Retsudvalget 2016-17
L 215 Bilag 8
Offentligt
1768059_0001.png
Til lovforslag nr.
L 215
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Retsudvalget den XX. juni 2017
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven
(Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)
[af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. juni 2017 og var til 1.
behandling den 2. juni 2017. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Retsudvalget.
Dispensation fra Folketingets forretningsorden
[Udvalget]
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor-
slaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2
dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1,
om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til
det kan vedtages ved 3. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget blev samtidig med fremsættel-
sen sendt i høring, og justitsministeren sendte den 2. juni
2017 dette udkast til udvalget, jf. L 215 - bilag 1. Den 9. ju-
ni 2017 og den 12. juni 2017 sendte justitsministeren de ind-
komne høringssvar til udvalget, og den 12. juni 2017 sendte
justitsministeren et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftelig henvendelse fra Amnesty International. Justits-
ministeren har over for udvalget kommenteret den skriftligt.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
dette lovforslag følger op på finanslovsaftalen for 2017,
hvor det blev aftalt at gøre det nemmere for politiet at oplø-
se de såkaldte romalejre. Dette redskab har politiet brugt fle-
re gange. Det hilser DF velkomment. Dette lovforslag gæl-
der alle, men det er DF’s ønske, at lovforslaget først og
fremmest vil indgå som endnu et redskab, der primært vil
blive rettet mod udenlandske tiggere og udenlandske hjem-
løse.
Der henvises ligeledes til DF�½s ordførertale ved førstebe-
handlingen.
Formålet med lovforslaget er at sætte ind over for utryg-
hedsskabende tiggeri. Lovforslaget er målrettet tiggeri i gå-
gader, ved stationer og i offentlige transportmidler. DF har i
udvalgsbehandlingen arbejdet for at udvide det til også at
gælde tiggeri ved og i supermarkeder, ligesom DF har øn-
sket at stramme udvisningsreglerne.
Såfremt DF’s ændringsforslag om udvisning ikke bliver
vedtaget ved 2. behandling, agter DF at stille et ændrings-
forslag til 3. behandling om højere fængselsstraf for tiggeri i
de i lovforslaget nævnte områder.
DokumentId
Journalnummer
L 215 - 2016-17 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
1768059_0002.png
2
DF håber at opnå flertal for de stillede ændringsforslag.
Såfremt der mod forventning ikke kan opnås flertal for DF�½s
ændringsforslag, vil DF stadig stemme for det endelige lov-
forslag, idet DF har efterlyst flere initiativer på området.
Lovforslaget er under alle omstændigheder endnu et skridt i
den rigtige retning.
DF opfordrer derudover justitsministeren og udlændinge-
og integrationsministeren til snarest muligt at tage kontakt
til EU og til andre landes regeringer med henblik på at ænd-
re bl.a. opholdsdirektivet, således at det bliver nemmere at
udvise EU-borgere fra Danmark. Dette arbejde bør regerin-
gen prioritere.
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for be-
tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af <>:
Til § 1
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 197, stk. 2,
indsættes efter
»stationer«: », i og ved supermarkeder«.
[Tiggeri i og ved supermarkeder]
2)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj
2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 1744 af 27. december
2016 og senest ved lov nr. 506 af 23. maj 2017, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 26
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Uanset stk. 2 skal en udlænding, der idømmes
ubetinget frihedsstraf efter straffelovens § 197, stk. 2 og 3,
altid udvises.««
[Udvisning af udlændninge der er dømt efter straffelovens §
197, stk 2 og 3]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved »supermarked« forstås en selvbetjeningsbutik, hvis
primære sortiment er føde- og dagligvarer. Ændringsforsla-
get omfatter alle egentlige butikker af en vis størrelse, der
forhandler et bredt udvalg af både føde- og dagligvarer. Æn-
dringsforslaget omfatter ikke kiosker og andre mindre salgs-
steder med et begrænset varesortiment. Ændringsforslaget
omfatter supermarkeder, der er beliggende i et butikscenter.
Ændringsforslaget omfatter tiggeri »i og ved« et super-
marked. Ændringsforslaget omfatter således både tiggeri,
der foregår inde i supermarkedet, ligesom tiggeri, der fore-
går umiddelbart uden for supermarkedet eller på steder, der
naturligt hører til supermarkedet, herunder parkeringsplad-
ser i tilknytning til supermarkedet, er omfattet.
Ændringsforslaget omfatter ikke danske hjemløse, der
sælger Hus Forbi.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at en udlænding, der idøm-
mes ubetinget frihedsstraf efter de foreslåede nye bestem-
melser i straffelovens § 197, stk. 2 og 3, altid skal udvises.
Justitsministeriet har vurderet, at ændringsforslaget stri-
der mod Danmarks Internationale forpligtelser og EU-retten.
Forslagsstillerne har dog valgt at fastholde ændringsforsla-
get, da vi mener, at det er afgørende at Folketinget får gjort
op med de stigende problemer med udenlandske tiggere,
som udover at bryde dansk lovgivning chikanerer danske
hjemløse og fredelige borgere med deres adfærd.
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
Dennis Flydtkjær (DF) Tilde Bork (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)
Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA)
Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S)
nfmd.
Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen (S) Kaare Dybvad (S) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
46
37
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
7
6
L 215 - 2016-17 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
1768059_0003.png
3
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
34
14
13
10
8
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
1
1
1
L 215 - 2016-17 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
1768059_0004.png
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 215
Bilagsnr. Titel
1
Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af
straffen for utryghedsskabende tiggeri)
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Høringssvar, fra justitsministeren
5
Høringsoversigt, fra justitsministeren
6
Supplerende høringssvar, fra justitsministeren
7
Henvendelse af 12/6-17 fra Amnesty International
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 215
Spm.nr.
1
Titel
MFU spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsfor-
slag, der indebærer, at straffen for betleri begået et af de i lovforslaget
nævnte steder i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til
ubetinget fængsel i 3 måneder, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
MFU spm. om ministeren, evt. vil med bidrag fra andre ministerier,
yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører automatisk
udvisning af personer, der dømmes for betleri efter de forslåede nye
bestemmelser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om lovforslaget vil øge
muligheden for at udvise EU-borgere, der har begået betleri, til justits-
ministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om den foreslåede straf-
skærpelse alene vil kunne komme til at omfatte udenlandske statsbor-
gere, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at
skærpelsen af straffen for betleri også kommer til at omfatte tiggeri i
og omkring supermarkeder, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, vil der med lovforslaget kunne ske udvisning af udenland-
ske tiggere, hvis tiggeriet har en organiseret karakter, til justitsministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om politiet fortsat vil have mulighed for alene at give en advar-
sel til hus-forbi sælgeren, der har taget opstilling ved en station, til ju-
stitsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/6-17 fra Amnesty Interna-
tional, til justitsministeren, [og ministerens svar herpå]
2
3
4
5
6
7
8