvis man er så bekymret for klimaet, forstår jeg bare ikke, at det skulle være argumentet for, at man siger nej til den del.

I øvrigt er der et kvotesystem i EU, som gør, at bruger vi mindre strøm eller andre ting, er der bare nogle flere kvoter, som man kan bruge netop i Tyskland. Så jeg kan bare ikke forstå bekymringen for, at der skulle forurenes mere, fordi man nu gør det mere attraktivt for turisterne at komme til Danmark og komme i badeland, køre i rutsjebane eller andre ting. Jeg synes sådan set, det er ganske positivt, at vi nu gør det bedre for dansk turisme.

Ordføreren.

Vi vil også gerne forbedre forholdene for dansk turisme, men vi vil også gerne bruge skatteborgernes kroner fornuftigt. Vi har svært ved at sige, at den her afgiftsnedsættelse vil kunne skabe flere turister til forlystelsesparkerne på grund af de beløb, der er tale om, i sig selv. Så kunne man sige, at Enhedslisten kunne sige, at det er sådan et lille beløb, så det behøver vi ikke at bekymre os om. Men vi har den principielle holdning, at vi ikke går ind for afgiftsnedsættelser på energi. Vi går ind for, at de penge, vi bruger, bruger vi til aktivt at fremme den grønne omstilling og aktivt at fremme energibesparende initiativer, som bidrager til, at vi kan leve i en mere klimavenlig verden.

Næste spørger er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Jeg vil prøve at høre nu, hvor taleren er så optaget af energi, om energien i Danmark er mere grøn, end den er i Tyskland.

Ordføreren.

Altså, det kommer an på, om spørgeren tænker på den energi, som vi importerer via f.eks. atomkraft fra Sverige eller fra forskellige andre steder i verden. Men det er rigtigt, at vi i Danmark producerer en stor del af vores energi som vedvarende energi, og det skyldes jo i øvrigt den PSO-ordning, som vi har her i Danmark, hvor både virksomheder og borgere bidrager til den grønne omstilling, sådan at vi kan investere i f.eks. nye vindmøller, som bidrager til, at vi får en mere grøn energi, og som bidrager til, at elpriserne i øvrigt også er faldet for virksomhederne over de senere år. Det er jo desværre en ordning, som regeringen gerne vil afskaffe, fordi regeringen gerne vil have, at det kun skal være borgerne, der skal betale for den grønne omstilling, og ikke virksomhederne i forbindelse med PSO-afgiften.

Spørgeren.

Sådan som jeg forstår ordføreren, er ordføreren enig i, at energien grundlæggende er mere grøn i Danmark, end den er i Tyskland. Sådan som jeg har oplevet mange familier, når de skal have en weekend eller en miniferie i en forlystelsespark, f.eks. i Lalandia, så står det enten mellem Lalandia eller en tysk vandpark. Hvis nu vi kan ændre konkurrenceevnen, så de danske vandparker ikke i den grad sakker bagud, ville det så ikke også betyde, at den her ferie faktisk blev lidt mere grøn?

Ordføreren.

Jo, men så ville det da være klogere, hvis vi brugte de penge, vi har, og som der bliver afsat i det her lovforslag, til at sikre os, at vi investerer i foranstaltninger, som gør, at forlystelsesparker bruger mindre energi, og dermed opnå den samme besparelse, frem for at vi bare nedsætter afgifterne på energien.

Tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører i rækken, og det er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Med det her lovforslag undtager vi forlystelsesparker for elafgiftslovens bilag 1. Det er vi meget glade for, det var et ønske, vi havde med til forhandlingerne om vækst og udvikling i hele Danmark. Når det varige provenutab er på kun 20 millioner i stedet for det umiddelbare provenutab på 40 millioner, skyldes det jo, at der er nogle dynamiske effekter ved at nedsætte afgifter. Det bliver billigere at producere i det her tilfælde den ydelse, det er at levere forlystelser. Det betyder jo, at flere mennesker kommer op i rutsjebanen og får kriller i maven, flere børn får mulighed for at prøve det her eller vil tage flere ture. Det synes vi da egentlig at Enhedslisten og andre røde partier burde unde de danske børnefamilier. Vi er meget glade for den del af forslaget.

Så genindfører lovforslaget formueskattekursen over for andelsforeningers unoterede aktier. Det gør vi for at sikre en neutral beskatning af andelsforeninger, således at de ikke bliver beskattet hårdere ved at eje en mindre del af et datterselskab, f.eks. i forhold til at eje et datterselskab 100 pct. Derudover præciserer vi reglerne vedrørende skattefri spaltning. Det vil sige, at når et selskab overfører nogle af sine passiver eller aktier til et nyt selskab, så bliver det med det her lovforslag præciseret, at det kun kan ske med tilladelse fra SKAT.

Til sidst ændrer vi sambeskatningsreglerne, således at en koncern ikke kan overføre underskud fra et konkursramt datterselskab. Det gør vi for at sikre kreditorerne bedre i forbindelse med et datterselskabs konkurs.

Vi kan som sagt støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Som flere har været inde på, er det her jo endnu et lovforslag, som er lidt af en blandet landhandel. Vi har fra SF's side ikke så mange kommentarer til størstedelen af de her forslag, dog vil jeg gerne i lighed med Enhedslisten også rose forslaget om sambeskatning i forbindelse med konkurs. Det er rigtig positivt og godt set, men de fleste andre mindre ting kan vi måske også godt støtte. Vi vil stille nogle spørgsmål til dem. Dog vil jeg sige, at det jo er svært at behandle de her lovforslag, når de stritter i så mange retninger, og der kan være så mange forskellige holdninger til dem. Men lad det ligge indtil videre.

Det, jeg vil fokusere på, er lempelsen af elafgiften. Jeg synes, det er utidigt. Vi ved fra SF's side udmærket godt, at regeringen har lavet en aftale, og at der er et flertal, men det er utrolig utidigt at komme med et forslag om at lempe elafgiften, når vi ikke har PSO'en på plads. Det er regeringens valg, at man vil fjerne PSO'en, at man ikke vil tage diskussionen med Europa-Kommissionen, som Tyskland f.eks. har gjort, og der er ingen, der rigtig endnu ved, hvordan det kommer til at ende. Derfor er det jo også noget mystisk noget at sige fra regeringens side, at den på den ene side gerne vil fjerne PSO'en og nogle af de udgifter, som virksomheder har, og samtidig gerne vil give en yderligere lempelse oven i det, altså en dobbelt lempelse. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske med PSO'en, om virksomhederne alligevel ender med at få en vis forpligtelse til også at spytte i den fælles kasse for at sikre den grønne omstilling. Man kunne jo håbe, at DF ville komme på banen og sige, at det jo ikke kun er skatteborgerne, at det også er virksomhederne, der godt må bidrage til det, det kunne man jo håbe.

Men når vi ikke har en løsning på problemet med PSO'en, så giver det simpelt hen ikke nogen mening at begynde at klatte penge væk til lempelser til alle mulige formål, som vi måske godt isoleret set kan synes er rigtig fine, i stedet for at lave en samlet løsning.

Jeg vil også gerne lige læse op fra ministerens eget notat, hvori der jo under miljømæssige konsekvenser, altså negative miljømæssige konsekvenser, står: Forslaget om nedsættelse af elafgiften efter godtgørelse forventes at medføre et øget elforbrug i relation til forlystelsesaktiviteter. Produktion af elektricitet er omfattet af EU's kvotehandelsystem. Øgede danske drivhusgasudledninger vil i henhold til systemet over tid neutraliseres af mindre udledninger andre steder, og ændringer i den danske udledning inden for kvotesektoren vil dermed ikke samlet set have en klimaeffekt. Der må dog forventes en klimaeffekt på kort og mellemlang sigt.

Det, jeg synes man skal holde sig for øje her, er, at på grund af mindre udledning andre steder er det sådan set lige meget, for så vil den neutraliseres. Så vil jeg bare spørge lidt polemisk: Mindre udledning – hvor? Altså, vi har en regering, som halter voldsomt bagefter. Vi har kun nået godt 30 pct., hvor vi skulle være på vej mod de 40 pct. Vi har en Parisaftale, som vi alle sammen hylder, hvori der er et klokkeklart princip om, at man ikke må backtracke, altså man må ikke gå tilbage, man må ikke blive mindre ambitiøs i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser. Vi bliver nødt til kun at gå fremad og sikre, at vi for klimaets skyld udleder mindre.

Når vi har en regering, der på den måde backtracker, at vi er ved at ødelægge Danmarks gode ry, når det handler om at være grønt foregangsland, så bliver vi altså nødt til som underskrivere af Parisaftalen at sige: Nej, vi kan ikke backtracke. Og når der så står, at vi på grund af andre mindre udledninger andre steder så godt kan gøre det her, så synes jeg jo bare, at det bliver lidt morsomt. Nu kan man sige, som andre har været inde på, at det her ikke er et kæmpestort forslag, heller ikke økonomisk. Det vil på sigt betyde 20 mio. kr. i mindre indtægter, og derfor kunne man jo godt – og der er jeg enig med min kollega fra Enhedslisten – sige, at hvis vi gerne ville hjælpe danske forlystelsesparker, kunne vi så ikke bruge de 20 millioner på en meget klogere måde, der både hjalp dem økonomisk, men som i højere grad også hjalp klimaet, som hjalp den grønne omstilling på vej.

Vi vil fra SF's side gerne hjælpe dansk turisme på vej. Det har vi behov for, men det kan vi altså gøre på en klog måde og på en mindre klog måde, og vi synes, at forslaget her lægger op til det sidste. Så medmindre – undskyld, formand ( Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen) rejser sig for at indikere, at taletiden er overskredet ) – regeringen vil splitte det her lovforslag op, så SF kan stemme for de gode elementer, så vil vi gøre det, men ellers kan vi ikke støtte det, som det foreligger.

Tak. Og der er foreløbig en enkelt bemærkning, og den er fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare takke ordføreren for, at man læser det op om EU's kvotesystem, for det er jo netop problemet i en nøddeskal, når man snakker klima i Danmark. Det, fru Lisbeth Bech Poulsen læser op, indebærer, at hvis vi sætter en vindmølle op i Danmark, forbedrer vi klimaet i Danmark og får altså mindre CO 2 -udledning, men vi frigør så også nogle kvoter, som på grund af EU-systemet gør, at man kan udlede mere andre steder, hvilket netop betyder, at det ikke har nogen klimaeffekt. Det er præcis på samme måde nu, hvor vi så giver forlystelserne lov til at udlede noget mere, ved at de bruger noget mere strøm, men det har ikke nogen klimaeffekt, fordi man så gør det omvendt. Det er netop det, der er hele problemstillingen, og jeg vil sådan set bare kvittere for, at fru Lisbeth Bech Poulsen åbenbart er enig i det.

Hun nævner det så kun, når det er med negativt fortegn, fordi de udleder mere, men det er jo samme problemstilling. For når SF gang på gang står og argumenterer for, at vi skal opstille den ene havvindmøllepark efter den anden, at vi hele tiden skal være klimavenlige, så har det netop ikke nogen effekt på grund af EU's kvotesystem.

Så jeg vil egentlig bare høre, om hun ikke lige igen kan bekræfte, at EU's kvotesystem gør, at når vi sætter vindmøller op, har det ikke nogen konsekvens for klimaet.

Ordføreren.

Altså, jeg ved ikke, om det var hensigten med ordførerens tirade, at jeg skulle erklære mig enig med ordføreren, men jeg er faktisk enig. EU's kvotesystem er en kæmpe joke. Det er det. Jeg synes, det er så pinligt, at vi ikke forlængst har fundet noget, der er bedre.

Men når det er sagt, vil jeg sige til hr. Dennis Flydtkjær, har vi jo i Paris skrevet under på, at vi vil overholde det, vi selv har meldt ind. Det var hele ideen med Paris, altså at der ikke var nogen, der ville slå andre lande oven i hovedet. Vi kan åbenbart ikke forpligte hinanden, så man skulle selv melde noget ind, og det skal man så forpligte sig på og overholde, og Danmark har meldt nogle mål ind, som gælder for Danmark, og dem skal vi overholde.

Nu udvikler det sig til en stor diskussion om et lille hjørne af vores energipolitik, og på sigt bliver det da forhåbentlig helt fint at bruge el – jo mere el, jo bedre, fordi det bliver grønnere. Men indtil videre synes vi bare godt, at vi kan bruge de penge på en klogere måde, så vi samtidig hjælper forlystelsesparkerne.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at jo mere el, vi kan bruge, jo bedre, og det gør vi netop med det her forslag. En rutsjebane og Lalandia bruger rigtig meget el, og det giver vi dem så lov til, og så kan de bruge mere af den grønne el i Danmark i stedet for den måske mere sorte energiproduktion i Tyskland eller andre steder. Det burde SF jo sådan set være glade for, for når man samtidig anerkender, at EU's kvotesystem gør, at det ikke betyder noget rent CO 2 -udledningsmæssigt, så er det da vel bedre, at de bruger strømmen i Danmark, hvor vi er grønnere, end de er i Tyskland.

Ordføreren.

Jeg troede faktisk, at vi med mit første svar ligesom kunne nærme os hinanden. Her sagde jeg, at kvotesystemet har kæmpe store fejl og mangler – for at sige det diplomatisk. Hvis man skulle sige det lidt mere direkte, er det noget af en joke. Men så sagde jeg jo samtidig også, at det fine, realistiske ved Paris er, at vi selv har meldt nogle mål ind. Det har vi selv gjort, dem skal vi leve op til, og det kan vi gøre på forskellige måder.

I princippet vil jeg hellere have, at vi stikker forlystelsesparkerne en blankocheck på 20 mio. kr. og siger: Gør med dem, hvad I vil, sæt priserne ned, så I kan tiltrække flere turister. Økonomisk set ville det ikke gøre nogen særlig stor forskel, og man ville stadig væk have incitament til at spare på ellen der, hvor man kunne.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i rækken, og den næste er hr. Brian Mikkelsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Vi synes, det er et godt forslag, regeringen er kommet med, og jeg vil prøve at koncentrere mig om det, som vi synes er det væsentligste i forslaget, altså at elafgiften bliver lempet for forlystelser. Det er jo en forældet lovgivning, helt tilbage fra 1979. Vi har forsøgt at fjerne den forskelsbehandling i de sidste 2-3-4 år. Vi havde det oppe at vende med den røde regering, men der kom vi ikke igennem med det, og heldigvis lykkedes det for os i Det Konservative Folkeparti at komme igennem med det her ved de sidste forhandlinger, vi havde med regeringen og de øvrige forligspartier.

Hvorfor har vi kæmpet så hårdt for at få fjernet den forskelsbehandling? Jo, frem til i dag har BonBon-Land, Lalandia, Parken, Fårup Sommerland, Sommerland Sjælland osv. betalt næsten 1 kr. i afgift pr. kilowatt-time, men hvis man f.eks. går til Liseberg i Göteborg, hvor jeg selv har været med min familie, så betaler de 25 øre pr. kilowatt-time. Og det er jo en helt urimelig konkurrencesituation, fordi man så oplever, at i Liseberg eller i Tyskland eller andre lande, som vi ligger og konkurrerer med, har de et andet parameter, som hedder, at deres basisomkostninger er lavere. Det vil sige, at de kan tilbyde familierne, som kommer og besøger parkerne i Tyskland og Sverige, lavere priser end i danske parker.

Hvad betyder det? Ja, det betyder jo, at vi kommer til at miste arbejdspladser, at vi kommer til at miste omsætning, at vi kommer til at miste indtægter og finansiering af det samfund, vi lever i herhjemme. Så derfor er det rigtig, rigtig godt, at vi endelig har fået det igennem. Det har vi kæmpet for i lang tid fra vores side, og jeg er glad for, at det nu er lykkedes.

Der er også den interessante synsvinkel, at hvis man ser på otte ud af de 11 største forlystelsesparker, kan man godt sige, at de ligger i udkantsområderne i Danmark, hvor det betyder rigtig meget med de arbejdspladser, der er der – de arbejdspladser, der også giver mulighed for, at folk kan blive boende i de områder. Så det er både en hjælp til en bedre balance i det danske samfund og en hjælp til lavere priser i forlystelsesparkerne, så de kan få en større omsætning og beskæftige nogle flere mennesker, og så vi kan beholde nogle af indtægterne herhjemme. Så vi siger selvfølgelig klart ja fra konservativ side til forslaget her.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren, og så er det skatteministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke for modtagelsen af forslaget, som jeg har noteret der i hvert fald er en relativt bred opbakning til. Der er nogle dele af lovforslaget, som der er en bredere opbakning til end andre, men jeg synes, at der sådan hele vejen rundt er partier, der faktisk er begejstrede for dele af lovforslaget. Specielt Enhedslisten har fundet en del, som man fik omtalt i positive vendinger, dog ikke det hele forslag.

Regeringen har jo den målsætning, at vi ønsker at sikre bedre vilkår for virksomheder og ønsker at føre en politik, hvor vi sikrer vækst og udvikling i hele Danmark. Og lovforslaget gennemfører, som også en række ordførere har været inde på, en del af den aftale, som regeringen i den forbindelse lavede med DF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, om vækst og udvikling i hele Danmark. Det er den del, der handler om, at vi lemper elafgiften for forlystelser på godt 90 øre pr. kilowatt-time fra 2017, altså fra næste år. Forslaget fjerner den uhensigtsmæssighed, at forlystelser sidestilles med liberale erhverv, f.eks. advokater og revisorer. Samtidig udvides kredsen af virksomheder, der kan benytte de almindelige regler om procesgodtgørelse i elafgiftloven.

Ændringen vil bidrage til at skabe vækstmuligheder i hele landet, så Danmark ikke bliver delt op i udviklingsområder og afviklingsområder. For at sige det måske sådan lidt mere i billedsprog, er det sådan i dag, at hvad et advokatfirma betaler i elafgift af deres kaffemaskine eller deres computer måske ikke har betydning for, hvad skal man sige, hvilken udvikling der kan ske. Det er selvfølgelig udgifter, og det er et problem, hvis udgiften stiger for virksomheden, men det er ikke de udgiftsstigninger, den elafgift, de skal betale, der er afgørende for, om de har en rentabel forretning. Det er nogle andre ting.

Hvis man tager en forlystelsespark – det kunne være en, jeg for nylig har besøgt, nemlig Fårup Sommerland – så er mange af deres forlystelser jo nogle, hvor man bruger el og bruger ret meget el. Og det, at man kan slippe billigere og måske skal betale en ½, 1 eller 2 mio. kr. mindre i elafgift, betyder, at der er en ½, 1 eller 2 mio. kr., som man kan reinvestere i parken, og at man kan udvikle den forlystelsesforretning, som man har, og skabe vækst og arbejdspladser. Der er jeg helt enig med hr. Brian Mikkelsen i, at nogle af de her forlystelsesparker, som i den grad får glæde af det her og har kæmpet for det i mange år, ligger uden for de større byer. Selvfølgelig er der en stor en, der ligger meget tæt på i vores hovedstad, nemlig Tivoli, som jeg også tror vil være begejstret for det her, men som udgangspunkt er det nogle, der ligger rundtomkring i landet.

Det er nogle afgiftsbesparelser, der vil bidrage til, at virksomhederne får forbedret deres rammebetingelser og nu kan bruge de her penge på forhåbentlig at reinvestere og udvikle deres parker. Det var den melding, jeg fik, da jeg besøgte Fårup Sommerland. Jeg fik både prøvet forlystelser og fik en snak med direktøren deroppe. Det er ikke penge, man ønsker at putte ned i lommen eller have ud som overskud. Det er penge, der giver mulighed for, at man kan udvikle den forretning, som man har. Det er i hvert fald regeringens ønske, at det er det, der sker.

Men ud over den del af lovforslaget, som altså forbedrer rammebetingelserne for forlystelsesparker og kan skabe både gladere ejere af forlystelsesparker, men jo også gladere brugere af forlystelsesparker – forstået på den måde, at det forhåbentlig kan blive billigere at besøge en forlystelsespark, eller at der kan være flere forlystelser at besøge – så er der en lang række andre ting i lovforslaget. Det er nemlig ud over de ting, jeg har nævnt, regeringens ambition, at skattereglerne skal være så entydige som muligt på de enkelte områder, så virksomhederne med rimelig sikkerhed ved, hvad der gælder.

Skattereglerne er, må vi jo erkende, desværre ofte komplekse, men lovforslaget medvirker til at skabe øget klarhed på en række områder inden for erhvervsbeskatning. Og med lovforslaget sikres det, at der ikke ændres i den skattemæssige behandling af livsforsikringsselskabernes særlige bonushensættelser, ligesom lovforslaget sikrer, at ophævelsen af formueskattekursen ikke medfører en højere beskatning af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier. Derudover skal lovforslaget sikre, at der ikke sker en utilsigtet anvendelse af reglerne, og at skattereglerne virker efter hensigten.

Der er jo en lang række ordførere, som har uddybet nogle af de her ændringer, så det vil jeg ikke gøre her i min ministertale, men jeg vil derimod takke for den gode og konstruktive debat og de udsagn, der har lydt her fra talerstolen. Jeg skal selvfølgelig meget gerne svare på de mere tekniske spørgsmål, også om provenuberegninger og andet, som helt relevant er blevet stillet af en række ordførere.

Jeg kan også her som afslutning sige til fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti, at jeg har det sådan som skatteminister, at hvis der er et parti i Folketinget, der beder om opdeling af et lovforslag, så imødekommer vi selvfølgelig det. Så hvis SF ønsker det, vil vi naturligvis imødekomme det ønske. Men det kunne jo også være, at vi i udvalgsbehandlingen kunne nå til enighed om at behandle forslaget samlet. Men hvis det er et ønske, der bliver fremsat, vil vi selvfølgelig respektere det i Skatteministeriet.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lea Wermelin.

Tak for det. Det var egentlig, fordi jeg blev lidt mere nysgerrig efter at høre, hvad det her lovforslag netop dækker over i forhold til lempelsen af elafgiften. For ministeren brugte rigtig meget tid på at tale om forlystelsesparker, og det var der også et par af de andre ordførere, som er med i aftalen, som gjorde, men som jeg læser lovforslaget, hvor der jo bl.a. står, at »det betyder, at forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v. vil udgå af bilag 1 i lov om afgift af elektricitet«, må det også betyde, at det er bredere end de forlystelsesparker, og det var jo sådan set også derfor, at jeg i min ordførertale var inde på det spørgsmål. For når vi kigger på de beregninger, der ligger i lovforslaget, nemlig hvad provenutabet vil være, så stemmer det jo ikke overens med de beregninger, der blev lavet af Skatteministeriet tilbage i 2012.

Så jeg ville egentlig bare gerne, hvis ministeren kunne gøre mig klogere på, om det ikke er alle forlystelser, som vi taler om, altså at det er bredere end »forlystelsesparker«, og om ministeren så allerede nu kan svare på det om provenuberegninger, ellers spørger vi selvfølgelig ind til det i udvalgsbehandlingen.

Ministeren.

Det er jo altså et bilag, hvor man skelner mellem de virksomheder, som har en lav elafgift, og dem, der skal betale den høje elafgift, og i det bilag er det, som jeg har forstået det, langt hen ad vejen historisk betinget, hvordan opdelingen har været, og den del, vi nu tager ud af bilaget, er så det med biografer og teatre. Jeg tror, at det, dengang man lavede bilaget, omfattede biografer og teatre, og sidenhen er forlystelsesparkerne så kommet til, og det er den samlede klump, som vi fjerner fra det her bilag. Hvis man skulle afskaffe hele bilaget, ville det koste en halv milliard, og det er nogle helt andre beløb, der her er tale om. Men inden for den her kategori er langt de største forbrugere af el jo altså de her forlystelsesparker, som bruger relativt meget el. Selv om en biograf og et teater selvfølgelig bruger el, så udgør det altså en meget begrænset del af deres udgifter. Og i forhold til provenuberegninger skal jeg hjertens gerne svare på det skriftligt.

Fru Lea Wermelin.

Det vil vi se frem til. For nu fandt jeg bare lige talen fra den tidligere minister fra 2012 frem, hvor jeg kan se, at der står, at »undtages forlystelser generelt, er provenutabet efter Skatteministeriets beregninger ca. 110 mio. kr.«, og så må vi jo lige få uddybet, hvad der er op og ned. Den anden del, jeg så gerne vil spørge til, er hele spørgsmålet om PSO, som vi også var lidt inde på i forbindelse med ordførertalerne. Har ministeren regnet på, hvad en afskaffelse af PSO'en vil betyde for de virksomheder, vi netop taler om her? For man må jo gå ud fra, at det også er noget af det, som vil gavne de virksomheder.

Ministeren.

Nu er det jo sådan, at en virksomheds elforbrug ikke er en oplysning, der er offentligt tilgængelig, og jeg tror heller ikke, det er en oplysning, der skal være offentligt tilgængelig. Men man kan jo få at vide – det kan virksomheden oplyse – hvilket elforbrug en virksomhed har i kilowatt-timer, og så kan man se, at der er en lempelse på 90 øre. Oven i det skal man lægge en PSO-lempelse, hvor PSO'en er afskaffet – det vil sige en PSO, der er fuldt indfaset og afskaffet over 6 år – og så er det omkring 24 eller 25 øre. Jeg kan ikke huske, hvad det præcis er, men det er jo så en yderligere lettelse, som de vil få. Hvis man lægger de to ting sammen, er det en meget, meget væsentlig lettelse, som gør, at rammebetingelsen for forlystelsesparker virkelig bliver forbedret.

Vi siger tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.