Finansudvalget 2016-17
L 216
Offentligt
1795243_0001.png
29. september 2017
J.nr. 2017 - 5919
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Vedrørende L 216 - Forslag til finanslov for finansåret 2018.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 32 af 8. september 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
 L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om effekten på arbejdsudbud og beskæftigelse i hvert år frem til 2020 af regeringens skattereform, til skatteministeren
1795243_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud og beskæftigelse i hvert år frem til
2020 af regeringens skattereform og hvorvidt dette stemmer overens med erfaringerne fra
forårspakke 2.0 og de førsteårseffekter, man sidenhen har konstateret af den?
Svar
Regeringen har med skatteudspillet ”Sådan
forlænger vi opsvinget
–
Jobreformens fase II”
fore-
slået en række initiativer, der bl.a. skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, at det
bliver lettere at forsørge sig selv og sine, samt at danskerne har større frihed til selv at be-
stemme, hvad deres penge bruges på.
I udspillet indgik et forslag om at nedsætte registreringsafgiften, så det bliver billigere at
købe en bil, og i forlængelse heraf har regeringen og Dansk Folkeparti den 21. september
2017 indgået en aftale om
Omlægning af bilafgifterne.
Initiativerne i skatteudspillet (ekskl. forslaget om at sænke registreringsafgiften) skønnes
samlet set at sænke skatterne med ca. 21 mia. kr. målt i umiddelbar virkning. Arbejdsud-
buddet skønnes at blive øget med ca. 6.800 personer og strukturelt BNP med knap 6 mia.
kr.
1
Antallet af personer med en lille økonomisk gevinst ved at arbejde reduceres med ca.
21.000. Jobreformens fase II vil dermed være med til at sikre vækst og beskæftigelse.
De skønnede afledte virkninger på arbejdsudbuddet af regeringens udspil til Jobrefor-
mens fase II for hvert af årene 2018 til 2025 fremgår af
tabel 1
nedenfor.
Tabel 1.
Virkning på arbejdsudbud af initiativerne i ”Sådan
forlænger vi opsvinget - Jobreformens
fase II”
(ekskl. udspil vedr. registreringsafgift)
2018
Jobreformens fase II i alt
(ekskl. registreringsafgift)
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Fuldtidspersoner
1.900
1.700
2.200
3.100
3.800
6.900
6.800 6.800
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018 med forudsætningerne i Øko-
nomisk Redegørelse, august 2017.
Beregningerne af de afledte adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet følger ministeriernes
sædvanlige regneprincipper, som blandt andet er beskrevet i kapitel 3 i
Skatteøkonomisk Re-
degørelse 2017,
Skatteministeriet, juni 2017. Disse regneprincipper for adfærdsvirkninger af
skat på arbejde har blandt andet været anvendt af Skattekommissionen,
jf. Lavere skat på
arbejde,
Skattekommissionens rapport, februar 2009. Metoderne er oprindelig dokumente-
ret i
Fordeling og Incitamenter 2002,
Finansministeriet, juni 2002.
1
Det oprindelige udspil (inkl. forslaget om at sænke registreringsafgiften) skønnedes samlet set at sænke skatter og afgifter
med ca. 23 mia. kr. målt i umiddelbar virkning samt at øge arbejdsudbuddet med ca. 7.600 personer og strukturelt BNP
med godt 6�½ mia. kr.
Side 2 af 3
 L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om effekten på arbejdsudbud og beskæftigelse i hvert år frem til 2020 af regeringens skattereform, til skatteministeren
1795243_0003.png
Der er generelt usikkerhed knyttet til de skønnede adfærdseffekter. Herunder er der væ-
sentlig usikkerhed forbundet med, hvornår de afledte adfærdsvirkninger kan forventes re-
aliseret. De i tabel 1 viste effekter i de enkelte år afspejler den afledte virkning på arbejds-
udbud og beskæftigelse, forudsat at adfærdsvirkningerne indtræffer på det tidspunkt, hvor
regelændringen har effekt
–
svarende til de strukturelle effekter.
De realiserede effekter kan i praksis indtræde med en vis forsinkelse i forhold hertil, sva-
rende til at førsteårseffekterne kan være anderledes end den langsigtede strukturelle ef-
fekt. Det afspejler blandt andet, at der for det enkelte individ på kort sigt kan være en
række søgeomkostninger samt øvrige begrænsninger forbundet med at øge arbejdsudbud-
det.
Det er generelt vanskeligt ex post at identificere de isolerede arbejdsudbuds- og beskæfti-
gelsesvirkninger af en bestemt skattereform, der har påvirket brede grupper, herunder
førsteårsvirkningerne. Det skyldes navnlig, at en lang række forhold
–
ud over initiati-
verne i den givne reform
–
har betydning for den faktiske udvikling i beskæftigelsen, her-
under blandt andet virkningen af øvrige, tidligere reformer, underliggende ændringer i be-
folkningens beskæftigelsesfrekvens mv.
I opgørelsen af virkningen på den strukturelle offentlige saldo forudsættes det som ho-
vedregel, at de dynamiske effekter indtræder i det år, regelændringen har effekt. Der fore-
tages løbende genberegninger af den strukturelle saldo og den finanspolitiske holdbarhed,
og hvis disse i praksis udvikler sig anderledes end forudsat, vil det indebære en justering
af den økonomiske politik, så den samlede planlægning fortsat er i overensstemmelse med
de centrale finanspolitiske mål.
Side 3 af 3