Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 (L 216
–
Forslag til
finanslov for finansåret 2018) af 31. august 2017 stillet efter ønske
fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange millioner kroner han mener regeringen
afsætter til iværksætteri på FFL 2018 opgjort på konkrete paragraffer, initiativer og
puljer? Ministeren bedes specificere med beløb for 2017 og 2018 pr. konto, der
rummer midler, som indgår i den konkrete opgørelse.
Svar
Der findes ikke en entydig definition af iværksættere, og der er således heller ikke
en entydig opgørelse af, hvor mange midler, der er afsat til iværksætteri på finans-
loven. Til grund for svaret anvendes derfor de udgifter til erhvervsfremme- og
støtte på finansloven, som er kategoriseret med formålet
”innovation
og iværksæt-
teri” i
Redegørelse om Erhvervsfremme- og støtte.
Samlet set er der afsat 1.524 mio. kr. i 2017, mens der på finanslovsforslaget for
2018 er afsat 980 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at der sædvanligvis først afsæt-
tes midler til en række af ordningerne i forbindelse med fordelingen af forsknings-
reserven mv. Således er niveauet for 2018 ikke sammenligneligt med niveauet for
2017 på nuværende tidspunkt.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk