Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 34 (L 216) af 8.
september 2017 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren fremsende provenueffekter af regeringens udspil, ”Sådan forlænger
vi opsvinget”, fordelt på hver enkelt af de i alt 9 konkrete forslag –
både før og
efter tilbageløb og adfærdseffekter?
Svar
Med regeringens udspil ”Sådan
forlænger vi opsvinget”
lægges op til at lempe skatter
og afgifter for samlet ca. 23 mia. kr. (umiddelbar virkning), for at det bedre kan
betale sig at arbejde, spare op til pension og være billigere at købe en bil.
Det bemærkes dog, at regeringen og Dansk Folkeparti den 21. september 2017
har indgået en aftale om omlægning af bilafgifterne. Regeringens forslag om æn-
dring af registreringsafgiften indgår derfor ikke i denne besvarelse.
I
tabel 1-3
er angivet provenuvirkninger (umiddelbar, efter tilbageløb og efter tilba-
geløb og adfærd) af de 8 forslag til lempelser i regeringens udspil
”Sådan forlænger vi
opsvinget”,
der vedrører den personlige indkomstbeskatning.
Et vigtigt element heri er indførelsen af et jobfradrag til de lavestlønnede og en
udvidelse af beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger.
Jobfradraget til de lavestlønnede indebærer isoleret set et negativt arbejdsudbud på
grund af indkomstaftrapningen. Initiativet skal ses i sammenhæng med forhøjel-
sen af loftet over beskæftigelsesfradraget, der netop skal sikre, at ingen personer
får en øget marginalskat som følge af indkomstaftrapningen af det målrettede job-
fradrag. Sammen med forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget, som følge
af indkomstaftrapningen af jobfradraget, er den samlede effekt på arbejdsudbud-
det positiv.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk