Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven. (Ændrede krav til ejerregistrering, betinget lovliggørelse af kapitalejerlån m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Overordnet vil jeg sige at lovforslaget rummer nogle positive elementer i kampen mod skatteunddragelse, men det rummer desværre også nogle knap så fornuftige tiltag og tiltag om kapitalejerlån. Lad mig tage det positive først.

For det første foreslås det at gøre registrering af ejeroplysninger til en forudsætning for registrering af nye kapitalselskaber. Formålet er at sikre større gennemsigtighed og modvirke økonomisk kriminalitet, herunder skatteunddragelse. I dag skal ejeroplysninger også registreres, men der stilles ikke krav om, at dette skal ske samtidig med registrering af nye selskaber, hvilket medfører, at pligten ikke altid overholdes. Og da man må formode, at der ved etableringen af et kapitalselskab er kendskab til selskabets ejere, burde registreringen kunne foretages med det samme. Det synes Socialdemokratiet ville være et godt og nyttigt redskab i kampen mod skatteunddragelse, og derfor kan vi støtte dette første element.

For det andet foreslås det, at kapitalselskaber skal kunne sendes til tvangsopløsning, hvis selskabet ikke har foretaget nogen form for ejerregistrering. Fristen for ejerregistrering sættes til 2 uger og er dermed sammenfaldende med den generelle anmeldelsesfrist i selskabsloven. Inden en eventuel tvangsopløsning vil selskaberne få en frist til at registrere deres ejere, ligesom der er mulighed for genoptagelse under en række nærmere betingelser. Det element er ganske fornuftigt, og det er en god motivationsfaktor for selskaberne med en sådan sanktionsmulighed til at få bragt ejerregistreringen i orden. Det kan vi også støtte.

For det tredje er det sådan, at iværksætterselskaber får mulighed for at få kapitalforhøjelser, og det kan ske dels som nu ved indskud af kontanter, dels som det nye ved en fondsforhøjelse, hvor selskabet overfører en del af selskabets frie reserver til selskabskapitalen. Det ser umiddelbart fornuftigt ud, at der åbnes op for denne mulighed.

For det fjerde foreslås det, at virksomhederne får mulighed for lovligt at yde kapitalejerlån til ledelse og bestyrelsesmedlemmer, og det kan ske under visse betingelser. Lånet skal bl.a. kunne rummes inden for de frie reserver, ydes på sædvanlige markedsvilkår og godkendes af selskabets generalforsamling eller af ledelsen efter bemyndigelse hertil af generalforsamlingen.

Samtidig foretages en ændring af årsregnskabsloven, som skal sikre, at det fremgår klart af regnskabet, at selskabet har anvendt frie midler til udlån. Det lyder jo umiddelbart tilforladeligt, men vil en lovliggørelse af kapitalejerlån slet ikke give nogen problemer eller smuthuller? Her vil jeg godt minde om, at det primære formål bag de eksisterende regler har været at beskytte selskabets kreditorer mod, at selskabets ledelse og kapitalejere bevilger sig selv lån, som så kan påføre selskabet og dermed dets kreditorer et tab. F.eks. står der i bemærkningerne til lovforslaget, og jeg citerer:

»Hvis virksomheden ikke har fravalgt revision, vil en revisor i forbindelse med revisionen af virksomhedens årsrapport skulle kontrollere, at betingelserne for lovligt at kunne yde et lån er overholdt«.

Men hvad sker der så, hvis virksomheden rent faktisk har fravalgt revision? Så vil Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol have meget svært ved at opdage ulovligheder, og som det direkte fremgår af bemærkningerne, vil – og jeg citerer – »Erhvervsstyrelsens kontrolindsats primært fokusere på de største lån«. Med andre ord vil de mindre lån ikke være i søgelyset. Denne del af lovforslaget kan Socialdemokratiet ikke støtte.

Så er der det femte element, der foreslås, nemlig at visse virksomheder i regnskabsklasse C og D, dvs. virksomheder med en balancesum på over 36 mio. kr. om året, i deres årsregnskab kan undlade oplysninger om egenkapital og resultat i datterselskaber og associerede virksomheder, der indgår i koncernregnskabet. Det er igen et skridt i den forkerte retning, hvor gennemsigtigheden og dermed oplysninger om egenkapital og resultat i dattervirksomheder ikke længere vil være tilgængelig på samme måde som i dag.

Afsluttende vil jeg sige, at der er dele af lovforslaget, som Socialdemokratiet er for, og andre dele, vi ikke kan støtte. Ud fra en samlet vurdering vil det derfor være nærliggende at bede ministeren om, at lovforslaget deles i to dele, så vi kan støtte den del om ejerregistrering, tvangsopløsning og iværksætterselskaber, men ikke støtte den del om kapitalejerlån og datterselskaber. Socialdemokratiet vil selvfølgelig afvente ministerens stillingtagen hertil og ser frem til et grundigt udvalgsarbejde.

Jeg skal lige her til sidst hilse fra Det Radikale Venstres ordfører, som desværre ikke kunne være i Folketingssalen i dag. De støtter også en opdeling af lovforslaget, dog vil Det Radikale Venstre på baggrund af udvalgsarbejdet tage endelig stilling til det med kapitalejerlån og datterselskaber.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Det er jo altid en fornøjelse at få lov til at komme efter en ordfører, som fortæller, hvad hele lovforslaget går ud på. Så det behøver jeg sådan set ikke at gå så meget i dybden med. Relativt set er det jo ikke et kompliceret lovforslag, men det er et lovforslag, som indeholder en række initiativer, som skal understøtte nogle forbedrede rammevilkår for etablering og drift af selskaber her i Danmark. I Dansk Folkeparti er vi jo egentlig tilhængere af, at de her initiativer bliver gennemført i den udstrækning, at det er til gavn for de danske interesser.

Hvad angår registrering af ejeroplysninger, er det noget, der allerede er gældende i den lov, vi indførte, så vidt jeg husker sidste år. Men det, der har været udfordringen, har jo været, at man nogle steder ikke har valgt at gøre det i forbindelse med etableringen af nye selskaber. Og der vil man jo så gerne have præciseret, at det er noget, der skal gøres up front den dag, hvor man etablerer sine virksomheder i Danmark.

Det vil være med til at skabe gennemsigtighed, og det vil også medvirke til – som det bl.a. også er præciseret i ministerens skriftlige fremsættelse – at vi har større mulighed for at bekæmpe økonomisk kriminalitet, også de steder, hvor der decideret er skatteunddragelsessager.

Så er der tvangsopløsninger af kapitalselskaber, hvis de undgår ejerregistrering. Jeg synes næsten, det siger sig selv, at hvis man som virksomhed culpøst, forsætligt, vælger ikke at udfylde de ejerregistreringer, som skal til, så er det jo helt på sin plads, at vi har mulighed for at sanktionere over for de enkelte kapitalselskaber, herunder også med en eventuel tvangsopløsning.

Den sidste del, jeg vil nævne, er omkring det her med de forbedrede vilkår for kapitalejerlån. Vi er egentlig enig med regeringen i principperne om, at kapitalejerlån kan være gavnlige, og jeg synes også, det er præciseret rimelig klart i lovforslagets bemærkninger, at det selvfølgelig skal gøres ud fra den betragtning, at i de tilfælde, hvor man gør det, er man også forpligtet til, at der skal betales renter osv., så man ikke har en alt for gunstig virkning på det i forhold til det. Vi er helt med på, at kapitalejerlån skal under kontrol, og vi synes egentlig også, at de allerede i dag er det. Men med det her lovforslag ser det i vores optik ud til, at det giver bedre vilkår for virksomhederne i de virksomheder, hvor der også er økonomisk frirum til at involvere sig i kapitalejerlån.

På den baggrund er vi positivt indstillet over for lovforslaget. Vi vil ikke endeligt sige ja eller nej i dag. Jeg synes, det er fair nok, at vi også får de ting belyst, som Socialdemokraternes ordfører var inde på, specielt i forhold til kapitalejerlån. Og så må vi jo se i udvalgsarbejdet, om der er nogle af de ministerbesvarelser, vi får, og måske de høringssvar, der kommer efterfølgende, som giver anledning til, at vi skal ændre på lovens bogstav. Men det må komme i forbindelse med udvalgsarbejdet. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Hvis det var nemt som anden ordfører at beskrive, hvad lovforslaget indeholder, bliver det endnu nemmere at være tredje ordfører på talerstolen. Lad mig alligevel bare opridse nogle af de centrale pointer i lovforslaget.

Vi har jo tidligere lavet en bred aftale om, at vi skal have et register over de reelle ejere i vores virksomheder. Det skal være tilgængeligt. Det giver god mening, både fordi det sikrer skatteoplysninger, men også fordi det kan bruges til bekæmpelse af terror og hvidvask og alt muligt andet. Det giver rigtig god mening, at vi har et ejerregister, der giver et retvisende billede. Der er så stadig væk nogle udfordringer med det. Derfor giver det rigtig god mening, at når man stifter et selskab, skal man selvfølgelig sørge for at indberette de relevante ejerforhold til ejerregisteret. Og der, hvor der stadig væk er nogle udeståender, sidestiller man manglende indberetning til ejerregisteret med eksempelvis manglende indberetning af et årsregnskab. Det er en fornuftig ligestilling. Så er det de velkendte regler, der er gældende. Det er jo ikke sådan, at eksempelvis en virksomhed bliver tvangsopløst over natten, hvis ikke man sørger for, at oplysninger er til stede. Man varsles 2 gange med 4 ugers mellemrum på samme måde, som vi kender det fra regnskaberne, så det giver rigtig god mening, at tingene sidestilles og vi sørger for, at det register, som vi har aftalt, også reelt bliver fuldgyldigt og dækkende.

Lovforslaget har også bestemmelser, som de tidligere talere har været inde på, om, hvordan man definerer egenkapitalen i vores nye iværksætterselskaber. Det giver rigtig god mening at få skabt den klarhed, så der også kan ske en omkonvertering af overskud til egenkapital i iværksætterselskaberne. Det skaber vi en fuldstændig klarhed over med det her lovforslag.

Så er der det, som Socialdemokraterne måske brugte mest tid på, nemlig kapitalejerlånene. Jeg må sige, at fra Venstres side er vi meget tilfredse med den del af lovforslaget, for det er en dansk overimplementering af EU-reglerne, og vi kan se, at der er en lang række af vores nabolande, som ikke har de samme bestemmelser, og der foregår tingene altså ganske fornuftigt. Jeg tror, det er tilbage fra 1982, at man lavede nogle af de her regler. Efterfølgende er der taget andre initiativer, som skal sikre, at der ikke sker en maskeret udlodning gennem låntagning i form af lån af penge i ens eget selskab, så man dermed undslår sig for at betale skat. Det er der rettet op på, idet der sker en beskatning, men samtidig har vi et eksplicit forbud mod, at et selskab måtte kunne give mulighed for kapitalejerlån. Det er altså dobbeltregulering. Jeg bemærker selvfølgelig også i høringssvarene, at der er nogle, der mener, at så skal vi ophæve den beskatning, der sker. Det vil jeg sige nok bliver en kende for lukrativt, for så havner vi i det problem, som man tidligere forsøgte at håndtere. Så jeg synes, det giver god mening, at vi sørger for, at erhvervsreguleringen er trimmet og vi ikke har nationale særkrav på områder, hvor vi ikke har voldsomt gode begrundelser for det. Når det fungerer i nogle af vores nabolande, synes vi, det giver rigtig god mening fra Venstres side, og derfor støtter vi lovforslaget.

Jeg har lovet at hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg er lidt nysgerrig på ordførerens holdning til lån til kapitalejere, for jeg synes ikke, at det er nok at sige, at i andre lande gør man det på en anden måde, eller at det er overimplementering. Vil ordføreren ikke fortælle mig, hvorhenne nødvendigheden i det her ligger, og hvorhenne nytten i at få ændret reglerne ligger? Altså: Hvorfor mener Venstre, uagtet hvad andre lande gør, at det her skal til, at det er nødvendigt?

Ordføreren.

Vi synes, det giver god mening, at virksomhederne har den mulighed, i stedet for at vi på Christiansborg siger: Det må man pr. definition ikke. Og hvis det at foretage sig de her ting er en hensigtsmæssig måde for virksomheden at stille lån til rådighed på, synes vi sådan set, muligheden skal være der. Det er grundlæggende derfor, vi gør det. Hvorvidt virksomhederne vil gøre brug af det eller ej, er op til virksomhederne selv at afgøre.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det blev jeg ikke så meget klogere af – altså hvorfor det var en god idé – ud over at virksomhederne ønsker det. Gør det ikke også indtryk på ordføreren med nogle af de høringssvar, der er kommet? Vi er i en tid, hvor grænsen for, hvornår man skal have revision, er sat ret højt, og hvor der i hvert fald er et SKAT, der på ingen måder fungerer, så er der ikke, som det påpeges i nogle af høringssvarene, en lang række af risici ved det, bl.a. at det her egentlig kan ende i noget frygteligt rod? Og hvor er den store gevinst? Hvor er nødvendigheden af, at man bliver nødt sætte virksomhedens kapital på spil for at yde lån?

Værsgo.

Jeg synes ikke, at den beskrivelse, som SF's ordfører kommer med, er helt retvisende. Det er ikke sådan, at der bliver frit slag. Hvis man laver et kapitalejerlån til sig selv, jamen så ifalder man fortsat skattepligt efter de regler, der gælder der. Der er også, som der står i lovforslaget, det forhold, at det skal ske af robust egenkapital, altså at det skal være af opsparet overskud, at man skal gøre det. Man skal ikke gøre det på en måde, hvormed man kan svække selskabets position over for kreditorerne. Det er sådan set det samme, der gælder i nogle af de landes regler, som jeg har refereret til.

Fra Venstres side synes vi grundlæggende, at vi skal have en erhvervsregulering, der er så smidig og effektiv som muligt. Når der er danske særkrav, stiller vi os altid kritisk over for dem, og vi synes, at den her bestemmelse er unødvendig, og ændringen af den giver virksomhederne en større fleksibilitet, uden at det går på kompromis med f.eks. kreditorernes position over for selskabet.

Tak. Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Det er et enkelt spørgsmål, som måske lige kan besvares her, og ellers må jeg tage det senere. Det drejer sig om ændringen af oplysningskrav om datterassocierede virksomheder. Jeg ser ikke umiddelbart noget faresignal i høringssvarene, og jeg er egentlig som udgangspunkt rimelig kritisk over for det her punkt, men der er ikke rigtig nogen, der har noget at anmærke, og det kan jo være, fordi det netop bare er en hjælp, sådan at det egentlig forbedrer vores konkurrencevilkår. Jeg havde en frygt for, at der så måske var nogle tal, der ikke kom frem, som de skulle, eller at der var noget, der kunne skjules nogle steder. Kan ordføreren hjælpe mig lidt på vej: Er der noget, som ordførerens parti har overvejet i forhold til at se på nogle problemer i den del, altså, at det ikke kun er godt, men at der kunne være nogle elementer, man skulle være opmærksom på?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes egentlig, at der næsten ligger en besvarelse i spørgsmålet fra spørgeren selv, i og med at det jo plejer at være godt belyst, når vi kigger på de høringssvar, vi modtager. Og det har, som hr. René Gade siger, jo ikke været noget, der har givet anledning til den bekymring, som hr. René Gade åbenbart umiddelbart har på området. Og jeg må sige, at det heller ikke var et punkt, som jeg var bekymret for overhovedet, da jeg første gang kastede mig over lovforslaget. Så jeg vil igen sige, at jeg mener, det er en fornuftig lempelse, som prøver at fjerne nogle af de ting, som kan give bøvl og besvær, uden at det på nogen måde skaber en risiko for, at der er relevante oplysninger, der går tabt.

Hr. René Gade.

Jeg så først her sent i går, at Oxfam IBIS også havde været inde og komme med en generel kommentar til lovforslaget og også gerne ville høres fremadrettet. Jeg tager selvfølgelig dialogen videre med dem. Men er der en bestemt grund til, at man ikke har dem med i de her høringssvar? Ved ordføreren det?

Ordføreren, værsgo.

Nej, høringslisten og hvem det er sendt ud til, må jeg indrømme at jeg ikke har siddet og nærstuderet. Men det er jo fint, at hvis der er nogle, der føler, at de har noget på hjertet, så har de mulighed for at rette henvendelse til os, og så må vi jo kigge på det under udvalgsarbejdet, altså om der skulle være noget, som vi måtte have overset. Det har jeg svært ved at forestille mig, men det får vi jo god lejlighed til at diskutere under udvalgsarbejdet.

Tak. Så er det hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det var ordvekslingen med fru Lisbeth Bech Poulsen, der giver mig anledning til, at jeg også lige vil stille et spørgsmål. Det er nemlig sådan med hensyn til kapitalejerloven – den udtrykte jeg jo min skepsis om i min ordførertale – at jeg har det sådan, at vi ikke nu skal stå her i salen og tale os væk fra hinanden. Jeg synes godt, at vi kan prøve at tale os tættere på hinanden og finde en forståelse af, hvad det er, der helt præcist er op og ned i den lovgivning, der her foreslås.

Det, jeg bare vil sikre mig, er jo det der med – og det er jo det primære formål med loven – at kreditorer ikke lige pludselig står med en lang næse, fordi der er nogen i et selskab, der har bevilget sig selv lån, og så bliver selskabet lukket, og så er der nogle, der står med håret i postkassen.

Derfor vil jeg egentlig bare spørge Venstres ordfører stille og roligt: Mener Venstres ordfører, at vi med det her lovforslag ikke kommer til at se sådan nogle sager, hvor der er nogle, der kommer til at stikke af med kapitalejerlån, de har givet sig selv, og så er der nogle kreditorer, der står tilbage og, ja, ikke får nogen penge?

Værsgo til ordføreren.

Det ville nok være en kende modigt, hvis jeg nu her fra Folketingets talerstol kunne udstikke en garanti for, at der aldrig mere ville være et selskab, der snød på vægten og løb med pengene og efterlod en regning hos kreditorerne. Men jeg tror bare ikke, at det er det her lovforslag, der kommer til at gøre det.

Det er klart, at i og med man ifalder skattepligt, hvis man gør det, skal der være meget god grund til, at man synes, det er attraktivt at lave det. Man kan jo sige, at man grundlæggende har haft en dobbeltregulering. Altså, reglerne, tror jeg, går tilbage, som jeg sagde i min ordførertale, til 1982, og efterfølgende er der bl.a. lavet den her skattestramning, som betyder, at man ikke, kan man sige, kan camouflere løn eller udbytte til sig selv ved at kalde det et lån, uden at det får den samme skattemæssige behandling, som hvis man havde trukket pengene ud som løn eller udbytte.

Derfor må jeg sige, at jeg ikke deler den umiddelbare skepsis om, at det nu bliver et Klondyke. Altså, det er understreget, at det skal være af selskabets frie midler; ligesom man heller ikke må lave aktieudbytte, hvis der ikke er egenkapital til det, er det på samme måde gældende her. Og på den måde kan man sige, at værnsreglerne er nogle af dem, der er velkendte, og som vi bruger i andre sammenhænge.

Hr. Thomas Jensen, værsgo.

Som jeg også sagde i mit forrige spørgsmål, skal vi jo ikke tale os fra hinanden. Og jeg har bestemt ikke udtrykt, at det er et Klondyke, der åbnes op for her. Jeg synes bare, jeg har en naturlig skepsis. Og selv om jeg ikke bad om en garanti, bliver jeg jo lidt bekræftet af det, ordføreren siger fra talerstolen, nemlig at man ikke kan give en garanti for, at der ikke kan være nogle problemer omkring det her, altså at der er nogle, der vil benytte reglerne forkert.

Derfor er det også bare sådan, at jeg ser frem til udvalgsarbejdet sammen med Venstre, så vi kan stikke dybere ned i det her for at få en sikkerhed for, at det her med kapitalejerlån bliver landet på den mest forsvarlige måde, sådan at vi sikrer, at der ikke er nogen, der kommer til at stå og blive snydt ude i det danske samfund. Tak.

Værsgo til ordføreren.

Jamen det formål at vi jo fuldstændig enige om. Altså, vi ville jo ikke foreslå det her, hvis vores opfattelse var, at det ville skabe problemer. Vi har foreslået det, fordi der er tale om en dansk overimplementering, som vi ikke ser nogen grund til, på et område, hvor de oprindelige regler som sagt går tilbage til 1982, og hvor der er lavet andre tiltag, der er langt mere virkningsfulde til at undgå, at der er nogle, der trækker penge ud af virksomhederne uden at betale skat.

Selvfølgelig skal kreditorbeskyttelsen være til stede. Sådan som jeg har kendskab til, hvad man gør i vores nabolande, er det i høj grad det, vi læner os op ad, men vi får jo god mulighed for at grave dybere i det under udvalgsarbejdet og se, om ikke vi kan finde hinanden, i forhold til at det her er en fornuftig lempelse, uden at det svækker tilliden til virksomhederne.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten har vi det ligesom den socialdemokratiske ordfører lidt blandet med det her forslag. For der er gode og fornuftige elementer i det, og så er der elementer, som vi ikke kan støtte. Og det stiller os selvfølgelig i en lidt besværlig situation. Vi synes som udgangspunkt, at det er rigtig positivt, at der nu kommer strengere krav til ejerregistrering.

Der er taget forskellige initiativer på området, og det er jo også positivt, men når det så fremgår af materialet, at det stadig går for langsomt med at få registreret ejerne, er det en rigtig god idé, at vi som politikere reagerer. En god registrering af ejere er jo et af de vigtigste midler til at undgå økonomisk kriminalitet, hvidvaskning af penge og ikke mindst skatteunddragelse.

Så er der måske nogle, der vil tænke, at vi i Danmark ikke har brug for at stramme den skrue yderligere, men det er jo desværre ubestrideligt, at også danske selskaber er blevet brugt til forskellige former for hvidvaskning af penge. Så det her synes vi er rigtig fornuftigt, og det kan vi varmt støtte.

Til gengæld er vi ligesom den socialdemokratiske ordfører skeptiske over for lovliggørelsen af kapitalejerlån. Der er jo to grunde til, at man i sin tid gjorde det her ulovligt, dels skulle kapitalejerne ikke have mulighed for at hive penge ud af selskabet, så kreditorerne stod tilbage med en lang næse, dels kan kapitalejerlån også muliggøre en skattefinte, som andre ordførere også har været inde på. Og det er derfor, vi har haft de her fornuftige regler i Danmark i mange år.

Argumentet for at fjerne dem er så, at andre EU-lande ikke har disse regler. Og det er jo ikke et særlig godt argument for at ændre dansk lovgivning, at andre lande har dårligere regler. Altså, det kan være rigtig fint ikke at over implementere EU-lovgivning, hvis det er, fordi det er en uhensigtsmæssig lovgivning. Men hvis der er tale om en bedre lovgivning end den, de øvrige lande har, så er det jo dumt at ændre på den.

Jeg synes da også, at man skal lægge mærke til, at flere af høringssvarene – både fra Dansk Erhverv og fra FSR - danske revisorer – peger på, at det her kan blive et stort problem. Ja, selv Finansrådet, som jeg ellers sjældent nævner her fra talerstolen som en allieret i nogen som helst spørgsmål, advarer imod det her. Det er, fordi det øger kompleksiteten, og det giver potentielt nogle smuthuller for skattespekulation. Og når vi oven i købet ved – som fru Lisbeth Bech Poulsen også var inde på – at SKAT står i en historisk krise og pengene sådan set fosser ud af statskassen som følge af de problemer, der er i SKAT, så synes vi måske ikke, det er det helt rigtige tidspunkt at åbne op for nye skattefinter, så SKAT får endnu større problemer med at sørge for, at der faktisk svares den rigtige skat.

Så er vi heller ikke spor begejstrede for den her lempelse i forhold til oplysningskravet om egenkapital og resultat i datterselskaber. Det er jo ikke mere end et år siden, vi indførte nogle regler, og nu vil man altså gå ind og lempe på de regler. Jeg vil også gerne til ministeren sige, at jeg synes, det er et problem, at nogle af de organisationer – herunder Oxfam IBIS, som har arbejdet med de her spørgsmål i mange år og er en vigtig stemme i den offentlige debat – på trods af at have bedt om det endnu ikke er blevet høringspart i de her spørgsmål. De har så sendt os et høringssvar meget hurtigt – privat, kan man sige – i går, og de peger også på, at det er et problem, at Danmark i det her tilfælde kunne gå forrest, men i stedet for altså nu sender et signal om, at nu lemper vi altså de her regler igen.

Vi har jo et kæmpestort problem globalt med, at virksomheder flytter rundt på overskud og på den måde undgår skat og i det hele taget skaber en så kompleks ejerskabsstruktur, at det er meget, meget svært for skattevæsenet ikke bare i Danmark, men jo i endnu højere grad f.eks. i udviklingslandene at følge med. Og den bedste måde at håndtere det på er jo altså ved, at vi får maksimal transparens, med hensyn til hvor virksomhederne tjener deres penge, så man kan begynde at gennemskue hele det her globale skattecirkus. Og her burde vi altså gå forrest i Danmark og ikke begynde at gøre det mere uigennemskueligt.

Som sagt er der gode og dårlige elementer i det her, er derfor vil jeg også gerne ligesom den socialdemokratiske ordfører opfordre ministeren til at overveje, om forslaget skal deles op i flere dele.

Tak til ordføreren. [Lydudfald] ...

Tak. Jeg skal gøre det ganske kort. Vi er positive over for det her lovforslag. Vi synes, at der er god fornuft næsten hele vejen rundt i det her lovforslag.

Der bliver rejst nogle spørgsmål, også i høringssvarene, i forhold til det her med kapitalejerudlån, hvor man ønsker at fjerne et forbud mod det, hvor DI og andre, bl.a. Dansk Erhverv, også har nogle forbehold, herunder Finansrådet, som Enhedslisten var inde på. Det vil vi sådan set gerne have uddybet i udvalgsarbejdet. Men da vi er for, at vi ikke overimplementerer lovgivning i Danmark, er vi positive over for lovforslaget i sin helhed.

Tak til ordføreren. Så er det hr. René Gade. Alternativet. Værsgo.

Tak. Mine pointer er nærmest blevet sagt af hr. Pelle Dragsted for et kort øjeblik siden og af hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Derfor vil jeg egentlig fokusere på noget andet. Vi er også kritiske over for et par elementer i lovforslaget, men særlig det, at man gentagne gange ikke indbyder i vores øjne meget relevante høringsparter i det her, er ærgerligt. Oxfam IBIS er i hvert fald på det her område nogen, jeg støtter mig rigtig meget op af. Ikke at jeg altid tager det for gode varer, eller at det altid er sandheden, men der kommer nogle vinkler på de ting, vi sidder og arbejder med herinde, som bare er anderledes, og man tillader sig at se tingene fra et andet perspektiv.

Derfor synes jeg faktisk, at det er ret kritisabelt, at jeg i det arbejde, jeg sidder og laver med at kigge høringssvarene igennem, faktisk ikke rigtig finder noget, der finder blinde vinkler i den del omkring tal, der ikke behøver at blive oplyst på grund af konkurrencemæssige fordele – hvis de faktisk findes derude. Der synes jeg vi må gøre et større arbejde for at få nogle flere forskellige svar med. Det vil være mit hovedfokus.

Generelt skal vi simpelt hen sikre, at vi ikke netop åbner flere porte til skattesnyd på den ene eller anden måde. Jeg er helt tryg ved, at det bestemt heller ikke er regeringens ønske, men vi skal passe på med at åbne porte, som så bliver udnyttet, selv om vi ikke tror, at de bliver det, for jeg synes, vi mange gange har set, at det kan ske.

Tak til hr. René Gade. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Det her lovforslag er jo en blandet omgang, som flere af min kolleger også har været inde på, og derfor kommer jeg på vegne af SF også til at uddele både lidt ris og ros. Jeg tror faktisk, at der er en del af partierne herinde, der er ret enige om, at der både er nogle gode ting i det her forslag, og nogle ting, man ikke kan være med til. En del af lovforslaget handler om det offentlige ejerregister og ikke om information vedrørende reelle ejere. Det er jo en diskussion, vi har haft længe. Altså, der er en substantiel forskel. Det her er en forbedring, og ros for det, det støtter vi selvfølgelig, men regeringen må, som vi har diskuteret, også snart fremsætte et forslag om et officielt register over reelle ejere.

I forhold til tilbagerulning af rapporteringskrav for regnskabsklasserne D og C er vi i SF i lighed med flere af de andre partier meget kritiske over for, at man har lagt snittet, hvor man har. Vi har brug for mere transparens. Vi har brug for, at virksomhedernes officielle rapportering som en del af deres CSR-forpligtelser går hele vejen igennem. Det er lidt den samme diskussion, vi har i forhold til land til land-rapporteringen, nemlig at vi altså ender med nogle blinde vinkler, hvis vi ikke får det hele med. Vi ønsker også et højere rapporteringskrav for de her to regnskabsklasser. Vi synes, at grænsen simpelt hen er sat forkert.

Så har jeg nogle lidt mere specifikke kommentarer. I forhold til den ordning, som regeringen foreslår, om virksomhedsregistrering i det offentlige ejerregister, så er det rigtig vigtigt, at offentligheden har adgang til informationer om virksomhedens ejere. Det er et fuldstændig grundlæggende instrument til at undgå skatteunddragelse og skattesnyd. Det er et meget vigtigt instrument, så ros til regeringen for at komme med det og også for, at det skal ske samtidig med etableringen af selskabet og ikke – med den formulering, der var før, og som er rimelig vag – at det skal ske hurtigst muligt.

Men vi er i SF kritiske over for ændringsforslaget til årsregnskabsloven, da vi mener, at forslaget udhuler kravene til selskaber i regnskabsklasse C og D. I ændringsforslaget opstiller man muligheden for, at virksomheder kan undgå at angive vigtige finansielle informationer om deres datterselskaber og andre tilknyttede virksomheder i form af egenkapital og årsresultat, og det er vi altså meget imod, jævnfør de bemærkninger, jeg også kom med før. For den model, man så vælger for et konsolideret årsregnskab, kan ikke indeholde alle de informationer, som vi har brug for.

Så i tråd med nogle af mine kolleger ønsker vi også lovforslaget delt, så vi kan stemme for de ting, vi synes er positive, og det er i forhold til ejerregistrering og tvangsopløsning. Men nogle af de andre ting, jeg nævnte, og selvfølgelig også kapitalejerlån – det glemte jeg helt at komme ind på, for det har jeg stillet spørgsmål til de andre ordførere om – er vi også meget imod. Vi kan simpelt hen ikke se grunden til, at vi skal udvide kredsen af personer, der kan modtage lån, jævnfør også mine bemærkninger tidligere om, at det altså er en kæmpe usikkerhedsfaktor specielt i en tid, hvor kontrollen er minimal. Jeg fik ikke svar fra Venstres ordfører på, hvori den store nødvendighed i at udvide kredsen af dem, der kan modtage lån fra virksomhederne, består. Jeg noterer mig jo også, at der både er kritik fra DE, fra revisorerne og fra Finansrådet, så det ønsker vi også uddybet fra ministerens side.

Min allersidste bemærkning angår et lille irritationsmoment. Det er efterhånden blevet omkostningsfrit at tale om overimplementering heroppe fra talerstolen. Hvis de ordførere, der har brugt det begreb, bare gad at læse regeringens egne papirer, kunne de se, at der står, at det her slet ikke handler om EU-lovgivning. Det er ikke indeholdt i EU-retten. Der sidder nogle dygtige embedsmænd dernede, der har givet os et materiale, for at vi læser det igennem, og så skal ordførerne altså ikke komme med mytedannelser om, at det her handler om overimplementering. Det handler om, at der er nogle lande, der har én lovgivning, og at vi i Danmark har en anden lovgivning. Der er jeg enig med hr. Pelle Dragsted i, at når vi har en bedre lovgivning end en række andre lande, så skal vi selvfølgelig ikke ned på deres niveau, men det har ikke noget med EU-ret at gøre. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for de mange bemærkninger, der har været til lovforslaget. Også tak for rosen – hvis jeg nu skal starte med det positive – fra nogle af de partier, der ellers ikke roser regeringen så tit. Det skal man glæde sig over. Det er jo en bemærkelsesværdig dag, når også Enhedslisten tager afsæt i et høringssvar fra Finansrådet. Så er vi kommet langt. Det lover jo godt for den videre debat.

Det, som jo har været gennemgået af flere ordførere og som lovforslaget indeholder, er en helt overordnet tilgang fra regeringen, nemlig at vi gerne vil sikre gode rammevilkår for etablering af drift af selskaber i Danmark via en enkel, klar og effektiv erhvervsregulering. Det noterer jeg mig også at der er et bredt flertal her i Folketinget der bakker op om.

Med lovforslaget giver vi også en række selskaber øget fleksibilitet i forhold til at optage det, vi kalder kapitalejerlån. Vi skaber også bedre rammer for at sikre, at ejeroplysninger bliver registreret, og foretager derudover to mindre ændringer. Hvis man ser på det offentlige ejerregister, er det jo sådan, at lovforslaget skal understøtte, at selskabers ejere bliver registreret i det offentlige ejerregister. Ejerregistreret er jo indført netop for at sikre åbenhed om ejerskab af danske selskaber og modvirke økonomisk kriminalitet, f.eks. også skatteunddragelse. Alle kapitalselskaber har haft pligt til at registrere deres ejere siden 15. juli 2015, men der mangler fortsat registrering af en del selskaber. Det kan jo betyde, at registret ikke får den ønskede effekt.

Med lovforslaget bliver det en forudsætning for registrering af nye selskaber, at man samtidig registrerer selskabets ejere. Dem ved man typisk godt hvem er, når man etablerer et nyt selskab, så det skulle gerne være en nem løsning for virksomhederne. Det har flere ordførere faktisk også noteret sig.

Samtidig indfører vi muligheden for at sende et kapitalselskab til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at selskabet ikke har foretaget nogen form for registrering af ejere. Det skal give os bedre rammer for at sikre, at reglerne dermed også bliver overholdt. Det er vigtigt, synes jeg, at understrege, at vi ikke på den baggrund forventer at tvangsopløse en lang række velfungerende virksomheder. Vi starter selvfølgelig med rykkere og med at sørge for, at man får at vide, at man skal gøre det, sådan at virksomhederne kan få registreringen på plads. Sanktionen er tænkt som et værktøj over for de virksomheder, der aktivt fravælger at overholde reglerne.

I forhold til det andet element, lovliggørelse af kapitalejerlån, eller det, der ofte i daglig tale kaldes aktionærlån, er det sådan, at lovforslaget indebærer, at selskaber får mulighed for at yde lån til deres kapitalejere og ledelsesmedlemmer under en lang række betingelser. De gældende danske regler om kapitalejerlån er strengere end i andre lande, som vi normalt sammenligner os med, og der er ikke nogen særlig årsag til at blive ved med at opretholde det her danske forbud. Tidligere var forbuddet mod kapitalejerlån bl.a. begrundet i, at lånet blev brugt til skatteunddragelse. Det skete ved, at selskaberne lånte penge ud til deres ejere skattefrit i stedet for at udlåne dem som skattepligtigt udbytte. Lånene blev i mange tilfælde ikke tilbagebetalt.

Men som det også er fremgået, er det jo sådan, at der i 2012 blev indført skattepligt på en stor del af disse lån, så derfor er udgangspunktet et helt andet i dag. Forslaget betyder, at det tillades selskaber at låne penge til deres ejere og ledelsesmedlemmer, hvis de opfylder nogle nærmere betingelser, der sikrer, at lånet ydes på en forsvarlig måde og under forsvarlige vilkår. Det skal sikre, at der netop tages behørigt hensyn til selskabets kreditorer. Lånet skal således bl.a. kunne rummes inden for de frie reserver, ydes på sædvanlige markedsvilkår og godkendes af selskabets generalforsamling eller ledelse.

Samtidig foretages ændring i årsregnskabsloven, som skal sikre, at det fremgår klart af regnskabet, at selskabet har anvendt frie midler til udlån. Jeg vil også gerne sige til nogle af dem, der har været kritiske, at jeg under udvalgsbehandlingen selvfølgelig også gerne går i dialog om de virksomheder, som ligger under grænsen, for netop så også at sikre, at der ikke kommer til at foregå noget, der ikke er hensigtsmæssigt. Det er jo primært en kommentar til ikke mindst Socialdemokratiet, som jo gav udtryk for det, og for den sags skyld også til Dansk Folkeparti, som interesserer sig for den her del af forslaget.

Endelig indeholder lovforslaget to elementer, der har mere teknisk karakter. Vi foreslår en præcisering af reglerne for iværksætterselskaber, der drejer sig om kapitalforhøjelse, og så lægger vi op til at genindføre en undtagelsesmulighed for visse oplysninger om datter- og associerede virksomheder, en mulighed, der blev fjernet ved den seneste ændring af årsregnskabsloven i 2015. I den forbindelse kan jeg sige, at jeg selvfølgelig nok skal bestræbe mig på i fremtiden at sikre, at de relevante organisationer, som måtte have interesse i det, selvfølgelig så også måtte blive hørt i den her forbindelse. Det er sådan set også blot for at imødekomme nogle af de røster, der har været i forbindelse med det bidrag, der er kommet fra Oxfam IBIS.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.