Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Tidsbegrænsning af erhvervslejeaftaler og vurdering af markedslejen).

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, vi giver ordet, er fru Mette Reissmann for Socialdemokratiet.

Lovforslaget, vi behandler nu, er fremsat på baggrund af en rapport, der er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilbage i 2014. Rapporten har sat fokus på mange områder, der vedrører, hvordan de nuværende rammer for detailhandel harmonerer med ambitioner om, at produktiviteten, væksten og ikke mindst konkurrencen i sektoren stiger. Der er ingen tvivl om, at detailhandelen udvikler sig hele tiden. Det gør den i den fysiske verden, men det gør den bestemt også i den digitaliserede verden. Derfor giver det også rigtig god mening løbende at besigtige detailhandelens behov for at skabe de klogest mulige rammebetingelser både for at sikre produktivitet og vækst, men også for at understøtte den mest optimale konkurrencesituation til glæde for forbrugerne og til glæde for samfundet som helhed.

Arbejdet med rapporten blev iværksat af den tidligere socialdemokratisk ledede regering som en del af konkurrenceudspillet for 2012. Derfor er det også positivt, at de tanker, der dengang blev nedfældet, har fundet vej dels via rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men også i det konkrete og nærværende lovforslag, som vi behandler i dag. Det er godt, at vi får lov at diskutere detailhandelens rammer og dens vilkår på baggrund af det her lovforslag. Selve rapporten indeholder jo flere elementer, der peger på konkurrencehæmmende barrierer. En af disse er erhvervslejemållovgivningen. Den kan indeholde barrierer, som kan betyde, at den faktisk forhindrer virksomheder i at etablere sig i et givet geografisk område og dermed bl.a. virker konkurrencehæmmende.

Selve lovforslaget er delt op i to dele. Den første del handler om at sikre videre mulighed for at indgå tidsbegrænsede lejemål end i dag. Høringssvarene viser, at der er berettigede indvendinger mod lovforslaget med hensyn til lige præcis den tidsbegrænsede mulighed for at leje. I dag foreligger der hos lejeren en mulighed for at ophæve tidsbegrænsningen i en erhvervslejeaftale, hvis tidsbegrænsningen på indgåelsestidspunktet ikke er tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold. Det foreslås ophævet. Der er ingen tvivl om, at det i spørgsmålet om tidsbegrænsning er vigtigt at have for øje, at den rette balance skal fastsættes. På den ene side skal lejerens rettigheder selvfølgelig beskyttes, og på den anden side skal der sikres en tilstrækkelig fleksibilitet, der understøtter mulighederne for vækst og produktivitet på detailhandelsmarkedet. Hvad angår sidstnævnte, er det rimeligt at konstatere, at der med gældende regler i dag er en barriere for potentiel vækst. Det gælder adgangsmuligheder for virksomheder, der gerne vil etablere sig på detailhandelsmarkedet, og ekspansionsmuligheder for succesfulde virksomheder. I begge tilfælde findes der barrierer, som det selvfølgelig giver god mening at indskrænke. Af samme grund er det også fornuftigt at øge fleksibiliteten for tidsbegrænsede erhvervslejeaftaler og i højere grad end i dag lade aftalefriheden mellem parterne være afgørende.

Samtidig er det også klart, at en forøgelse af fleksibiliteten kræver, at man er opmærksom på, hvordan det påvirker adfærden på markedet. Derfor vil der være et behov for overvågning af udviklingen på området, der bør rapporteres til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget eksempelvis årligt. Det er i hvert fald vigtigt for Socialdemokratiet, at vi følger udviklingen nøje, så den enes frihed ikke går hen og bliver den andens ufrihed. Det er et meget vigtigt princip i dansk aftaleret. Ligeledes skal vi bruge udvalgsarbejdet til at komme til bunds i de mange spørgsmål, der bl.a. stilles berettiget i høringssvarene.

Lovforslagets anden en del lægger op til at præcisere, hvilke oplysninger som skal fremgå i forbindelse med vurderingen af markedslejen i erhvervslejemål. Formålet er at sikre, at samtlige relevante aftaler og aftalevilkår medtages i vurderingen. Det er næsten en naturlig følge af et krav om effektiv konkurrence, der følger af et krav om gennemsigtighed. Så det burde være en selvfølge, at det allerede er der, men nu bliver det i hvert fald knæsat i en gældende lov. At forslaget er nødvendigt, viser, at der er behov for regulering på området, så det er en klar forudsætning for at få konkurrencen til at være effektiv.

Socialdemokratiet bakker op om lovforslagets ambition om dels at styrke vækstmuligheder og konkurrence i detailhandelen, dels at øge gennemsigtigheden. Vi må se, om den balance, der lægges op til, er den rigtige. Vi glæder os til udvalgsarbejdet. Vi vil bruge udvalgsarbejdet til at stille spørgsmål for at få belyst, om den rigtige balance er til stede, og vi vil desuden igen anbefale, at der kommer en eventuel årlig afrapportering til udvalget, så udviklingen kan følges.

Såfremt svarene besvares betryggende, støtter Socialdemokratiet forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Som Socialdemokraternes ordfører var inde på, er det her jo et lovforslag, hvor intentionen bag er, at man skal sikre og styrke konkurrencen i Danmark i forhold til det med at have styr på erhvervslejelovgivningen og give ordentlige rammebetingelser for dem, der er erhvervsudlejere, og dem, der står på den anden side og gerne vil leje de pågældende lokaler.

Det første punkt i lovforslaget er jo det med, at man vil fjerne lejernes mulighed for at tilsidesætte de her vilkår for tidsbegrænsning, og man mener, at det således vil gøre det mere attraktivt for udlejerne at indgå den her type af erhvervslejeaftaler. Det er jo noget, som har baggrund i det udvalg, som har arbejdet med det tidligere, og som er kommet med nogle anbefalinger. I »Analyse af fremtidens detailhandel« har man jo helt tilbage i april 2014 arbejdet med det og er kommet med de her anbefalinger.

Vi har egentlig ikke noget imod, som også Socialdemokraterne siger, at der bliver holdt øje med, om det foregår på en god måde. Og i forhold til de her relativt små ændringer – som jeg vil tillade mig at sige at det trods alt er, selv om der er en vis skepsis over for dem – så tror jeg nu ikke på, at vi er nødt til ligefrem at kræve, at der bliver årlige afrapporteringer til Erhvervsudvalget. Det er ikke Dansk Folkepartis politik. Vi mener, at hvis man begynder på det, vil man kunne finde mange andre steder, hvor der også vil skulle afrapporteres inden for det erhvervspolitiske område – både i forhold til banker, forsikring, pension og realkredit og alt muligt andet, og så kunne vi sandt for dyden få mange årlige afrapporteringer. Og så vil det jo svært at finde folk, der har lyst til at sidde med det erhvervspolitiske arbejde her i Folketinget, for vi ville blive alt for overbebyrdet, for at sige det ligeud.

Vi anerkender den bekymring, der har været i forbindelse med lovbehandlingen indtil nu. Der er jo nogle, der er kommet med en række kritiske kommentarer til det om, at man mener, at forslaget vil svække særlig de mindre butikkers position i forhold til de udlejere, som de så samarbejder med, og man mener også, at det vil svække investeringslysten nogle steder over for detailhandelen. Dansk Folkeparti har ikke nogen interesse i at svække investeringslysten, og vi har så sandelig heller ikke nogen intention om at svække de mindre butikkers muligheder for at have gode lejekontrakter.

Vi håber selvfølgelig, at ministeren vil være behjælpelig med at give svar på den kritik, der er kommet fra Dansk Detail og Erhvervslejernes Landsorganisation og ikke mindst Håndværksrådet. Men vi vil ikke på nuværende tidspunkt sige ja eller nej til det samlede lovforslag. Vi vil egentlig gerne have lov til at få de her ting belyst, den kritik og den bekymring, der har været rejst, og så vil vi tage stilling til det ved lovbehandlingen i Erhvervsudvalget. Det skulle være ordene.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg tillige taler på vegne af Det Konservative Folkeparti. Det er sådan, at det for et mindre parti er svært at nå det hele her i huset, så derfor har vi gjort brug af den ordning.

Det lovforslag, vi behandler, er en ændring af erhvervslejeloven, det vil sige, at det kun gælder for erhvervslejemål, vil jeg starte med at sige. Det har ikke noget med boliglejemål at gøre. For erhvervslejemål gælder det kun for en ganske lille brøkdel af erhvervslejemålene, nok nærmest langt under 1 promille, at de er erhvervslejemål, hvor man vedtager, at de ophører på et bestemt tidspunkt. Stort set alle erhvervslejemål har en anden klausulering, hvorefter de skal opsiges af en af parterne. De her ophører automatisk på et bestemt tidspunkt; det er de tidsbestemte erhvervslejemål.

Det, som der foreslås her i ministerens forslag, er, at en ganske bestemt bestemmelse i erhvervslejeloven, § 63, stk. 3, skal udgå. Det er den bestemmelse, der siger, at sådan et ophørstidspunkt kan tilsidesættes af boligretten, hvis ikke det med, at det slutter på et bestemt tidspunkt, er rimelig begrundet i udlejers forhold. Så kan boligretten tilsidesætte det. Den mulighed udgår, så, om jeg så må sige, det skrevne fremover vil have den betydning, det egentlig var meningen at den skulle have. Der bliver altså ikke sådan en redningsbestemmelse her, man kan tage fat i, og derfor er man altså bundet af den aftale, man oprindelig har lavet. Det synes vi i Venstre er et ganske udmærket princip, som vi kan udstrække til mange, mange andre situationer, også inden for lejelovgivningen i øvrigt.

Når det bliver sådan, at man er bundet af den aftale, man har indgået, må vi også sige, at så vil de situationer, som mange lejeretsadvokater har oplevet, være en saga blot. Det er de situationer, hvor en udlejer kommer og siger: Jeg har et tomt lokale her, og det vil jeg gerne leje ud tidsbegrænset, altså tidsbestemt. Og her er advokaten nødt til at sige til sin klient, at der altså er en risiko for, jævnfør § 63, stk. 3, at boligretten kan gå ind og ophæve den her tidsbegrænsning. Og så vil udlejer i mange situationer lade lokalet ligge tomt, for hvis han lejer ud og tidsbegrænsningen ophæves, ja, så hænger han på lejeren for tid og evighed, for nu at bruge den vending. Det er selvfølgelig ikke lige noget, der skal tages ordret. Men så overgår man til det, der hedder lejemål på opsigelsesvilkår, og der kan man ikke umiddelbart komme af med lejeren, hvis man har lyst til det. Der skal man følge de regler, der er i erhvervslejeloven om opsigelse.

Så vi må sige, at det fremover bliver sådan, at man er bundet af den bestemmelse, der står om tidsbegrænsning, og det finder vi som nævnt er en udmærket idé. Jeg henviser her til, og det skal man jo være klar over, at det er erhvervsdrivende, vi har på begge sider. Det kan jo ikke undre, at en erhvervsdrivende er bundet af det, han skriver under på. Det er han jo også i alle andre sammenhænge. Der er ikke forbrugerbeskyttende regler, der træder ind her. Så derfor er det for så vidt meget naturligt. Det er tværtimod unaturligt, som det er i dag, hvor et børsnoteret firma, der rykker ind som lejer, kan finde lejelovens § 63 frem og sige: Vi skrev godt nok under på, at det var et ophørende lejemål, men det vil vi ikke længere respektere. Det er unormalt. Vi kommer tilbage til den normale situation. Det er den ene del af forslaget.

Den anden del af forslaget handler om lejefastsættelsen efter erhvervslejelovens § 13. Det er sådan i dag, at folk kan aftale en husleje og aftale en fremtidig huslejeudvikling. Har man ikke gjort det, gælder erhvervslejelovens § 13. Men jeg kan da kun anbefale folk selv at aftale den pågældende huslejeudvikling, eventuelt pristal eller anden reguleringsfaktor, trappeleje, eller hvad man nu ellers kan finde på og kan blive enige om. Men har man ikke gjort det, overlader man det altså til boligretten at afgøre det, hvis en af parterne mener, at lejen skal sættes op eller ned, og det kan så ske med 4-årige intervaller efter § 13.

I den afgørelse, boligretten træffer, skal boligretten tage hensyn til, hvad markedslejen er. Nu er det jo altså ikke sådan et entydigt begreb, hvad markedslejen er. Det er noget, man finder ved at indhente sammenligningslejemål fra andre lejere i kvarteret og så spørge en syns- og skønsmand. Sådan vil det oftest være. Problemet er det ene beviselement, nemlig sammenligningslejemålene, hvor det kan være vanskeligt at hive ud af andre lejere og andre udlejere, hvad der egentlig betales i husleje hos dem. For det første kan det være vanskeligt at få oplysningerne frem. For det andet ser vi i alt, alt for mange tilfælde, at de oplysninger er fejlbehæftet, eller også lader man være med at oplyse om side letters, rabatter og lignende. Det har alt sammen den virkning, at man får et forkert grundlag for at føre den sag, som det nu drejer sig om.

Der slår ministeren nu med lovforslaget fast, at man skal oplyse alle vilkår i sammenligningslejemålene. Jeg vil håbe, at det så også bliver oplyst, for ellers må vi jo selvfølgelig kigge på det igen. Men det her har alene til formål at finde en retfærdig og fuldstændig oplysning om markedslejen i kvarteret.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Det er jo sjældent, at der kommer oprigtigt nysgerrige spørgsmål her i Folketingssalen, men mit spørgsmål her er oprigtigt, for jeg og SF er skeptiske over for lovforslaget. Vi er bange for, at små butiksdrivende vil komme til at stå svækket tilbage, mens de store ejere af f.eks. butikscentre godt vil kunne håndtere det her.

Nu kender jeg ordføreren som en meget forstandig mand, og jeg har jo også hørt talen, men jeg synes ikke, at der var nogen åbning over for den bekymring, der kan være, for, at man efterlader nogle af de helt små butiksdrivende i en sværere forhandlingsposition. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Jamen der er jo ingen grund til at vende op og ned på noget som helst, og Lisbeth Bech Poulsen har ret i, at lejernes situation alt andet lige nok er bedre i dag. Det, vi så må sige, er, at de er erhvervsdrivende, men som spørgeren nævner, er der altså også små erhvervsdrivende, som måske ikke lige er repræsenteret af advokater og ikke lige er så gode til at læse kontrakterne. Og dem skal vi selvfølgelig passe på.

Derfor håber jeg også, at ministeren vil gå ind og korrigere den vejledning, som man allerede udarbejdede i år 2000, og som kunne følge med erhvervslejekontrakter, og den tjekliste, som ministeriet har udarbejdet, og som i dag følger med erhvervslejekontrakter. Der bør selvfølgelig præciseres, hvad konsekvensen af det her er, nemlig den, at når man har en ophørsdato, skal man flytte på den dato. Det er der slet ingen tvivl om.

Skulle det så, jeg havde nær sagt ende helt galt, altså sådan, at man fuldstændig med bind for øjnene underskriver det her, så er der en bestemmelse i erhvervslejelovens § 7, der taler om, at boligretten kan tilsidesætte urimelige lejevilkår, og den må man jo i givet fald forsøge sig med. Men det primære, man skal gøre, er selvfølgelig at læse sin egen lejekontrakt. Sådan må det være ved erhvervslejemål.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er jo klart, at man er ansvarlig for, hvad man selv skriver under på, men hvis du er frisør eller noget andet, kan det godt være, at du ikke er ekspert i erhvervslejelovens bestemmelser osv. Og det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke skal have nogen konsekvenser, men jeg synes egentlig, at ordføreren selv åbnede op for det. Jeg er ikke sikker på, at SF kommer til at stemme for det her forslag, men det kunne da blive gevaldig forbedret, hvis man tog nogle sideløbende skridt til at sikre folk, der måske bare gerne vil have en lille forretning, men som ikke er stærke i lovgivningen, lidt bedre.

Ordføreren.

Der er, som jeg nævnte, en tjekliste, som Boligministeriet har udarbejdet, og som man stort set vedhæfter alle lejekontrakter. Og den bør efter min opfattelse i højere grad også gøre opmærksom på det problem, som spørgeren rejser.

Der er en til, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. René Gade fra Alternativet.

Det er også bare et kort spørgsmål. Er det ordførerens opfattelse, at man vil se, at det primært er de her lidt større kæder, der vil kunne komme ind og udnytte det her? Det er ikke, fordi jeg ved det, men altså, det er jo lidt det, der ligger i kortene, tænker jeg, at hvis man laver den fleksibilitet for udlejeren, kan vedkommende oftere tilbyde lokalet og regulere prisen, og så vil markedet umiddelbart se ud til – sådan ser det ud i mine øjne – at blive favoriseret for dem, der netop har kapitalen til at sige: Ved du hvad, vi byder ind her; vi tager lokalet. Den selvstændige, der så måske har haft en periode, hvor vedkommende har investeret i lokalet og i butikken, vil så stå i en situation, hvor den afståelse, man kender i dag, eller det brand ligesom ryger.

Det er min opfattelse – indtil vi er kommet videre – og er det ikke også ordførerens opfattelse?

Ordføreren.

Det vil helt givet være sådan, at vi ikke vil se mange tidsbestemte lejeraftaler i fremtiden – det tror jeg ikke. Men jeg skal være ærlig og sige, at jeg havde et møde med bl.a. Erhvervslejernes Landsorganisation i dag, og her mener man, at det kan gå hen og blive dagens orden i centre, at man laver tidsbestemte lejeaftaler, for at udlejer hele tiden kan regulere huslejen op med nye lejere.

Jeg håber ikke, det vil være tilfældet, men jeg forstår godt bekymringen. Jeg må bare gentage, at den lejer – og det gælder i særdeleshed en stor lejer, som det pr. definition vil være i et center – altså også må sætte sig ned og læse sin lejekontrakt, og hvis der står, at lejemålet slutter den 1. januar 2022, så er det altså meningen. Og der må jeg så sige at der heller ikke i dag er nogen mulighed for at tale om goodwill, for i dag ved man jo også, at man skal ud den dato. Men det bliver helt tydeligt i fremtiden.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Lovforslaget indeholder jo to elementer. Det første indebærer det forslag, som vi har hørt om, som indfører en videre, kan man sige, mulighed for at tidsbestemme erhvervslejeaftaler, ved at man fjerner lejerens mulighed for at kræve vilkåret om tidsbegrænsning tilsidesat, hvis det på indgåelsestidspunktet ikke er tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold. Og det er altså den her rettighed, kan man sige, eller mulighed, der ligger hos lejeren, som tilsidesættes med forslaget.

Så siger Venstres ordfører, at det drejer sig om erhvervslejemål, og at man må forvente, at de har læst kontrakten, og at det ikke er en beskyttelse af den enkelte forbruger. Men også blandt erhvervsvirksomheder er der jo forskel på store og små, og der er nogle, der har større muligheder, og nogle, der har mindre, og når man læser høringssvarene til lovforslaget, er det også tydeligt, at nogle af dem, som er bekymrede, jo er de brancheorganisationer, som organiserer mindre erhvervsdrivende, og som altså peger på, som det også er fremgået af debatten, at man forrykker en eller anden form for magtbalance i udlejerens favør på bekostning af lejeren.

Regeringen mener så, at det her vil være vækstfremmende, og at det vil øge BNP med 200 mio. kr. fra 2020. Spørgsmålet er, om det ikke er lettere optimistisk. I hvert fald kan man jo sige, at noget af det, der også påpeges i høringssvarene, bl.a. det fra Håndværksrådet, er, at færre måske vil være villige til at leje tidsbegrænset, fordi deres sikkerhed bliver undermineret. Og som Alternativets ordfører også var inde på, investeres der jo ganske mange penge i et erhvervslejemål, og hvis man kan opsiges meget nemmere, kan det jo sådan set også svække investeringslysten, hvilket måske kunne give det modsatte samfundsøkonomiske resultat i forhold til det, regeringen ønsker med det her forslag.

Så den del af forslaget er vi modstandere af.

Det andet element i lovforslaget er til gengæld rigtig fornuftigt. Vi har jo hørt de her historier om, hvordan det har været rigtig svært at få afprøvet sin leje i forhold til at finde ud af, hvad huslejen egentlig er i f.eks. naboejendommen, som Venstres ordfører også var inde på. Og det, at man får præciseret, hvilke oplysninger det er, der skal fremgå i forbindelse med den her vurdering af markedslejen, er rigtig positivt. Det er vigtigt, at det skridt bliver taget, fordi det selvfølgelig er vigtigt, at alle oplysninger, der kan afklare en tvist om lejens niveau, er fremme. Så hvis den del bliver udskilt i et særskilt lovforslag, vil Enhedslisten kunne støtte det.

Men vi kan ikke støtte det samlede lovforslag, fordi det stiller erhvervslejerne svagt i forhold til modparten, nemlig udlejerne af erhvervsejendomme.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er hr. Danny K. Malkowski fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Med det her forslag vil man forsøge at øge konkurrencen på erhvervslejemarkedet, som vi har hørt, og samtidig sikre, at alle relevante informationer fremlægges i forbindelse med vurdering af markedslejen. Man foreslår at give en større grad af mulighed for at kunne lave tidsbegrænsede erhvervslejemål. I dag kan man lave et tidsbegrænset lejemål, men lejeren kan kræve, at tidsbegrænsningen fjernes, hvis den ikke kan begrundes i udlejerens forhold. Muligheden for at fjerne tidsbegrænsningen fjernes med forslaget.

I Liberal Alliance går vi ind for en udstrakt grad af aftalefrihed. Vi har derfor meget svært ved at se, hvorfor to professionelle parter ikke skulle kunne indgå en kontrakt, som kan håndhæves, vedrørende tidsbegrænset leje. Beskyttelsen af almindelige private lejere bygger jo på, at der er en grad af asymmetri imellem lejer og udlejer, nemlig at den professionelle udlejer har en langt større indsigt i reglerne og derfor en større mulighed for at udnytte lejeren end omvendt.

Derfor giver man almindelige lejere en meget stor grad af beskyttelse, hvilket jo i og for sig giver mening, men efter vores opfattelse vil det være helt forkert at udstrække den særlige beskyttelse til erhvervslejemål. Man kan finde masser af eksempler på, at udlejeren er en mindre virksomhed end lejeren, og man kan derfor ikke formode, at der er den her asymmetri.

Dansk Erhverv har anført, at udlejer har en urimelig magt over for lejer ved udløbet af lejeperioden, fordi der er betydelige omkostninger ved at skulle flytte. Vi har svært ved at se, hvorfor en professionel part ikke skulle kunne forudse denne situation, før lejemålet indgås, da det netop står i kontrakten. Vi synes, at to professionelle parter må have lov til at indgå aftaler, når begge parter kan overskue konsekvenserne af aftalen, og på den baggrund kan vi støtte forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er hr. René Gade fra Alternativet, som nærmest kommer løbende herop – det behøver man dog ikke at gøre.

Vi står i en situation, hvor vi faktisk synes, at der er noget helt overordnet i det her lovforslag, som er skævt. Ideen om, at den øgede konkurrence altid er god, kan jeg godt dele til en vis grad som gammel iværksætter, men omvendt er det her et godt eksempel på, at det er den altså ikke. For hvis vi vil have en diversitet i samfundet og vi vil have, at provinsbyer og større byer – altså alle vore byer, kunne man også sige – skal have erhvervsliv og butikker, der ikke bare kommer til at ligne dem, der er alle andre steder, og hvis vi vil have et sted, hvor der er et let første trin at starte fra, hvis man skal starte som selvstændig erhvervsdrivende, så synes vi faktisk, at det er problematisk, at vi laver et værdimæssigt skred. Det kan godt være, at det er store ord, for det er jo ikke det her, der afgør det hele, men vi synes faktisk, at der er et værdimæssigt skred i, at vi tager retten væk fra lejerne, som vi også kan se i nogle af lejernes råds og Håndværksrådets kommentarer i høringssvarene.

Altså, der sker et eller andet fundamentalt her, som Enhedslistens ordfører også var inde på, og selv om vi nok så gerne vil have, at der skal være konkurrence, selv om vi nok så gerne vil have, at også udlejerne har noget helt konkret at forholde sig til, er jeg ret overbevist om, hvilket jeg også spurgte ordføreren fra Venstre om før, at vi vil se nogle butikscentre, som ender med simpelt hen kun at have plads de store, altså de internationale butikker, som i forvejen har kædebutikker alle mulige andre steder, for de kan simpelt hen overmatche det, som de lokale selvstændigt erhvervsdrivende kan.

De her centre er en ting, men hvis man kigger rundt i byerne i Danmark i dag, vil man også kunne se, at rigtig mange andre butikker, der ligger udenfor på de gamle strøg, simpelt hen kæmper for at kunne hamle op med det design og det brand, der bliver skabt i de større kæder. Hvis man så fratager retten til det ejerskab, som jeg så kan forstå ikke er entydigt, eller i hvert fald går ind og modificerer det ejerskab, der er for en lejer i en given periode, og så siger: Vi kommer faktisk til at kunne tage det her fra dig med relativt kort varsel eller i hvert fald inden for en periode, sådan at det faktisk måske ikke kan betale sig for dig at investere i dit interiør, i at opbygge dit brand – det, vi i gamle dage kaldte afståelse, og som godt nok er sværere og sværere at få, så synes jeg, der er sket et skred. Det er så i den første del af lovforslaget, som vi derfor er meget kritiske over for.

Med hensyn til den anden del, og jeg ved ikke, om det er for småt til at kunne skille ud i et separat lovforslag, er vi fuldstændig positive over for det. Det er transparent, og man skulle jo tro, at det bare var sådan i dag. Der er også en enkelt kommentar i høringssvarene, der siger, at det måske langt hen ad vejen bliver svært at få implementeret, for sådan burde det jo allerede være, men vi er i hvert fald meget for, at man får fuldstændig indsigt i, hvad markedslejen udgøres af.

Men generelt synes vi altså, at der er værdimæssigt skred, altså, vi kalder det lidt, at vi skal gå fra en konkurrencestat til en et balancesamfund, og i den første del af lovforslaget synes vi faktisk at vi skaber en uhensigtsmæssig ubalance i samfundet. Det kan være, at det er overgjort. Det kan være, jeg bliver klogere i udvalgsarbejdet, men som udgangspunkt kan vi ikke bakke op om det.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Ida Auken, Radikale.

Som det efterhånden er gået op for dem, der følger debatten, hvor vi er nået til dette sted i ordførerrækken, diskuterer vi ændring af lov om leje af erhvervslokaler.

Jeg vil sige, at vi fra Radikale Venstres side jo var med til at sætte den undersøgelse i gang om mulighederne for at justere erhvervslejeloven sammen med Socialdemokratiet i 2014, men jeg vil også sige, at de høringssvar, der er kommet ind på det her tidspunkt, jo bør få os til at stoppe op en gang og lige trække vejret og se, om der er noget om det her, for intentionen har jo været at sikre, at der er flere erhvervslejemål, at der er fleksibilitet, og at vi på den måde øger konkurrencen. Formålet er ikke at få mere ensartethed i de butikker, vi har, og at gøre det sværere at være en lille erhvervsdrivende. Og man må sige, at der jo også står i lovforslagets bemærkninger, at den lov, vi laver i dag, kan forringe den tryghed, lejerne har i dag. Det står eksplicit i bemærkningerne til lovforslaget.

Der står også, at det kan føre til et mindre incitament til at investere i indretning af butikker. Og der kan vi jo alle sammen godt se for os, hvordan Joe & The Juice kan rykke ind med sit store udstyr og eventuelt rykke videre, hvis de får opsagt deres lejekontrakt, men den lille iværksætter, der har sin ene butik og har indrettet den, har sværere ved at blive opsagt med et kortere varsel. Jeg tror, at vi alle sammen kender nogen, der har prøvet at stå og have investeret i en forretning og lige pludselig have fået opsagt sit lejemål. Det kan gøre det meget svært for de mindre erhvervsdrivende.

Så jeg synes, det er værd at bore ordentligt i de bekymringer, der er kommet fra de samvirkende købmænd, fra Håndværksrådet og fra Dansk Erhverv, fordi intentionen med loven jo ikke er, at det skal være sværere at være en lille erhvervsdrivende. Så det er vigtigt for os at få afklaret det, inden vi giver endeligt tilsagn om at støtte lovforslaget.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren, og vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Tak. Som man også kunne høre i mine spørgsmål, som jeg stillede tidligere, er vi fra SF's side også meget skeptiske over for det her lovforslag. Vi er bange for, at vi i for høj grad forrykker den magtbalance, der er mellem udlejere og mindre erhvervsdrivende, for de store kæder i de store butikscentre skal nok klare sig. Det er også derfor, mit spørgsmål til hr. Preben Bang Henriksen var oprigtigt: Hvis det ender med, der er flertal for det her, hvor kan man så sætte ind, så man kan beskytte de mindre erhvervsdrivende?

Jeg synes også, der er kommet en del svar i høringssvarene, som netop problematiserer denne udvikling. Og så må jeg også indrømme, at selv om jeg godt forstår baggrunden for at sætte det her arbejde i gang, så har ELO jo bl.a. – synes de selv – manglet indflydelse på det her.

Der er nogle ting, jeg ikke helt forstår i argumenterne i bemærkningerne til det her lovforslag. Jeg synes, at argumentationen er præget af en opfattelse af, at alle forstår erhvervslejeloven, at alle kan sætte sig fuldstændig ind i den, uanset om man er frisør eller har en mindre butik, eller hvad det nu er. Og i virkelighedens verden, og der er jeg meget glad for – nu er han her ikke – at høre selv Liberal Alliances ordfører sige det, kan der være behov for at beskytte lejere generelt, og også erhvervslejere, fordi man simpelt hen ikke nødvendigvis har det samme indblik i området som andre.

Jeg synes også, at argumentet om bedre muligheder for nye, der gerne vil etablere en butik eller lignende, halter, for hvor er det lige – specielt i de områder, vi gerne vil styrke – at man ikke kan få lokaler til en mindre butik? Det er jo en diskussion, vi har haft igen og igen – om vejen frem er megacentre, store butikker, eller om det er de små detailbutikker, som skal holde gang i nogle af de yderområder i vores land, som har det svært. Jeg kan simpelt hen se – og det er SF's synspunkt – at man kommer til at stille nogle markant bedre, og at magtforholdet derved forrykker sig.

Så vi hælder til at stemme nej, men der kan jo komme noget op i processen, som gør, at vi finder en bedre balance, så jeg vil ikke fuldstændig afvise det. Men vi synes simpelt hen, det her er for skrap kost for nogle af de små butiksdrivende og små erhvervsdrivende.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lisbeth Bech Poulsen og går videre til erhvervs- og vækstministeren.

Tak for det, og tak for bemærkningerne fra de respektive partier.

Det lovforslag med to elementer, som vi behandler i dag, er jo en del af regeringens arbejde for at styrke konkurrencen i Danmark. Formålet med lovforslaget er at fjerne barrierer for konkurrence og vækst i detailhandlen samt skabe øget gennemsigtighed, når lejen i et erhvervslejemål reguleres. Lad mig starte med det første punkt.

Med lovforslaget indføres der for det første en videre mulighed for at indgå tidsbestemte erhvervslejeaftaler, og for det andet skal der ske en præcisering af, hvilke oplysninger der skal fremgå i forbindelse med vurdering af markedslejen i erhvervslejemål.

Baggrunden for, at vi ønsker at give en videre mulighed for at indgå tidsbestemte erhvervslejeaftaler, er den analyse, som også tidligere er blevet nævnt her i dag fra Folketingets talerstol, som blev sat i gang af den tidligere regering. Den analyse peger jo bl.a. på, at tidsbestemte lejeaftaler kan understøtte en øget fleksibilitet på især detailhandelsområdet.

Det er i dag muligt at aftale tidsbegrænsning efter erhvervslejeloven. Som reglerne er dag kan lejerne imidlertid kræve, at et aftalt vilkår om tidsbegrænsning bliver tilsidesat, hvis han eller hun mener, at vilkåret for tidspunktet for lejeaftalens indgåelse ikke var tilstrækkelig begrundet i udlejers forhold. Da erhvervslejeloven i vidt omfang bygger på aftalefrihed mellem parterne, vurderes det at være unødvendigt konkurrence- og væksthæmmende, at parternes aftale kan tilsidesættes.

Med lovforslaget gøres det derfor muligt for lejere og udlejere at indgå en aftale om leje af et erhvervslejemål i en tidsbegrænset periode, uden at den aftale kan tilsidesættes af parterne, medmindre der er tale om misligholdelse eller lignende. Formålet med ændringen er altså at fjerne barrierer for konkurrence og vækst på detailhandelsmarkedet. Med lovforslaget vurderes det at fleksibiliteten i forhold til indgåelse af lejeaftalen tilpasses det enkelte lejeforhold og dermed bliver forøget. Det vurderes endvidere, at forslaget kan have en positiv indflydelse på produktiviteten, som der også står i forslaget, og dermed væksten, samfundsøkonomien samt forbrugervelfærd.

Lad mig så komme med en bemærkning om hele det spørgsmål, som også er kommet frem under høringen, og som fru Lisbeth Bech Poulsen har interesseret sig for, nemlig hele den del, der handler om de mindre butikker, som jeg faktisk også tror hr. Pelle Dragsted nævnte.

Der vil jeg allerede i dag her fra Folketingets talerstol selvfølgelig sige, at den vejledning, som er blevet nævnt, skal jeg gerne sætte gang i bliver opdateret i forhold til også at give en bedre vejledning end det, der er tilfældet i dag. Det var også det, som hr. Preben Bang Henriksen efterspurgte. Og det er jo altid vigtigt, når en person fra Venstre, der er ordfører, vælger at bede en Venstreminister om noget. Så bliver man nødt til at være særlig lyttende.

Men nu falder det jo sammen med nogle af de spørgsmål, der er stillet, og det er klart, at man godt kan være politisk uenig i det her forslag. Men fru Lisbeth Bech Poulsen og hr. Pelle Dragsted efterlyste, om der også ville komme andet end det, som der er her, og så vil jeg bare i dag gerne nævne, at der i min verden blive en opfølgning på det her lovforslag, hvis det bliver vedtaget, og det tegner der sig jo et flertal for. Derfor vil jeg også gerne give udtryk for det her under førstebehandlingen.

Noget andet, som også er vigtigt at sige i forhold til det lovforslag, vi diskuterer her i dag, og som der har været bred opbakning til, er jo en præcisering af oplysningskravene i forhold til vurdering af markedslejen. Med det, der nu bliver foreslået, fjernes enhver tvivl om, at f.eks. rabataftaler skal indgå i vurderingen. Forslaget skal øge gennemsigtigheden om alle elementer, og dermed får vi også skabt fuldstændig klarhed i lovgivningen om de oplysninger, der skal fremlægges. Og det er jo ikke mindst på baggrund af nogle af de sager, som også blev offentligt diskuteret for snart et år siden, om ikke mindst nogle af erhvervslejemålene på Strøget her i København.

Så med det ønsker jeg at indbyde til konstruktive politiske forhandlinger, og jeg glæder mig også til den dialog, som der måtte komme fremadrettet.

Der er en enkelt indtegnet til korte bemærkninger, og det er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Jeg vil bare høre ministerens syn på eventuelt at dele lovforslaget op, i og med at vi er flere ordførere, som har meddelt, at den ene del er der sådan set bred opbakning bag.

Er det noget, der kunne blive aktuelt?

Ministeren.

Altså, jeg synes sådan set, at det, at vi nu diskuterer de her to ting i sammenhæng, giver ganske udmærket mening. Så kan man selvfølgelig være for det ene element og imod det andet.

Men jeg har altså ikke tænkt mig at dele lovforslaget op. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg ikke, det kan bære det, i forhold til, om jeg så må sige, den her del, der handler om en præcisering.

Det har der også været nogle ordførere der har været inde på tidligere, så det synes jeg simpelt hen ikke det kan bære.

Hr. Pelle Dragsted ønsker ikke yderligere en bemærkning. Der er ikke yderligere bemærkninger, og dermed siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.