Tak for det.
Det går godt for dansk økonomi.
Det er konklusionen, som ikke bare regeringen drager, det er også den konklusion, som de økonomiske vismænd drager, som bankøkonomer og andre iagttagere af dansk økonomi helt klart drager.
Det går godt.
Efter en langstrakt krise er væksten tilbage, beskæftigelsen stiger, og ledigheden er lav.
Der er siden folketingsvalget i 2015 skabt 103.000 flere private arbejdspladser, der er nu 14.000 færre på kontanthjælp i forhold til det, der var for et år siden, og andelen af flygtninge, der er i job, er steget fra under 10 pct., da vi havde SR-regeringen, til over 24 pct.
nu.
Den seneste prognose for dansk økonomi viser, at BNP-væksten i år vil ende på 2 pct.
Det er en opjustering sammenlignet med Økonomisk Redegørelse fra maj måned og den højeste vækstrate i økonomien siden 2006.
Vi skal værne om vores sunde økonomi, og vi skal værne om fremgangen i væksten.
Væksten er således grundlaget for, at vi fortsat kan udvikle Danmark.
Samtidig skal vi føre en ansvarlig finanspolitik, der understøtter et holdbart opsving og modvirker kapacitetspres i økonomien.
Ingen har en interesse i, at økonomien overopheder, og at vi ender i en ny krise.
Regeringen har netop fremlagt tre store økonomiske og politiske udspil.
I disse tre udspil prioriterer vi både investeringer i bedre velfærd og investeringer i fortsat vækst, og vi gør det inden for rammerne af en ansvarlig finanspolitik.
Vi vidste allerede inden præsentationen af skattereformen, at når Socialdemokratiet er i opposition, så starter den samme slidte plade med den samme falske melodi, at der ikke er råd til både skattelettelser og velfærd, at regeringen lægger alt for meget vægt på skattelettelser og alt for lidt på velfærd.
Så lad os lige se på, hvad finanslovsforslaget egentlig indeholder.
Der bruges ca.
500 mia.
kr.
til offentligt forbrug, især til velfærd i kommuner og regioner.
Regeringen foreslår samtidig at lempe skatter og afgifter i 2018 for cirka 5 mia.
kr.
netto, altså ca.
500 mia.
kr.
til velfærd og ca.
5 mia.
kr.
til lavere skatter næste år.
Og for de skattelettelser, som vi lægger op til i 2018, er der desuden finansiering fra reserverne fra jobreformens første fase og fra aftalen om flere år på arbejdsmarkedet samt justeringer på overførselsindkomsterne.
Kun 0,5 mia.
kr.
skal altså finansieres via finansloven.
Alligevel hører man fra oppositionen og især Socialdemokratiet, at man skal vælge mellem skattelettelser og velfærd.
Det har bare ikke hold i virkeligheden.
Vi kan godt begge dele, og det har vi vist med tidligere års finanslove.
I finansloven for 2017 afsatte vi penge til kræftplan IV, 2,2 mia.
kr.
i alt i perioden fra 2017 til 2020, og til de ældre.
Samtidig fastfrøs vi grundskylden og sænkede registreringsafgiften.
Det samme gjorde sig gældende med finansloven for 2016.
Der løftede vi sundhedsområdet med 2,4 mia.
kr., samtidig med at vi afsatte en milliard mere til værdighed for de ældre, og vi sænkede registreringsafgiften fra 180 til 150 pct.
Der er altså mulighed for både at løfte velfærden og få lavere skat.
Regeringen fremlagde tirsdag i sidste uge et udspil til jobreformens anden fase.
Med udspillet sikrer vi grundlaget for, at det opsving, der er startet, kan forlænges, at det får flyvehøjde og flyvelængde, at der er hænder nok til at tage fat, når økonomien nærmer sig sit maksimum.
Det er grundlæggende ansvarligt og vil medvirke til at dæmpe kapacitetspresset i økonomien på kort sigt sammenlignet med en situation, hvor pengene ville være blevet brugt på offentligt forbrug.
Vi foreslår konkret, at danskerne får lov til at beholde lidt mere til sig selv.
Det gør vi, fordi vi grundlæggende mener, at almindelige hårdtarbejdende danskere skal have mere økonomisk luft i hverdagen.
Det skal kunne betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats.
Det hører jeg heldigvis også hos Dansk Folkeparti, mens andre partier i Folketinget grundlæggende nægter at anerkende, at det rent faktisk er muligt at investere i vores velfærd, samtidig med at danskerne får lov til at beholde lidt mere til sig selv.
Regeringen vil også med udspillet »Sammen om fremtidens virksomheder« investere i danske virksomheder og arbejdspladser, så vi sikrer, at de er klar til at tage del i fremtidens muligheder.
Vi vil bl.a.
gerne skabe grundlaget for, at flere danske virksomheder kan vokse sig til de globale erhvervssucceser, som vi har brug for, og vi har allerede mange succesfulde virksomheder inden for medicin, legetøj, energi, tekstil, beklædning osv., og det skal vi have meget mere af.
Og så skal Danmark have en stærkere iværksætter- og aktiekultur.
Endelig vil regeringen med finanslovsforslaget for 2018 fortsat arbejde med at styrke velfærden, trygheden og sikkerheden samt at binde Danmark bedre sammen.
Det har regeringen prioriteret højt på de forrige års finanslove, og det vil regeringen fortsætte med i de kommende års aftaler med kommuner og regioner om deres økonomi.
Sidst, men ikke mindst, prioriterer regeringen også at føre en ansvarlig økonomisk politik.
Vi har således valgt, at underskuddene i de offentlige finanser gradvis reduceres i de kommende år, og det skal sikre, at der kommer manøvrerum i økonomien, hvis der skulle komme et nyt tilbageslag.
Regeringen sigter konkret efter et underskud på 0,3 pct.
af BNP i 2018, 0,1 pct.
i 2020 og balance i 2025.
Vi har valgt at give vores finansforslag overskriften »Et trygt og sammenhængende Danmark«, og det har vi, fordi det lige præcis er det Danmark, vi gerne ønsker at skabe – et trygt og sammenhængende Danmark, et Danmark, hvor man som borger kan færdes trygt og sikkert, hvor der er tryghed om ens arbejdssituation, hvor der er mulighed for at udvikle sig, og hvor vi hænger sammen på tværs af landsdele og på tværs af uddannelsesniveauer.
Derfor lægger vi op til at prioritere særlig fem områder, nemlig styrkelse af velfærden med fokus på sundhed og ældre, tryghed og sikkerhed, et mere sammenhængende Danmark, en genopbygning af skattevæsenet og så også en permanentgørelse af boligjobordningen, der målrettes mod serviceerhvervene.
Det er nemmere at skabe et trygt og sammenhængende Danmark, hvis vi også har et velstående Danmark.
Vækst i økonomien, sådan som vi ser i år, med en vækst på 2 pct., skal også fortsætte i de kommende år.
Derfor er det væsentligt for os, at vores velstand er grundlaget for, at vi kan skabe et godt velfærdssamfund, og velfærdsområdet har faktisk høj prioritet fra regeringens side, uanset de mange kommentarer i løbet af dagen.
Det er vigtigt for os, at danskerne oplever en personlig og professionel service, når de selv eller deres nærmeste har brug for fællesskabets hjælp.
Regeringen har afsat en reserve på en halv milliard årligt til investeringer i velfærden, og der er konkret fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder bedre behandling og pleje af ældre medicinske patienter.
Velfærdsreserven kommer ud over det løft af borgernær velfærd på 1,3 mia.
kr.
næste år, som regeringen aftalte med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner før sommerferien.
Her blev der bl.a.
prioriteret midler til en værdig ældrepleje.
Endelig foreslår regeringen en række konkrete indsatser for i alt ca.
800 mio.
kr., der skal hjælpe samfundets mest udsatte, bl.a.
det sociale frikort, som hr.
Joachim B.
Olsen nævnte tidligere, bekæmpelse af ungdomskriminalitet, bekæmpelse af hjemløshed.
De indsatser vil vi drøfte sammen med partierne bag satspuljen.
Når Danmark skal være et trygt og sikkert land, er det også, for at danskerne skal kunne bevæge sig frit.
Mange danskere oplever desværre i øjeblikket, at trygheden er under pres fra bander, fra terrorsympatisører og fra andre kriminelle.
Også Danmarks sikkerhed i verden kan vi ikke længere tage for givet.
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2018 prioritere øget tryghed og styrket sikkerhed på en række områder, bl.a.
en styrkelse af politiet i forbindelse med en midtvejsevaluering af flerårsaftalen for politiet, en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, skærpet straf for grov vold og en række andre initiativer.
Hertil kommer, at regeringen senere på året vil fremlægge et udspil til et substantielt løft af forsvaret.
Regeringen ønsker at sikre et Danmark i balance.
Landet skal hænge bedre sammen, og alle dele af landet skal have gavn af opsvinget.
Derfor har vi allerede taget en række initiativer, der vil gøre det mere attraktivt at leve og bo og drive virksomhed uden for de store byområder.
Med finanslovsforslaget for 2018 fremlægger regeringen en række yderligere tiltag, der vil binde Danmark bedre sammen og bidrage til, at den økonomiske fremgang kommer alle dele af landet til gode.
En velfungerende infrastruktur er vigtig for mobiliteten og et sammenhængende Danmark.
Regeringen vil styrke infrastrukturen til gavn for borgere og virksomheder ved bl.a.
at sænke prisen for at krydse Storebælt, skabe mulighed for i myldretidstrafikken at køre i nødsporet på den Vestfynske Motorvej, begynde opgraderingen af E45 langs Østjylland og sikre højere hastighed på en række udvalgte landeveje og motorveje og ved at investere i muligheden for hastighedsopgradering.
Samtidig ved vi godt, at en række danskere er plaget af meget støj langs landeveje og statsveje, og derfor har vi afsat en pulje til støjbekæmpelse langs de eksisterende statsveje.
Regeringen vil også fortsætte med at placere statslige arbejdspladser ud i hele landet.
Den næste runde af statslige arbejdspladser kommer oven i den runde af udflyttede arbejdspladser på 4.000 statslige arbejdspladser, som regeringen allerede har udflyttet, og det er oven i planen for det nye skattevæsen, der placerer yderligere 1.500 arbejdspladser uden for hovedstadsområdet.
Derfor er der afsat en teknisk ramme på 150 mio.
kr.
til næste runde af udflytninger.
Ud over regeringens fem store prioriteter på finansloven indeholder finanslovsforslaget en række andre initiativer.
Vi investerer i uddannelse og forskning, og med finanslovsforslaget afsættes knap 400 mio.
kr.
mere til forskning i 2018, en kvart milliard over de næste 4 år til ny forberedende grunduddannelse og 70 mio.
kr.
årligt til de frie skoler, særlig i forhold til elever med særlige udfordringer.
Vi investerer i et mere bæredygtigt og grønt Danmark.
Regeringen vil styrke indsatsen for at bevare de danske kyster, fremtidige oversvømmelser og erosion skal forebygges, borgere, virksomheder skal have adgang til bedre vejrprognoser, og områder, der er særligt udfordret ved ekstreme vejrbegivenheder, skal kortlægges, så de bedre og mere effektivt kan beskyttes.
Regeringen har samtidig en ambitiøs klimapolitik.
Parisaftalen har siden 2015 udgjort rammen for Danmarks klimapolitik, og Danmark har siden da arbejdet aktivt for indfrielse af Parisaftalens målsætninger.
Med det udgangspunkt kan regeringens klimapolitik siges at gå på to ben – et internationalt såvel som et nationalt.
Det drejer sig om et internationalt ben, hvor vi skal sikre proportionen i den globale grønne omstilling og reduktioner i globale drivhusgasudledninger, herunder indfri EU's reduktionsmålsætninger for 2020 og 2013.
Og det drejer sig om et nationalt ben, hvor vi skal vise, at klimaindsatsen kan understøtte nye forretningsmuligheder og skabe job til danskerne.
Kun ved at vise, at den grønne omstilling også er økonomisk bæredygtig, kan Danmark vise resten af verden, at det danske eksempel er værd at forfølge.
For at understøtte en omkostningseffektiv klima- og energipolitik vil vi i det nye folketingsår komme med et udspil til en ny energiaftale, der skal fastholde Danmark som en førende klimanation i fremtiden.
Finansloven er også en sædvanlig samling af store og små konkrete forbedringer for danskere og de mange dygtige danske ansatte, der leverer god velfærdsservice til danskerne.
Jeg synes faktisk, at debatten i dag har været ganske fredelig.
Det vidner det lidt sparsommelige fremmøde i den her sal jo nok også om, altså at der alligevel ikke har været så meget egentlig at gå op i ud over den rituelle udveksling af skræmmebilleder fra oppositionens side.
Og med fare for at ødelægge eventuelle tilhøreres gode humør er det nok passende at sige et par ord til nogle af indlæggene.
Allerførst en forbedring.
Det fremgår af karaktervejledningerne, at hvis man blanker en eksamen, svarer det til et tal på minus 3.
Sidste år turde Socialdemokratiet ikke fremlægge et finanslovsforslag overhovedet, og når man på den måde blanker finanslovsdebatten, fortjener man minus 3.
I år har vi så fået et stykke papir, men heller ikke i år kan man opnå karakteren bestået, tværtimod må man nærmest sige, at besvarelsen tyder på, at opgaven ikke er forstået.
Et finanslovsforslag for 2018, der indeholder flere billeder af partiformanden end konkrete tal på, hvad Socialdemokratiet vil foreslå for 2018, er ikke bestået.
Hvad vil Socialdemokratiet med besparelserne ved omlægningen af den almennyttige sektor?
Der er intet svar, men man vil gerne bruge pengene.
Hvad vil Socialdemokratiet med effektiviseringer af DSB?
Der er ingen svar.
Hvad vil Socialdemokratiet i forhold til at graduere børne- og ungeydelsen?
Intet svar.
Hvad vil Socialdemokratiet i forhold til kontanthjælpsloftet?
Intet svar.
Hvad vil Socialdemokratiet gøre i forhold til at rulle skattelettelser for HK'eren, LO'eren eller pædagogmedhjælperen tilbage?
Der er ingen svar.
Jeg kan da glæde mig over, at Socialdemokratiet har startet printeren i år, men jeg håber, at de næste år vil præsentere et udspil, som vi kan tage mere seriøst.
Til gengæld er der en person, der står tydeligt for mig i dag, nemlig dagens mest omtalte person:
kassemedarbejderen Annette Hansen fra Køge.
Jeg synes faktisk, det var en skam, at så mange har snakket om Annette Hansen uden rigtig at snakke med hende, så jeg har ringet til hende for at høre, hvad hun egentlig siger til regeringens udspil.
Annette er egentlig ret begejstret for udsigten til at få en skattelettelse på 5.000 kr.
Hun spørger os selvfølgelig, om det er 5.000 kr., der er skattelettelse, om det er noget, hun skal svare skat af, eller hvad det egentlig er.
Men efter en samtale, hvor jeg tydeliggjorde for hende, at det altså er 5.000 kr.
om året eller godt 400 kr.
om måneden, siger hun:
Det kan mærkes i min økonomi.
Men, siger hun så, vil det så betyde, at I bruger mindre på offentlig velfærd?
Nej, siger jeg så, det vil det ikke.
For det vil nemlig være sådan, at vi øger det, vi bruger for 2018, på offentlig velfærd.
Vi bruger flere penge på offentlig velfærd i 2018, og vi planlægger at bruge flere penge hvert eneste år frem mod 2025.
Jeg synes nemlig, at Annette Hansen og alle andre i Annettes situation, som er hårdtarbejdende danskere i Danmark, fortjener at få mere luft i hverdagens økonomi, og det vil Annette Hansen få med det her forslag.
Hun vil få 5.000 kr.
mere til sig selv, og det mener jeg faktisk at hun fortjener.
Samtidig med det vil hun også få gavn af det, vi finansierer med finansloven.
Hun vil få gavn af det nye supersygehus, der er i gang med at blive bygget i Køge, hun vil få gavn af de ekstra 800 mio.
kr., som kommunerne har fået til rådighed i aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, hun vil få gavn af, at vi lægger op til at styrke naturindsatsen, politiet, folkeskolen, en forbedret kystbeskyttelse og en ny indsats mod skadelig kemi.
Så vil jeg sige, at jeg altid synes, det er underholdende at høre Enhedslistens tale.
Det er et særkende ved et stærkt folkestyre som det danske, at vi kan være gode kollegaer, selv når vi er så uenige som hr.
Pelle Dragsted og jeg.
Hr.
Pelle Dragsted mener, og jeg citerer, at det er at rage til sig, hvis skatten bliver sat ned – at rage til sig.
Det er jo en tilståelsessag om, at Enhedslisten mener, at løn og indkomst i princippet er statens ejendom, og at borgerne skal være glade for at få lov til at få noget af det tilbage.
De skal så at sige rage til sig, hvis de skal have lov til at beholde noget af deres egen løn.
Det mener jeg ikke.
Jeg er faktisk helt uenig.
Danskernes løn tilhører som udgangspunkt danskerne, men når der er vigtige velfærdsopgaver, som vi skal løse i fællesskab, så skal man bidrage – det skal alle – således at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder, og det var ikke en kommentar til hr.
Joachim B.
Olsen.
Men det er regeringens skatteforslag faktisk også et klart udtryk for, nemlig at der skal være en proportion.
Det vil der fortsat være med regeringens skatteudspil.
Så var der med hr.
Pelle Dragsted en ordveksling om Togfonden DK.
Det er jo en aftale, som regeringen ikke er med i.
Det er kendt, at vi ikke ønsker at ødelægge naturen omkring Vejle Fjord med den nye bro, som flertallet ønsker, ligesom vi ikke vil skære det smukke Østjylland igennem med en ny bane alene for at spare nogle få minutter mellem Aarhus og København for et stort milliardbeløb.
Derfor har vi heller ikke ønsket at tiltræde forliget om Togfonden DK.
Jeg erkender dog, at hr.
Benny Engelbrecht har ret i, at regeringer normalt tiltræder forlig, men vi er altså ikke enige i sigtet om Togfonden DK.
Derimod har vi klart sagt, at vi gerne vil træde ind i forliget om »Bedre og Billigere« uden at stille nogen krav overhovedet, og jeg går ud fra med den ordveksling, der var mellem hr.
Pelle Dragsted og hr.
Benny Engelbrecht, at vi vil blive accepteret ind i det forlig på de vilkår, der gælder for de andre forligspartier.
Det glæder jeg mig til at få bekræftet.
Så vil jeg også gerne rose Alternativet for at komme med et finanslovsoplæg.
Det er godt nok et fra sidste år, men jeg ved, at I arbejder på at præsentere et nyt oplæg.
Det glæder jeg mig til.
Igen, selv om vi ikke er enige, anerkender jeg, at I har lavet et stykke arbejde for at præsentere en helt anden vision for det danske samfund.
Jeg er så ikke enig i de dramatisk øgede beskatninger, som Alternativet lægger op til, men jeg synes, det er godt at se et konkret finanslovsudspil fra Folketingets yngste parti.
Det kunne Folketingets næstældste parti godt lære noget af.
I forhold til Det Radikale Venstre skal jeg gøre det kort, da ordføreren ikke er her.
Jeg er normalt meget enig i Det Radikale Venstres syn på samfundsøkonomi og en ansvarlig samfundsøkonomisk linje, men det er sådan, at hvis man i den nuværende situation giver skattelettelser, så vil man øge arbejdsudbuddet.
Hvis man derimod alene bruger pengene på et øget offentligt forbrug, øger man kun efterspørgslen, og det vil være med til at skabe flaskehalse.
Derfor:
Ved at bruge af det råderum, der er, til skattelettelser, øger man det antal hænder og det antal hoveder, der er til rådighed, enten i deltagelse eller i timeeffekt, og det synes jeg faktisk at Det Radikale Venstre burde anerkende.
Da SF startede sin ordførertale, var jeg lidt usikker på, hvad fru Lisbeth Bech Poulsen egentlig ville snakke om.
Det fandt jeg så ud af senere, nemlig en samling af Mandelacitater, og det er egentlig glimrende.
Han er altid værd at citere.
Og nu er den radikale ordfører til stede.
Jeg beklager, at jeg har taget lidt fat i det inden.
Jeg vil gerne sige til SF, at jeg faktisk mener, det skal kunne betale sig at arbejde, og jeg kunne ikke forstå, om I i SF er tilfredse med den nuværende situation.
Jeg kunne ikke forstå, om I er tilfredse med, at der for nærværende – i talende stund – stadig væk er 80.000 danskere, for hvem gevinsten ved at komme i beskæftigelse er mindre end 2.000 kr.
om måneden, og når den skattereform, der blev aftalt i 2012, er fuldt indfaset, så vil det tal kun være faldet til 50.000.
Jeg synes ikke, det er tilfredsstillende.
Regeringen synes ikke, det er tilfredsstillende, at så mange mennesker ikke får en større gevinst ved at komme i arbejde.
Derfor ønsker vi at sænke skatten, og vi ønsker at gøre det sådan, at deltagelsesgevinsten bliver større og mere markant.
Derfor er det, at vi er kommet med et forslag, der lægger op til, at en HK-medarbejder på mindsteløn vil få 5.000 kr.
mere til rådighed.
Så vil jeg gerne sige tak til både IA og til fru Aleqa Hammond for de pæne ord, der var om den hjælp, som vi har givet til de katastroferamte i Grønland.
Det er klart, at vi skal hjælpe hinanden, og når en sådan begivenhed hænder, er der ingen tvivl om, at man hjælper hinanden i et rigsfællesskab.
Vi håber også at kunne arbejde sammen om den mere langsigtede forebyggelse, og at de initiativer, der laves for at skabe løsninger i Danmark, også kan hjælpe Grønland fremadrettet.
Jeg vil også gerne give et tilsagn til fru Aaja Chemnitz Larsen om at fortsætte den tradition, som min forgænger har startet med at invitere de grønlandske og de nordatlantiske medlemmer af Folketinget til en drøftelse om finansloven for at se, hvad der er for hjørner af den danske finanslov, hvad der er for ønsker fra grønlandsk og færøsk side, som vi kan få til at passe sammen, så finansloven for 2018 også tager de ønsker, der må være fra Grønland og Færøerne, med i betragtning.
Så har der selvfølgelig også været ordførertaler fra Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Jeg vil selvfølgelig gerne sige tak for opbakningen fra de tre partier og en særlig tak for et godt og et tæt samarbejde i det daglige med alle tre ordførere.
Det er nok ikke nogen overraskelse, at der næppe var meget her, jeg var uenig i eller overrasket over.
Derfor vil jeg gerne bruge den sidste del af talen her til at takke hr.
René Christensen og Dansk Folkeparti for en konstruktiv tale.
Vi er ikke enige i alt.
Det er heller ikke overraskende, men det glæder mig, at Dansk Folkeparti er enig i, at hårdtarbejdende danskere bør have lov til at betale mindre i skat og beholde mere af det, de tjener, til sig selv.
Jeg glæder mig også over, at Dansk Folkeparti prioriterer sikkerhed og tryghed som en del af det at have et godt velfærdssamfund.
Og jeg noterer mig, at Dansk Folkeparti har taget ansvar for en holdbar dansk økonomi gennem aftalerne om jobreformens fase I fra 2015 og »Flere år på arbejdsmarkedet« fra juni måned i år.
De to reformer har nemlig været med til at sikre en finansiering på 3,5 mia.
kr.
til en lavere skat på arbejde, til en sænkelse af registreringsafgiften i regeringens udspil og til sikring af pensionsopsparingen.
Jeg har også noteret mig, at Dansk Folkeparti ønsker at styrke ældre- og sundhedsområdet.
Det forstår jeg godt.
Det er faktisk derfor, at regeringen har afsat en reserve på 0,5 mia.
kr.
til netop at styrke sundheds- og ældreområdet.
Vi skal styrke det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på ældre medicinske patienter.
Det er så som sagt noget, der kommer oven i de midler, der er blevet afsat til kommunerne og Danske Regioner – oven i de 800 mio.
kr., der er afsat i satspuljen til at støtte socialt udsatte.
Jeg hører naturligvis også, at Dansk Folkeparti er klar til at tilføre områderne yderligere midler.
Det må vi drøfte videre i de kommende forhandlinger.
Opsummerende kan jeg sige, at finanslovsforslaget for 2018 viser regeringens udspil »Sådan forlænger vi opsvinget« og »Sammen om fremtidens virksomheder«, og at det er muligt at skabe rum for både velfærd og skattelettelser, at vi både kan investere i vores sunde økonomi med gode vilkår, samtidig med at vi investerer i at få skabt en højere beskæftigelse.
Derfor håber jeg naturligvis også, at vi i løbet af de kommende forhandlinger vil kunne finde et flertal i Folketinget for gode og holdbare aftaler.
Vi er allerede godt i gang med drøftelserne om bilbeskatningen, og senere på efteråret tager vi hul på forhandlinger om næste års finanslov.
Jeg håber på og opfordrer til, at alle Folketingets partier vil trække i arbejdstøjet.
Tak.