Retsudvalget 2016-17
L 215
Offentligt
1767248_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. juni 2017
Strafferetskontoret
Marie Mølsted
2017-0037-0185
2334891
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tig-
geri) (L 215), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 8. juni 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 215 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om politiet fortsat vil have mulighed for alene at give en advarsel til Hus Forbi-sælgeren, der har taget opstilling ved en station, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsska-
bende tiggeri) (L 215):
”Vil
politiet fortsat have mulighed for alene at give en advarsel
til hus-forbi sælgeren, der har taget opstilling ved en station,
såfremt tiggeriet i det konkrete tilfælde ikke i sig selv vurderes
at være utryghedsskabende?”
Svar:
1.
Med lovforslaget foreslås det, at der i straffelovens § 197 indsættes to
nye stykker som stk. 2 og 3, hvorefter kravet om forudgående advarsel
som betingelse for straf ikke gælder, når tiggeri begås i gågade, ved statio-
ner eller i offentlige transportmidler, og hvorefter det ved straffens fastsæt-
telse skal indgå som en skærpende omstændighed, at tiggeri begås et af de
nævnte steder.
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget, jf. punkt 2.1.2 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, er formålet med lovforslaget at sætte ind
over for utryghedsskabende tiggeri.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget (jf. bemærknin-
gerne til § 1, nr. 1), at der efter forslaget kan straffes for tiggeri uden for-
udgående advarsel, når det foregår et af de nævnte steder, og at dette gæl-
der, uanset om tiggeriet i det konkrete tilfælde har skabt ytryghed. Det
fremgår ligeledes, at straffen i førstegangstilfælde som udgangspunkt fast-
sættes til ubetinget fængsel i 14 dage.
Det følger heraf, at udgangspunktet om ubetinget fængsel i 14 dage for
tiggeri begået i gågade, ved stationer og i offentlige transportmidler gæl-
der, uanset om tiggeriet i det konkrete tilfælde vurderes at være utrygheds-
skabende.
2.
Det bemærkes, at straffelovens § 197 i almindelighed ikke omfatter
henvendelser mv. fra personer, der ønsker at indgå aftale om køb og salg
af f.eks. aviser.
2