L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om BNP-effekten, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
L 216
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

11. oktober 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (L 216 - § 7.

Finansministeriet) af 14. september 2017 stillet efter ønske fra

Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren bekræfte, at BNP-effekten af en lempelse af beskæftigelsesfradra-

get, ifølge Finansministeriets egne beregninger, allerede i år 3 er større end BNP-

effekten af en tilsvarende forøgelse af det offentlige forbrug og vil ministeren be-

kræfte, at BNP-effekten af en topskattelettelse er større end BNP-effekten af en

tilsvarende forøgelse af det offentlige forbrug allerede i år 2?

Svar

En ufinansieret lempelse af finanspolitikken kan på kort sigt øge den samlede ef-

terspørgsel, og dermed isoleret set øge BNP-væksten. Aktivitetsvirkningen afhæn-

ger af, hvilket instrument der vælges.

Tabel 1

illustrerer aktivitetsvirkningen af en

ufinansieret finanspolitisk lempelse af hhv. topskat, beskæftigelsesfradrag og of-

fentligt forbrug på 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd over 3 år, når der tages

højde for, at lavere skat på arbejde skønnes at øge arbejdsudbuddet.

Det er korrekt, at BNP-virkningen af en ufinansieret lettelse af topskatten fra år 2

og frem er større end for en tilsvarende lempelse af det offentlige forbrug. Tilsva-

rende er BNP-virkningen af en ufinansieret lempelse af beskæftigelsesfradraget

større end for offentligt forbrug fra år 3 og frem.

Når skattelettelser i modelberegningen har større virkning på BNP efter nogle år,

så afspejler det to forhold.

For det første vil lempelser af topskatten og et højere beskæftigelsesfradrag øge

arbejdsudbuddet og kapaciteten i økonomien. Det øgede arbejdsudbud løfter

vækstpotentialet på sigt, og bidrager dermed til en permanent positiv virkning på

BNP-niveauet og beskæftigelsen.

For det andet vil den umiddelbare lempelse ved lavere personskatter være større

end for det offentlige forbrug for den samme svækkelse af den strukturelle saldo,

hvor der er taget højde for tilbageløb og adfærd. Det skyldes, at skattelettelserne

medfører et øget privat forbrug og derved tilbageløb i form af et højere afgifts-

provenu. Hertil kommer at de positive adfærdseffekter på arbejdsudbuddet isole-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om BNP-effekten, til finansministeren

Side 2 af 4

ret set styrker de offentlige finanser. En lempelse af topskatten på 5 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd svarer således til en umiddelbar lempelse på 9�½ mia. kr.,

mens det umiddelbare løft af det offentlige forbrug for en tilsvarende saldosvæk-

kelse svarer til 5¼ mia. kr.

Tabel 1

Aktivitetsvirkning af lempelse på 5 mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd)

År 1

Umiddelbar lempelse, mia. kr.

Topskat

Beskæftigelsesfradrag

Offentligt forbrug

9�½

7¼

5¼

9�½

7¼

5¼

9�½

7¼

5¼

År 2

År 3

BNP-virkning, pct.

Topskat

Beskæftigelsesfradrag

Offentligt forbrug

0,15

0,10

0,20

0,35

0,20

0,50

0,30

0,15

Anm.: Aktivitetsvirkningen afspejler en ufinansieret lempelse på 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, svarende til, at

den strukturelle saldo forværres med 5 mia. kr. Det forudsættes i beregningen, at effekterne fra øget

arbejdsudbud af skattelettelser indfinder sig gradvist i løbet af 3 år. Beregningen er foretaget med forhøjede

elasticiteter i udenrigshandlen. BNP-virkningen af afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP.

Kilde: Egne beregninger.

Trods ovennævnte forhold er beskæftigelsesvirkningen for en lempelse af det of-

fentlige forbrug større end virkningen af lavere skat i år 1. Det skyldes, at den

offentlige efterspørgsel øges med det samme, mens virkningen fra lavere skat på

privatforbruget og arbejdsudbuddet indfinder sig gradvist. På sigt vil den øgede

offentlige efterspørgsel gradvist blive fortrængt, mens det øgede arbejdsudbud fra

lavere skat på arbejde øger beskæftigelsen permanent.

Ovenstående beregninger viser et ufinansieret stød. ADAM-modellen sikrer ikke

automatisk, at den offentlige sektor på langt sigt overholder sin budgetbegræns-

ning, og forbrugernes og virksomhedernes adfærd er ikke baseret på fremadsku-

ende forventninger. Det vil fx sige, at modellen fungerer sådan, at regering og

Folketing, husholdninger og virksomheder ikke tager højde for, at lempelser i

form af varigt lavere skatter eller højere udgifter før eller siden skal finansieres.

Manglende finansiering af permanente lempelser er selvsagt ikke en realistisk for-

udsætning og ikke i overensstemmelse med, hvordan finanspolitikken konkret

planlægges. I realiteten vil øgede udgifter eller lavere skatter skulle finansieres før

eller senere, så budgetmålene overholdes og finanspolitikken forbliver holdbar

(dvs. den offentlige sektors budgetrestriktion er opfyldt).

L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om BNP-effekten, til finansministeren

Side 3 af 4

Parallelt hermed skal det bemærkes, at overstående situation med en ufinansieret

lettelse af skatten på arbejde ikke afspejles i regeringens udspil til Jobreformens

fase to, som er fuldt finansieret.

For at vurdere virkningerne på BNP og beskæftigelse er det mere rimeligt at se på

et finansieret stød. Nedenfor er som illustration foretaget modelberegninger som

viser virkningen af, at det finanspolitiske råderum disponeres til lavere skat på

arbejde frem for større offentligt forbrug. Beregningerne viser, at prioriteringen af

lavere skat frem for større offentligt forbrug generelt vil have en dæmpende virk-

ning på kapacitetspresset i økonomien,

jf. tabel 2.

Det afspejler blandt andet, at

stigningen i den private efterspørgsel efter arbejdskraft er mindre end virkningen

på den offentlige efterspørgsel efter arbejdskraft. Hertil kommer, at arbejdsud-

budseffekten fra lavere skat øger kapaciteten i økonomien, og dermed reducerer

kapacitetspresset.

En lempelse af topskatten finansieret ved lavere offentligt forbrug har i beregnin-

gen en positiv virkning på BNP i år 1, samtidig med, at kapacitetspresset på ar-

bejdsmarkedet dæmpes med ca. 5.000 fuldtidspersoner. En lempelse af beskæfti-

gelsesfradraget vil ligeledes dæmpe kapacitetspresset og have en positiv BNP-

virkning fra år 2.

Den positive virkning på BNP afspejler således ikke et øget efterspørgselspres i

økonomien, men er udtryk for en strukturel forøgelse af velstandsniveauet.

Tabel 2

Aktivitetsvirkning af lavere skat frem for større offentligt forbrug

År 1

BNP-virkning, pct.

Topskat

Beskæftigelsesfradrag

0,05

-0,05

0,25

0,05

0,40

0,15

År 2

År 3

Virkning på arbejdskraftefterspørgsel i forhold til arbejdsudbud,

1.000 fuldtidspersoner

Topskat

Beskæftigelsesfradrag

-5,0

-4,8

-4,0

-3,7

-3,3

-2,7

Anm.: Aktivitetsvirkningen afspejler forskellen ved at disponere 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd til lavere skat

frem for større offentligt forbrug. Jf. i øvrigt anmærkning til tabel 1. I beregningen er skattenedsættelsernes

virkning på det private forbrug justeret op i år 1 og 2, således at den gennemsnitlige forbrugskvote er om-

trent upåvirket af stødet. Uden justeringen ville kapacitetspresset blive dæmpet lidt mere i beregningen.

Kilde: Egne beregninger.

En prioritering af det finanspolitiske råderum til lavere skat frem for større offent-

ligt forbrug vil dermed

–

trods den positive effekt på BNP

–

reducere kapacitets-

presset i økonomien. Regeringens udspil til JobReformens fase II vil isoleret set

virke dæmpende på kapacitetspresset i forhold til en situation, hvor det finanspoli-

tiske råderum i stedet blev prioriteret til at øge det offentlige forbrug.

L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om BNP-effekten, til finansministeren

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister