Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 22
Offentligt
1695369_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 19 ad L 22 stillet af udvalget den 11. novem-
ber 2016 stillet efter ønske fra Mette Reissmann (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11/11-16 fra Håndværks-
rådet, jf. L 22 - bilag 9.
Svar:
Det fremgår af henvendelsen fra Håndværksrådet, at de ikke støtter den
del af lovforslaget, der giver videre muligheder for at indgå tidsbestemte
lejeaftaler ved, at muligheden for at få tilsidesat den tidsbestemte lejeafta-
le ved domstolene fjernes.
Jeg har stillet ændringsforslag om, at den del af lovforslaget, som vedrø-
rer tidsbestemte lejeaftaler, som Håndværksrådet er kritiske overfor, ud-
skydes med henblik på at indgå i regeringens kommende 2025
plan/vækstudspil.
Det er min vurdering, at en bedre adgang til at indgå tidsbestemme er-
hvervslejeaftaler vil kunne have en positiv effekt på detailhandelsmarke-
det, bl.a. ved at forbedre konkurrencen på området. Samtidig er det oplagt
at de synspunkter, der er rejst af bl.a. Håndværksrådet og andre repræsen-
tanter fra lejerne i forbindelse med udvalgsbehandlingen vil indgå i det
videre arbejde med forslaget, når det skal indgå i regeringens kommende
2025 plan/vækstudspil.
Så vidt angår forslagets betydning for lejer, henviser jeg til den daværen-
de Erhvervs- og Vækstministers besvarelse af spørgsmål 17 ad L 22,
mens jeg henviser til daværende Erhvervs- og Vækstministers besvarelse
af spørgsmål 6 ad L 22 specifikt vedrørende huslejeforhold.
Det anføres af Håndværksrådet, at hvis forslaget gennemføres, vil det
medføre, at tidsbegrænsede lejemål vil blive udbredt til hovedparten af
alle lejemål med henvisning til Sverige og Norge. Gennemføres forslaget,
vil det indebære, at lejens størrelse og en eventuel regulering af lejen i
lejeperioden skal være aftalt for hele den tidsbestemte periode på indgåel-
sestidspunktet, f.eks. i konkrete beløb eller som en procentvis udvikling.
Hermed vil den leje, der skal betales i hele lejeperioden, være gennemsig-
tig for begge parter på indgåelsestidspunktet.
Det vil gøre, at lejeren har optimale forudsætninger for at beregne sine
investeringer og beslutte hvor lang en periode, der ønskes at indgås en
tidbestemt lejeaftale i. Samtidig vil det fremme, at tidsbestemte lejemål
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.em.dk
L 22 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-16 fra Håndværksrådet, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
ikke indgås over længere perioder som f.eks. 4-5 år, da lejeaftaler efter
erhvervslejelovens almindelige regler vil være mere attraktivt, når leje-
målet skal være over en længere periode, da lejen her kan reguleres op
eller ned efter markedslejen. Det vil ikke være muligt ved en tidsbestemt
lejeaftale.
Håndværksrådet anfører endvidere, at grundlaget for at give videre mu-
lighed for at indgå tidsbestemte lejeaftaler er utilstrækkeligt. Forslaget
om videre mulighederne for tidsbestemte lejeaftaler bygger på en analyse
foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ”Fremtidens Detailhan-
del” fra april 2014, hvor der bl.a. blev gennemført spørgeskema blandt ni
større udlejere af erhvervsejendomme og foretaget nabotjek af lovgivnin-
gen i en række andre lande, herunder Sverige og Norge. På baggrund af
analysen nedsatte den tidligere regering en arbejdsgruppe med repræsen-
tanter fra Finansministeriet, det daværende Ministerie for By, Bolig og
Landdistrikter og det daværende Erhvervs- og Vækstministeriet, nu Er-
hvervsministeriet, som bl.a. gennemførte en spørgeskemaundersøgelse i
de organisationer, der indgik i partsaftalen i forbindelse med erhvervsle-
jelovens tilblivelse. Formålet var netop at få indblik i de faktiske forhold
på markedet. Arbejdsgruppen har hermed været bekendt med både lejer-
og udlejersidens holdning i forbindelse med afgivelsen af sine anbefalin-
ger, der danner baggrund for lovforslaget.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen