Retsudvalget 2016-17
L 215
Offentligt
1768704_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. juni 2017
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2017-0037-0185
2337518
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende
tiggeri) (L 215), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-
ren den 12. juni 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 215 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om ministeren mener, at børn skal straffes med 14 dages fængsel, hvis de tigger sammen med forældre eller andre voksne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utrygheds-
skabende tiggeri) (L 215):
”Mener
ministeren, at børn skal straffes med 14 dages fængsel,
hvis de tigger sammen med forældre eller andre voksne?”
Svar:
Der lægges med lovforslaget op til, at straffen for tiggeri i førstegangstil-
fælde som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 14 dage, når
forholdet begås i gågade, ved stationer eller i offentlige transportmidler.
Strafudmålingen vil imidlertid fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-
ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det an-
givne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende om-
stændigheder.
Det bemærkes bl.a. i den forbindelse, at det i almindelighed skal indgå
som formildende omstændighed, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år,
da gerningen blev udført, jf. straffelovens § 82, nr. 1.
Det bemærkes endvidere, at handlinger foretagne af børn under 15 år ikke
straffes, jf. straffelovens § 15.
2