Finansudvalget 2016-17
L 216
Offentligt
1792489_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 22 (L 216 - § 7.
Finansministeriet) af 8. september 2017 stillet efter ønske fra
Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at 2 af de 5 mia. i finansieringsbidrag til Jobreform fase
II og Sammen om fremtidens virksomheder, som forventes tilvejebragt fra juste-
ringer i overførselssystemet mv., forudsættes at stamme fra offentligt forbrug,
hvorfor de ikke kan anvendes til skattelettelser, hvis regeringen ønsker at opret-
holde et offentligt forbrug på 0,3 pct., og kan ministeren yderligere bekræfte, at
dette reelt medfører, at nettofinansieringsbehovet for Jobreform fase II og Sam-
men om fremtidens virksomheder er knap 10 mia.?
Svar
Udspillet til Jobreformens anden fase samt erhvervs- og iværksætterudspillet
Sam-
men om fremtidens virksomheder
indebærer samlet set en prioritering svarende til ca. 17
mia. kr. i 2025,
jf. tabel 1
1
.
Tabel 1
Finansieringsoversigt for Jobreformens anden fase og erhvervs- og iværksætterudspil
Mia. kr. (2018-niveau)
Prioriteringer i alt
Jobreformens fase II
Sammen om fremtidens virksomheder
2018
6
5¼
¾
2019
6�½
5�½
1
2020
8�½
7
1¼
2021
10�½
9
1�½
2022
13
11¼
1¾
2023
17
15
2
2024
17
15
2
2025
17
15
2
Finansiering i alt
- heraf justeringer af overførselsområdet, som bl.a.
bidrager til at understøtte øget beskæftigelse
1)
6
1¾
6¾
3
8
4�½
8�½
4¾
9
5¼
9�½
5¼
9�½
5¼
9�½
5¼
Regeringens udspil
–
nettofinansieringsbehov
2
0
-¼
¼
1¾
4¼
7�½
7�½
7¾
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Grundet afrundinger kan der være afvigelser mellem totalen
og summen af delkomponenter.
1)
Det er forudsat, at en del af finansieringsbidraget fra justeringer af overførselssystemet mv. vedrører ud-
gifter til offentligt forbrug. Der forudsættes i den forbindelse afsat midler, som sikrer et større
manøvrerum til centrale velfærdsprioriteringer mv. inden for en uændret basisvækst på 0,3 pct. årligt i
2019-2025.
2)
Negative tal angiver et råderumsbidrag.
Kilde: 2025-forløb og reformudspil, august 2017.
også publikationen 2025-forløb og reformudspil, august 2017 (https://www.fm.dk/publikationer/2017/2025-forloeb-
og-reformudspil).
1
Se
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om de 5 mia. kr. i finansieringsbidrag til jobreform fase II og Sammen om fremtidens virksomheder - erhvervs- og iværksætterudspil, som forventes tilvejebragt fra justeringer i overførselssystemet m.v., til finansministeren
Side 2 af 2
Finansieringen i 2025 afspejler dels reserver fra allerede indgåede politiske aftaler
(3¼ mia. kr.), dels reserver på finanslovsforslaget for 2018 (¾ mia. kr.) samt dels
et finansieringsbidrag fra justeringer af overførselsområder (i alt godt 5 mia. kr.).
Hertil kommer et finansieringsbidrag fra træk på råderummet på i alt knap 8 mia.
kr.
–
i alt finansiering for ca. 17 mia. kr.
Det indregnede finansieringsbidrag fra justeringer i overførselssystemet udmøntes
konkret i forbindelse med politiske forhandlinger. Jeg kan bekræfte, at det er
forudsat, at ca. 2 mia. kr. af finansieringsbidraget i 2025 vedrører udgifter, der i
nationalregnskabet er kategoriseret som offentligt forbrug.
Regeringen prioriterer på den baggrund ca. 2 mia. kr. i 2025 fra den tilbagevær-
ende reserve (reserven til øvrige prioriteringer og løbende udmøntning) til et løft
af prioriterede velfærdsområder. Basisvæksten i det offentlige forbrug på 0,3 pct.
om året fastholdes frem mod 2025. Indlejret i forbrugsvæksten ligger et mindre-
forbrug som følge af den del af justeringerne af overførselsområdet mv. på ca. 2
mia. kr., der er kategoriseret som offentligt forbrug, og et merforbrug som følge af
et tilsvarende løft på ca. 2 mia. kr. af prioriterede velfærdsområder. Samlet priori-
terer regeringen således ca. 14�½ mia. kr. til at løfte prioriterede velfærdsområder.
Hvis finansieringsbidraget på godt 5 mia. kr. fra justeringer i overførselssystemet i
stedet kun omfattede 1 mia. kr. i udgifter, der er kategoriseret som offentligt for-
brug, ville nettofinansieringsbehovet for de to udspil fortsat udgøre knap 8 mia.
kr. Men der ville i denne hypotetiske situation kun være 13�½ mia. kr. til at løfte
prioriterede velfærdsområder inden for den nævnte basisrealvækst i det offentlige
forbrug, dvs. 1 mia. kr. mindre end med de gældende forudsætninger.
Det offentlige forbrug udgjorde i 2016 næsten 550 mia. kr. (2018-priser). Det er
regeringens holdning, at danskernes penge skal bruges med omhu, og at det er
muligt at effektivisere indenfor det offentlige forbrug, uden at det reducerer ser-
viceniveauet. Ved løbende at effektivisere og prioritere indenfor det offentlige
forbrug, kan kvalitet og velfærd således øges uden at det offentlige forbrug nød-
vendigvis øges.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister