Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 30 (L 216 - § 7.
Finansministeriet) af 8. september stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse hvor mange personer, der lever op til følgende kriterier i
denne gruppe, og om det er korrekt, at det er forudsætningerne for den HK’er,
som er benyttet i familietype-beregningerne i regeringens udspil til skattereform,
”Sådan forlænger vi opsvinget”: Bor i Hovedstadsområdet, er enlig,
uden børn,
tjener 215.000 kr. om året, arbejder på laveste sats i HK’s overenskomst
for butik,
har en boligudgift på mindst 6.300 kr. om måneden, er medlem af en a-kasse, er
medlem af en fagforening og medlem af efterlønsordningen?
Svar
Regeringens typeeksempler indeholder ikke alle de i spørgsmålet nævnte forud-
sætninger. Den personprofil, der opstilles i spørgsmålet, kan dermed ikke sam-
menlignes med regeringens typeeksempel.
Regeringens udspil
”Sådan
forlænger vi opsvinget”
indeholder et jobfradrag, der er
målrettet mod at give en relativt stor lempelse til de fuldtidsbeskæftigede, der har
de laveste lønindkomster. Regeringens udspil er således ikke målrettet en bestemt
familietype med helt bestemte karakteristika. Det er indrettet med henblik på at
gennemføre en lempelse af skatten, så det bedre skal kunne betale sig at arbejde,
og så det for den enkelte bliver lettere at forsørge sig og sine. Dette ønsker rege-
ringen skal gælde alle fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, og derfor skal også den
person, som har den laveste løn på det organiserede arbejdsmarked, have den
maksimale lempelse ved jobfradraget.
For at illustrere, at den maksimale lempelse
også
gælder for en person med en løn-
indkomst svarende til det mindst mulige på det organiserede arbejdsmarked, er
der i
”Sådan forlænger vi opsvinget”
præsenteret et eksempel på en person med en
arbejdsindkomst på 215.000 kr.
ekskl.
pension svarende til mindstelønnen i HK-
butiksoverenskomsten uden tillæg eller overarbejdsbetaling. Målet med udspillet er
således ikke at give lempelser til lige præcis denne person, men det har været en
vigtig prioritering, at også denne person får den fulde lempelse ved jobfradraget.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk