Til lovforslag nr.
L 215
Folketinget 2016-17
Ændringsforslag stillet den 14. juni 2017
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af straffeloven
(Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)
[af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)]
Af
justitsministeren:
Til § 2
3)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Straffelovens § 197, stk. 2 og 3, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. juli 2020.«
[Udløbsklausul]
Bemærkninger
Til nr. 3
Det foreslås at indsætte en udløbsklausul (»solnedgangs-
klausul«), således at de foreslåede ændringer af straffelo-
vens bestemmelse om tiggeri (betleri) automatisk ophæves
den 1. juli 2020 (medmindre Folketinget forinden har vedta-
get at forlænge gyldigheden af de foreslåede ændringer).
Udløbsklausulen indebærer, at der efter den 1. juli 2020
igen vil gælde et krav om forudgående advarsel som betin-
gelse for straf for tiggeri, når forholdet er begået i gågade,
ved stationer eller i offentlige transportmidler.
Udløbsklausulen indebærer endvidere, at den foreslåede
strafskærpelse for tiggeri, der begås et af de nævnte steder,
ophører den 1. juli 2020, således at straffen herefter igen
skal udmåles efter de retningslinjer, som gælder i dag.
Det nævnte gælder for sager, der afgøres efter den 1. juli
2020, uanset om tiggeriet er begået forud for denne dato, jf.
straffelovens § 3, stk. 1.
Er en idømt straf for tiggeri uden forudgående advarsel
ikke fuldbyrdet den 1. juli 2020, bortfalder straffen, jf. straf-
felovens § 3, stk. 2.
AX020423