Finansudvalget 2016-17
L 216
Offentligt
1795127_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 27 (L 216 - § 7.
Finansministeriet) af 8. september stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Hvornår når dansk økonomi sin kapacitetsgrænse, hvis regeringens skattereform
hhv. gennemføres og ikke gennemføres?
Svar
Dansk økonomi er inde i et opsving. Med den seneste vurdering af dansk økono-
mi,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 ventes outputgabet at lukke i 2018, efter at
have været negativt siden 2009. Outputgabet måler hvor langt dansk økonomi
befinder sig fra et produktionsniveau, som er foreneligt med en stabil løn- og
prisudvikling. I den situation er det vigtigt, at finans- og strukturpolitikken bidra-
ger til at dæmpe kapacitetspresset i økonomien.
Regeringens udspil til Jobreformens anden fase dæmper isoleret set efterspørg-
selspresset i dansk økonomi (dvs. efterspørgselsvirkningen relativt til udbuddet) i
forhold til en situation, hvor det finanspolitiske råderum disponeres til offentligt
forbrug. Virkningen udgør skønsmæssigt 0,1 pct. årligt frem mod 2025,
jf. tabel 1.
Lavere skat på arbejde bidrager til at udvide arbejdsudbuddet og kapaciteten i
økonomien. Derudover indebærer lavere personskatter frem for øget offentligt
forbrug en afdæmpning af den samlede efterspørgsel i økonomien på kort sigt.
Skatteelementerne i udspillet til Jobreformens anden fase øger arbejdsudbuddet
svarende til ca. 7.600 fuldtidspersoner i 2025,
jf. tabel 1.
Udspillet øger dermed
isoleret set den stigning i beskæftigelsen, som er mulig uden at det føre til et
uholdbart lønpres. Dermed kan Jobreformen bidrage til at forlænge og styrke op-
svinget i dansk økonomi.
I tillæg til udspillet til Jobreformens anden fase er der siden regeringsskiftet i
sommeren 2015 gennemført tiltag som øger arbejdsudbuddet, herunder i kraft af
Jobreformens første fase samt aftalen
Flere år på arbejdsmarkedet.
Derudover er der
gennemført tiltag, som det ikke har været muligt på forhånd at fastlægge konkrete
skøn for arbejdsudbudsvirkningerne af. Det gælder blandt andet en række initiati-
ver i
Flere år på arbejdsmarkedet,
som kan understøtte senere tilbagetrækning. Det
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvornår dansk økonomi når sin kapacitetsgrænse, hvis regeringens skattereform hhv. gennemføres og ikke gennemføres, til finansministeren
1795127_0002.png
Side 2 af 2
gælder også to- og trepartsaftalerne fra 2015, som ligeledes kan bidrage til øget
beskæftigelse, herunder den nye integrationsgrunduddannelse (IGU) og at flygt-
ninge som udgangspunkt mødes som jobparate i beskæftigelsessystemet.
De positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, som kan indregnes på
forhånd, vil blive indregnet i de økonomiske redegørelser og mellemfristede frem-
skrivninger i takt med, at de indtræder.
Tabel 1
Jobreformens anden fase dæmper efterspørgselspresset ift. en situation, hvor råderummet alternativt
anvendes til offentligt forbrug
2018
Pct. af BNP
Virkning på kapacitetspres målt ved
den ét-årige finanseffekt
1.000 Fuldtidspersoner
Arbejdsudbudsvirkning af skatteele-
menter i regeringens udspil til Jobre-
formens anden fase
-0,05
-0,15
-0,1
0,0
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2,5
3,5
4,5
5,5
6,6
7,6
7,6
7,6
Anm.: Tabellen illustrerer virkningen på efterspørgselspresset af regeringens udspil målt i forhold til en
situation, hvor det finanspolitiske råderum i grundforløbet disponeres til offentligt forbrug.
Kilde: Egne beregninger.
Det er usikkert hvornår dansk økonomi når sin kapacitetsgrænse. Det skyldes, at
der er usikkerhed omkring det strukturelle niveau for produktion og beskæftigelse,
og hvor hurtigt faktisk produktion og beskæftigelse vil stige. Skøn herfor opdate-
res løbende.
Det bemærkes i øvrigt, at det strukturelle niveau for produktion og beskæftigelse
ikke er et mål for økonomiens øvre kapacitetsgrænse. Beskæftigelsen kan fx ligge
over det strukturelle niveau i en periode uden at det behøver føre til en decideret
overophedning af økonomien med ubalancer i forhold til gældsoptagelse, bolig-
marked og konkurrenceevne. Balancerne i dansk økonomi er aktuelt gode, inkl.
lønkonkurrenceevnen.
I den seneste konjunkturvurdering ventes outputgabet som nævnt at være lukket i
2018. Der foreligger ikke skøn for 2019, hvor det rent beregningsteknisk er anta-
get at outputgabet forbliver lukket. Det første egentlige skøn for outputgabet i
2019 udarbejdes i forbindelse med
Økonomisk Redegørelse,
december 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister