Finansudvalget 2016-17
L 216 Bilag 2
Offentligt
1784651_0001.png
Opdateret
2025-forløb
August 2017
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0003.png
Opdateret
2025-forløb
August 2017
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0004.png
Opdateret 2025-forløb
August 2017
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Finansministeriet
Center for konjunktur og økonomisk politik
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Telefon 33 92 33 33
Elektronisk publikation:
ISBN: 978-87-93531-24-6
Publikationen kan hentes på
Finansministeriets hjemmeside
fm.dk
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0005.png
Opdateret 2025-forløb, august 2017
Fremskrivningsgrundlag for udgiftslofter 2021
Med budgetloven er der indført bindende udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner. Udgiftslofterne skal understøtte, at de offentlige finanser udvikler sig
inden for de mellemfristede mål for dansk økonomi, herunder målene om balance
på den strukturelle offentlige saldo i 2025 og finanspolitisk holdbarhed.
Udgiftslofterne dækker en rullende 4-årig periode. Sammen med finanslovsforsla-
get for 2018 fremsættes der lovforslag om fastsættelse af udgiftslofter for det nye
fjerde loftsår 2021. De fremsatte udgiftslofter er baseret på gældende regler, fi-
nanslovforslaget for 2018 mv. og afspejler ikke virkningen af regeringens udspil
Sådan forlænger vi opsvinget – Jobreformens fase II
eller erhvervs- og iværksætterudspillet
Sammen om fremtidens virksomheder
udover afsatte reserver hertil. Det fremsatte lov-
forslag om udgiftslofter for 2021 vil blive justeret i lyset af efterårets politiske afta-
ler.
Grundlaget for udgiftslofterne er en opdateret mellemfristet fremskrivning af
dansk økonomi, hvor budgetlovens underskudsgrænse for strukturelle underskud
og de mellemfristede mål og sigtepunkter for den strukturelle saldo er overholdt.
Udviklingen i den strukturelle saldo er uændret ift. grundlaget i
Vækst og velstand
2025, jf. tabel 1.1.
Tabel 1.1
Udvikling i strukturel saldo
2018
Pct. af strukturelt BNP
Forløb uden nye tiltag i
Vækst og velstand 2025
Opdateret 2025-fremskivning, august 2025
-0,3
-0,3
-0,2
-0,2
-0,1
-0,1
0,0
0,0
0,2
0,2
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Kilde:
Vækst og velstand 2025
og egne beregninger.
I dette dokumentationsnotat redegøres for det opdaterede mellemfristede forløb,
som udgiftslofterne for 2021 fastsættes med afsæt i, samt for hvordan forløbet
anvendes i loftfastsættelsen.
Der henvises til
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 for en detaljeret gennemgang af
konjunkturprognosen og skøn for de offentlige finanser i 2017 og 2018.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0006.png
Side 2 af 32
Boks 1.1
Mål og pejlemærker for finanspolitikken frem mod 2025
Regeringen vil føre en sund og ansvarlig økonomisk politik, som understøtter fastkurspolitikken. Finanspolitikken
tilrettelægges inden for rammerne af budgetloven, herunder grænsen for strukturelle underskud på �½ pct. af BNP,
Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten.
I de kommende år skal den økonomiske politik rettelægges, så den understøtter et balanceret opsving, herunder
ved reformer som øger arbejdsudbud og produktivitet. Finanspolitikken skal løbende være afstemt med
konjunktursituationen.
Regeringen har et mål om at øge væksten strukturelt med 80 mia. kr. frem mod 2025. Bidraget til øget vækst og
velstand kan opdeles i et delmål om hhv. at øge beskæftigelsen med 55-60.000 personer samt et mål om at øge
produktiviteten med 35 mia. kr.
Finanspolitikken tilrettelægges i de kommende år efter, at de strukturelle underskud gradvist afvikles. I 2025 skal
der være balance mellem de offentlige udgifter og indtægter. Frem mod 2020 er sigtepunktet et strukturelt
underskud på 0,1 pct. af BNP.
Konsolideringen af de offentlige finanser ift. de aktuelle underskud sikrer bl.a., at der planlægges efter at opbygge
et rum i forhold til budgetlovens underskudsgrænse, herunder så finanspolitikken understøtter et holdbart opsving
og der er manøvrerum ift. budgetlovens underskudsgrænse i tilfælde af uventede konjunkturtilbageslag.
Udgiftstrykket skal aftage, så udgifterne udgør en mindre del af den samlede økonomi. Inden for rammen af et
faldende udgiftstryk skal en større andel af de samlede offentlige udgifter gå til offentlige forbrugsudgifter og
offentlige investeringer, der øger grundlaget for vækst.
Skattestoppet udgør rammen for skattepolitikken, og regeringen ønsker at sænke skatter og afgifter, så det bliver
billigere at være dansker og drive virksomhed. Frem mod 2025 skal skattetrykket aftage.
Et mål om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året inden for rammen af et faldende
udgiftstryk. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer, fx SU, samt investeringer i danskernes sikkerhed.
Den offentlige gæld skal i hele perioden frem mod 2025 holde en bred sikkerhedsmargin til EU’s grænse for ØMU-
gælden på 60 pct. af BNP.
Indenfor rammerne af de mellemfristede mål for den strukturelle saldo blev
råderummet i
Vækst og velstand 2025
opgjort til ca. 11¾ mia. kr. frem mod 2020
og ca. 35�½ mia. kr. frem mod 2025 (opgjort i 2017-priser),
jf. tabel 2.
Inden for
den mellemfristede planlægningshorisont prioriterede regeringen et løft af de of-
fentlige investeringer og en forlængelse af skattestoppet for punktafgifter til 2025,
jf. tabel 1.2.
Herudover er indregnet en række nye oplysninger, inkl. virkningen af
Aftale om flere
år på arbejdsmarkedet, juni 2017,
samt regeringens forslag til finansloven for 2018,
der samlet set øger råderummet med i størrelsesordenen 1�½ mia. kr. i 2025. Det
afspejler blandt andet virkningen af den foreslåede finansiering i form af
omlægning af lån til den almene boligsektor samt reduceret kontraktbetaling til
DSB, der gradvist frigør midler til nye tiltag frem mod 2025. Det tilbageværende
finanspolitiske råderum i grundforløbet – dvs. før regeringens udspil
Sådan forlæn-
ger vi opsvinget
og
Sammen om fremtidens virksomheder –
udgør således ca. 12 mia. kr.
frem mod 2020 og ca. 31¼ mia. kr. frem mod 2025,
jf. tabel 1.2.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0007.png
Side 3 af 32
Tabel 1.2
Råderummet i 2025 svarer til 32 mia. kr. efter løft af de offfentlige investeringer mv.
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Råderum målt ift. 2017, mia. kr. (2017-priser)
Grundforløb i Vækst og velstand
+ Prioritering af de offentlige investeringer
+ Fortsat skattestop for punktafgifter
Vækst og velstand korrigeret for prioriteringer
+ Nye oplysninger, finanslovforslag 2018 mv.
1)
Heraf omlægning af finansiering af almen boligsektor
Heraf lavere kontraktbetaling til DSB
Opdateret 2025-fremskrivning, august 2017
4¾
-
-
4¾
0
¼
¼
4�½
9�½
-
-
9�½
�½
�½
�½
10¼
11¾
-
-
11¾
¼
�½
�½
12
15
-3,0
-0,1
12
¾
¾
¾
12¾
20¾
-4,0
-0,3
16�½
1¼
1
1
17¾
26
-5,0
-0,4
20¾
1¼
1¼
1
22
31¾
-5,0
-0,6
26
1¼
1¼
1
27�½
35�½
-5,0
-0,7
30
1�½
1¼
1¼
31¼
Opdateret 2025-fremskrivning, mia. kr. (2018-priser)
4¾
10�½
12¼
13
18
22�½
28
32
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Grundet afrundinger kan der være afvigelser mellem totalen og
summen af delkomponenter.
1) Afspejler at det gældende råderum i 2018 er fuldt disponeret i forbindelse med finanslovforslag for 2018, samt at
budgetteringenpå finanslovsforslaget i øvrigt, herunder budgetforbedringer vedr, omlægning af finansiering
af almene boliger samt lavere kontrakbetaling til DSB, gradvist frigør midler til øvrige disponeringer efter
2018. Inkluderer desuden virkningen af
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.
Kilde: Egne beregninger.
I forbindelse med finanslovforslaget for det kommende år opgøres offentlige ind-
tægter og udgifter i finanslovsårets priser. Opregnet til 2018-priser udgør det fi-
nanspolitiske råderum 32 mia. kr. frem mod 2025,
jf. tabel 1.2 (sidste linje).
Råde-
rummet i grundforløbet er dels prioriteret til en basisvækst i udgifterne til offent-
ligt forbrug på 13 mia. kr. frem mod 2025 svarende til en basis realvækst på 0,3
pct. om året i 2019-2015, dels til en reserve til øvrige prioriteringer – herunder
Sådan forlænger vi opsvinget
og
Sammen om fremtidens virksomheder
– som i alt svarer til
19 mia. kr. i 2025,
jf. afsnit 1.4.
Der henvises til
2025-forløb og reformudspil,
august 2017 for en oversigt over råde-
rumsvirkningen af regeringens udspil til
Sådan forlænger vi opsvinget
og
Sammen om
fremtiden virksomheder.
1. Det samfundsøkonomiske forløb til 2025
Det opdaterede 2025-forløb,
august 2017 tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen
i
Økonomisk Redegørelse,
august 2017. I årene 2019-2025 er der tale om et bereg-
ningsteknisk forløb.
I forhold til den seneste fremskrivning i forbindelse med regeringens 2025-plan –
Vækst og velstand 2025
– er forløbet opdateret med et nyt konjunkturgrundlag i
Økonomisk Redegørelse,
august 2017,
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
fra juni 2017
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0008.png
Side 4 af 32
samt prioriteringerne i regeringens finanslovforslag for 2018. Hertil kommer en
række opdateringer af de bagvedliggende forudsætninger om befolkning- og be-
skæftigelsesudvikling, statens indtægter fra Nordsøen mv.,
jf. boks 1.2.
Boks 1.2
Opdateringer af 2025-forløbet siden
Vækst og velstand 2025
Økonomisk Redegørelse,
august 2017: Det nye konjunkturgrundlag indeholder nye skøn for makroøkonomiske
nøgletal som vækst, privat forbrug, beskæftigelse, ledighed, investeringer, udenrigshandel mv.
Finanslovforslag for 2018:
Finanslovforslaget er på linje med vanlig praksis indregnet i augustfremskrivningen,
selvom der er tale om endnu ikke vedtagen politik. Med afsæt i regeringens finanslovforslag skønnes en vækst i
udgifterne til offentligt forbrug på 0,5 pct. i 2018. Forbrugsvæksten afspejler udover en basis realvækst på 0,3 pct.
et bidrag fra finanslovforslagets regerings- og forhandlingsreserver, der kan udmøntes til et løft af danskernes
sikkerhed mv. På finanslovforslaget er der desuden afsat regerings- og forhandlingsreserver på i størrelsesordenen
2 mia. kr., som forudsættes anvendt uden for det offentlige forbrug samt en reserve på �½ mia. kr. i 2018 til
Jobreform fase II. På finanslovforslaget indgår bl.a. to væsentlige budgetbesparelser, som indgår i opgørelsen af
det opdaterede finanspolitiske råderum i det mellemfristede grundforløb. Det drejer sig om:
1) Ny model for finansiering af almene boliger:
Omlægning af lån i den almene boligsektor til statslån (private
aktø-
rer bevarer 10 procent af udlånene).
Finansieringsmodellen giver en samlet besparelse på i størrelsesordenen 1�½
mia. kr. på længere sigt, når de eksisterende lån er omlagt til den nye model.
2) Reduceret kontraktbetaling til DSB:
Der er gennemført en omfattende analyse af jernbanesektoren, som viser, at
jernbanedriften kan effektiviseres gennem en bred vifte af tiltag. DSB har allerede iværksat en række af de
foreslåede intiativer. Det gør det muligt at nedsætte statens kontraktbetaling til DSB med i størrelsesordenen 1¼
mia. kr. frem mod 2025.
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet:
Aftalen indeholder en række ændringer af det danske pensionssystem, som
både gør det mere attraktivt at gå senere på pension og spare op til sin egen alderdom.
Indregning af opdateret befolkningsprognose og nye oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet:
Opdaterede befolkningsprognose fra Danmarks Statistik og DREAM samt nye oplysninger fra den registerbaserede
arbejdsmarkedsstatistik (RAS) er indregnet i opdaterede skøn for udviklingen i beskæftigelsen, antal personer på
overførselsindkomster og lign. Væksten i det demografiske træk er uændret på ca. 0,65 pct. om året i 2018-2025.
Opdaterede forudsætninger omkring olieprisudviklingen:
De opdaterede oplysninger giver anledning til nye skøn for
olieprisudviklingen. Skøn for Nordsøproduktionen er uændrede i forhold til
Vækst og velstand 2025.
1.1 International økonomi og finansielle forhold
Forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi og de finansielle
forhold følger
Økonomisk Redegørelse, august 2017
i årene 2017 og 2018.
Udlandsforudsætningerne frem mod 2025 tager udgangspunkt i IMF’s seneste
mellemfristede fremskrivning. På baggrund heraf forudsættes en årlig vækst i BNP
på Danmarks eksportmarkeder på godt 2 pct. i årene efter 2018.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0009.png
Side 5 af 32
Tabel 1.3
Forudsætninger om udlandsvækst 2016-2025
Konjunkturår
1)
2016
Årlig stigning, pct.
Oliepris (brent), USD pr. td.
2)
Dollarkurs, kr. pr. $
Rente, 10-årig dansk stats-
obligation, pct. p.a.
44
6,7
0,0
51
6,6
0,6
63
6,9
1,0
69
6,8
1,6
76
6,7
2,2
90
6,25
4,4
2017
2018
2019
Beregningsteknisk forløb
2020
2025
1)
Forløbet i 2017 og 2018 er baseret på
Økonomisk Redegørelse,
august 2017.
2)
Olieprisen er deflateret med BNP-deflatoren og er opgjort i 2017-priser.
Kilde: Danmarks Statistik, IMF, IEA,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
Skønnet for olieprisen fastsættes med udgangspunkt i dels futurespriser, dels skøn
fra Det Internationale Energiagentur (IEA),
jf. Danmarks Konvergensprogram 2015.
Olieprisen forudsættes dermed at stige fra 51 dollars pr. tønde ultimo juli 2017 til
90 dollars pr. tønde i 2025 (realt),
jf. tabel 1.3.
Dollarkursen antages i
Økonomisk Redegørelse,
august 2017, at svare til ca. 6,9 kr. i
2018. Efter 2018 antages en glidende tilpasning til en kurs på 6,25 kr. pr. dollar i
2025, svarende til den gennemsnitlige handelskurs siden 1990.
ECB ventes fortsat at holde den pengepolitiske rente på et lavt niveau de kom-
mende år. Frem mod 2025 forudsættes en normalisering af pengepolitikken i
euroområdet i takt med, at væksten tiltager. Den 10-årige danske statsobligations-
rente skønnes at ligge under 1 pct. i år og næste år, for derefter gradvist at stige til
ca. 2,2 pct. i 2020. På lang sigt øges statsrenten gradvist til 4,5 pct. som udtryk for
normalisering af pengepolitikken og renteforholdene.
1.2 Dansk økonomi og den samfundsøkonomiske vurdering frem mod 2025
Dansk økonomi er inde i et opsving. I gennemsnit er BNP vokset 1,3 pct. årligt i
perioden 2010-2016 og beskæftigelsen har været stigende siden 2013.
I
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 ventes en BNP-vækst på 2,0 pct. i 2017 og 1,8
pct. i 2018,
jf. tabel 1.4.
Væksten er bredt funderet.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0010.png
Side 6 af 32
Tabel 1.4
Nøgletal for dansk økonomi, 2016-2025
Konjunkturår
2016
Outputgab og reale vækstrater, pct.
BNP
BVT
Outputgab (pct. af BVT)
1)
Efterspørgsel, realvækst, pct.
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Faste bruttoinvesteringer
Eksport
Import
Arbejdsmarked og produktivitet
Arbejdsstyrkevækst (pct.)
Beskæftigelsesvækst (pct.)
Bruttoledighed (pct. af arbejdsstyrken)
Timeproduktivitet, hele økonomien (pct.)
Timeproduktivitet, private byerhverv (pct.)
1,1
1,5
3,9
0,0
-0,1
1,2
1,4
4,0
0,6
0,5
0,7
0,8
3,9
0,9
1,2
0,6
0,5
3,9
1,2
1,1
0,8
0,8
3,9
1,0
1,1
0,4
0,4
3,8
1,1
1,2
2,1
0,4
4,4
2,5
3,5
2,4
0,8
3,0
3,8
3,7
2,4
0,5
4,3
2,9
3,8
2,8
0,3
5,6
2,6
4,0
2,5
0,3
6,6
2,7
3,7
2,3
0,3
2,8
3,2
4,0
1,7
1,4
-0,8
2,0
1,9
-0,2
1,8
1,7
0,0
1,6
1,7
0,0
1,9
1,9
0,0
1,5
1,6
0,0
2017
2018
Beregningsteknisk forløb
2019
2020
2021-25
Anm.: Forløbet i 2017-2018 tager udgangspunkt i konjunkturgrundlaget i
Økonomisk Redegørelse,
august 2017.
Forløbet fra og med 2019 er beregningsteknisk.
1)
Outputgabet opgøres som gennemsnit over perioden 2021-25.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
Med den stærke fremgang er dansk økonomi ved at være i en konjunkturneutral
situation,
jf. figur 1.1.
Beskæftigelsen skønnes at være på det strukturelle niveau i år,
jf. figur 1.2.
I forløbet efter 2018 og frem mod 2025 er det beregningsteknisk antaget, at både
faktisk BNP og beskæftigelse udvikler sig på linje med det strukturelle niveau. Det
lægges dermed til grund for forløbet, at opsvinget ikke bremses af uholdbare løn-
og prisstigninger som følge af stigende kapacitetspres.
Mulighederne for yderligere fremgang understøttes af de seneste års reformer –
ikke mindst tilbagetrækningsreformen fra 2011 – som bidrager til at øge arbejds-
udbuddet i de kommende år.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0011.png
Side 7 af 32
Figur 1.1
Faktisk og strukturelt BNP, 2001-2025
Mia. kr.
2.300
2.200
2.100
2.000
1.900
1.800
1.700
1.600
01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 21 23 25
BNP
Strukturelt BNP
Figur 1.2
Faktisk og strukturel beskæftigelse, 2001-2025
Mia. kr.
2.300
2.200
2.100
2.000
1.000 personer
2.950
2.900
2.850
2.800
2.750
1.000 personer
2.950
2.900
2.850
2.800
2.750
2.700
2.650
2.600
2.550
1.900
1.800
1.700
1.600
2.700
2.650
2.600
2.550
01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 21 23 25
Beskæftigelse
Strukturel beskæftigelse
Anm.: Strukturel beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en normal konjunktursituation.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
Aftale om senere tilbagetrækning,
2011, indeholder blandt andet forhøjelser af efter-
lønsalderen i årene frem mod 2019 og igen i 2022 og 2023, og folkepensionsalde-
ren hæves i 2019-2022. Hertil kommer gennemførte reformer af blandt andet kon-
tanthjælp, SU, førtidspension og fleksjob samt skattereformerne 2009 og 2012.
Samlet ventes beskæftigelsen at stige med omkring 162.000 personer fra 2016 til
2025.
Figur 1.3
Privat forbrug
Pct. af disp. indkomst
110
105
100
95
95
90
90
85
95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 21 23 25
85
80
Pct. af disp. indkomst
110
105
100
Figur 1.4
Faste bruttoinvesteringer
Pct. af BNP
25
24
23
22
21
20
19
18
17
16
15
95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 21 23 25
Pct. af BNP
25
24
23
22
21
20
19
18
17
16
15
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
Stigende beskæftigelse og realløn understøtter et stigende privat forbrug i årene
frem mod 2025. Det skønnes, at privatforbruget stiger med 2-2�½ pct. årligt frem
mod 2025. Med den forudsatte udvikling i det private forbrug vil forbrugskvoten
gradvist normaliseres frem mod 2025, men ikke vende tilbage til den høje for-
brugskvote, der karakteriserede årene op til finanskrisen,
jf. figur 1.3.
Husholdnin-
gernes gældskvote ventes at stabilisere sig på det nuværende niveau.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0012.png
Side 8 af 32
De faste bruttoinvesteringer ventes at stige i takt med, at virksomhederne får be-
hov for at udvide deres produktionskapacitet,
jf. figur 1.4.
Det højere investerings-
niveau i årene op til 2025 vil bidrage til en stigning i kapitalapparatet pr. arbejds-
time efter en periode med stagnation i årene efter finanskrisen.
1.3 Produktionspotentialet frem mod 2025
Væksten i produktionspotentialet ventes gradvist at tage til i de kommende år
efter en beskeden fremgang i årene efter den globale økonomiske krise,
jf. tabel 1.5.
I perioden 2017-2025 ventes potentielt BVT (bruttoværditilvæksten) at vokse med
godt 1�½ pct. årligt.
Det stigende produktionspotentiale afspejler vækst i den strukturelle arbejdsstyrke
samt en hurtigere fremgang i timeproduktiviteten. Den øgede vækst i timeproduk-
tiviteten afspejler blandt andet højere erhvervsinvesteringer, som øger kapitalap-
paratet. Sammenlignet med forløbet i
Vækst og velstand 2025
er der tale om en op-
justering af vækstraterne i 2017 og 2018, mens vækstraterne er omtrent uændrede
fra 2019-2025.
Tabel 1.5
Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk real BVT, 1995-2025
1996-2007
Gns. vækst pr. år, pct.
1. Produktionspotentiale
(BVT)
Heraf bidrag fra
- Timeproduktivitet
(strukturel)
- Strukturel ledighed
- Strukturel arbejdsstyrke
- Strukturel arbejdstid
2. Konjunktur
3. Faktisk BVT (1+2)
4. Nettoafgifter
5. Faktisk BNP (3+4)
1,1
0,5
0,2
0,0
0,3
2,1
0,1
2,2
1,0
0,2
0,1
-0,3
-3,3
-2,2
-0,5
-2,7
0,7
0,1
0,3
-0,1
0,3
1,3
0,0
1,3
0,5
0,1
0,9
-0,1
0,5
1,9
0,0
1,9
1,1
0,0
0,5
0,0
0,0
1,6
-0,1
1,6
1,8
1,0
0,9
1,4
1,6
2008-2009
2010-2016
2017-2018
2019-2025
Memopost: Vækst i produktionspotentialet i
Vækst og velstand 2025
Produktionspotentiale (BVT)
Faktisk BNP
1,9
2,2
1,1
-2,7
0,9
1,3
1,2
1,7
1,6
1,5
Anm.: Der er usikkerhed om skønnet for den potentielle vækst i delperioderne, herunder om bidragene fra enkelte
komponenter. På grund af afrundinger summer enkelte delkomponenter ikke nødvendigvis til totalen.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
Den strukturelle beskæftigelse ventes i perioden 2016-2025 at vokse med ca.
146.000 personer og den faktiske beskæftigelse med ca. 162.000 personer.
Stigningen skyldes primært gennemførte reformer,
jf. tabel 1.6.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0013.png
Side 9 af 32
Stigningen i den strukturelle beskæftigelse giver et betydeligt bidrag til væksten i
produktionspotentialet i de kommende år. Samlet ventes en stigning på i
gennemsnit ca. 1,6 pct. årligt i BVT og BNP i perioden 2019-2025.
Tabel 1.6
Bidrag til ændringerne i beskæftigelse, 2016-2025
Virkning i antal
personer
1.000 personer
Demografisk bidrag (alder, køn, herkomst) mv.
Skønnet bidrag fra tidligere reformer
1)
Samlet ændring i strukturel beskæftigelse
Konjunkturbidrag
Samlet ændring i faktisk beskæftigelse
16
130
146
16
162
8
130
138
12
149
Virkning i fuldtidspersoner
(inkl. arbejdstid)
Anm.: Forskellen mellem virkningen opgjort i fuldtidspersoner og antal hoveder afspejler ikke alene ændret
gennemsnitlig arbejdstid som følge af forudsatte reformbidrag, men også forskellen mellem den
gennemsnitlige arbejdstid og normalarbejdstiden. Den årlige arbejdstid for en fuldtidsperson forudsættes at
være 1.642,8 timer.
1)
Inkl. initiativer i genopretningsaftalen, skatteaftaler 2009 og 2012 samt tilbagetrækningsreformen mv.
Desuden er indregnet JobReform fase I samt indførelse af integrationsydelse.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Det er regeringens mål, at produktionspotentialet skal styrkes yderligere gennem
nye reformer,
jf. Vækst og velstand 2025.
1.4 Offentlige finanser frem mod 2025
Finanspolitikken tilrettelægges inden for de ansvarlige rammer, der følger af bud-
getloven og de mellemfristede mål for dansk økonomi. Den årlige finanspolitik
skal tilrettelægges, så den overholder budgetlovens underskudsgrænse på -�½ pct.
af BNP og de gældende udgiftslofter. I de kommende år tilrettelægges finanspoli-
tikken efter, at de offentlige underskud gradvist mindskes i overensstemmelse
med 2025-planens sigtepunkt på -0,1 pct. af BNP i 2020 og målet om strukturel
balance i 2025. Baseret på den aktuelle fremskrivning skønnes strukturel balance i
2021 og mindst balance i årene 2021-25,
jf. figur 1.5.
I 2017-2021 skønnes den faktiske offentlige saldo at ligge under den strukturelle
saldo, hvilket primært skal ses i lyset af lave indtægter fra pensionsafkastsskatten i
takt med den forudsatte rentenormalisering.
1
Den offentlige nettogæld forbliver i fremskrivningen på et lavt niveau og skønnes
til ca. 8�½ pct. af BNP i 2025,
jf. figur 1.6.
ØMU-gælden forventes at aftage frem mod 2018, hvorefter den forventes at stige
til godt 44�½ pct. af BNP i 2025. Det er en opjustering på ca. 9�½ pct. af BNP i
Efter sidste loftsår (2021) skelnes der ikke mellem faktisk og strukturel saldo, og i fremskrivningen af de
offentlige finanser indgår blandt andet det strukturelle provenu fra pensionsafkastskatten.
1
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0014.png
Side 10 af 32
forhold til 2025-planens grundforløb, og skal ses i lyset af den forudsatte omlæg-
ning af finansieringen for almene boliger, som øger statens aktiver og passiver
parallelt. Det forøger beregningsteknisk ØMU-gælden, selvom den offentlige net-
togæld ikke bliver påvirket.
Opjusteringen af ØMU-gælden skal endvidere ses i lyset af, at der er lidt større
faktiske offentlige underskud frem mod 2021 i lyset af lavere skønnede indtægter
fra pensionsafkastskatten (hvilket også påvirker nettogælden). Der fastholdes fort-
sat en sikkerhedsmargin til gældsgrænsen i Stabilitets- og Vækstpagten på 60 pct.
af BNP.
Figur 1.5
Faktisk og strukturel offentlig saldo, 2000-2025
Figur 1.6
Nettogæld og ØMU-gæld, 2015-2025
Pct. af BNP
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
05
07
09
11
13
15
17
19
21
23
25
Pct. af BNP
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
Offentlig nettogæld
ØMU-gæld
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de of-
fentlige finanser ved den givne finanspolitik og er det centrale styringsinstrument i
tilrettelæggelsen af finanspolitikken.
Frem mod 2020 er sigtepunktet et strukturelt underskud på 0,1 pct. af BNP. I
forløbet er der som nævnt strukturel balance eller overskud henover årene 2021-
2025. Finanspolitikken skal understøtte et balanceret opsving og skal løbende
være afstemt med konjunktursituationen.
Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske saldo korrige-
res for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre
midlertidige forhold, herunder de ofte store fluktuationer i indtægterne fra pensi-
onsafkastskatten og Nordsøen,
jf. tabel 1.7.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0015.png
Side 11 af 32
Tabel 1.7
Fra faktisk til strukturel saldo
2016
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
Heraf bidrag til den faktiske saldo fra
2. Konjunkturgab
3. Selskabsskat
1)
4. Registreringsafgift
5. Pensionsafkastskat
6. Nordsøindtægter
2)
7. Nettorentebetalinger og udbytter
1)
8. Specielle budgetposter
3)
9. Øvrige forhold
4)
10. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9)
5)
-0,5
0,4
0,1
0,6
-0,7
-0,1
0,2
-0,3
-0,2
-0,1
0,3
0,1
-0,8
-0,4
0,1
0,0
-0,1
-0,5
0,0
0,2
0,1
-0,9
-0,2
0,2
-0,2
-0,1
-0,3
0,0
0,0
0,1
-0,9
-0,2
0,0
-0,4
0,0
-0,2
0,0
0,0
0,0
-0,9
0,0
0,1
-0,2
0,1
-0,1
0,0
0,0
0,0
-0,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-
-
-
-
-
-
-
-
0,0
-0,6
-1,4
-1,2
-1,8
-1,1
-0,9
0,0
2017
2018
2019
2020
2021
2025
6)
1)
2)
Ekskl. indtægter vedr. nordsøaktiviteter.
Det strukturelle niveau for 2016-2020 korrigeres med ændringen i den varige virkning i forhold til den
mellemfristede fremskrivning i forbindelse med Opdateret 2020-forløb, september 2015, jf. notatet
”Metodejustering for strukturelle indtægter fra Nordsøen” på www.fm.dk. Korrektionen svarer til 0,02-0,09
pct. af BNP i 2016-2020. Herudover justeres provenuet for de direkte konsekvenser for nordsøindtægterne i
2017-2020 af den indgåede aftale om genopretning af Tyra-feltet.
3)
Der indgår en korrektion for ekstraordinær udbetaling af efterlønsbidrag i 2018 på godt 5 mia. kr. i
forlængelse af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet (juni 2017). Endeligt indgår en korrektion på ca. 9 mia.
kr. i 2019 og ca. 4�½ mia. kr. i 2020 som aftaler tilbagebetaling vedr. ejerboliger og erhvervsejendomme, hvor
der er betalt for meget skat af for høje vurderinger mv.
4)
Indeholder korrektion for PSO-afgiften, forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden.
Herudover korrigeres der for følgende engangsforhold: Afledt af skatterabatten vedr. omlægning af
eksisterende kapitalpensioner anslås de ordinære indtægter at være fremrykket med hhv. godt 5 mia. kr. i
2013 og godt 2 mia. kr. i 2014 fra perioden 2015-2019. Herudover korrigeres der for ændret indfasning af
EU-rabatten mellem 2015 og 2016 svarende til korrektionen af udgiftslofterne. Øvrige forhold omfatter
desuden en omregning af strukturel saldo i pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP. I 2015 og 2016 er
der korrigeret for nye oplysninger om de offentlige indtægter, som endnu ikke vurderes afspejlet i Danmarks
Statistiks opgørelse af den faktiske offentlige saldo. I 2018-2021 er der endvidere korrigeret for investeringen
i kampfly, som planlægges i perioden 2021-2026, men påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs
glidende gennemsnit.
5)
Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.
6)
Efter 2021 fremskrives de offentlige indtægter og udgifter ud fra beregningstekniske principper og forudsæt-
tes således strukturelt.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udviklingen i den strukturelle saldo frem mod 2025 svarer til regeringens 2025-
plan
Vækst og velstand 2025.
Råderum i finanspolitikken
Det samlede råderum i finanspolitikken svarer som nævnt til ca. 32 mia. kr. frem
mod 2025, når der tages højde for det prioriterede løft af de offentlige investerin-
ger og fortsat skattestop for visse punktafgifter i
Vækst og velstand 2025
samt øvri-
ge nye oplysninger i det opdaterede grundforløb.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0016.png
Side 12 af 32
Regeringen ønsker en moderat basis realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct.
om året. Forløbet indebærer en samlet stigning i det offentlige forbrug på ca. 13
mia. kr. frem mod 2025. Det resterende råderum indgår i grundforløbet som en
reserve til øvrige prioriteringer – herunder
Sådan forlænger vi opsvinget
og
Sammen om
fremtidens virksomheder
– som i alt svarer til 19 mia. kr. i 2025,
jf. Sådan forlænger vi
opsvinget, Sammen om fremtidens virksomheder
samt notatet
”2025-forløb inkl. nye reform-
udspil”,
regeringen, august 2017, som kan findes på
www.fm.dk.
Tabel 1.8
Finanspolitisk råderum frem mod 2025
2018
Mia. kr. (2018-priser)
Råderum i alt
Heraf til basisvækst i det
offentlige forbrug på 0,3 pct.
Heraf reserve til øvrige
prioriteringer
4¾
2¾
2
10�½
4¼
6¼
12¼
5�½
6�½
13
7
6
18
8�½
9�½
22�½
10
12�½
28
11�½
16�½
32
13
19
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Anm.: Råderummet er opgjort som væksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) målt i forhold til niveauet
i 2017 samt den afsatte reserve til øvrige prioriteringer målt i forhold til niveauet i 2017. Reserven til øvrige
prioriteringer i 2019-2025 er fastsat ud fra en basis realvækst i udgifterne til offentligt forbrug på 0,3 pct.
årligt. I 2018 afspejler reserven til øvrige prioriteringer den del af regerings- og forhandlingsreserverne, der
på finanslovforslag 2018 er forudsat disponeret uden for det offentlige forbrug.
Kilde: Egne beregninger.
Det samlede råderum i finanspolitikken, givet allerede vedtagne regler for skatter
og overførsler mv. og virkningen af finanslovforlaget for 2018, stiger med ca. ¾
mia. kr. fra 2020 til 2021, hvilket er begrænset i lyset af blandt andet den bagved-
liggende vækst i den strukturelle beskæftigelse.
Den begrænsede stigning i råderummet skal primært ses i lyset af, at aftalen om
Tryghed om boligbeskatningen
mellem regeringen, S, R og DF mindsker boligskatterne
med ca. 3 mia. kr. mere i 2021 end i 2020 (målt ved virkningen på den strukturelle
saldo). Hertil kommer, at regeringen prioriterer et løft i de offentlige investeringer
på 22 mia. kr. i 2021-25, herunder et løft på ca. 3 mia. kr. i 2021. I modsat retning
trækker indfasningen af tidligere gennemførte reformer, som bidrager til at øge
råderummet, herunder navnlig
Aftale om senere tilbagetrækning,
2011
2
.
1.5 Offentlige indtægter
De samlede offentlige indtægter skønnes i
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 re-
duceret fra 51,8 pct. af BNP i 2016 til 49,5 pct. af BNP i 2018,
jf. tabel 1.9.
Udvik-
lingen dækker navnlig over et fald i indtægterne fra pensionsafkastskatten, som i
2018 ligger væsentligt under det beregnede strukturelle provenu.
Også fra 2019 til 2020 er ændringen i råderummet forholdsvist begrænset på ca. 1¾ mia. kr. Det skal blandt
andet ses i lyset af et fald i olieprisen og derigennem svækkede Nordsøindtægter fra loftsfastsættelsen 2019 til
loftsfastsættelsen 2020.
2
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
Side 13 af 32
I fremskrivningen i grundforløbet svarer indtægterne til ca. 50,5 pct. af BNP i
2025. Indtægterne øges primært som følge af en genopretning af indtægterne fra
pensionsafkastskatten op mod det strukturelle niveau. Hertil kommer en stigning i
Nordsø-provenuerne fra det aktuelt lave niveau samt en stigning i renteindtægter-
ne afledt af den forudsatte omlægning af finansieringen af almene boliger, som
forøger statens aktiver og passiver parallelt.
I modsat retning trækker faldende personskatter, som blandt andet skal ses i
sammenhæng med gennemførte reformer og en ventet stigning i renteniveauet,
som påvirker husholdningernes kapitalindkomster. Aftalen om et nyt boligbeskat-
ningssystem bidrager også isoleret set til lavere offentlige indtægter i pct. af BNP
frem mod 2025.
Der henvises til
2025-forløb og reformudspil,
august 2017 for en beskrivelse af udvik-
lingen i skattetrykket frem mod 2025 inkl. regeringens udspil
Sådan forlænger vi op-
svinget
og
Sammen om fremtidens virksomheder.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0018.png
Side 14 af 32
Tabel 1.9
Offentlige indtægter
2016
Pct. af BNP
1. Primære indtægter
- Skatter og afgifter (skattetryk)
- Personskatter mv
- Arbejdsmarkedsbidrag
- Pensionsafkastskat
- Selskabsskatter
- Moms
- Ejendomsskat (grundskyld)
- Ejendomsværdiskat
- Punktafgifter mv.
- Sociale bidrag
2)
- Øvrige primære indtægter
2. Renteindtægter
4)
3)
2017
2018
2019
2020
2021 2022
1)
2023
1)
2024
1)
2025
1)
51,0
46,6
20,9
4,4
1,7
2,7
9,6
1,4
0,7
5,6
0,1
4,4
0,8
51,8
49,2
44,9
20,8
4,5
0,3
2,7
9,7
1,3
0,7
5,4
0,0
4,3
0,8
50,0
48,8
44,6
20,7
4,5
0,2
2,6
9,7
1,3
0,6
5,3
0,0
4,2
0,8
49,5
48,2
44,0
20,5
4,5
0,2
2,3
9,8
1,3
0,6
5,2
0,0
4,2
0,9
49,2
48,2
44,0
20,5
4,5
0,3
2,3
9,8
1,3
0,6
5,0
0,0
4,2
1,0
49,2
48,1
43,9
20,5
4,5
0,3
2,4
9,8
1,2
0,5
4,9
0,0
4,2
1,1
49,2
48,9
44,7
20,4
4,5
1,1
2,4
9,9
1,2
0,5
4,9
0,0
4,2
1,2
50,1
48,8
44,6
20,3
4,5
1,1
2,4
9,9
1,3
0,5
4,9
0,0
4,2
1,3
50,1
48,8
44,6
20,2
4,5
1,1
2,4
10,0
1,3
0,5
4,9
0,0
4,2
1,4
50,3
48,9
44,7
20,2
4,5
1,1
2,4
10,0
1,3
0,5
4,8
0,0
4,2
1,5
50,4
3. Indtægter i alt (1+2)
Memopost:
Nordsø-indtægter
0,1
0,2
0,1
0,1
0,1
0,2
0,2
0,3
0,3
0,4
Fra 2022 og frem skelnes ikke mellem den faktiske og den strukturelle udvikling, og det viste skattetryk stiger
fra 2021 til 2022 som følge af, at der indgår det strukturelle provenue fra pensionsafkastskatten mv. fra og
med 2022.
2)
Omfatter primært a-kasse bidrag og efterlønsbidrag.
3)
Øvrige primære indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og
kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både
bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra
overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i Nordsøen, rørledningsafgiften
samt kulbrinteskatten.
4)
Inklusive udbytter og Nationalbankens overskud.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
1)
De væsentligste forudsætninger omkring fremskrivningen af de offentlige
indtægter fremgår af
boks 1.3.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0019.png
Side 15 af 32
Boks 1.3
Forudsætninger for fremskrivning af offentlige indtægter
Fremskrivningen af de offentlige indtægter tager udgangspunkt i vurderingen i
Økonomisk Redegørelse,
august
2017, der indeholder detaljerede skøn for de offentlige finanser i 2017 og 2018.
Kildeskatter:
Indtægterne fra kildeskatter – der primært omfatter den personlige indkomstskat – er baseret på den
fremskrevne udvikling i skattegrundlaget i form af lønindkomst, skattepligtige indkomstoverførsler,
fradragsberettigede pensionsudbetalinger, skattepligtige pensionsudbetalinger, positiv og negativ kapitalindkomst i
husholdningerne og ligningsmæssige fradrag. De fremskrevne indtægter fra personlig indkomstskat tager højde for
vedtagne ændringer i skattesatser og øvrige regler. Indtægerne fra ejendomsværdiskatten – der også indgår i
kildeskatterne – afspejler aftalen
Tryghed om boligbeskatningen,
maj 2017.
Arbejdsmarkedsbidrag:
Provenuet fra arbejdsmarkedsbidraget er fremskrevet med afsæt i udviklingen i
bidragsgrundlaget i form af lønindkomst mv.
Pensionsafkastskat:
De fremskrevne indtægter fra pensionsafkastskatten frem mod 2021 tager højde for, at den
forudsatte normalisering af renten indebærer tab på pensionsselskabernes rentefølsomme aktiver (fx obligationer).
Fra 2022 forudsættes provenuet fra pensionsafkastskatten at svare til det beregnede strukturelle niveau.
Selskabsskat:
Provenuet fra selskabsskat (ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomhed og kulbrinteskat, som indgår
i Nordsøindtægterne) tager udgangspunkt i det strukturelle provenu med en konstant langsigtet andel af den private
bruttoværditilvækst (BVT) ekskl. råstofudvinding.
Nordsøindtægter:
De fremskrevne Nordsøindtægter tager afsæt i den seneste prognose for olie- og
gasproduktionen ifølge Energistyrelsen (april 2017). Med hensyn til olieprisen tages der udgangspunkt i Det
Internationale Energi Agenturs (IEA) seneste prognose (november 2016) og udviklingen i futures priserne.
Moms og punktafgifter:
Provenuet fra moms, punktafgifter og registreringsafgiften tager udgangspunkt i den
fremskrevne udvikling i afgiftsgrundlagene afledt af privat forbrug, investeringer og vareforbrug i erhvervene. Der er
desuden taget højde for en række politiktiltag, herunder aftalen om lavere registreringsafgift fra finansloven 2016 og
2017. Der er forudsat fortsat skattestop for en række punktafgifter frem mod 2025,
jf. Vækst og velstand 2025.
PSO-afgiften:
Som led i
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften
overflyttes udgifterne til vedvarende energi til
finansloven, og PSO-afgiften afskaffes gradvist fra 2017 med fuld udfasning i 2022.
Kommunal ejendomsskat:
De fremskrevne indtægter fra de kommunale ejendomsskatter (primært grundskyld)
afspejler fastfrysningen af grundskylden for 2017 (jf. finanslovsaftalen fra 2017) og aftalen om
Tryghed om
boligbeskatningen,
maj 2017.
1.6 Offentlige udgifter
De offentlige udgifters andel af BNP skønnes at falde fra 52�½ pct. af BNP i 2016
til knap 50�½ pct. af BNP i 2025,
jf. tabel 1.10.
Faldet i de offentlige udgifters andel af BNP frem mod 2025 skal blandt andet ses
i lyset af, at gennemførte reformer og initiativer øger BNP og reducerer udgifterne
til indkomstoverførsler. Hertil kommer en forudsat afdæmpet udvikling i det of-
fentlige forbrug, der reducerer det offentlige forbrugs andel af BNP frem mod
2025. Den afdæmpede udvikling i det offentlige forbrug modsvares delvist af, at
der i forløbet er indregnet en reserve til regeringens øvrige prioriteringer, som
øges i pct. af BNP frem mod 2025. I grundforløbet indgår reserven beregnings-
teknisk under øvrige primære udgifter.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0020.png
Side 16 af 32
Tabel 1.10
Offentlige udgifter
2016
Pct. af BNP
1. Primære udgifter
- Offentligt forbrug
- Offentlige investeringer
Heraf bygninger og anlæg
Heraf forskning og udvikling
1)
- Indkomstoverførsler
- Subsidier
- Øvrige primære udgifter
2. Renteudgifter
51,1
25,4
3,6
2,6
1,0
17,2
1,9
3,1
1,4
50,3
25,2
3,5
2,6
0,9
16,9
1,9
2,8
1,1
49,8
24,9
3,4
2,5
0,9
16,6
1,8
3,2
0,9
49,8
24,8
3,4
2,5
0,9
16,5
1,6
3,6
1,2
49,1
24,6
3,3
2,4
0,9
16,3
1,5
3,4
1,2
48,7
24,5
3,5
2,6
0,9
16,2
1,5
3,1
1,4
48,4
24,2
3,5
2,6
0,9
16,1
1,4
3,2
1,5
48,4
24,1
3,5
2,6
0,9
16,0
1,4
3,4
1,6
48,5
23,9
3,5
2,6
0,9
16,0
1,4
3,6
1,8
48,5
23,8
3,5
2,6
0,9
16,1
1,4
3,8
1,8
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
3. Udgifter i alt (1+2)
52,5
51,4
50,8
51,0
50,3
50,1
49,9
50,1
50,3
50,4
Opgjort på nationalregnskabsform, der ikke er direkte sammenlignelig med det offentlige forskningsbu dget
(forskningsmålsætningen). De offentlige udgifter til forskning og udvikling mv. (på nationalregnskabsform)
er fra 2017 til 2021 fremskrevet med afsæt i udviklingen i det offentlige forskningsbudget. Efter 2021
forudsættes udgifter til forskning og udvikling mv. at udgøre en konstant andel af BNP.
2)
Konjunkturårene 2017-2018 tager udgangspunkt i
Økonomisk Redegørelse,
august 2017.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
1)
Offentlige investeringer
De offentlige investeringer som andel af BNP har de seneste år ligget på et histo-
risk højt niveau, og vil også gøre det frem mod 2020,
jf. figur 1.6.
Med regeringens
prioritering af et løft af investeringsrammen i 2021-2025 skønnes de offentlige
investeringers andel til ca. 3,5 pct. af BNP i 2021-2025,
jf. figur 1.6.
Det svarer til,
at de offentlige investeringer øges fra godt 76¼ mia. kr. i 2016 til knap 85¼ mia.
kr. i 2025,
jf. figur 1.7.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0021.png
Side 17 af 32
Figur 1.7
Offentlige investeringer, pct. af BNP, 1995-2025
Pct. af BNP
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 21 23 25
Offentlige investeringer
Gennemsnit i perioden 1995-2007
Pct. af BNP
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Figur 1.8
Offentlige investeringer, 2000-2025
Mia. kr., 2018-priser
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
00- 05- 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25
04 09
Mia. kr., 2018-priser
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: I figur 1.8 er offentlige investeringer opgjort inkl. forskning og udvikling.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
I forbindelse med de årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regi-
oner udmøntes rammen løbende til blandt andet nye investeringer i staten, kom-
muner og regioner, herunder vedligeholdelse af eksisterende infrastruktur, byggeri
på uddannelsesområdet, forsvarsområdet, politi mv., kommunale investeringer i
blandt andet veje, skoler og plejehjem samt regionernes investeringer inden for
sundhedsområdet.
De planlagte offentlige investeringer i bygninger og anlæg i 2019 og 2020 skønnes
aktuelt at ligge over de forudsatte niveauer i fremskrivningen. Der er derfor fort-
sat et behov for at bringe de offentlige investeringer i overensstemmelse med de
finansierede niveauer i de kommende år, hvis ikke det skal reducere det finanspoli-
tiske råderum. Det vil ske som et led i den løbende tilrettelæggelse af den økono-
miske politik og styring af de offentlige udgifter.
Offentligt forbrug
Med afsæt i
forslag til finanslov for 2018
skønnes de reale udgifter til offentligt for-
brug at vokse med 0,5 pct. fra 2017 til 2018. Den skønnede forbrugsvækst i 2018
afspejler udover en basis realvækst på 0,3 pct. også et bidrag fra finanslovforsla-
gets regerings- og forhandlingsreserver, der kan udmøntes til et løft af danskernes
sikkerhed og tryghed mv. Den planlagte forbrugsvækst i 2018 vil blandt andet
afhænge af den konkrete udmøntning af reserverne i forbindelse med efterårets
politiske aftale om finansloven for 2018 mv.
I perioden 2019-2025 forudsættes realvæksten i det offentlige forbrug at udgøre
0,3 pct. om året, hvilket svarer til regeringens målsætning om en moderat basis
realvækst i det offentlige forbrug. Væksten i det offentlige forbrug er dermed af-
dæmpet set i et historisk perspektiv,
jf. figur 1.9.
Forudsætningerne om væksten i
det offentlige forbrug skal ses i sammenhæng med, at der i forløbet er indregnet
en reserve til regeringens øvrige politiske prioriteringer, som øges til ca. 19 mia. kr.
i 2025,
jf. afsnit 1.4 ovenfor.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0022.png
Side 18 af 32
Figur 1.9
Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
2,0
1,8
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
02-07
08-16
17
18
19-25
Pct.
2,0
1,8
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Figur 1.10
Offentligt forbrug, pct. af BNP
Pct. af strukturelt BNP
30
29
28
27
26
25
24
23
22
21
20
95
00
05
10
15
20
25
gnst. 1990-2008
Pct. af strukturelt BNP
30
29
28
27
26
25
24
23
22
21
20
Anm.: I figur 1.9 er det reale offentlige forbrug opgjort inkl. afskrivninger og ved input-metoden. I figur 1.10 er
udviklingen sat i forhold til gennemsnittet frem til 2008, som afspejler det gennemsnitlige niveau før den
globale økonomiske krise.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
I forløbet frem mod 2025 aftager det offentlige forbrugs andel af BNP fra et rela-
tivt højt niveau,
jf. figur 1.10.
I 2025 skønnes det offentlige forbrug med den ind-
regnede basisvækst at udgøre 23¾ pct. af BNP, hvilket er under det historiske
gennemsnit for 1990-2008, dvs. før den globale økonomiske krise.
Overførselsindkomster
De samlede udgifter til offentlige indkomstoverførsler i forhold til BNP forventes
at aftage fra omkring 17¼ pct. i 2016 til 16 pct. i 2025,
jf. figur 1.11.
Faldet skal
blandt andet ses i lyset af konjunkturgenopretningen fra 2016 til 2017/18, som
øger BNP og mindsker udgifterne til offentlige overførsler. Desuden afspejler
faldet virkningerne af en række politiske aftaler, herunder tilbagetrækningsaftalens
forøgelse af aldersgrænserne for efterløn og folkepension, SU-reformen og min-
dreregulering af de offentlige indkomstoverførsler i medfør af skatteaftalen fra
juni 2012.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0023.png
Side 19 af 32
Figur 1.11
Udgifter til indkomstoverførsler i alt
Pct. af BNP
24
22
20
18
16
14
12
10
95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 21 23 25
Pct. af BNP
24
22
20
18
16
14
12
10
Figur 1.12
Antal overførselsmodtagere
1.000 personer
1.200
1.000
800
600
400
200
0
95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 21 23 25
Antal overførselsmodtagere ekskl. folkepension og SU
Antal overførselsmodtagere i alt (højre akse)
1.000 personer
2.400
2.000
1.600
1.200
800
400
0
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
Antallet af overførselsmodtagere opgjort ekskl. modtagere af folkepension og SU
forventes at aftage frem mod 2019, hvilket blandt andet afspejler et fald i antal
personer på efterløn, mens efterlønsalderen hæves. I 2019-2022 hæves folkepensi-
onsalderen med et halvt år om året, hvilket isoleret set trækker op i antal overfør-
selsmodtagere under pensionsalderen, men i 2023-25 falder tendensen igen, blandt
andet i kraft af færre på efterløn,
jf. figur 1.12.
Det samlede antal overførselsmod-
tagere, inkl. SU-modtagere og pensionister, er nogenlunde konstant eller svagt
stigende fra 2016 til 2025, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at befolkningen
forventes at tiltage med ca. 255.000 personer i samme periode.
1.7 Finanspolitisk holdbarhed og hængekøjeudfordring efter 2025
Den langsigtede fremskrivning tager i årene efter 2025 udgangspunkt i beregnings-
tekniske principper og forudsætninger, herunder vedrørende befolkningsudviklin-
gen og udtømningen af danske olie- og gasreserver i Nordsøen på lang sigt, jf.
også
Danmarks Konvergensprogram 2017.
I den opdaterede mellemfristede fremskrivning er underskuddet på den strukturel-
le saldo i årene omkring 2035-2045 – den såkaldte hængekøjeudfordring – om-
trent uændret sammenlignet med forløbet uden nye tiltag i
Vækst og velstand 2025,
jf. figur 1.13.
Det dækker over en række modsatrettede effekter.
Aftale om flere år på arbejdsmar-
kedet
(juni 2017) bidrager til en mindre forværring af den offentlige saldo i
hængekøjeårene og den finanspolitiske holdbarhed. Det afspejler dels, at aftalens
ændrede regler for alderspension indebærer en fremrykning af skattebetalinger,
som medgår til finansiering af puljen til håndtering af samspilsproblemet, jf. også
Sådan forlænger vi opsvinget – Jobreformens fase II,
dels at udbetalinger fra alderspension
ikke modregnes i de offentlige pensionsydelser.
I modsat retning trækker, at det prioriterede løft af de offentlige investeringer
frem mod 2025 gradvist udfases i årene efter (bortset fra de løbende investeringer
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0024.png
Side 20 af 32
der medgår til at vedligeholde det større offentlige kapitalapparat efter 2025) og
dermed bidrager til at forbedre de offentlige finanser på længere sigt. Hertil kom-
mer, at nye forudsætninger vedrørende befolkningen og beskæftigelsen indebærer
en opjustering af beskæftigelsen på længere sigt (RAS2016 mv.).
Samlet indebærer ændringerne en mindre opjustering af den finanspolitiske hold-
barhedsindikator (HBI),
jf. nedenfor.
Figur 1.13
Den strukturelle saldo frem til 2060
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
Figur 1.14
Den offentlige ØMU-gæld frem til 2060
Pct. af BNP
80
70
60
50
40
30
20
10
0
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Grænse for ØMU-gæld i
stabilitets- og vækstpagten
Pct. af BNP
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Opdateret 2025-forløb
Vækst og Velstand 2025
Opdateret 2025-forløb
Vækst og velstand 2025
Anm.: Figur 1.13 viser et tre års glidende gennemsnit af saldoen efter 2025.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige ØMU-gæld er opjusteret i forhold til
Vækst og velstand 2025, jf. figur
2.
Det kan primært henføres til omlægningen af finansieringen for almene boliger,
som øger statens aktiver og passiver. Det forøger beregningsteknisk ØMU-
gælden, selvom den offentlige nettogæld ikke bliver påvirket. Opjusteringen af
ØMU-gælden skal endvidere ses i lyset af, at gælden er opjusteret i 2016, og der er
lidt større faktiske offentlige underskud frem mod 2021 i lyset af lavere skønnede
indtægter fra pensionsafkastskatten.
I den opdaterede mellemfristede fremskrivning er den finanspolitiske holdbar-
hedsindikator (HBI) skønnet til ca. 1¼ pct. af BNP, hvilket er en forøgelse på ca.
0,1 pct.-point af BNP i forhold til grundforløbet i
Vækst og velstand 2025.
Den positive holdbarhedsindikator skal ses i lyset af, at der på meget lang sigt er
udsigt til, at de offentlige finanser genoprettes i fremskrivningen under forudsæt-
ning af, at folkepensionsalderen indhenter de allerede indtrufne stigninger i mid-
dellevetiden og pensionsperioden dermed bringes ned på det planlagte niveau.
Holdbarheden af finanspolitikken bygger således på beregningstekniske overskud
på de offentlige finanser, som i fremskrivningen optræder efter 2050. Det er må-
lene og sigtepunkterne for den strukturelle offentlige saldo i 2020 og 2025, der er
de primære operationelle mål for den mellemfristede finanspolitik.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0025.png
Side 21 af 32
2. Fastsættelse af udgiftslofterne for 2021
De konkrete og bindende 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
skal understøtte, at de offentlige finanser udvikler sig i overensstemmelse med de
finanspolitiske mål, og at udgifterne holder sig inden for de planlagte rammer.
Udgiftslofterne i 2021 er fastsat i overensstemmelse med det opdaterede mellem-
fristede 2025-forløb, hvor de mellemfristede mål om finanspolitisk holdbarhed og
strukturel balance i 2025 er opfyldt. Med afsæt i de fremlagte udgiftslofter for
2021 og øvrige forudsætninger bag fremskrivningen skønnes den strukturelle sal-
do at udvise balance i 2021, hvilket således er inden for budgetlovens rammer.
Overordnet set fastsættes der udgiftslofter for primært driftsudgifter i stat, kom-
muner og regioner, som i høj grad er rammestyrede,
jf. afsnit 2.1,
og for statslige
udgifter til indkomstoverførsler mv., som er lovbundne og påvirkes af antallet af
modtagere,
jf. afsnit 2.2.
2.1 Fastsættelse af driftslofter for stat, kommuner og regioner i 2021
De loftsbelagte udgifter under driftslofterne i stat, kommuner og regioner omfat-
ter navnlig driftsudgifter og erhvervstilskud mv., som i forbindelse med loftfast-
sættelsen fremskrives med det finanspolitiske råderum, svarende til væksten i det
offentlige forbrug og reserven til øvrige prioriteringer,
jf. boks 2.1.
Herudover om-
fatter det statslige delloft for driftsudgifter udgifter til udlandet i form af EU-
bidrag og udviklingsbistand mv. samt udgifter til forskning og udvikling, som
fremskrives særskilt,
jf. også ”Dokumentation for fastsættelsen af udgiftslofter for 2021” på
www.fm.dk.
I det mellemfristede 2025-forløb er der forudsat en basis realvækst i ressourcerne
til offentligt forbrug på 0,3 pct. om året i 2019-2025. Den forudsatte realvækst i
det offentlige forbrug indebærer sammen med reserven til yderligere prioriteringer
og fremskrivningen af en række øvrige loftsbelagte udgifter, at de loftsbelagte
driftsudgifter i stat, kommuner og regioner kan svare til 568,6 mia. kr. i 2021
(2018-priser),
jf. tabel 2.1.
Det er ca. 0,2 pct. højere end de fastsatte lofter for 2020.
Tabel 2.1
Driftslofter for stat, kommuner og regioner i 2018-21
2018
Mia. kr., 2018-priser
Statsligt delloft for driftsudgifter
Kommunalt udgiftsloft
Regionalt delloft for sundhedsudgifter
Regionalt delloft for udviklingsopgaver
Loftsbelagte driftsudgifter i alt
195,7
246,1
112,1
3,1
557,0
203,8
245,6
112,1
3,0
564,5
207,3
245,1
112,0
3,0
567,4
209,1
244,6
111,9
3,0
568,6
2019
2020
2021
Kilde: Finanslovforslaget for 2018.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0026.png
Side 22 af 32
Med de fremsatte udgiftslofter for 2021 er hele det finanspolitiske råderum som
udgangspunkt placeret under det statslige delloft for driftsudgifter. Det var også
tilfældet ved fastsættelsen af udgiftslofterne for 2014-20.
Der vil i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke være mulighed for at
tilføre midler til kommuner og regioner ved en udgiftsneutral omprioritering fra
det statslige delloft for driftsudgifter til det kommunale og regionale udgiftsloft.
Udgiftslofterne for 2021 afspejler virkningen af det kommunale modernise-
rings- og effektiviseringsprogram samt omprioriteringsbidraget på 1 pct. for
regionernes udviklingsopgaver og administrationen på sundhedsområdet.
Boks 2.1
Driftslofter for 2021: Beregningsforudsætninger
Afgrænsningen af de fastsatte driftslofter tager afsæt i de statslige, kommunale og regionale budgetter, der er for-
skellig fra afgrænsningen af de offentlige udgifter i nationalregnskabet.
Driftslofterne omfatter primært driftsudgifter, der indgår i det offentlige forbrug i nationalregnskabet, en række til-
skud, som på nationalregnskabsform kan henføres til subsidier, udgifter til forskning og udvikling, som indgår i de
offentlige investeringer samt udgifter til udlandet i form af blandt andet EU-bidrag og udviklingsbistand.
I forbindelse med fastsættelsen af udgiftslofterne for 2021 er de loftsbelagte udgifter på budgetform således frem-
skrevet med den nationalregnskabsmæssige udvikling i det offentlige forbrug mv. i det mellemfristede 2025-forløb.
Driftsudgifter, erhvervstilskud mv.:
De loftsbelagte driftsudgifter og erhvervstilskud mv. fremskrives svarende til ud-
viklingen i det finanspolitiske råderum, der udgøres af basis realvæksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger)
på 0,3 pct. årligt samt reserven til yderligere prioriteringer. Det bemærkes, at der i forbindelse med loftfastsættelsen
korrigeres for udviklingen i de driftsudgifter til aktivering, der er omfattet af det statslige delloft for indkomstoverførs-
ler.
Udgifter til forskning og udvikling:
De loftsbelagte udgifter til forskning og udvikling mv. fremskrives med afsæt i ud-
viklingen i det offentlige forskningsbudget.
EU-bidrag:
De loftsbelagte udgifter til henholdsvis moms- og BNI-bidrag fremskrives svarende til budgetteringen på
finanslovforslaget for 2018.
Udviklingsbistand:
Udviklingsbistanden fremskrives teknisk med udgangspunkt i, at udgifterne udgør en konstant
andel af BNI.
Bloktilskud til Færøerne og Grønland:
Bloktilskuddet til Grønland fastholdes realt i fremskrivningen ved at fremskrive
udgifterne med prisudviklingen på offentligt varekøb og lønsum, mens bloktilskuddet til Færøerne er fastholdt på
udgiftsniveauet i 2013.
2.2 Fastsættelse af det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2021
Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter den statslige andel af udgif-
terne til blandt andet folkepension, førtidspension, efterløn, sygedagpenge mv.
Udgifterne til ledighedsrelaterede og dermed stærkt konjunkturfølsomme ind-
komstoverførsler som a-dagpenge og kontanthjælp er ikke omfattet af udgiftslof-
tet for at sikre, at de automatiske stabilisatorer kan virke.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2021 er fastsat i overensstemmelse
med det opdaterede mellemfristede 2025-forløb, og svarer som udgangspunkt til
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0027.png
Side 23 af 32
budgetteringen af de loftsbelagte statslige indkomstoverførsler i 2021 på finans-
lovforslaget for 2018 (BO3-året) tillagt en udsvingsbuffer,
jf. også ”Dokumentation
for fastsættelsen af udgiftslofter for 2021” på
www.fm.dk.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2021 er lavere end de gældende
udgiftslofter for 2018-20,
jf. tabel 2.2.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler
i 2021 afspejler blandt andet, at udgifterne til folkepension reduceres fra 2020 til
2021 på finanslovforslaget for 2018, hvilket blandt andet skal ses i lyset af den
gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen,
jf. Aftale om senere tilbagetrækning,
maj
2011.
Tabel 2.2
Statsligt delloft for indkomstoverførsler i 2018-2021
2018
Mia. kr., 2018-priser
Statsligt delloft for indkomstoverførsler
264,4
262,3
259,3
257,7
2019
2020
2021
Kilde: Finanslovforslaget for 2018.
2.3 Fastsættelse og virkning af udsvingsbufferen
I henhold til budgetloven skal det statslige delloft for indkomstoverførsler inde-
holde en øremærket reserve til eventuelle merudgifter under delloftet for ind-
komstoverførsler. På linje med loftfastsættelsen for 2018-20 er der i forbindelse
med loftfastsættelsen for 2021 indregnet en udsvingsbuffer på 5 mia. kr. svarende
til ¼ pct. af BNP. Udsvingsbufferen svarer til ca. 2 pct. af de samlede udgifter
under det statslige delloft for indkomstoverførsler.
I henhold til lov om udgiftslofter § 5 kan der omprioriteres mellem de to statslige
dellofter i tilfælde af permanente udgiftsændringer. Det fremgår imidlertid af be-
mærkningerne hertil, at dette ikke gælder den afsatte udsvingsbuffer under dellof-
tet for indkomstoverførsler.
Den afsatte udsvingsbuffer afspejler en afvejning mellem forskellige hensyn i plan-
lægningen af den økonomiske politik. På den ene side afsættes plads til at håndtere
den fremskrivningsusikkerhed, som de loftsbelagte udgifter er forbundet med. På
den anden side kan det beløb, der afsættes til håndtering af usikkerhed, have be-
tydning for, hvor meget rum, der er til øvrige finanspolitiske prioriteringer i den
mellemfristede planlægning indenfor budgetlovens grænse. En udsvingsbuffer på
5 mia. kr. indebærer således, at der i forløbet ekskl. buffer højst kan planlægges et
strukturelt underskud på maksimalt ¼ pct. af BNP. Dette er på linje med, at fi-
nanspolitikken i de kommende år planlægges i overensstemmelse med sigtepunk-
tet for den strukturelle saldo på -0,1 pct. af BNP i 2020 og målet om strukturel
balance i 2025.
I 2025-forløbet, som indregner de faktiske skøn for de loftsbelagte udgifter til
indkomstoverførsler, skønnes den strukturelle saldo at udvise balance i 2021,
jf.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0028.png
Side 24 af 32
figur 2.1.
Hvis det som følge af ændrede skøn viser sig, at de loftsbelagte udgifter
vokser mere end forudsat – og udsvingsbufferen dermed kommer helt eller delvist
i brug – vil det isoleret set svække den strukturelle saldo i 2021. Den strukturelle
saldo vil som udgangspunkt blive svækket nogenlunde parallelt med forøgelsen af
de loftsbelagte udgifter,
jf. nærmere i boks 2.4 i Opdateret 2020-forløb, august 2014.
En
buffer på 5 mia. kr. i 2021 svarer til ca. ¼ pct. af BNP og vil således kunne rum-
mes inden for budgetlovens grænse.
Figur 2.1
Skøn for strukturel saldo
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Strukturel saldo
Strukturel saldo inkl. udsvingsbuffer i 2021
Budgetlovens underskudsgrænse
Udsvingsbuffer i 2021
Strukturel balance
i 2025
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
En potentiel indvending mod en større buffer kan være, om den i perioder kan
komme til at skygge for reelle udgiftsskred, som det er hensigten med budgetlo-
ven, at der skal skrides ind overfor. Her gælder imidlertid, at hvis kommende op-
dateringer viser højere skøn for de loftsbelagte overførselsudgifter som er af varig
karakter – og dermed belaster saldoen i 2025 og den finanspolitiske holdbarhed –
vil der skulle gennemføres initiativer som retter op på ubalancen. Det gælder uan-
set udsvingsbufferens størrelse.
Disciplinen i finanspolitikken sikres løbende af, at den årlige planlægning af den
økonomiske politik skal ske inden for budgetlovens rammer. Hvis den strukturelle
saldo frem mod fremlæggelsen af finanslovforslaget for et givet finansår er svæk-
ket ud over budgetlovens underskudsgrænse, vil dette skulle adresseres, således at
underskudsgrænsen overholdes. Det gælder uanset kilden til en sådan mulig over-
skridelse, herunder om det skyldes, at bufferen under loftet for statslige ind-
komstoverførsler kommer helt eller delvist i anvendelse som følge af reviderede
skøn for udgifterne.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0029.png
Side 25 af 32
Bilagstabeller
Bilagstabel B.1
Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt)
2016
1.000 personer
Samlet befolkning
I arbejdsstyrken
Samlet beskæftigelse
- heraf i støttet beskæftigelse
1
Nettoledige
Bruttoledige (inkl. aktiverede)
Uden for arbejdsstyrken
- aktiverede dagpenge- og kontant
hjælpsmodtagere
2
- førtidspens. uden for arbejdsstyrken
- efterlønsmodtagere
- folkepens. uden for arbejdsstyrken
- personer under 15 år
- øvrige uden for arbejdsstyrken
5.728 5.767 5.799 5.828 5.855 5.881 5.907 5.932 5.958 5.983
2.871 2.906 2.927 2.944 2.967 2.984 3.006 3.016 3.024 3.029
2.779 2.819 2.841 2.855 2.878 2.895 2.916 2.927 2.936 2.942
45
92
113
42
87
116
39
86
113
37
88
116
35
89
116
33
89
115
31
89
115
29
89
114
26
88
113
24
88
113
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2.857 2.861 2.873 2.884 2.888 2.897 2.901 2.916 2.934 2.954
21
185
70
958
961
661
29
178
60
976
963
656
27
174
48
995
964
664
27
176
48
992
965
676
27
180
50
985
967
679
26
183
52
978
968
690
26
187
48
970
971
699
26
186
43
985
974
703
25
185
40
1000
978
705
25
184
38
1015
985
707
Strukturel beskæftigelse
Strukturel arbejdsstyrke
Strukturel nettoledighed
Gennemsnitlig arbejdstid
2.775 2.795 2.819 2.840 2.855 2.878 2.895 2.916 2.927 2.936
2.858 2.879 2.909 2.928 2.944 2.967 2.984 3.006 3.016 3.024
84
84
90
88
88
89
89
89
89
88
1.460 1.458 1.457 1.457 1.457 1.459 1.460 1.461 1.461 1.462
Anm.: Forløbet frem mod 2025 tager afsæt i prognosen fra
Økonomisk Redegørelse,
august 2017.
1)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktiverede kontant-
hjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.
2)
Omfatter kun arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. løntilskud og individuel jobtræning.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0030.png
Side 26 af 32
Bilagstabel B.1 (fortsat)
Befolkning og arbejdsmarked (langt sigt)
2030
1.000 personer
Samlet befolkning
I arbejdsstyrken
Samlet beskæftigelse
- heraf i støttet beskæftigelse
1
Nettoledige
Bruttoledige (inkl. aktiverede)
Uden for arbejdsstyrken
- aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodta-
gere
2
- førtidspens. uden for arbejdsstyrken
- efterlønsmodtagere
- folkepens. uden for arbejdsstyrken
- personer under 15 år
- øvrige uden for arbejdsstyrken
6.099
3.054
2.965
18
89
114
3.045
25
191
30
1.041
1.044
714
6.260
3.119
3.028
19
91
116
3.141
25
202
15
1.068
1.077
754
6.370
3.264
3.169
19
95
122
3.106
26
223
12
1.018
1.042
784
6.515
3.420
3.320
20
100
127
3.095
28
250
8
925
1.090
795
6.695
3.527
3.424
21
103
131
3.169
29
263
9
924
1.129
815
6.893
3.665
3.559
22
107
136
3.228
30
288
9
935
1.114
851
7.084
3.787
3.677
23
110
141
3.297
31
308
8
948
1.143
860
2040
2050
2060
2070
2080
2090
Strukturel beskæftigelse
Strukturel arbejdsstyrke
Strukturel nettoledighed
Gennemsnitlig arbejdstid
2.965
3.054
89
1.466
3.028
3.119
91
1.461
3.169
3.264
95
1.460
3.320
3.420
100
1.468
3.424
3.527
103
1.465
3.559
3.665
107
1.462
3.677
3.787
110
1.464
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktiverede kontant-
hjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.
2)
Omfatter kun arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. løntilskud og individuel jobtræning.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
1)
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0031.png
Side 27 af 32
Bilagstabel B.2
Personer på indkomstoverførsler (mellemfristet sigt)
2016
1.000 helårspersoner
Arbejdsløshedsdagpenge
(ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)
Aktiverede dagpenge- og kontant-
hjælpsmodtagere
1
Feriedagpenge
Førtidspension
2
Efterløn
Fleksydelse
Revalideringsydelse
3
Sygedagpenge
4
Barselsdagpenge
Ledighedsydelse
Ressourceforløb
Integrationsydelse
I alt
SU
I alt inkl. SU
Folkepensionister
2
I alt inkl. SU og folkepensionister
Støttet beskæftigelse
6
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
69
104
40
4
208
70
5
6
58
48
14
28
22
677
331
1.008
64
102
39
4
200
60
4
5
58
49
15
32
23
656
329
984
63
101
39
3
196
48
4
5
58
52
15
35
22
639
331
971
66
101
42
3
199
48
3
5
59
53
15
37
16
646
331
977
66
102
42
3
203
50
4
5
59
55
15
37
18
658
329
987
67
103
41
3
206
52
4
5
59
54
15
38
17
663
330
993
67
104
41
3
211
48
4
4
60
55
14
39
16
667
331
999
67
105
41
4
209
43
4
4
60
56
14
40
14
661
332
994
67
107
42
3
208
40
3
4
60
57
14
40
12
658
332
990
67
108
42
3
207
38
3
4
60
57
14
41
11
656
332
988
1.108 1.131 1.154 1.142 1.130 1.117 1.104 1.122 1.140 1.158
2.116 2.115 2.125 2.119 2.117 2.110 2.103 2.116 2.130 2.146
77
80
84
88
91
92
94
94
95
95
I alt inkl. SU, folkepensionister og
støttet beskæftigelse
2.193 2.196 2.209 2.207 2.207 2.202 2.197 2.210 2.225 2.240
Anm.: Forløbet frem mod 2025 tager afsæt i prognosen fra
Økonomisk Redegørelse,
august 2017.
1)
Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser, da personer i støttet beskæftigelse ikke er omfat-
tet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
2)
Førtids- og folkepension er inkl. pensionister bosiddende i udlandet samt pensionister i beskæftigelse.
3)
Ekskl. revalidering med løntilskud.
4)
Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær, men den del af sygefraværet, som
ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden samt sygdomsforløb blandt ledige.
5)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktiverede kontant-
hjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0032.png
Side 28 af 32
Bilagstabel B.2 (fortsat)
Personer på indkomstoverførsler (langt sigt)
2030
1.000 helårspersoner
Arbejdsløshedsdagpenge
(ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)
Aktiverede dagpenge- og kontant-
hjælpsmodtagere
1
Feriedagpenge
Førtidspension
2
Efterløn
Fleksydelse
Revalideringsydelse
3
Sygedagpenge
4
Barselsdagpenge
Ledighedsydelse
Ressourceforløb
Integrationsydelse
I alt
SU
I alt inkl. SU
Folkepensionister
2
I alt inkl. SU og folkepensionister
Støttet beskæftigelse
5
2040
2050
2060
2070
2080
2090
67
113
42
3
215
30
3
4
63
58
15
42
11
667
327
993
1.182
2.176
97
2.273
68
117
43
4
227
15
2
4
66
55
16
43
11
672
320
992
1.212
2.204
100
2.304
71
124
45
4
250
12
2
5
69
56
18
45
11
712
351
1.064
1.154
2.217
105
2.323
75
127
47
4
279
8
2
5
75
61
20
46
11
759
346
1.105
1.052
2.157
113
2.270
77
129
47
4
295
9
2
5
77
59
21
46
11
783
343
1.126
1.064
2.189
118
2.308
80
134
49
4
322
9
2
5
81
60
23
47
11
828
364
1.192
1.076
2.268
125
2.393
83
137
51
4
344
8
2
5
85
63
24
48
11
866
365
1.230
1.092
2.322
131
2.454
I alt inkl. SU, folkepensionister og
støttet beskæftigelse
Anm.: Forløbet frem mod 2025 tager afsæt i prognosen fra
Økonomisk Redegørelse,
august 2017.
1)
Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser, da personer i støttet beskæftigelse ikke er omfattet.
Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
2)
Førtids- og folkepension er inkl. pensionister bosiddende i udlandet samt pensionister i beskæftigelse.
3)
Ekskl. revalidering med løntilskud.
4)
Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær, men den del af sygefraværet, som
ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden samt sygdomsforløb blandt ledige.
5)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktiverede kontant-
hjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0033.png
Side 29 af 32
Bilagstabel B.3
Nøgletal for dansk økonomi (mellemfristet sigt)
2016
Realvækst i pct.
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Boligbyggeri
Erhvervsinvesteringer
- heraf materielinvesteringer
- heraf bygge- og anlægsinvest.
Off. investeringer
- heraf forskning og udvikling
Lagerinvesteringer
2
1
2017
2,4
0,8
5,0
3,0
1,3
1,9
0,1
-9,3
-0,1
1,8
3,8
3,7
2,0
2,3
2,5
2,5
0,5
2,4
2,2
1,1
3,5
0,6
8,2
-1,4
9,6
2018
2,4
0,5
6,0
4,3
4,9
2,8
-1,4
1,4
0,0
2,2
2,9
3,8
1,8
2,4
2,8
2,8
1,2
2,3
1,8
1,5
3,5
1,0
7,9
-1,2
9,1
2019
2,9
0,3
5,4
5,6
1,7
19,8
0,0
1,0
-0,2
2,3
2,6
4,0
1,6
2,7
2,9
2,9
1,1
1,7
1,9
1,3
3,1
1,6
7,4
-1,8
9,2
2020
2,4
0,3
5,2
6,6
5,5
9,9
0,1
2,5
-0,1
2,4
2,7
3,7
1,9
2,7
3,0
3,0
1,1
1,7
1,8
1,4
3,3
2,2
8,2
-1,1
9,3
2021
2,4
0,3
5,0
4,8
3,5
8,7
5,7
1,0
0,2
2,6
2,4
4,2
1,6
2,3
3,0
3,0
1,1
1,2
1,8
1,5
2,4
2,6
7,1
-0,9
8,0
2022
2,3
0,3
4,8
3,0
1,4
7,6
2,5
1,8
0,1
2,2
4,0
4,7
1,9
2,5
3,0
3,0
1,2
1,4
1,8
1,8
2,9
3,1
6,9
0,2
6,7
2023
2,3
0,3
0,1
2,0
1,4
3,6
2,4
0,9
0,0
1,7
3,5
3,9
1,5
1,9
3,0
3,0
1,3
1,7
1,8
1,9
2,8
3,6
6,9
0,1
6,8
2024
2,3
0,3
1,0
1,8
1,1
3,8
0,9
0,9
0,0
1,6
3,3
3,8
1,4
1,7
3,0
3,0
1,3
1,7
1,8
1,9
2,7
3,9
6,5
0,0
6,6
2025
2,4
0,3
1,0
2,5
1,6
4,5
0,9
0,8
0,0
1,7
2,8
3,6
1,3
1,6
3,0
3,0
1,2
1,7
1,8
1,9
2,6
4,4
5,9
0,0
5,9
2,1
0,4
11,0
4,4
4,8
5,7
1,8
3,3
-0,2
2,1
2,5
3,5
1,7
2,2
2,3
2,3
-0,1
-4,0
-4,0
0,5
3,9
0,0
7,9
-0,6
8,6
Endelig indenlandsk anvendelse
Eksport
Import
BNP
- heraf BVT i private byerhverv
Vækst i pct.
Timelønomkostninger
Timelønninger
Timeproduktivitet, byerhverv
Eksportpriser
Importpriser
Forbrugerpriser
Kontantprisen på ejerboliger
Pct.
Obligationsrente
Pct. af BNP
Betalingsbalance
Offentlig sektors saldo
Privat finansiel opsparing
Privat forbrug
Offentligt forbrug
47,5
25,4
47,5
25,2
47,6
24,9
48,1
24,8
48,2
24,6
48,7
24,5
49,0
24,2
49,3
24,1
49,7
23,9
50,2
23,8
Anm.: Forløbet frem mod 2025 tager afsæt i prognosen fra
Økonomisk Redegørelse,
august 2017.
1)
Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i ressourceforbruget og ikke fremgangen i ser-
vicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.
2)
Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0034.png
Side 30 af 32
Bilagstabel B.3 (fortsat)
Nøgletal for dansk økonomi (langt sigt)
2020-25 2025-30 2030-35 2035-40 2040-50 2050-60 2060-70 2070-80 2080-90
Gnst. årlig realvækst i pct.
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Boligbyggeri
Erhvervsinvesteringer
- heraf materielinvesteringer
- heraf bygge- og anlægsinvest.
Off. investeringer
- heraf forskning og udvikling
Lagerinvesteringer
2
1
2,3
0,3
2,4
2,8
1,8
5,6
2,5
1,1
0,0
1,9
1,7
1,2
1,0
0,3
0,4
0,2
0,5
0,8
0,1
1,4
1,2
1,1
1,0
0,4
0,6
-0,1
0,4
0,6
0,1
1,0
1,0
0,9
1,0
1,0
1,0
0,8
1,2
0,6
0,1
1,0
1,1
0,8
1,0
1,9
1,9
1,9
1,6
0,8
0,0
1,1
1,3
0,8
1,0
1,8
1,8
1,8
1,4
1,0
0,0
1,2
1,2
0,7
1,0
1,3
1,4
1,0
1,2
0,8
0,0
1,1
1,2
0,8
1,0
1,4
1,5
1,4
1,5
0,8
0,0
1,1
1,2
0,8
1,0
1,4
1,4
1,4
1,3
0,8
0,7
1,1
Endelig indenlandsk
anvendelse
Eksport
Import
BNP
- heraf BVT, private byerhverv
3,2
4,0
1,5
2,0
1,1
1,3
1,2
1,4
1,0
1,1
1,0
1,2
1,1
1,1
1,0
1,3
1,3
1,2
1,2
1,6
1,3
1,0
1,4
1,7
1,0
0,9
1,1
1,3
1,0
1,0
1,2
1,3
1,0
1,0
1,1
1,3
Gnst. årlig vækst i pct.
Timelønomkostninger
Timelønninger
Timeproduktivitet, byerhverv
3,0
3,0
1,2
3,0
3,0
1,3
3,0
3,0
1,2
2,9
2,9
1,2
2,9
2,9
1,1
2,9
2,9
1,1
2,8
2,8
1,0
2,8
2,8
1,0
2,8
2,8
1,0
Eksportpriser
Importpriser
Forbrugerpriser
Kontantprisen på ejerboliger
1,5
1,8
1,8
2,7
1,8
1,9
1,9
2,5
1,8
1,9
1,9
2,3
1,8
1,8
1,9
2,3
1,7
1,8
1,9
2,5
1,8
1,8
1,9
2,7
1,8
1,8
1,9
2,5
1,8
1,8
1,9
2,5
1,8
1,8
1,9
2,5
Pct., niveau i slutår
Obligationsrente
4,4
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
Pct. af BNP, niveau i slutår
Betalingsbalance
Offentlig sektors saldo
Privat finansiel opsparing
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Investeringer
Eksport
Import
5,9
0,0
5,9
50,2
23,8
22,9
60,8
57,8
4,5
-0,1
4,6
51,4
24,4
22,1
59,9
57,8
4,0
-0,5
4,5
51,7
25,0
21,4
59,5
57,6
3,9
-0,6
4,4
51,6
25,4
21,2
59,4
57,6
4,4
0,1
4,2
50,8
25,3
21,7
58,5
56,2
6,3
1,7
4,6
50,0
24,7
21,5
56,9
53,2
7,7
3,1
4,5
50,0
24,6
21,4
55,1
51,1
8,9
4,3
4,5
49,9
24,7
21,5
53,3
49,3
10,2
5,7
4,6
49,7
24,7
21,5
51,6
47,6
1)
Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i ressourceforbruget og ikke fremgangen i servicen
og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.
2)
Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0035.png
Side 31 af 32
Bilagstabel B.4
Offentlige finanser (mellemfristet sigt)
2016
Pct. af BNP
Offentlig saldo
Primær offentlig saldo
Nettorenteindtægter
1
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
-0,6
-0,1
-0,5
52,5
51,1
3
-1,4
-1,1
-0,3
51,4
50,3
25,2
3,3
0,8
16,9
1,9
3,0
1,1
50,0
44,9
20,8
0,7
4,5
0,3
2,7
9,7
6,7
0,3
4,3
0,8
0,2
-0,5
5,8
36,3
-1,2
-1,0
-0,2
50,8
49,8
24,9
3,1
0,8
16,6
1,8
3,4
0,9
49,5
44,6
20,7
0,6
4,5
0,2
2,6
9,7
6,7
0,3
4,2
0,8
0,1
-0,3
6,8
35,4
-1,8
-1,6
-0,2
51,0
49,8
24,8
3,0
0,8
16,5
1,6
3,9
1,2
49,2
44,0
20,5
0,6
4,5
0,2
2,3
9,8
6,5
0,2
4,2
0,9
0,1
-0,2
8,4
37,8
-1,1
-0,9
-0,2
50,3
49,1
24,6
2,9
0,8
16,3
1,5
3,8
1,2
49,2
44,0
20,5
0,6
4,5
0,3
2,3
9,8
6,3
0,2
4,2
1,0
0,1
-0,1
9,2
38,7
-0,9
-0,6
-0,3
50,1
48,7
24,5
3,0
0,8
16,2
1,5
3,6
1,4
49,2
43,9
20,5
0,5
4,5
0,3
2,4
9,8
6,2
0,2
4,2
1,1
0,2
0,0
9,9
41,0
0,2
0,5
-0,3
49,9
48,4
24,2
3,0
0,8
16,1
1,4
3,7
1,5
50,1
44,7
20,4
0,5
4,5
1,1
2,4
9,9
6,1
0,2
4,2
1,2
0,2
0,2
9,2
42,1
0,1
0,4
-0,3
50,1
48,4
24,1
3,0
0,7
16,0
1,4
4,0
1,6
50,1
44,6
20,3
0,5
4,5
1,1
2,4
9,9
6,1
0,2
4,2
1,3
0,3
0,1
8,8
43,2
0,0
0,3
-0,3
50,3
48,5
23,9
2,9
0,7
16,0
1,4
4,3
1,8
50,3
44,6
20,2
0,5
4,5
1,1
2,4
10,0
6,1
0,2
4,2
1,4
0,3
0,0
8,5
44,3
0,0
0,3
-0,3
50,4
48,5
23,8
2,8
0,7
16,1
1,4
4,4
1,8
50,4
44,7
20,2
0,5
4,5
1,1
2,4
10,0
6,1
0,2
4,2
1,5
0,4
0,0
8,1
44,6
Offentlige udgifter
2
Primære udgifter
Offentligt forbrug
Offentlige investeringer
- heraf forskning og udvikling
Indkomstoverførsler
Subsidier
Øvrige primære udgifter
Renteudgifter
Offentlige indtægter
2,3
Skatter
Personskatter mv.
4
25,4
3,4
1,0
17,2
1,9
3,2
1,4
51,8
46,6
20,9
0,7
4,4
1,7
2,7
9,6
7,0
0,3
4,4
7
8
- heraf ejendomsværdiskat
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
5
6
Øvrige indtægter
Renteindtægter mv.
0,8
0,1
-0,2
4,5
37,7
Memopost: Nordsø-indtægter
Strukturel saldo
Offentlig nettogæld
ØMU-gæld
Anm.: Forløbet frem mod 2025 tager afsæt i prognosen fra
Økonomisk Redegørelse,
august 2017.
1)
Eksklusive udbytter og Nationalbankens overskud.
2)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse.
Danmarks Statistik henfører fx indtægter fra salg af varer og tjenester, der indgår i det offentlige forbrug,
til indtægterne, mens det samlede offentlige forbrug indgår på udgiftssiden i tabellen.
3)
Inklusive saldoneutrale afskrivninger.
Anmærkningen fortsætter i bilagstabel B.4 (fortsat).
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0036.png
Side 32 af 32
Bilagstabel B.4 (fortsat)
Offentlige finanser (langt sigt)
2030
Offentlig saldo
Primær offentlig saldo
Nettorenteindtægter
1
2040
-0,6
0,1
-0,7
51,8
49,3
25,4
2,0
0,5
15,7
1,3
4,9
2,6
51,3
45,3
20,7
0,6
4,6
1,3
2,3
10,1
6,0
0,2
4,1
1,9
0,2
-0,6
8,1
51,7
2050
0,1
0,8
-0,7
50,9
48,3
25,3
1,7
0,4
14,8
1,3
5,2
2,6
51,0
45,2
20,8
0,7
4,6
1,4
2,3
9,9
6,0
0,2
3,9
1,9
0,0
0,1
6,9
53,0
2060
1,7
1,9
-0,2
48,7
46,6
24,7
1,4
0,3
13,8
1,3
5,4
2,1
50,4
44,6
20,5
0,7
4,6
1,4
2,3
9,7
5,9
0,2
3,9
1,9
0,0
1,7
-6,4
41,5
2070
3,1
2,3
0,8
47,3
46,3
24,6
1,2
0,2
13,5
1,3
5,7
1,1
50,4
44,7
20,6
0,7
4,6
1,4
2,3
9,7
5,9
0,2
3,9
1,9
0,0
3,1
-29,5
19,0
2080
4,3
2,3
2,0
46,1
46,3
24,7
1,0
0,2
13,4
1,3
5,9
-0,2
50,4
44,7
20,6
0,7
4,6
1,5
2,3
9,6
5,8
0,2
3,9
1,9
0,0
4,3
-57,6
-8,8
2090
5,7
2,3
3,4
44,8
46,3
24,7
0,8
0,2
13,3
1,3
6,1
-1,5
50,4
44,7
20,7
0,7
4,6
1,5
2,3
9,6
5,8
0,2
3,9
1,9
0,0
5,7
-88,6
-39,6
-0,1
0,3
-0,4
50,9
48,7
3
Offentlige udgifter
2
Primære udgifter
Offentligt forbrug
Offentlige investeringer
- heraf forskning og udvikling
Indkomstoverførsler
Subsidier
Øvrige primære udgifter
Renteudgifter
Offentlige indtægter
2,3
Skatter
Personskatter mv.
4
24,4
2,5
0,6
16,1
1,3
4,5
2,2
50,8
44,9
20,3
0,6
4,5
1,2
2,4
10,1
6,1
0,2
4,2
7
8
- heraf ejendomsværdiskat
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
5
6
Øvrige indtægter
Renteindtægter mv.
1,7
0,5
-0,1
7,0
47,4
Memopost: Nordsø-indtægter
Strukturel saldo
Offentlig nettogæld
ØMU-gæld
Anmærkningen er fortsat fra bilagstabel B.4.
4)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveaf-
gift samt andre personlige skatter.
5)
Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i
offentlige selskaber mv.
6)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitalover-
førsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både brutto-
restindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling
og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i Nordsøen, samt kulbrinteskatten.
7)
Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud
8)
De samlede Nordsø-indtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og overskuds-
deling. Nordsøindtægter indgår i selskabsskatter og øvrige indtægter.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og egne beregninger.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784651_0038.png
fm.dk