Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 22 Bilag 1
Offentligt
1671647_0001.png
NOTAT
4. oktober 2016
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om leje af er-
hvervslokaler m.v. (Tidsbegrænsning af erhvervslejeaftaler og vur-
dering af markedslejen)
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en videre mulighed for at tidsbegrænse erhvervs-
lejeaftaler samt en præcisering af hvilke oplysninger, der skal fremgå i
forbindelse med vurderingen af markedslejen i erhvervslejemål, når der
anvendes sammenlignelige erhvervslejemål.
Lovforslaget har været sendt i høring i perioden 5. juli 2016 til 10. august
2016 til i alt 34 organisationer, foreninger, m.v.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Detail, Dansk Erhverv, Danske
Advokater, Danske Udlejere, De Samvirkende Købmænd (DSK), Ejen-
domsforeningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation (ELO),
Håndværksrådet, Lejernes Landsorganisation, Realkreditforeningen og
Steen & Strøm Danmark A/S.
Dansk Byggeri, Dommerfuldmægtigforeningen, Vestre Landsret, Østre
Landsret har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Enkelte høringssvar indeholder bemærkninger og forslag til ændring, der
ikke vedrører lovforslaget. Disse omtales derfor ikke nærmere i dette no-
tat.
2. Generelle bemærkninger
ELO anfører, at den nuværende erhvervslejelov blev til efter lange for-
handlinger med en lang række berørte organisationer, og er udtryk for et
gennemarbejdet og vægtet kompromis mellem lejer og udlejer. De sam-
me organisationer bør efter organisationens opfattelse medvirke ved
eventuelle ændringer af erhvervslejeloven.
DSK og Håndværksrådet anfører, at forslaget gennemføres på et util-
strækkeligt og spinkelt grundlag, der begrænser sig til et embedsmands-
udvalgs oplæg med afsæt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse
af fremtidens detailhandel. Det anføres, at der tidligere er fremført stærk
kritik af denne undersøgelse for på flere områder at give et yderst disku-
tabelt billede af konkurrencen i dansk detailhandel.
L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
2/9
Kommentar:
Ændringerne til erhvervslejeloven sker som følge af en analyse foretaget
af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ”Fremtidens Detailhandel” fra
april 2014. Af analysen fremgik det bl.a., at særligt en lempelse af
reglerne vedrørende tidsbegrænsning og opsigelse af erhvervslejeaftaler
vil medvirke til at sikre et stigende konkurrencetryk i detailhandlen ved
bl.a. at fjerne barrierer for virksomheder, som gerne vil etablere sig i et
givent geografisk område. Det vil gøre det nemmere at sikre produktive
lejere og dermed et kontinuerligt attraktivt butiksmiljø, hvilket kan
påvirke forbrugernes efterspørgsel og i sidste ende kundestrømmen til
gavn for både lejer og udlejer.
Der blev på baggrund af analysen nedsatte den tidligere regering en
arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, det daværende
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Erhvervs- og
Vækstministeriet, som bl.a. gennemførte en spørgeskemaundersøgelse af
de organisationer, der indgik i partsaftalen i forbindelse med
erhvervslejelovens tilblivelse, for at få indblik i de faktiske forhold på
markedet. Interessenterne meldte samstemmende tilbage, at der ikke
indsamles data om den praktiske anvendelse og virkning af
erhvervslejeloven, hverken i Danmark eller i sammenlignelige lande.
Endvidere har der i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget været
dialog med repræsentanter fra både lejer- og udlejersiden, der har haft
mulighed for at supplere de oplysninger, der blev givet i forbindelse med
arbejdgruppens undersøgelser. Arbejdsgruppen har på den baggrund
været bekendt med både lejer- og udlejersidens holdning i forbindelse
med udarbejdelsen af lovforslaget.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vurderede
arbejdsgruppen både de positive og negative effekter for både lejer- og
udlejersiden i sin analyse. Arbejdsgruppen fandt, at få indgåede
tidsbegrænsede lejeaftaler kan virke som en adgangsbarriere for
virksomheder, der gerne vil etablere sig på detailhandelsmarkedet, da
der formentligt er færre ledige attraktive erhvervslejemål, ligesom der
samtidig er begrænset konkurrence om disse lejemål. Arbejdsgrupppen
fremhævede ligeledes, at de gældende regler kan være en barriere for
succesfulde virksomheders mulighed for at ekspandere, idet det kan være
svært at finde flere eller større lokaler på attraktive beliggenheder.
Erhvervslejeloven, som den ser ud i dag, kan dermed medvirke til, at nye,
potentielt mere produktive virksomheder, har sværere ved at etablere sig
eller ekspandere.
Arbejdsgruppen vurderede også, at muligheden for at indgå
tidsbegrænsede lejeaftaler, må forventes at skabe bedre naturlig
udvikling i lokale butiksmiljøer, hvilket giver potentielle lejere, som
ønsker adgang til specifikke erhvervslejemål, bedre mulighed for at få
L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1671647_0003.png
3/9
adgang til de erhvervslejemål, der passer til den kundekreds eller de
butikskoncepter, de ønsker.
På baggrund af arbejdsgruppens undersøgelse, er det vurderingen, at
lovforslaget vedrørende videre mulighed for at tidbegrænse
erhvervslejeaftaler vil øge produktiviteten og væksten på
detailhandelsmarkedet til gavn for både udlejer og lejer.
Som det også påpegedes af arbejdsgruppen, kan lovforslaget betyde en
forringelse af den tryghed, som lejerne i dag har for så vidt angår retten
til lejemålet, men det vurderes at lovforslaget samtidig kan øge
fleksibiliteten i forhold til indgåelse af lejeaftaler tilpasset det enkelte
lejeforhold, hvilket kan være en fordel for begge parter. Derudover
vurderes det, at forslaget vil kunne have en positiv indflydelse på
produktiviteten og dermed væksten på samfundsniveau samt
forbrugervelfærden.
3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende
opdeling:
3.1. Forslag om at indføre en videre mulighed for at tidsbegrænse er-
hvervslejeaftaler
3.1.1. Generelle bemærkninger
3.1.2. Begrænsning i muligheden for at aftale markedsleje i tid-
begrænsede lejeaftaler
3.1.3. Øvrige bemærkninger
3.2. Forslag om præcisering af hvilke oplysninger, der skal fremgå i
forbindelse med vurderingen af markedslejen i erhvervslejemål,
når der anvendes sammenlignelige erhvervslejemål.
3.1. Forslag om at indføre en videre mulighed for at tidsbegrænse
erhvervslejeaftaler
Danske Udlejere, Ejendomsforeningen Danmark og Steen & Strøm Dan-
mark A/S støtter forslaget om at indføre videre mulighed for at tidsbe-
grænse erhvervslejeaftaler. Dansk Detail, DSK, Dansk Erhverv, ELO,
Håndværksrådet og Lejernes Landsorganisation støtter ikke forslaget.
Realkreditforeningen anfører, at de ikke er ubetinget positive over for
forslaget.
3.1.1. Generelle bemærkninger
Dansk Detail, Dansk Erhverv, Erhvervslejernes Landsorganisation,
Håndværksrådet og Lejernes Landsorganisation anfører bl.a., at forslaget
er en ensidig ændring til fordel for udlejerne. Forslaget vil svække særligt
mindre butikkers position i forhold til udlejer, der har en stærkere for-
handlingsposition, ligesom det vil svække og ikke øge investeringslysten
fra detailhandlen, hvis udlejers mulighed for at opsige butikslejere styr-
kes. Det anføres, at lovforslaget vil medføre en tilsidesættelse af lovens
L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1671647_0004.png
4/9
almindelige opsigelsesregler og dermed beskyttelsen af de erhvervsbe-
skyttede lejere. Det anføres videre, at forslaget vil medføre, at udlejerne
vil gøre alle erhvervslejeaftaler tidsbegrænsede, da der derved opnås en
bedre retsstilling uden begrænsende lejerbeskyttelsesregler.
Erhvervslejernes Landsorganisation anfører, at en fri adgang for udlejer
til at tidsbegrænse lejemål og adgang til at nægte fortsættelse af et lejemål
efter tidsbegrænsningens ophør de facto vil betyde, at en erhvervslejer,
der ønsker at forblive i sit lejemål, kan blive presset til at acceptere et
ikke markedskonformt lejeniveau og/eller umiddelbart urimelige lejevil-
kår samt frafald af ellers præceptive rettigheder som betingelse for at
kunne forblive i lejemålet.
Dansk Erhverv ønsker, at reglerne som minimum suppleres med en be-
stemmelse om, at en udlejer ved udløbet af en tidsbegrænset lejeperiode,
skal være forpligtet til at yde den fraflyttende erhvervsbeskyttede lejer
erstatning og kompensation for tabet af kundekredsen (goodwill kompen-
sation).
Kommentar:
Formålet med forslaget er at styrke konkurrencen i detailhandlen i Dan-
mark. Med forslaget gøres det muligt for de ligeværdige aftaleparter at
indgå en aftale om leje af et erhvervslejemål i en tidbegrænset periode
uden, at denne aftale kan tilsidesættes af nogen af parterne. Det betyder,
at parterne fremadrettet får mulighed for at indgå en aftale for lige netop
den periode, som begge parter finder ønskværdig. Det kunne f.eks. være
en situation hvor lejer gerne vil afprøve et forretningskoncept, men ikke
ønsker at blive bundet over en længere periode. Såfremt parterne ikke
ønsker, at begrænse perioden, har parterne fortsat mulighed for at indgå
en aftale efter lovens almindelige regler, hvorefter en aftale som ud-
gangspunkt er uopsigelig fra udlejerens side.
I forbindelse med indgåelsen af erhvervslejeaftaler forudsættes det, at der
er tale om to ligeværdige aftaleparter. Hensigten med forslaget er at give
parterne en vis fleksibilitet, hvor udlejer har mulighed for at kunne ud-
skifte lejere åbent, og hvor lejer ikke skal være bundet til et bestemt loka-
le i længere tid men netop en afgrænset/kalkuleret periode. Med forslaget
åbnes der således op for, at der kan ske større udskiftning, så det bliver
muligt for en anden lejer at komme ind på markedet til forskel fra i dag,
hvor en lejer ikke kan opsiges med mindre en af opsigelsesgrundene i
loven finder anvendelse. Det vil dog selvsagt på trods af lovforslaget fort-
sat være svært for en lejer at komme ind i lejemål, der er meget attrakti-
ve. Her vil det typisk være de økonomisk stærke aktører, der har mulig-
hed for at byde ind og forhandle kontrakter af den varighed og på de vil-
kår, som det hidtil har været tilfældet. Forslaget ændrer ikke herved. Med
forslaget åbnes der op for, at der kan ske større udskiftning, så det bliver
muligt for en anden lejer at komme ind på markedet til forskel fra i dag,
L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1671647_0005.png
5/9
hvor en lejer ikke kan opsiges med mindre en af opsigelsesgrundene i
loven finder anvendelse.
Det er således en forudsætning for at benytte sig af en tidsbegrænset afta-
le, at parterne tager højde for de særlige omstændigheder, der gør sig
gældende for tidsbegrænsede lejeaftaler og gør sig klart, at det på den
ene side giver fleksibilitet og frihed til at afprøve koncepter på fordelag-
tige vilkår, mens det samtidig betyder, at parterne i forbindelse med afta-
leindgåelsen skal gøre sig klart om investeringen står mål med den peri-
ode og de vilkår, som lejeaftalen indeholder.
Det anføres, at forslaget vil betyde en forringelse for en erhvervsbeskyttet
lejer, idet denne ikke vil kunne opnå godtgørelse for goodwill i tidsbe-
grænsede lejeaftaler. Hensigten med forslaget er ikke at parterne skal
benytte sig af tidsbegrænsede lejeaftaler med henblik på at omgå beskyt-
telsesreglerne. Derfor er det også vigtigt at begge parter er bevidst om
præmissen ved lejemålet, når kontrakten indgås. Det skal hertil nævnes,
at forslaget ikke ændrer ved gældende ret, hvorefter en tidbegrænset lejer
som udgangspunkt ikke har ret til erstatning eller godtgørelse for good-
will, da parterne har aftalt ophør til bestemt tid. Parterne har dog mulig-
hed for at indgå en individuel aftale herom ved aftalens indgåelse.
Det står ligeledes parterne frit for at aftale, at lejeren skal have førsteret
til en ny tidbegrænset lejeperiode til et bestemt lejeniveau, ligesom par-
terne kan aftale betaling af erstatning eller goodwill ved lejemålets op-
hør. Dette er således i tråd med den aftalefrihed, som er fundamentet i
erhvervslejeloven.
3.1.2. Begrænsning i muligheden for at aftale markedsleje i tidbegræn-
sede lejeaftaler
Ejendomsforeningen Danmark og Steen & Strøm Danmark A/S anfører,
at man ikke bør ændre i lovens udgangspunkt, hvorefter der kan varsles
markedslejereguleringer, så længe en lejeaftale løber. Det anføres endvi-
dere, at begrænsningen vil kunne medføre specifikke udfordringer for
begge parter, f.eks. hvor parterne ønsker at indgå tidsbegrænsede lejeafta-
ler, der løber over en længerevarende periode, f.eks. 10 eller 20 år.
Dansk Erhverv og Lejernes Landsorganisation anfører, at den manglende
mulighed for at kræve lejen markedslejereguleret i den tidsbegrænsede
lejeperiode vil medføre en væsentlig risiko for at lejen såvel ved indgåel-
se af lejekontrakten som løbende i den tidsbegrænsede periode vil ligge
væsentligt højere end markedslejen.
Kommentar:
Det anføres, at det bør være muligt for parterne at aftale regulering til
markedsleje i forbindelse med indgåelsen af tidbegrænsede lejeaftaler.
Det fremgår af lovforslaget, at parterne fortsat frit skal kunne aftale le-
jens størrelse i lejeperioden i henhold til lovens § 9. Forslaget indebærer
dog, at lejen og en eventuel regulering af denne skal være aftalt for hele
L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1671647_0006.png
6/9
den tidsbegrænsede periode på indgåelsestidspunktet. At en eventuel re-
gulering af lejen alene kan ske efter en på aftaletidspunktet fastsat regu-
leringsmodel, betyder, at den skal være aftalt f.eks. i konkrete beløb eller
som en procentvis udvikling, så den leje, der skal betales i hele lejeperio-
den, er gennemsigtig for begge parter på indgåelsestidspunktet og der-
med giver lejeren tryghed og forudsigelighed.
Forslaget skal give lejerne en tryghed og forudsigelighed i forhold til
lejens størrelse i hele lejeperioden, således at lejeren har optimale forud-
sætninger for at beregne bl.a. sine investeringer og hvor lang en periode,
der ønskes at indgås en tidbegrænset lejeaftale i. Det forudsættes, at tids-
begrænsede lejeaftaler ikke som udgangspunkt indgås for længere perio-
der, da erhvervslejelovens almindelige regler vil være langt mere fordel-
agtige for parterne. Ved at afskære parterne muligheden for at anvende
bestemmelsen i § 13 i den tidsbegrænsede periode sikres det derfor, at
tidbegrænsede lejeaftaler kun indgås i perioder, der er overskuelige for
begge parter. På den måde sikres lovens formål om større udskiftning af
lejere i f.eks. centre også.
3.1.3. Øvrige bemærkninger
Danske Udlejere anfører, at det bør præciseres – evt. kun i bemærknin-
gerne - at erhvervslejelovens § 7 ikke kan anvendes af lejer for at få en
tidsbestemt lejeaftale ændret eller tilsidesat.
Ejendomsforeningen Danmark ønsker det anført i forarbejderne til lov-
forslaget, at det ikke med lovforslaget er hensigten at ændre erhvervsleje-
lovens §§l0-12, hvorefter lejen kan reguleres for udviklingen af skatter og
afgifter.
Ejendomsforeningen Danmark foreslår endvidere, at man alternativt kan
ændre ordlyden af lovens § 63, stk. 1, således at parterne som udgangs-
punkt har mulighed for at opsige den tidsbegrænsede lejeaftale medmin-
dre andet er aftalt. Herved vil man opnå beskyttelse af lejer imod eventuel
varsling af markedslejeforhøjelse fra udlejers side i den tidsbegrænsede
periode. Lejer vil i dette tilfælde kunne opsige lejeaftalen, hvis lejer ikke
finder, at lejer kan bære den højere markedsleje. Det er foreningens hold-
ning, at en sådan ændring vil kunne løse problemstillingen omkring lejer-
og udlejerbalancen.
Realkreditforeningen anfører, at da realkreditinstitutterne i høj grad vær-
diansætter udlejningsejendomme på baggrund af de indgåede lejeaftaler
har det stor betydning, at der er en høj grad af forudsigelighed i forhold til
de fremtidige indtægter på ejendommen. En retstilstand med mange kor-
te tidsbegrænsede lejemål på en ejendom er ikke ønskværdig, da det ikke
nødvendigvis bidrager til en større grad af sikkerhed om lejeindtægternes
størrelse på den lange bane. Foreningen foreslår derfor, at det overvejes at
indsætte en begrænsning i udlejers adgang til gentagne gange at udleje
det samme lejemål på tidsbegrænsede vilkår til samme lejer.
L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1671647_0007.png
7/9
Kommentar:
Ejendomsforeningen Danmark ønsker det anført i forarbejderne til lov-
forslaget, at det ikke med lovforslaget er hensigten at ændre erhvervsleje-
lovens §§10-12, hvorefter lejen kan reguleres for udviklingen af skatter
og afgifter. Ministeriet er enigt i, at det bør præciseres i bemærkningerne
til lovforslaget, at det ikke er hensigten med lovforslaget, at ændre er-
hvervslejeloven §§ 10-12, hvorefter lejen kan reguleres for udviklingen i
skatter og afgifter.
Danske Udlejere ønsker det præciseret, at ELL § 7 ikke kan anvendes af
lejer for at få en tidsbestemt lejeaftale ændret eller tilsidesat. Bestemmel-
sen i ELL § 7 er indført for at kunne tilsidesætte eller lempe hele eller
dele af en lejeaftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig
handlemåde at gøre den gældende. Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, at den bl.a. er tænkt anvendt i de situationer, hvor der har
været en væsentlig uligevægt i parternes forhandlingsmæssige eller øko-
nomiske styrke ved lejeaftalens indgåelse, der har medført at aftalen er
urimelig. Det forudsættes, at aftaleparterne i en erhvervslejeaftale er
ligeværdige og indgår en lejeaftale, der gavner dem begge. Det er vurde-
ringen, at den beskyttelse, som bestemmelsen giver parterne i tilfælde af
at der er indgået en aftale, der er klart urimelig, skal opretholdes. Mini-
steriet finder derfor ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
Realkreditforeningen foreslår, at det overvejes at indsætte en begræns-
ning i udlejers adgang til gentagne gange at udleje det samme lejemål på
tidsbegrænsede vilkår til samme lejer. Det er hensigten med forslaget, at
bibeholde den gældende aftalefrihed, der i dag findes i loven. Det skal
således som udgangspunkt i høj grad være op til de to ligeværdige aftale-
parter at indgå aftaler, der er skræddersyet til deres ønsker og behov.
Det er endvidere hensigten med forslaget at gøre det muligt for de parter,
der ønsker det, at indgå tidbegrænsede aftaler. Det forudsættes, at begge
parter ved aftaleindgåelsen gør sig de økonomiske forudsætninger klart,
således at aftalen er rentabel for dem begge også i de tilfælde, at en tids-
begrænset aftale efterfølges af ny aftale om tidsbegrænset leje af det på-
gældende lejemål. I tilfælde af at parterne ønsker mulighed for at aftale
markedsleje vil der fortsat være mulighed for at indgå en aftale efter er-
hvervslejelovens almindelige regler med de dertil hørende muligheder og
begrænsninger. Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre i forslaget.
Ejendomsforeningen Danmark foreslår endvidere, at den nuværende §
63, stk. 1, alternativt ændres således at parterne som udgangspunkt har
mulighed for at opsige den tidsbegrænsede lejeaftale medmindre andet er
aftalt, hvorved man vil opnå beskyttelse af lejer imod eventuel varsling af
markedslejeforhøjelse fra udlejers side i den tidsbegrænsede periode.
Som ministeriet forstår forslaget, vil det betyde, at udlejer kan ”tvinge”
lejeren til en opsigelse ved varsling af en høj markedsleje, hvilket vil in-
L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1671647_0008.png
8/9
debære en yderligere usikkerhed for lejer. Ministeriet finder derfor ikke
anledning til at ændre i forslaget.
3.2. Præcisering ad markedsleje
Dansk Detail, Dansk Erhverv, Danske Udlejere, DSK, Ejendomsforenin-
gen Danmark, Håndværksrådet, Lejernes Landsorganisation, Realkredit-
foreningen og Steen & Strøm Danmark A/S støtter forslaget.
Det anføres af Håndværksrådet, Danske Udlejere, Ejendomsforeningen
Danmark, Steen & Strøm Danmark A/S og ELO, at der kan være behov
for at indføre sanktioner for manglende overholdelse af oplysningsfor-
pligtelsen.
Ejendomsforeningen Danmark og Steen & Strøm Danmark A/S anfører,
at det er vigtigt, at forslaget ikke hindrer fortsat brug af sammenlignings-
lejemål som bevismiddel under retssagen.
Kommentar:
Lovforslaget præciserer de regler, der gælder, når markedslejen for er-
hvervslejemål fastsættes, så der ikke er tvivl om, at f.eks. også rabatafta-
ler skal indgå i vurderingen. Forslaget skal således øge gennemsigtighe-
den om alle de elementer, der skal indgå, når markedslejen fastsættes for
erhvervslejemål og sikre fuldstændig klarhed i lovgivningen omkring de
oplysninger, der skal fremlægges.
Flere interessenter anfører, at der bør indføres sanktioner i erhvervsleje-
loven for manglende overholdelse af bestemmelsen, ligesom det anføres,
at det er vigtigt, at bibeholde muligheden for anvendelse af sammenlig-
ningslejemål i forbindelse med vurderingen af markedslejen i erhvervsle-
jemål.
Ministeriet er enigt i, at det er vigtigt at bevare muligheden for at anven-
de relevante sammenligningslejemål i forbindelse med vurderingen af
markedslejen, da det har stor værdi for afgørelsen af den reelle markeds-
leje. Det anses derfor som yderst vigtigt, at domstolene fortsat har frihed
til at vurdere brugbarheden af de fremlagte oplysninger, ligesom det også
vil være domstolenes opgave, at afgøre hvilke sanktioner, der eventuelt
skal finde anvendelse, hvis oplysningerne er mangelfulde.
Der er således allerede i dag sanktionsbestemmelser i anden lovgivning,
f.eks. straffeloven, som vil træde i kraft, hvis parterne i en erhvervslejeaf-
tale ikke overholder reglerne.
Der vurderes på den baggrund ikke at være behov for yderligere regule-
ring af sanktioner i erhvervslejelovningen for manglende opfyldelse af
oplysninger om vilkårene i sammenligningslejemål.
L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
9/9
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening
BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks
Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Dan-
ske Regioner, Danske Udlejere, De Samvirkende Købmænd, Den Dan-
ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsfor-
eningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finansrådet,
Foreningen af Formænd og Sekretærer for Husleje- og Beboerklage-
nævn i Danmark, Forsikring og Pension, Grundejernes Investerings-
fond, HK Handel, Håndværksrådet, KL, Landbrug & Fødevarer, Lejer-
nes Landsorganisation, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Vestre
Landsret og Østre Landsret.
4.1 Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-
ger til lovforslaget:
Dansk Detail, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Udlejere, De
Samvirkende Købmænd, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejer-
nes Landsorganisation (ELO), Håndværksrådet, Lejernes Landsorganisa-
tion, Realkreditforeningen og Steen & Strøm Danmark A/S.