Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 22 Bilag 7
Offentligt
1685910_0001.png
Patrizia Martinelli
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Kære Patrizia,
I forlængelse af telefonsamtale tidligere i dag, hermed SPORTMASTERs synspunkter og forventninger
til det stillede Forslag til lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Erhvervslejeloven).
Som Danmarks største kæde af sportsbutikker, med over 100 butikker på landsplan, oplever vi
løbende behov for at tilpasse os et detailhandelsmarked i rivende udvikling. Jeg har imidlertid i mine
mere end 8 år i kæden, ikke oplevet nogle former for problemer med at finde etableringsmuligheder.
De eneste blokeringer jeg oplever i forhold til at etablere nye butikker, er de (relativ få)
shoppingcentre, hvor der eksisterer eneret/branchebeskyttelse. Dette er en aftale indgået mellem
udlejer og lejer, hvor konkurrenter holdes ude, i nogle tilfælde i en begrænset årrække, og dette
forhold vil en ændring af Erhvervslejeloven i forhold til det fremsatte lovforslag ikke ændre ved. Det er
således et forhold, der er stærkt medvirkende til at begrænse vækst og konkurrence og dermed til
direkte ulempe for forbrugerne. Udlejerne kunne starte med at ophæve disse aftaler såfremt de har et
oprigtigt ønske om at sikre vækst, produktivitet og øget konkurrence…..
SPORTMASTERs opfattelse af effekten af en vedtagelse af lovforslaget i sin nuværende form er meget
lige til: fri adgang til indgåelse af tidsbegrænsede lejeaftaler, vil være en bombe under vores
fremtidige butiksdrift. Min påstand er, at specielt de store professionelle udlejer vil søge at gøre alle
fremtidige lejeaftaler tidsbegrænsede. De vil have alle fordele ved at gøre det i forhold til den
fremtidige forhandlingssituation, når en tidsbegrænsning udløber. SPORTMASTER kan, som øvrige
detailhandlere, investere store beløb i selve etableringen af den enkelte butik, hvorefter vi kan knokle
solen sort hver dag for at forsøge at sikre og optimere et afkast af den daglige drift og dermed af den
samlede investering. Når tidsbegrænsningen er udløbet, kan udlejer frit vælge at presse den enkelte
detailhandler til ændrede, d.v.s. forhøjede, lejevilkår for at blive, alternativt ”sælge” den oparbejdede
goodwill, til højestbydende (konkurrent).
Et andet og meget aktuelt scenarie; SPORTMASTER-kæden blev opkøbt af kapitalfonden Nordic Capital
for 4�½ år siden og omdannet fra en frivillig kæde med ca. 50 individuelle indehavere, til en
kapitalkæde med én ejer. Dette bevirkede blandt andet, at kæden i dag har 9 lejemål, hvor udlejer er
den tidligere indehaver af SPORTMASTER-butikken. Ved fremtidige opsigelsesmuligheder og
tidsbegrænsninger, kan udlejer, det vil sige den tidligere indehaver – såfremt vedkommende ønsker
det – kvit og frit overtage lejemålet og den af SPORTMASTER oparbejdede goodwill. Det er ikke en
ligefrem ønsketænkning.
Usikkerhedsfaktoren for fremtiden vil således dels begrænse SPORTMASTERs investering i
butiksetableringer og –renoveringer, dels presse lejepriserne op på specielt de attraktive placeringer,
da udlejer jævnligt vil kunne sende et ophørt lejemål i ”udbud”, specielt blandt den nuværende lejers
konkurrenter. Sidstnævnte vil alt andet lige medføre højere priser på vores varer på grund af de øgede
omkostninger. Samtidig kan jeg frygte, at lejepriserne på de attraktive placeringer, kan blive presset
så højt op, at kun de stærkeste (internationale) brands kan være med, og dermed vil loven have den
komplet modsatte effekt af det ønskede: mindre investeringslyst, mindre konkurrence og højere priser
på varer.
Med hensyn til afsnittet i lovforslaget omkring fastsættelsen af markedslejen, kan SPORTMASTER
tilslutte sig meget større gennemsigtighed på området. ALLE relevante forhold bør således have
indflydelse på fastsættelse af markedslejen, herunder trappelejer/indslusningsleje, indretningstilskud,
betalt indretning/overtagelsesstanden, lejefrihed m.v.
SPORTMASTER håber derfor, som jeg personligt, at lovforslaget ikke bliver vedtaget i sin nuværende
form, da det skævvrider forhandlingssituationen mellem udlejer og lejer, og får negative konsekvenser
for både os som detailhandlere og for forbrugerne.
1
Peter Kirk Laursen [[email protected]]
8. november 2016 14:18
Patrizia Martinelli
kommentarer til forslag til lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v.
L 22 - 2016-17 - Bilag 7: Henvendelse af 9/11-16 fra Erhvervslejernes Landsorganisation
1685910_0002.png
Lad mig endelig høre fra dig såfremt noget af ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kræver
lidt uddybning.
Med venlig hilsen
Peter Kirk Laursen
Etableringschef -
Vild med triathlon
Mine største sportsøjeblikke:
Finisher ITU Hamburg World Triathlon 2016 & "Hood to Coast" 2016
[email protected]
Mobil +45 5115 7810
2