L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om beskæftigelseseffekten og provenueffekten af regeringens skatteudspil, hvis indkomstloftet for beskæftigelsesfradraget ikke fjernes, men i stedet hæves, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
L 216
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. September 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (L 216 - §7.

Finansministeriet) af 8. september 2017 stillet efter ønske fra

Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for beskæftigelseseffekten og provenueffekten af regerin-

gens skatteudspil, ”Sådan forlænger vi opsvinget”, hvis indkomstloftet for beskæf-

tigelsesfradraget ikke fjernes, men i stedet hæves til hhv. 400.000, 450.000,

510.900, 550.000, 600.000 og 700.000?

Svar

Med gældende regler er der et loft over beskæftigelsesfradraget på 37.400 kr.

(2022-skatteregler i 2018-niveau). I regeringens skatteudspil

”Sådan forlænger vi op-

svinget”

fjernes loftet over beskæftigelsesfradraget. Fjernelsen af loftet over beskæf-

tigelsesfradraget indeholder i virkeligheden tre elementer:

1. En forhøjelse af loftet med 4.600 kr. (svarende til en skatteværdi på 1.180 kr.),

som er en konsekvens af forslaget om at udvide grundlaget til også at omfatte

pensionsindbetalinger (konsekvensforhøjelse

1 i figur 1).

2. En forhøjelse af loftet med 18.700 kr. (svarende til en skatteværdi på 4.790 kr.)

som sigter på at modgå indkomstaftrapningen af jobfradraget (konsekvensforhø-

jelse 2 i figur 1).

3. En fjernelse af loftet, som efter forhøjelserne i 1 og 2 udgør 60.700 kr. og ind-

træder ved en arbejdsindkomst inkl. pension på 570.000 kr.

Når grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvides til også at omfatte indbetalin-

ger til fradragsberettigede pensionsordninger indebærer det, at loftet nås ved en

lavere indkomst for personer med pensionsindbetalinger end efter gældende reg-

ler. Det indebærer en øget marginalskat og dermed lavere arbejdsudbud blandt

personer, der efter udvidelsen kommer op på loftet for beskæftigelsesfradraget.

For at modgå denne negative arbejdsudbudseffekt konsekvensforhøjes loftet med

12�½ pct., svarende til 4.600 kr. Det svarer til, at loftet nås ved samme indkomst-

niveau, som efter gældende regler, for personer med en bidragsprocent på 12.

Udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget er en del af løsningen af sam-

spilsproblemet.

Indkomstaftrapning af Jobfradraget er indrettet efter, at den skal starte ved en

indkomst svarende til det maksimale beskæftigelsesfradrag. Dette med henblik på,

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om beskæftigelseseffekten og provenueffekten af regeringens skatteudspil, hvis indkomstloftet for beskæftigelsesfradraget ikke fjernes, men i stedet hæves, til finansministeren

Side 2 af 3

at en forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget kan opveje indkomstaftrap-

ningen af jobfradraget. Af samme grund er aftrapningsprocenten for jobfradraget

også fastsat ud fra, at beskæftigelsesfradraget er 10,65 pct. Jobfradraget aftrappes

med den største mulige hele procent under 10,65, dvs. med 10 pct. En del af fjer-

nelsen af loftet skal således ses i sammenhæng med indkomstaftrapning af jobfra-

draget. En forhøjelse af loftet for beskæftigelsesfradraget med 18.700 kr. svarer til,

at indkomstaftrapningen af jobfradraget neutraliseres

jf. figur 1.

Figur 1

Skatteværdien af forhøjelser af beskæftigelsesfradraget som følge af udspillet (ekskl. fjernelse af loftet)

1.000 kr.

4.790 kr.

1.000 kr.

394.400 kr.

570.000 kr.

100

150

300

350

400

450

500

550

600

650

700

Arbejdsindkomst indklusive pensionsindbetalinger

Udvidet grundlag

Konsekvensforhøjelse 1

Konsekvensforhøjelse 2

200

250

750

800

4.480 kr.

Gældende

Jobfradrag

Anm.: Illustreret med udgangspunkt i en skatteyder med en kommuneskat svarende til landsgennemsnittet på 25,6

pct. og en bidragsprocent til pension på 12, hvor lønmodtagerandelen udgør en tredjedel.

Kilde: Egne beregninger.

Uden fjernelse af loftet udgør lempelserne i skatteudspillet 7,3 mia. kr.

, svarende

til, at fjernelse af loftet isoleret set har en negativ saldovirkning på 6,3 mia. kr. En

stor del af de 6,3 mia. kr. til fjernelse af loftet er dog som nævnt en del af de øvri-

ge elementer i udspillet. Således kan 3,7 mia. kr. af de 6,3 mia. kr. til fjernelse af

loftet henføres til konsekvensforhøjelse af loftet som følge af udvidelse af grund-

laget for beskæftigelsesfradraget med pensionsindbetalinger og indkomstaftrap-

ningen af jobfradraget. Reelt er det således 2,5 mia. kr. der kan henføres til en

fjernelse af loftet,

jf. tabel 1 nedenfor.

Det isolerede skatteudspil til 7,3 mia. kr. uden fjernelse af loftet er ikke et realistisk

udgangspunkt, idet elementerne i udspillet ville være udformet anderledes uden

forhøjelse/fjernelse af loftet. Det urealistiske i at betragte udspillet isoleret uden

en forhøjelse/fjernelse af loftet fremgår også af, at udspillet i så fald ville have en

negativ arbejdsudbudsvirkning, svarende til godt 1.000 fuldtidspersoner.

Forstået som at loftet nås ved det indkomstniveau, hvor indkomstaftrapning af jobfradraget slutter. Da der er valgt en

aftrapningsprocent i hele procenter (10 pct.) og beskæftigelsesfradraget er på 10,65 pct. indebærer neutraliseringen en lille

lempelse på op til 310 kr., jf. forskellen mellem skatteværdien af jobfradraget på 4.480 kr. og skatteværdien af forhøjelsen af

loftet på 4.790 kr. i figur 1.

Der er set bort fra forslaget om fri telefon samt forslaget om lavere registreringsafgift.

Side 3 af 3

Tabel 1

Virkning af en forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, 2025-regler i 2018-niveau

Umiddelbar

virkning

Udgangspunkt

Pensionsfradrag og udvidelse af

grundlag for beskæftigelsesfradrag

Jobfradrag med indkomstaftrapning

Samlet før fjernelse af loft

Virkning efter

tilbageløb og

adfærd

Mia. kr.

-2,6

-4,8

-7,3

Arbejds-

udbud

Personer

425

-1.500

-1.075

Fordeling

Gini

Pct.-point

0,07

-0,06

0,01

Loft starter ved

indk.

på

Mia. kr.

-3,6

-5,8

351.200

Loft starter ved

indk.

på

400.000

450.000

510.900

550.000

600.000

700.000

Loft starter ved

indk.

på

570.000

-9,3

Forhøjelser af loft med

5.200 kr. (37.400 -> 42.600 kr.)

10.500 kr. (37.400 -> 47.900 kr.)

17.000 kr. (37.400 -> 54.400 kr.)

21.200 kr. (37.400 -> 58.600 kr.)

26.500 kr. (37.400 -> 63.900 kr.)

37.100 kr. (37.400 -> 74.500 kr.)

-2,1

-3,8

-5,4

-6,1

-6,9

-7,9

-1,3

-2,3

-3,2

-3,6

-4,0

-4,5

1.425

2.875

4.275

4.950

5.550

6.425

0,04

0,07

0,12

0,15

0,18

0,22

Memopost

Konsekvensforhøjelse af loftet over

beskæftigelsesfradraget til 60.700 kr.

Fjernelse af loftet (regnet i forhold til

60.700 kr.)

-6,5

-4,7

-3,7

-2,5

5.225

2.675

0,16

0,24

Anm.: Regnet i forlængelse af de øvrige elementerne i udspillet.

Arbejdsindkomst inklusive indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger (ekskl. ATP).

Opgjort ekskl. forslaget om fri telefon og lempelse af registreringsafgiften.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Af den samlede konsekvensforhøjelse af loftet med 23.300 kr. fra 37.400 kr. til

60.700 kr. kan 62 pct. af saldovirkningen på 3,7 mia. kr. henføres til de første

10.500 kr. af forhøjelsen. De første forhøjelser er således de dyreste, hvilket skal

ses i sammenhæng med, at der er forholdsvis mange, der har arbejdsindkomster

mellem 400.000 kr. og 500.000 kr. inkl. pension.

Det koster således 2,3 mia. kr. at hæve indkomstgrænsen for, hvornår loftet nås,

fra 350.000 kr. til 450.000 kr., mens det kun koster �½ mia. kr. at hæve indkomst-

grænsen fra 600.000 kr. til 700.000 kr.

Givet konsekvensforhøjelsen af loftet til 60.700 kr. skønnes fjernelse af loftet med

en saldovirkning på 2�½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd at bidrage til et øget

arbejdsudbud svarende til knap 2.700 fuldtidspersoner.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister