Finansudvalget 2016-17
L 216 Bilag 2
Offentligt
1784650_0001.png
2025-forløb og
reformudspil
August 2017
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0003.png
2025-forløb og
reformudspil
August 2017
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0004.png
2025-forløb og reformudspil
August 2017
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Finansministeriet
Center for konjunktur og økonomisk politik
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Telefon 33 92 33 33
Elektronisk publikation:
ISBN: 978-87-93531-25-3
Publikationen kan hentes på
Finansministeriets hjemmeside
fm.dk
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0005.png
2025-forløb og reformudspil, august 2017
Regeringen har fremlagt udspil til Jobreformens fase II samt erhvervs- og iværk-
sætterudspillet
Sammen om fremtidens virksomheder.
Udspillene sigter blandt andet på, at det bedre kan betale sig at arbejde og på, at
det skal være lettere og billigere at starte og drive virksomhed i Danmark. Udspil-
lene bidrager til at hæve vækstpotentialet i dansk økonomi og til at forlænge det
igangværende opsving, herunder ved at mindske risikoen for, at der opstår flaske-
halse, som efterfølgende kan bremse væksten.
Dette notat sammenfatter den overordnede disponering af råderummet i finans-
politikken frem mod 2025 og belyser virkningen af regeringens udspil på blandt
andet skatte- og udgiftstrykket frem mod 2025 samt bidraget til indfrielse af rege-
ringens vækstmålsætning fremlagt i 2025-planen
Vækst og velstand 2025.
Hoved-
konklusionerne er gengivet i
boks 1.
Boks 1
Hovedkonklusioner
Med regeringens initiativer lempes skatter og afgifter med samlet set ca. 25¾ mia. kr. i 2025 (målt i umiddelbar
virkning), hvoraf ca. 23¼ mia. kr. kan henføres til de foreslåede lempelser i Jobreformens fase II, mens ca. 2�½
mia. kr. kan henføres til de foreslåede erhvervs- og iværksætterinitiativer.
Opgjort efter tilbageløb og adfærd prioriterer regeringen 15 mia. kr. til skatte- og afgiftslempelser, som indfases
frem mod 2025 i forbindelse med Jobreformens fase II. Regeringen prioriterer endvidere 2 mia. kr. frem mod
2025 til erhvervs- og iværksætterudspillet.
Tiltagene finansieres via de afsatte puljer i forbindelse med Jobreformens fase I,
Aftale om flere år på
arbejdsmarkedet,
midler afsat på finanslovforlsaget for 2018 samt via bidrag fra det finanspolitiske råderum og
fra justeringer af overførselsområdet.
Regeringens prioriteringer inkl. et finansieringsbidrag på 7¾ mia. kr. i 2025 fra det finanspolitiske råderum
skønnes samlet set at være neutrale for den strukturelle offentlige saldo og den offentlige gæld både på kort og
på langt sigt. Ligeledes er prioriteringerne omtrent neutrale for den finanspolitiske holdbarhed.
På linje med det mellemfristede grundforløb uden nye tiltag prioriterer regeringen, at basisudgifterne til offentligt
forbrug kan vokse med 0,3 pct. frem mod 2025, svarende til 12�½ mia. kr. I reformforløbet afsætter regeringen
desuden en reserve til øvrige prioriteringer, herunder til styrkelse af danskernes sikkerhed, der udgør ca. 9 mia.
kr. i 2025.
Regeringens prioriteringer forudsættes samlet set at øge den strukturelle beskæftigelse med op mod 15.000
fuldtidspersoner i 2025. Antallet af personer med en begrænset gevinst ved at overgå fra passiv forsørgelse til
beskæftigelse skønnes reduceret med godt 40 pct. eller ca. 21.000 personer (2023-regler).
Tiltagene skønnes at øge velstanden med ca. 12¼ mia. kr. i 2025, hvilket navnlig skal ses i lyset af, at skatte-
nedsættelserne i Jobreformen samt justeringer af overførselssystemet øger den strukturelle beskæftigelse.
I forløbet uden nye tiltag i regeringens 2025-plan udgjorde det finanspolitiske råderum 35�½ mia. kr. i 2025. Siden
har regeringen bl.a. prioriteret et løft af de offentlige investeringer på 5 mia. kr. i 2025.
Der henvises til
Økonomisk Redegørelse, august 2017
og
Opdateret 2025-fremskrivning,
august 2017
for en beskrivelse af de underliggende makroøkonomiske forudsæt-
ninger, der ligger til grund for forløbet for bl.a. den strukturelle offentlige saldo.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0006.png
Side 2 af 11
1. Oversigt over regeringens udspil
Regeringens udspil til Jobreformens fase II sigter på, at det bedre skal kunne beta-
le sig at arbejde, at der skal være større tilskyndelse til at spare op til pension samt
at det skal være billigere at købe en bil,
jf. boks 2.
Udspillet indebærer samlet set, at
skatter og afgifter nedsættes med ca. 23¼ mia. kr. i umiddelbar virkning. Efter
tilbageløb og adfærd svarer lempelsen til ca. 15 mia. kr.
Boks 2
Jobreformen
Jobreformen skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, og at flere kommer væk fra offentlig forsørgelse og
over i beskæftigelse.
Jobreformen består af to faser. Aftalen om Jobreformens fase I blev indgået i efteråret 2015. Regeringen
fremlægger nu sit udspil til Jobreformens fase II.
Fase I (aftalt i 2015)
Kontanthjælpsloft.
Der er indført et kontanthjælpsloft, der sikrer en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra
kontanthjælp til arbejde. Der er også indført et skærpet krav om rådighed ved den såkaldte 225-timers-regel.
Integrationsydelse.
Der er indført en ny integrationsydelse for nytilkomne og herboende udlændinge.
Fase II (udspil)
Det skal bedre kunne betale sig at arbejde
Jobfradrag til de lavestlønnede.
Der indføres et nyt jobfradrag, som giver en skattelempelse på op til 4.500 kr. og
er målrettet fuldtidsbeskæftigede med relativt lave arbejdsindkomster. Forslaget leverer et betydeligt bidrag til at
øge gevinsten ved at arbejde.
Socialt frikort.
Der afsættes en pulje til at indføre et socialt frikort i perioden 2018-2020, som hjælper socialt
udsatte med at komme ind på arbejdsmarkedet.
Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes.
Det reducerer skatten på den sidst tjente krone og øger
tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats. Loftet over beskæftigelsesfradraget gælder for indkomster over
351.200 kr. (2018-niveau).
Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen fra 2022 til 2018.
De allerede besluttede
forhøjelser af topskattegrænsen fremrykkes til 2018. Det reducerer antallet af topskatteydere i de næste fire år.
Skatten af fri telefon fjernes.
Ophævelse af reglerne vil medføre en skattelempelse til en bred gruppe af
beskæftigede.
Der skal være større tilskyndelse til at spare op til pension
Skattefradrag ved indbetaling til fradragsberettigede pensionsordninger.
Der indføres et nyt skattefradrag for
pensionsindbetalinger. Lavere skat på pensionsindbetalinger vil gøre det mere attraktivt at spare op til sin egen
pension. Det medfører samtidig en skattenedsættelse til personer, der indbetaler til pension.
Indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag.
Den nuværende forskelsbehandling, hvor pensi-
onsindbetalinger (i modsætning til udbetalt løn) ikke indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradraget, afskaffes.
Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes.
Udligningskatten, der som udgangspunkt betales
af de samlede pensionsudbetalinger over et vist niveau, afskaffes fra 2018.
Det skal være billigere at købe en bil
Registreringsafgiften nedsættes til 100 pct.
Det giver en betydelig afgiftslempelse ved køb af bil.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0007.png
Side 3 af 11
Med udspillet
Sammen om fremtidens virksomheder
ønsker regeringen at bidrage til en
stærkere dansk iværksætter- og aktiekultur, hvor det blivere mere nærliggende at
starte, udvikle og investere i virksomhederne.
Med udspillet fremlægger regeringen 22 initiativer, som understøtter:
Iværksætter- og aktiekultur.
Det skal være muligt at opnå en større gevinst ved at
starte egen virksomhed, og skattesystemet skal understøtte, at danskerne inve-
sterer mere i aktier. Initiativerne udspringer blandt andet fra anbefalinger fra
regeringens Iværksætterpanel.
Digitalisering og nye forretningsmodeller.
Danske virksomheder skal være frontløbere
inden for digitalisering og nye forretningsmodeller. Derfor vil regeringen
blandt andet følge op på anbefalingerne fra Digitalt Vækstpanel.
Lavere omkostninger for borgere og virksomheder.
Regeringen vil blandt andet sænke
taksterne på Storebæltsbroen, forenkle reguleringen, og rydde op i afgifter.
Globalisering.
Regeringen vil hjælpe virksomhederne med at udnytte globalise-
ringens muligheder. Regeringen vil understøtte, at danske virksomheder lø-
bende udnytter de teknologiske fremskridt og selv kan skabe nye.
En oversigt over initiativerne er vist i
boks 3.
Boks 3
Initiativer i
Sammen om fremtidens virksomheder
Iværksætter- og aktiekultur
1.
Aktiesparekonto
2.
Lavere skat på aktieindkomst
3.
Investorfradrag (fradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder)
4.
Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier
5.
Øget aftalefrihed og klarhed om reglerne i medarbejderaktieprogrammer
6.
Bedre skattevilkår for opsparing i investeringsforeninger
7.
Tiltrækning af udenlandsk kapital til fx danske investeringsforeninger
8.
Lempede regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger
9.
Øget gennemsigtighed i pensionsselskabernes aktieinvesteringer
Digitalisering og nye forretningsmodeller
10. Strategi for Danmarks digitale vækst
11. Strategi for deleøkonomi
12. Strategi for cirkulær økonomi
Lavere omkostninger for borgere og virksomheder
13. Lavere takster for Storebæltsbroen
14. Afskaffelse af nøddeafgiften
15. Sanering af afgifter
16. Udformning af konkret model for ACE
17. Sænkelse af kapitalkrav for aktieselskaber
Globalisering
18. Højere skattefradrag for forskning og udvikling (FoU)
19. Udvidelse af forskerskatteordning fra 5 til 7 år
20. Vækstplan for Life Science
21. Udvidelse af DIS-ordningen til søfolk på offshore skibe
22. Afskaffelse af registreringsafgiften på handelsskibe
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
Side 4 af 11
Regeringens udspil til nye reformer og den samlede prioritering af det finanspoli-
tiske råderum frem mod 2025 tager udgangspunkt i et opdateret grundforløb, der
blandt andet indregner virkningen af den indgåede
Aftale om flere på arbejdsmarkedet,
nye oplysninger om blandt andet konjunkturudviklingen samt prioriteringer på
finanslovsforslaget for 2018.
Råderummet i grundforløbet er opsummeret i afsnit 2 og danner afsæt for den
overordnede prioritering af råderum inkl. regeringens nye udspil,
jf. afsnit 3-5
2. Råderum i det mellemfristede grundforløb uden nye tiltag
Indenfor rammerne af de finanspolitiske pejlemærker med et sigtepunkt om et
strukturelt underskud på 0,1 pct. af BNP i 2020 og strukturel balance i 2025 blev
det finanspolitiske råderum opgjort til ca. 11¾ mia. kr. frem mod 2020 og ca. 35�½
mia. kr. frem mod 2025 i regeringens 2025-plan
Vækst og Velstand 2025, jf. tabel 1.
Inden for den mellemfristede planlægningshorisont prioriterede regeringen i for-
bindelse med 2025-planen et løft af de offentlige investeringer og en forlængelse
af skattestoppet for punktafgifter til 2025. Forlængelsen af skattestoppet for
punktafgifter indebærer isoleret set en lettelse af beskatningen svarende til et min-
dreprovenu på ¾ mia. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Hertil kommer en række nye oplysninger, inkl. virkningen af
Aftale om flere år på
arbejdsmarkedet,
samt regeringens forslag til finansloven for 2018, der samlet set
øger råderummet med i størrelsesordenen 1�½ mia. kr. i 2025. Det skal navnlig ses
i lyset af, at der på finanslovforslaget er fremlagt forslag til budgetbesparelser
vedrørende kontraktbetaling af DSB samt omlægning af lånefinansiering af den
almene boligsektor, der gradvist frigør midler til nye tiltag frem mod 2025. I
modsat retning trækker blandt andet opdaterede skøn for EU-bidraget.
Det tilbageværende finanspolitiske råderum før regeringens udspil til Jobrefor-
mens fase II og
Sammen om fremtidens virksomheder
udgør således ca. 12 mia. kr. frem
mod 2020 og ca. 31¼ mia. kr. frem mod 2025 i 2017-priser,
jf. tabel 1.
I forbindelse med finanslovforslaget for det kommende år opgøres offentlige ind-
tægter og udgifter i finanslovsårets priser. Opregnet til 2018-priser udgør det fi-
nanspolitiske råderum ca. 32 mia. kr. frem mod 2025. Råderummet er i grundfor-
løbet dels prioriteret til en vækst i udgifterne til offentligt forbrug på ca. 13 mia.
kr. frem mod 2025 (svarende til en basisrealvækst på 0,3 pct. årligt i 2019-2025),
dels til en reserve til øvrige prioriteringer – herunder Jobreformens fase II samt
erhvervs- og iværksætterudspillet – som i alt svarer til 19 mia. kr. i 2025.
I forbindelse med finanslovforslaget for 2018 er der blandt andet afsat 0,8 mia. kr.
til erhvervs- og iværksætterudspillet, som er indeholdt i den viste reserve til øvrige
prioriteringer. Råderummet i 2018 er forudsat fuldt disponeret i forbindelse med
finanslovforslaget for 2018.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0009.png
Side 5 af 11
Tabel 1
Råderummet i 2025 svarer til 32 mia. kr. efter løft af de offentlige investeringer mv.
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Råderum målt ift. 2017, mia. kr. (2017-priser)
Grundforløb i Vækst og Velstand
+ Prioritering af de offentlige investeringer
+ Fortsat skattestop for punktafgifter
Vækst og velstand korrigeret for prioriteringer
+ Nye oplysninger, finanslovforslag for 2018 mv.
1)
Heraf omlægning af finansiering af almen boligsektor
Heraf lavere kontraktbetaling til DSB
Opdateret 2025-fremskrivning, august 2017
4¾
-
-
4¾
0
¼
¼
4�½
9�½
-
-
9�½
�½
�½
�½
10¼
11¾
-
-
11¾
¼
�½
�½
12
15
-3,0
-0,1
12
¾
¾
¾
12¾
20¾
-4,0
-0,3
16�½
1¼
1
1
17¾
26
-5,0
-0,4
20¾
1¼
1¼
1
22
31¾
-5,0
-0,6
26
1¼
1¼
1
27�½
35�½
-5,0
-0,7
30
1�½
1¼
1¼
31¼
Opdateret 2025-fremskrivning, mia. kr. (2018-priser)
- heraf prioriteret til vækst i udgifterne til offentligt forbrug
- heraf reserve til øvrige prioriteringer og løbende
udmøntning
heraf reserve afsat til erhvervs- og iværksætter-
udspil på finanslovforslaget for 2018
Memo: Opdateret 2025-fremskrivning ekskl. reserve
afsat til erhvervs- og iværksætterudspil på FFL18
4¾
2¾
2
¾
10�½
4¼
6¼
¾
12¼
5�½
6�½
¾
13
7
6
¾
18
8�½
9�½
¾
22�½
10
12�½
¾
28
11�½
16�½
¾
32
13
19
¾
3¾
9¾
11�½
12¼
17¼
21¾
27¼
31¼
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Grundet afrundinger kan der være afvigelser mellem totalen og
summen af delkomponenter.
1)
Afspejler at det gældende råderum i 2018 er fuldt disponeret i forbindelse med finanslovforslaget for 2018,
samt at budgetteringen på finanslovoforslaget i øvrigt, herunder budgetforbedringer vedr. omlægning af
finansiering af almene boliger samt lavere kontrakbetaling til DSB, gradvist frigør midler til øvrige
disponeringer efter 2018. Inkluderer desuden virkningen af
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.
Kilde: Egne beregninger.
Det opdaterede grundforløb er nærmere beskrevet i
Opdateret 2025-fremskrivning
august 2017 – grundlag for udgifslofter 2021.
Der henvises til
Økonomisk Redegørelse,
august 2017 og
Opdateret 2025-fremskrivning,
august 2017 for en beskrivelse af de
underliggende makroøkonomiske forudsætninger, der ligger til grund for forløbet.
3. Oversigt over finansiering og prioriteringer i regeringens reformforløb
Regeringens udspil til Jobreformens fase II indebærer skattenedsættelser på 5¼
mia. kr. i 2018 (efter tilbageløb og adfærd) stigende til ca. 15 mia. kr. i 2025.
Desuden prioriterer regeringen samlet 0,8 mia kr. i 2018 voksende til 2 mia. kr. i
2025 til erhvervs- og iværksætterudspillet.
Skattenedsættelserne i Jobreformens fase II og erhvervs- og iværksætterudspillet
indfases gradvist og er i det store og hele fuldt indfaset i 2023.
1
Regeringens to udspil er i forløbet finansieret hvert enkelt år. Den indregnede
finansiering afspejler reserver fra allerede indgåede politiske aftaler, et
finansieringsbidrag fra justeringer af overførselsområderne, som udmøntes
Det bemærkes i den forbindelse, at der til august næste år fremsættes udgiftslofter for 2022 og i august 2019
fremsættes udgiftslofter for 2023.
1
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0010.png
Side 6 af 11
konkret i forbindelse med politiske forhandlinger, samt et bidrag fra den ikke-
disponerede reserve i grundforløbet.
Således har regeringen og DF i forbindelse med Jobreformens fase I og
Aftale om
flere år på arbejdsmarkedet
afsat midler til finansiering af Jobreformens fase II.
Herudover har regeringen på finanslovforslaget for 2018 reserveret en pulje til
Jobreformens fase II på 0,5 mia. kr. i 2018 og afsat 0,8 mia. kr. årligt til erhvervs-
og iværksætterudspillet.
2
Det indregnede finansieringsbidrag fra justeringer i overførselssystemet stiger
gradvist fra 1¾ mia. kr. i 2018 til 5¼ mia. kr. i 2025. Den konkrete udmøntning,
som blandt andet kan omfatte ændrede optjeningsprincipper eller opholdskrav i
ydelsessystemet, udmøntes i forbindelse med politiske forhandlinger. Det er
beregningsteknisk forudsat, at initiativer på området samlet øger arbejdsudbuddet
med ca. 7.200 fuldtidspersoner frem mod 2025.
Den resterende finansiering afspejler, at en del af reserven til øvrige prioriteringer
i det mellemfristede grundforløb
3
disponeres, svarende til et isoleret træk på
råderummet på ¼ mia. kr. i 2020, der vokser til ca. 7¾ mia. kr. i 2025.
Finansierings- og prioriteringsoversigten for regeringens udspil fremgår af
tabel 2.
Tabel 2
Finansieringsoversigt for Jobreformen fase II og erhvervs- og iværksætterudspil
2018
Prioriteringer, mia. kr. (2018-niveau)
Jobreformens fase II
Sammen om fremtidens virksomheder
6
5¼
¾
2019
6�½
5�½
1
2020
8�½
7
1¼
2021
10�½
9
1�½
2022
13
11¼
1¾
2023
17
15
2
2024
17
15
2
2025
17
15
2
Finansiering i alt, mia. kr. (2018-niveau)
Reserve afsat ifm. Jobreform I mv.
Reserve afsat ifm. Aftale om flere år på arbejds-
markedet
Reserve afsat på finanslovforslaget for 2018
til Jobreform fase II
Reserve til erhvervs- og iværksætterudspil afsat
på finanslovforslaget for 2018
Justeringer af overførselsområdet, som bl.a.
bidrager til at understøtte øget beskæftigelse
1)
6
1
2
�½
¾
1¾
6¾
1
2
-
¾
3
8
1
2
-
¾
4�½
8�½
1
2
-
¾
4¾
9
1
2
-
¾
5¼
9�½
1
2�½
-
¾
5¼
9�½
1
2�½
-
¾
5¼
9�½
1
2�½
-
¾
5¼
Regeringens udspil
–
nettofinansieringsbe-
hov
2)
, mia. kr. (2018-niveau)
0
-¼
¼
1¾
4¼
7�½
7�½
7¾
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Grundet afrundinger kan der være afvigelser mellem totalen og
summen af delkomponenter.
1)
Det er forudsat, at en del af finansieringsbidraget fra justeringer af overførselssystemet mv. vedrører ud-
gifter til offentligt forbrug. Der forudsættes i den forbindelse afsat midler, som sikrer et større manøvrerum
til centrale velfærdsprioriteringer mv. inden for en uændret basisvækst på 0,3 pct. årligt i 2019-2025,
jf. tabel 3.
2)
Negative tal angiver et råderumsbidrag.
Kilde: Egne beregninger.
2
3
Midlerne afsat til erhvervs- og iværksætterudspillet er indeholdt i det eksisterende finanspolitiske råderum.
Ekskl. midler afsat til erhvervs- og iværksætterudspil på finanslovforslaget for 2018.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0011.png
Side 7 af 11
På linje med det mellemfristede grundforløb prioriteres en basisvækst i udgifterne
til offentligt forbrug på 0,3 pct. om året i 2019-25 og i alt ca. 12�½ mia. kr. frem
mod 2025. En del af den indregnede finansiering fra justeringer på
overførselsområdet mv. forudsættes at stamme fra udgifter, der er kategoriseret
som offentligt forbrug,
jf. tabel 3.
Der forudsættes i den forbindelse afsat yderligere
midler, som sikrer et større manøvrerum til centrale velfærdsprioriteringer mv.
inden for en uændret basisvækst på 0,3 pct. årligt i 2019-2025 svarende til en
prioritering på ¾ mia. kr. i 2019 voksende til 2 mia. kr. i 2025.
I reformforløbet er endvidere afsat en resterende reserve til senere udmøntning og
til løbende prioriteringer, som samlet set udgør ca. 9 mia. kr. i 2025. I 2023 udgør
reserven ca. 2�½ mia. kr.
Tabel 3
Samlet oversigt over finanspolitisk råderum inkl. virkningen af regeringens udspil
2018
Eksisterende råderum ekskl. midler afsat til
erhvervs- og iværksætterudspil, mia. kr.
(2018-niveau)
1)
- Nettofinansieringsbehov Jobreformens
fase II og erhvervs- og iværksætterudspil
- Basisvækst i udgifterne til offentligt forbrug på
0,3 pct. årligt i 2019-2025
-
Øget manøvrerum inden for en fastholdt basis-
vækst på 0,3 pct. i 2019-2025
2)
Reserve til øvrige prioriteringer og løbende
udmøntning
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
3¾
0
2¾
3
-�½
1¼
3
9¾
-¼
3¾
¾
5�½
11�½
¼
5¼
1¾
4¼
12¼
1¾
6¾
2
1¾
17¼
4¼
8¼
2
3
21¾
7�½
9�½
2
2�½
27¼
7�½
11
2
6�½
31¼
7¾
12�½
2
9
Vækst i udgifterne til offentligt forbrug, pct.
0,4
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Grundet afrundinger kan der være afvigelser mellem totalen og
summen af delkomponenter.
1)
Det eksisterende råderum er opgjort som væksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) målt i
forhold til niveauet i 2017 samt den afsatte reserve til øvrige prioriteringer og løbende udmøntning målt i
forhold til niveauet i 2017. Reserven til øvrige prioriteringer og løbende udmøtnning i 2019-2025 er fastsat
ud fra en basisvækst i udgifterne til offentligt forbrug på 0,3 pct. årligt. I 2018 afspejler reserven til øvrige
prioriteringer den del af regerings- og forhandlingsreserverne, der på finanslovforslaget for 2018 er forudsat
disponeret uden for det offentlige forbrug. Det eksisterende råderum er korrigeret for en reserve på 0,8 mia.
kr. til erhvervs- og iværksætterudspillet, som er disponeret i tabel 2.
2)
Det er forudsat, at en del af finansieringsbidraget fra justeringer af overførselssystemet mv. vedrører udgifter
til offentligt forbrug. Der forudsættes i den forbindelse afsat midler, som sikrer et større manøvrerum til
centrale velfærdsprioriteringer mv. inden for en uændret basisvækst på 0,3 pct. årligt i 2019-2025. I 2018
skønnes justeringerne af overførslerne mv. beregningsteknisk at indebære en reduktion af det offentlige
forbrug med �½ mia. kr., som reducerer den offentlige forbrugsvækst til 0,4 pct. i 2018.
3)
Råderummet i 2018 forudsættes fuldt disponeret på finanslovforslaget for 2018.
Kilde: Egne beregninger.
Når der tages højde for, at finansieringstiltagene mv. reducerer en række udgifter,
som hører under offentligt forbrug (ca. 2 mia. kr.), og regeringen fortsat priorite-
rer en basisrealvækst på 0,3 pct. årligt i 2019-2025 (ca. 12�½ mia. kr.), svarer det til,
at der herfra kan afsættes 14¾ mia. kr. til prioriterede serviceområder,
jf. tabel 4.
Det skal ses i lyset af, at der inden for basisrammen til offentligt forbrug dermed
alt andet lige vil være et øget rum til prioritering af centrale velfærdsområder mv.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0012.png
Side 8 af 11
Tabel 4
Med finansieringstiltag, som reducerer de offentlige udgifter, øges manøvrerummet til centrale
prioriteringer inden for en uændret vækst i udgifterne til offentligt forbrug
2018
Basisvækst i udgifterne til offentligt forbrug på
0,3 pct. årligt i 2019-2025
Øget manøvrerum inden for en fastholdt basis-
vækst på 0,3 pct. i 2019-2025
Midler, der kan prioriteres til prioriterede
serviceområder mv. i reformforløbet
2¾
-�½
2¼
2019
3¾
¾
4�½
2020
5¼
1¾
7
2021
6¾
2
8�½
2022
8¼
2
10
2023
9�½
2
11¾
2024
11
2
13¼
2025
12�½
2
14¾
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Grundet afrundinger kan der være afvigelser mellem totalen og
summen af delkomponenter.
Kilde: Egne beregninger.
Med den viste finansiering er regeringens prioriteringer fuldt finansieret efter ad-
færd og tilbageløb, og dermed neutrale for udviklingen i den strukturelle offentlige
saldo år for år frem mod 2025. På langt sigt er udviklingen i offentlig saldo ligele-
des omtrent uændret,
jf. figur 1.
Den offentlige gæld holder desuden fortsat afstand
til grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten på 60 pct. af BNP svarende til udviklin-
gen i det mellemfristede grundforløb uden nye tiltag,
jf. figur 2.
Figur 1
Udvikling i den strukturelle offentlige saldo
Pct. af BNP
2.0
1.5
1.0
0.5
0.0
-0.5
-1.0
-1.5
-2.0
2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060
Grundforløb
Reformforløb
Budgetlovens
underskudsgrænse
Pct. af BNP
2.0
1.5
1.0
0.5
0.0
-0.5
-1.0
-1.5
-2.0
Figur 2
Udvikling i den offentlige gæld
Pct. af BNP
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Grænse for ØMU-gæld i
stabilitets- og vækstpagten
Pct. af BNP
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
-10
2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060
ØMU-gæld
Nettogæld
Kilde: Egne beregninger.
4. Virkning på vækst og beskæftigelse og tilskyndelsen til at arbejde
Regeringens udspil til Jobreformens fase II og forudsatte finansieringsbidrag for-
udsættes samlet at løfte den strukturelle beskæftigelse med ca. 14.800 fuldtidsper-
soner i 2025,
jf. figur 3.
Samlet set bidrager tiltagene til at løfte strukturelt BNP med ca. 12¼ mia. kr. frem
mod 2025.
Større arbejdsudbud og strukturel beskæftigelse vil bidrage til at fastholde og for-
stærke det igangværende opsving i dansk økonomi og imødegå den stigende risiko
for, at der opstår udbredt mangel på arbejdskraft.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0013.png
Side 9 af 11
Figur 3
Regeringens udspil øger den strukturelle
beskæftigelse…
1.000 fuldtidspersoner
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Bidrag fra nye tiltag
1.000 fuldtidspersoner
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Figur 4
… og bidrager samlet set med ca. 12¼ mia. kr.
til indfrielse af vækstmålsætningen
Mia. kr.
20
Mia. kr.
20
15
15
10
10
5
5
0
Allerede gennemførte tiltag Jobreform II og Sammen om
fremtidens virksomheder
0
Anm.: Figur 3 og 4 er inklusiv forudsatte bidrag fra justeringer inden for overførselssystemet.
Kilde: Egne beregninger.
Regeringens udspil dæmper isoleret set efterspørgselspresset i dansk økonomi
(dvs. efterspørgselsvirkningen relativt til udbuddet) i forhold til en situation, hvor
det finanspolitiske råderum disponeres til større offentligt forbrug. Virkningen
udgør skønsmæssigt 0,1 pct. årligt frem mod 2025,
jf. tabel 6.
Som nævnt øges
vækstpotentialet med samlet set ca. 12¼ mia. kr. svarende til ca. 0,6 pct. af BNP
frem mod 2025.
Tabel 6
Efterspørgselspresset dæmpes ift. en situation, hvor råderummet anvendes til offentligt forbrug
2018
Pct. af BNP
Virkning på kapacitetspres målt
ved den ét-årige finanseffekt
-0,05
-0,15
-0,1
0,0
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Anm.: Tabellen illustrerer virkningen på efterspørgselspresset af regeringens udspil målt i forhold til en situation,
hvor det finanspolitiske råderum i grundforløbet disponeres til offentligt forbrug.
Kilde: Egne beregninger.
Bidraget til øget vækst skal navnlig ses i lyset af, at skattenedsættelser i Jobrefor-
mens fase II samt justeringer af overførselssystemet bidrager til en højere beskæf-
tigelse. Regeringens skatteforslag reducerer skønsmæssigt antallet af personer for
hvem den direkte økonomiske gevinst ved at arbejde – det såkaldte forskelsbeløb
– er på under 2.000 kroner fra godt 50.000 til knap 30.000 personer i 2023. Det
svarer således til en reduktion på mere end 40 pct. i 2023 og ligger udover virk-
ningen af de tiltag, der allerede er besluttet og under indfasning,
jf. figur 5.
Endvidere øges tilskyndelsen til at arbejde ved ophævelsen af loftet over
beskæftigelsesfradraget, som indebærer en større gevinst ved ekstra arbejdsindsats
for personer, der i dag har udnyttet beskæftigelsesfradraget fuldt ud.
Skattelempelserne i Jobrefomens fase II svarer til ca. 2,3 pct. af lønindkomsten for
personer med en årlig indkomst på ca. 215.000 kr. om året,
jf. figur 6.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0014.png
Side 10 af 11
Figur 5
Jobreform fase II reducerer antallet af personer
med lav tilskyndelse til beskæftigelse
1.000 personer
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2018-
regler
2019-
regler
2020-
regler
2021-
regler
2022-
regler
2023-
regler
1.000 personer
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Figur 6
Skattelempelse ved forskellige lønindkomster
1.000 kr.
25
Pct.
3,0
2,5
2,0
20
15
1,5
10
1,0
5
0,5
0,0
0
100
200
300
400
500
600
700
800
Skattelempelse i kr. (venstre akse)
0
Udgangspunkt
Inkl. Jobreformens fase II
Skattelempelse i procent af indkomst
Kilde: Sådan forlænger vi opsvinget – Jobreformens fase II.
Udover tiltagene i udspillet til Jobreformens fase II, som øger arbejdsudbuddet,
har regeringen en ambition om at løfte vækst og velstand gennem øget produktivi-
tet. Øget produktivitet er den grundlæggende drivkraft for højere lønninger.
Med erhvervs- og iværksætterudspillet
Sammen om fremtidens virksomheder
ønsker
regeringen at bidrage til en stærkere dansk iværksætter- og aktiekultur, hvor det
bliver mere nærliggende at starte, udvikle og investere i virksomhederne. Blandt de
22 initiativer indgår blandt andet en indførelse af en aktiesparekonto og lavere skat
på aktieindkomst, en nedsættelse af taksterne på Storebæltsforbindelsen, sanering
af afgifter samt højere skattefradrag for forskning og udvikling i virksomhederne.
Hertil kommer, at regeringen nærmere vil undersøge mulighederne for at indføre
et fradrag for normalafkastet ved egenkapitalfinansiering – et såkaldt ACE-fradrag
– i Danmark.
4
Regeringen vil i de kommende år fortsat arbejde for initiativer, der kan styrke dan-
ske virksomheders investeringer, produktivitet og konkurrencedygtighed.
5. Udviklingen i skattetryk og de offentlige udgifters andel af BNP
Regeringen har sat et mål om at sænke det høje skattetryk i Danmark strukturelt. I
forløbet inklusiv regeringens udspil til skattenedsættelser i Jobreformens fase II og
Sammen om fremtidens virksomheder
reduceres skattetrykket frem mod 2025 samlet set
fra ca. 45 pct. af BNP i 2017 til ca. 43�½ pct. af BNP i 2025 (ekskl. indtægter fra
olie- og gasudvindingen i Nordsøen). Skattetrykket i Danmark (ekskl. Nordsøind-
tægter) vil dermed være det laveste siden 1984,
jf. figur 7.
4
I forbindelse med den tidligere regerings udspil til
Helhedsplanen, august 2016
skønnedes implementeringen af
en model for ACE at kunne løfte BNP med 12 mia. kr. i 2025 og 16 mia. kr. varigt.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0015.png
Side 11 af 11
Figur 7
Skattetryk
Pct. af BNP
50
48
46
44
42
40
38
36
1970
Pct. af BNP
50
48
46
44
42
40
38
36
1975
1980
1985
1990
Reformforløb
1995
2000
2005
Gns. 1970-1979
2010
2015
2020
2025
Grundforløb
Gns. 1986-2016
Anm.: Skattetrykket er opgjort ekskl. nordsøindtægter. Frem til 2017 viser figuren det faktiske skattetryk. Fra 2017
til 2025 afspejler figuren en tilnærmet opgørelse af et strukturelt skattetryk, idet der ses bort fra midlertidige
udsving i provenuet fra pensionsafkastskat mv.
Kilde: Egne beregninger.
Relateret til målet om et lavere skattetryk har regeringen endvidere sat et mål om,
at de offentlige udgifter skal fylde en mindre del af den samlede økonomi. Rege-
ringens vil samtidig effektivisere og omprioritere inden for de samlede offentlige
udgifter, så centrale velfærdsområder kan styrkes yderligere.
De offentlige udgifter ekskl. renteudgifter skønnes i reformforløbet at blive redu-
ceret fra ca. 50 pct. af BNP i 2017 til ca. 47�½ pct. af BNP i 2025, hvor der samti-
dig er balance på de offentlige finanser.
Figur 8
Primære udgifter i pct. af BNP
Pct. af BNP
56
54
52
50
48
46
44
42
40
38
1970
1975
1980
1985
1990
Reformforløb
1995
2000
2005
Gns. 1971-1979
2010
2015
2020
2025
Pct. af BNP
56
54
52
50
48
46
44
42
40
38
Grundforløb
Gns. 1986-2016
Anm.: De primære udgifter omfatter de offentlige udgifter ekskl. renteudgifter.
Kilde: Egne beregninger.
 L 216 - 2016-17 - Bilag 2: Plancher fra præsentation af FFL 2018, fra finansministeren
1784650_0016.png
fm.dk